Sissel-Jo Gazan: Svalens graf

Svalens grafI 2008 udgav Sissel-Jo Gazan Dinosaurens fjer, en såkaldt videnskabskrimi. Bogen blev en kæmpe succes og vandt blandt andet DRs romanpris i 2009, og blev kåret til Årtiets Krimi i 2010 af de danske bibliotekers krimilæseklubber. Der skulle gå fem år inden efterfølgeren Svalens graf, kom men den var ventetiden værd.

Handling: Den verdenskendte forsker Kristian Storm begår tilsyneladende selvmord, og pludselig står hans protegé, den ph.d.-studerende Marie Skov, alene tilbage med en kontroversiel ny viden om børnevaccine. Mens hun forsøger at overbevise politiet om, at der ikke er tale om selvmord, begynder hendes pæne familie at gå i opløsning. Hjælpen kommer uventet fra vicekriminalinspektør Søren Marhauge, der nægter at lukke sagen om professorens selvmord, og samtidig forsøger at optrævle fortidens indviklede hemmeligheder.

Hovedpersonerne fra Dinosaurens fjer – politimanden Søren Marhauge og biologen Anna Bella er også med i Svalens graf, nu som samlevende par, hvor der måske/måske ikke ligger problemer og ulmer under overfladen. Men hovedpersonen er denne gang den unge studerende Marie Skov, hvis lovende forskerkarriere kollapser da hendes, på overfladen, pæne familie begynder at krakelere og viser sin indre grimhed.

Svalens graf er en intelligent krimi, men den er meget mere end det – den er en vanvittig spændende fortælling om mennesker, familiehemmeligheder og om at finde sit jeg. Sissel-Jo Gazan forstår at gøre kompliceret videnskabeligt stof spændende og tilgængeligt, og så mestrer hun at skabe helstøbte levende personer. Vi følger Søren og Marie tæt, så tæt at man nogle gange får lyst til at række ud og føle på dem. Især Marie kryber under huden og ind i hjertet. Vi mærker hendes smerte og hendes angst, og det er i det hele taget svært at lægge bogen fra sig, fordi man bliver så optaget af, hvordan det skal gå Marie.

Du behøver ikke at have læst Dinosaurens fjer først før du læser Svalens graf, men når du er færdig med Svalens graf får du helt sikkert lyst til det.

Svalens graf udkom i 2013.

★★★★★

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

Dette burde skrives i nutidDette burde skrives i nutid er 160 sider om ingenting og skrevet i enkelte sætninger. Alligevel tryllebinder den og indbyder til både grin og gråd. Et lille mesterværk jeg varmt anbefaler dig at læse.

Handlingen er dagligdagsagtigt, ja egentlig sker der ikke noget særligt, og så sker der på en eller anden besynderlig måde alligevel en masse. Vi følger den ca. 20-årige Dorte Hansens daglige gøren i 1980’erne. En helt almindelig pige, der ikke helt ved hvad fremtiden bringer, og derfor lader sit liv styre af tilfældigheder. Mænd kommer og går, Dorte flytter flere gange, spiser, skriver festsange, kører i tog og går rundt i Scala i København. Umiddelbart lyder det hele lidt kedeligt, men siderne forsvinder uden at man lægger mærke til det, og pludselig er der ikke flere tilbage.

Dette burde skrives i nutid giver anledning til en masse spørgsmål som forbliver ubesvaret. Hvorfor har Dorte et anstrengt forhold til sine forældre? Hvorfor kan hun ikke sove om natten? Hvorfor bliver hun væk fra sit studie? Hvorfor har hun lejet et hus i en midt-sjællandsk stationsby og pendler frem og tilbage til København, for at gå rundt i byen uden formål? Samtidig giver bogen nogle gode og sjove personkarakteristikker fx da Dorte flytter ind hos kæresten Per og hans forældre. ”De havde ikke rigtig styr på ukrudtet, de var begge to dansklærere” – kort og præcis.

Som sagt har jeg både grint og grædt mig igennem bogen, for den rummer utrolig megen ensomhed. En ensomhed der kommer snigende når man mindst venter den og kravler ind under huden. Jeg ved ikke hvordan Helle Helle gør det – fanger os i sit net med små skødesløse hverdagshistorier, men hun har godt fat i mig.

Dette burde skrives i nutid som udkom i 2011.

★★★★☆

Relateret link
Helle Helle: Hvis det er

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Bøger der bliver

Jeg tror de fleste læsere har bøger der bliver hos dem for altid. Bøger der på en eller anden måde (på godt og ondt) har gjort sådan et indtryk, at man stadig husker præcis hvor man befandt sig da man læste dem eller hvilken følelse man sad med efterfølgende.

Inspiration

På billedet ses et lille udvalg af bøger der bliver hos mig for altid, fordi de på den ene eller anden måde har sat et varigt aftryk i mig. Foto: Mette Camilla Melgaard

Som læser, skribent og menneske, bliver jeg igen og igen inspireret og påvirket af de mange bøger jeg læser, og sådan har det været lige så længe jeg kan huske. Jeg husker fx tydeligt da jeg som ganske ung læste Gretha Stevns‘ bøger om den rødhårede Susy, hvis far er skovridder. I bøgerne drikker Susy blandt andet te, hvilket jeg på det tidspunkt aldrig havde drukket, men det skulle jeg naturligvis nu, hvor Susy gjorde det. Det kan jeg godt smile af i dag, men det viser samtidig, hvordan jeg blev påvirket af det jeg læste.

Sideløbende med at jeg bliver ældre, har det helt naturligt ændret sig, hvad det er i bøger som påvirker mig, inspirerer mig, og giver mig varige minder om en helt særlig bog. På billedet ses et lille bitte udvalg af bøger der på den ene eller anden måde har sat sit aftryk i mig. Susan Hintons ungdomsbog Outsideren, som lærte mig en masse om venskaber og hvorfra jeg stadig kan Robert Frost-digtet udenad. Stephen Kings bog On Writing, der har givet mig masser af gode råd om livet som skrivende. Og Truman Capotes Med kold blod der sendte kuldegysninger igennem mig to sommerdage i 1999, hvor jeg læste den i kærestens forældres hus, og dagen efter vågnede til nyheden om John F. Kennedy jr. tragiske død i en flyulykke sammen med sin hustru. Lena Andersson skriver i et sprog der fortjener at blive kopieret og hængt op på væggen og Håkan Nesser tog mig med til et fugtigt og koldt engelsk landskab med beskrivelser levende, at jeg næsten fik hjemve… for blot at nævne nogle få.

For som sagt er disse bøger blot et lille udsnit af de mange bøger der bliver hos mig for altid. Der mangler forfattere som Agatha Christie, Ian Rankin, Helle Helle, Linn Ullmann, Jonas Hassen Khemiri, Astrid Lindgren og mange flere.

Hvilke bøger har sat et varigt aftryk i dig?

 

På billedet ses i øverste række fra venstre:
Lena Andersson: Egenmäktigt förfarande – en roman om kärlek
Paul Auster: Illusionernes bog
Truman Capote: Med koldt blod
Delphine De Vigan: Ingenting kan hindra natten
Colin Dexter: Sidste bus til Woodstock

Anden række fra venstre:
Siri Hustvedt: Med bind for øjnene
Susan Hinton: Outsideren
Stephen King: On Writing
Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl
Bodil Malmstem: Det är fortfarande ingen ordning på mina papper

Nederste række fra venstre:
Håkan Nesser: Levende og døde i Winsford
Philip Roth: En menneskelig plet
Bernard Shaw: Plays Unpleasant
Kirsten Thorup: Himmel og helvede
Virginia Woolf: Selected Works of Virginia Woolf

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Horace Engdahl: Den sidste gris

Den sidste grisDet mangeårige medlem af Det Svenske Akademi, litteraten Horace Engdahl, kommer med provokerende, kloge og delvis svinske betragtninger om mænd, kvinder, livet og kunsten i sin roman Den sidste gris.

Litteraturen er ikke til for at slå ting fast, men for at skabe røre og sætte ting i gang”, udtalte Horace Engdahl i et interview på SVT i foråret. Og man må sige at han skabte røre med Den sidste gris, da bogen udkom kort tid efter at ekskonen Ebba Witt-Brattströms debutroman Århundradets kärlekskrig, havde skabt overskrifter i de svenske aviser. Hendes roman er baseret på deres ægteskab igennem 25 år, der endte i en bitter skilsmisse i 2014 og Den sidste gris blev som andet akt i et meget offentligt skilsmissedrama, hvor den ene råber ”Du er dum!” og den anden svarer ”Det er du også!” – et privat skænderi i litteraturen, om man vil.

”Ejendommeligt! Først er der to væsener som begge er fuldkomne og smukke efter deres begavelsers udstrækning. Så forenes de i kærlighed, vokser sammen, bliver ét kød, som der står i Bibelen. Så rives de fra hinanden af uoverensstemmelser. Så opstår der overraskende nok to uhyrer, slet ikke to fuldkomne og smukke væsener som det logisk set burde være. Forklar det hvem der kan!”

Bogen er inddelt i to; Levninger samt Manden på bådebroen. De første godt 200 sider er et udvalg af fragmenter – nogle af dem aforismer – over temaer som modsætningerne mellem mænd og kvinder, litteraturen og livet. Anden del af bogen er en ensom monolog. Han skriver om det han afskyr, elsker og det han er bange for. Der er en underliggende mørk grundstemning hele bogen igennem, og selv om der findes enkelte sjove og enkelte tankevækkende betragtninger, er der også floskler med vemodige og melankolske overvejelser mellem de kloge og ikke mindst provokerende udtalelser.

Horace Engdahl er kendt for at skrive tekster der provokerer og irriterer sten i skoen, og feministen i mig bliver da også forbandet flere gange – hans kvindesyn er virkeligt langt ude. Men jeg bliver næsten mere forbandet over, at det indimellem fremstår som skrevet netop blot for at provokere. Først når det handler om sorg, ensomhed og den store kærligheds forlis føles ordene ægte og rammende.

Den sidste gris udkom 1. april.

★★★☆☆

Det skal lige nævnes at Ebba Witt-Brattströms omtalte debutroman Århundredets kærlighedskrig, udkommer på dansk den 16. september.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Lewis Carroll: Alice i Eventyrland & Gennem spejlet

Alice i eventyrlandDen 151 år gamle fortælling om pigen Alice der kravler gennem kaninhullet, er stadig populær hos både børn og voksne, og genudgives løbende over hele verden.

Handling: Alice er på skovtur med sin søster men keder sig. Pludselig får hun øje på en talende kanin med vest og lommeur, og følger straks efter den ned i sit hul. Her bliver hun mødt af et fantasiland fyldt med underlige, vidunderlige mennesker og dyr – et sted hvor alt kan ske. I Gennem spejlet (også kendt som Bag spejlet) møder vi Alice seks måneder senere og igen på vej ud på eventyr – denne gang ved at træde gennem spejlet over kaminen. Han havner i et tummelumsk, omvendt spejlbillede af sit eget hus, hvor hun blandt andet opdager, at skakspillet er blevet levende. Snart står hun blandt flere spøjse skabninger som den røde dronning, Tweedledum og Tweedledee og Humpty Dumpty. Ingenting er helt, som man tror, i denne mærkværdige verden.

”Gid jeg ikke havde grædt så meget! sagde Alice, mens hun svømmede rundt for at finde et sted at gå i land. Jeg tror, jeg skal straffes for det nu og druknes i mine egne tårer! Det vil virkelig være meget mærkeligt. Men alting er så mærkeligt i dag.”

Det er en charmerende vrøvlefortælling, hvor man blot skal lade sig rive med af de tossede karakterer og uforklarlige hændelser. Mange kloge hoveder gør opmærksom på at historien er fyldt med matematik, hvilket ikke er så mærkeligt for Lewis Carroll, hvis rigtige navn var Charles Lutwidge Dodgson, var matematiker og ansat som lektor ved det prestigefyldte Oxford University. Han skrev en række børnebøger under pseudonymet Lewis Carroll, og alle er de mere eller mindre synligt, fyldt med gåder og matematik-filosofiske spørgsmål.

Denne samlede udgave af Alice i Eventyrland & Gennem spejlet har John Tenniels klassiske tegninger og historierne er oversat af Christiane Rohde (digtene er oversat af Mogens Jermiin Nissen, Peter Poulsen og Christiane Rohde). Med undtagelse af coveret lavet af Simon Lilholt /Imperiet, er udgivelsen her lig med den der udkom sidste år fra forlaget Rosenkilde & Bahnhof.

De mange Lewis Carroll fans har et næsten kultagtigt forhold til historien, og mange har mere end en udgave af den stående i reolen. I min verden er de sorthvide illustrationer alt for farveløse til den bizarre og farverige fortælling, så lige på det område er denne version lidt trist. Men historien er der ikke noget galt med. Efterhånden som jeg bliver ældre er det andre ting i fortællingen jeg sætter pris end da jeg var barn fx Hattemagerens excentriske personlighed og larvens tvetydige samtale med Alice.

Alice i Eventyrland & Gennem spejlet genudgives i dag 6. juli.

★★★★☆

Der findes mange udgaver af Alice i Eventyrland – tjek fx denne helt fantastiske pop-up bog af Robert Sabuda.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Keri Smith: Udforsk verden! Tag på nye eventyr

Udforsk verden!Udforsk verden! Tag på nye eventyr, er en kreativ rejsedagbog – en rejse ind i kreativiteten.

Den canadiske illustrator og kreative guru Keri Smith, der står bag fænomenet Wreck This Journal og Dette er ikke en bog, er klar med en ny bog, der lige som hendes forrige opfordrer unge som gamle til at være kreative.

Modsat hendes andre bøger, er Udforsk verden! Tag på nye eventyr langt fyldt med tekster – dels med ord fra forfatteren selv og dels i form af citater fra Keri Smiths egne inspirationskilder. Der er stadig mange mere eller mindre spøjse opgaver, som vi kender det fra Wreck This Journal, men hvor man tidligere havde plads i bogen til at lave opgaverne, kræver denne bog, at du har notesbøger, krukker og alt muligt andet grej udover bogen, hvilket er en af dens svagheder. Det er simpelthen for omfattende.

Her har jeg lavet en af de små hurtige opgaver i Udforsk Verden! Tag på nye eventyr. Foto: Mette Camilla Melgaard

Her har jeg lavet en af de små hurtige opgaver i Udforsk Verden! Tag på nye eventyr. Foto: Mette Camilla Melgaard

På de indledende sider giver Keri Smith idéer til hvordan man udforsker verden, og det er nogle rigtig gode råd som vi alle kan bruge – og er du en af disse mennesker, som ikke ser sig selv som særlig kreativ, kan du få et kærligt spark til at få kreativiteten til at boble.

Jeg havde store forventninger til denne bog, som viste sig at være noget andet end jeg havde regnet med. For da jeg hørte at det var en kreativ rejsedagbog, tænkte jeg at det ville være en slags scrapbog med plads til personlige beretninger og små sjove ting som billetter fra sporvognen, en serviet fra den virkelig lækre restaurant hvor vi spiste og lignende rejseminder. Men det er det ikke.

Mange af opgaverne i Udforsk verden! Tag på nye eventyr er som sagt omfattende og nogle af dem vil efter min mening være sjovere for børn at lave end for folk 40+. Det er dog en god bog til at få små eventyr ind i hverdagen, hvilket fik mig til at tænke på en video om Microadventures som jeg så tidligere på ugen. Det burde vi alle gøre noget mere af!

“Hver morgen når du vågner, har vi fireogtyve helt nye timer at leve i. Hvilken dyrebar gave!” – Thich Nhat Hanh

Det bedste ved Keri Smith og hendes lidt forunderlige kreative hjerne er, at hun opfordrer os alle til at være nysgerrige og bruge vores sanser, og ikke lade vores kreativitet begrænse af regler. Den tankegang kan jeg virkelig godt lide.

Udforsk verden! Tag på nye eventyr udkom den 30. juni.

★★★☆☆

RELATEREDE LINKS
Læs min anmeldelse af Wreck This Journal
Læs min anmeldelse af Dette er ikke en bog

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Naja Marie Aidt: Samlede noveller

Samlede novellerSamlede noveller består af tre novellesamlinger samlet i et bind. Historier hevet ud af hverdagssituationer af den dramatiske og tankevækkende slags.

Vandmærket (1993) består af ni korte noveller, som berører temaer som ensomhed, svigt, død og tab. Jeg fristes til at beskrive karaktererne som anderledes – nogle med et hint af neuroser som fx den unge kvinde Louisa, som vi møder i fortællingen En kærlighedshistorie. Louisa har mistet overblikket over sin lejlighed der fyldes med skidt og utøj. Selv går hun i bad flere gange om dagen og spiser sundt, men hun kommer sjældent ud af lejligheden. Der er ikke nogen forløsning på historien, og sådan er det desværre med flere af dem.

De 15 noveller i Tilgang (1995) kredser alle omkring, hvordan vi hver især har vores egen tilgang til livet, og hvordan vi i relationer til andre nogle gange må konstruere tilværelsen. Hverdagens banale småproblemer udvikles i flere af fortællingerne på en bizar måde ligesom også karaktererne er mere eller mindre tilgængelig personligheder.

”Hun lukker øjnene hårdt og falder ind i drømmen. Forlader kulden i rummet, halvmørket og alt det dirrende stille. Hun kan flyde som et blad på vandet. Det er ikke svært. Drømmen fylder så meget nu, den er vokset og vokset.” (En kærlighedshistorie fra samlingen Vandmærket)

For novellesamlingen Bavian (2006) modtog Naja Marie Aidt både Nordisk Råds Litteraturpris samt Kritikerprisen. De 16 noveller handler om menneskelige relationer, om store og små hændelser der kan vende op og ned på livet, og om hvordan mennesker kan blive presset så langt ud, at de mister kontrollen over dem selv og deres omgivelser.

Naja Marie Aidt er kendt for sin nøgterne og beskrivende stil, og den fungerer fint endda med flere poetiske passager hist og her. Det gennemgående problem for mig er, at det er meget få af karaktererne der gør indtryk på mig. Jeg har simpelthen svært ved at mærke mennesket – enkelte af dem er direkte ligegyldige og ikke en gang situationen omkring dem sætter sit aftryk. Der er lidt for meget analysearbejde for min smag, i stedet for blot en god historie.

Samlede noveller udkom den 28. juni.

★★★☆☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Bogtips til ferielæsning

Ferielaesning1
Sommerferien er oplagt til afslappende dage med læsning – både på stranden, på vej til et spændende sted, i lænestolen mens det regner udenfor, ja faktisk når og hvor som helst. Her er mine bogtips til ferielæsning.

Krimi og spænding – det kolde gys
Med de varmegrader vi har haft den sidste tid, kan man godt få brug for afkøling, og hvad er mere oplagt end at få det til at løbe koldt ned af ryggen med en god krimi.

Robert Galbraith: Ondskabens høst
Jakob Melander: Det bedste til mig og mine venner

Skønlitteratur – tid til fordybelse
Der er ingen vej uden om det. Nogle bøger kræver at man har god tid. Tid til at fordybe sig i historien og karaktererne. Det er ofte også bøger du simpelthen ikke kan lægge fra dig, for du er blevet suget ind i fortællingen.

Jonas Hassen Khemiri: Alt det jeg ikke husker
Delphine De Vigan: Baseret på en sand historie

Noveller og kortromaner – til en kort pause
Mange mennesker ender med at have så mange planer i deres ferie, at de næsten bliver rundtosset, hvis der også skal læses en eller flere bøger. Men bare tag det roligt, der findes en løsning – noveller og kortromaner! Fantastiske historier på få sider, som du sagtens kan læse mens ungerne er med mormor i kiosken efter is eller mens du venter på at grillen bliver varm.

Daniel Dencik: Grand Danois
Dorthe Nors: Det var så den vinter

Mere end chick lit
Liane Moriarty: Min mands hemmelighed
Dorthe Nors: Spejl, skulder, blink

Biografier og dagbøger
Jeg indrømmer gerne, at biografier ikke er det jeg personligt læser mest af, og den eneste dagbog jeg kan huske at have læst er Anne Franks dagbog, som alle bør læse. Tidligere på året udkom der dog to nye bøger, som står i reolen og venter på at blive læst – to jeg faktisk glæder mig ret meget til.

Bo Tao Michaëlis: Hemingway
Astrid Lindgren: Krigsdagbøger 1939-1945

Rejselitteratur
Har du udlængsel men desværre ikke er blandt dem der ikke skal af sted til eksotiske steder eller spændende storbyer, så er rejselitteratur din redning. Personligt kan jeg bruge timevis på at læse rejsebøger fra Lonely Planet – på den måde har jeg både besøgt det skotske højland, haft duften af Indien i mine næsebor samt nydt synet af Ayers Rock i Australien. Men rejselitteratur er en mere personlig beretning som fx bogen jeg her anbefaler.

Werner Herzog: Om at gå i is

Rigtig god ferie, hvor end du holder den – og god læselyst!

Relateret link
5 rejsetips til bogorme

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Dorthe Nors: Det var så den vinter

Det var så den vinterDet var så den vinter, er en ny samlet udgave af Dorthe Nors’ to kortromaner Dage (2010) og Minna mangler et øvelokale (2013), der begge giver fine portrætter af kvinder som forsøger at finde deres ståsted i livet efter endte kærlighedsforhold.

I fortællingen Dage har den kvindelige hovedperson kærestesorg. Hun skriver sit liv ned i nummererede lister. Vi læser hendes tanker og oplevelser, når hun går sine mange ture på blandt andet kirkegården, mens hun forsøger at finde sin eksistensberettigelse. At listerne er nummererede giver ikke så meget mening, men de generer heller ikke, for de skæve iagttagelser og forunderlige associationer i et forårsklædt København rammer dybt med sin sørgmunter stemning. Det er en hurtig læst historie – hurtig, fordi man ikke lægger den fra sig før sidste linje er læst.

”8. Sejlede hjemad skoldhed som en lille espressokande i stål,
9.
lagde mig, tænkte: Jeg fejler jo ikke noget, men hvis jeg ligger stiller, så ophører det ekkorim måske med at drille,
10.
men det gjorde det ikke.”

I Minna mangler et øvelokale er hele historien fortalt i hovedsætninger – med undtagelse af nogle få. Minna er blevet forladt af kæresten Lars, der hellere vil kneppe en kendt. Minna er komponist og mangler et øvelokale. Hun mangler også en mand og et barn, det var det Lars skulle hjælpe hende med. Sætningerne er nøgtern og observerende, skrevet i et knivskarpt sprog, hvor der er skåret helt ind til benet. Men alligevel trænger ensomheden tydeligt igennem.

”Minna er på vej væk fra det, der gør ondt.
Ingen skal gøre skade længere, tænker Minna.
Alle skal sorteres, tænker hun, for
Minna vil gro sig et røvhulsfilter.
Minna tror, hun kan gro det hurtigt.
Minnas knuste hjerte bor i brystet på en optimist.”

Dorthe Nors er mester i at kombinere det sørgelige med en let munterhed, så man smiler mellem tårerne. Med sine blot 174 sider er det en fysisk tynd bog, men det er en virkelig stor bog at læse.

Det var så den vinter udkom den 15. juni.

★★★★☆

Relateret link
Læs min anmeldelse af Dorte Nors’ roman Spejl, skulder, blink.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Flere Afdeling Q-filmatiseringer

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares i den trejde film om Afdeling Q, FLaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares i den trejde film om Afdeling Q, FLaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

Efter tre meget succesfulde filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens bøger Kvinden i buret, Fasandræberne og senest Flaskepost fra P, har Nordisk Film nu erhvervet sig rettighederne til at filmatisere Afdeling Q-bøgerne fra femte bind, Marco Effekten og frem. Foreløbig er der udkommet seks Afdeling Q-bøger, men Jussi Adler-Olsen planlægger at skrive i alt ti bøger i serien, og Nordisk Film forventer derfor at skulle producere seks Afdeling Q-film over en årrække.

Vi har de seneste år arbejdet på en international filmversion af Jussi Adler-Olsens første store thriller ”Alfabethuset”, som blev udgivet i 1997. Vi har et meget frugtbart samarbejde med Jussi Adler-Olsen, og i den forbindelse opstod muligheden for at erhverve de resterende filmrettigheder til Afdeling Q-bøgerne. Fortællingerne om vicekriminalkommissær Carl Mørck har en stor læserskare og er ikke kun det stærkeste krimi-franchise i Danmark, men er også en stor international succes, siger Henrik Zein, adm. direktør i Nordisk Film Production A/S.

På trods af det tydelige “larger than life”-element i alle historierne, handler det for os om at placere fortællingerne i den virkelige verden. Karaktererne er uhyre interessante. Både psykologisk og socialt er det mennesker på godt og ondt. Deres dybe hemmeligheder er, hvad bøgerne handler om for os. At få lov til at følge Jussi Adler-Olsen på hans fortsatte rejse og omsætte de medrivende historier til fantastiske film er lidt af et drømmescenarie for os. Vi går til opgaven med stor ydmyghed, men ambitionen er at lave film af høj kvalitet, som vil begejstre et stort publikum, fortsætter Henrik Zein.

Det er ikke bare Nordisk Film der er glad for aftalen, også Jussi Adler-Olsen er begejstret og udtaler;

Jeg møder løbende mange af mine læsere, og jeg ved, at de har stærke holdninger til personerne og universet, så for mig er det vigtigt, at en filmatisering er så tro mod bøgerne som muligt. Gennem de seneste par år har jeg opbygget et venskab med Nordisk Film, der bestyrker mig i, at Nordisk Film vil kunne producere film, som jeg vil være stolt af at lægge navn til. Mit venskab med Nordisk Film handler grundlæggende om gensidig personlig og faglig tillid, åben dialog og respekt omkring processen at skabe film. Afdeling Q-bøgerne er for mig meget filmatiserbare romaner, og da Nordisk Film har en track-rekord af kvalitetsfilm, er det for mig som forfatter det rigtige hjem for mine bøger, hvor de kan blive realiseret på det store lærred.

De tre første film samt den kommende film Journal 64, er alle produceret af filmselskabet Zentropa, men nu tager Nordisk Film altså over. Aftalen er stadig så ny, at der endnu ikke er sat navn på hverken manuskriptforfatter, instruktør eller cast.

Det store spørgsmål de mange fans nok hurtigt vil spørge om er, om der nu kommer en ny Carl Mørck, Assad og Rose – nu de har vænnet sig til Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt i rollerne. Hvad synes du om udsigten til nye skuespillere i rollerne? Og har du nogle favoritter?

Relateret link:
Læs min filmanmeldelse af Flaskepost fra P.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn