Nye bøger

boeger-2017

Tegning: Mette Camilla Melgaard

Et nyt år betyder nye bøger at glæde sig til. Jeg har taget et kig på listen over bøger der udkommer i første kvartal af 2017 og jeg kan godt afsløre, at der er meget at se frem til.

Personligt glæder jeg mig meget til nyt fra Jesper Stein, der i februar udkommer med femte bind i serien om Axel Steen, som i skrivende stund endnu ikke har fået en titel. Bliver vi i krimigenren er der også nyt fra Jo Nesbø. Med bogen Trøst vender Harry Hole tilbage og denne gang forlyder der ikke noget om, at det måske er for sidste gang, som det jo ellers har gjort et par gange efterhånden.

Prisen for 2016s bedste krimi i Sverige gik til Tove Alsterdal og bogen Vend dig ikke om, som udkommer på dansk til marts. Der er også kriminyt fra mine favoritter Cilla og Rolf Börjlind. Sov du lille er fjerde bind om politifolkene Tom Stilton og Olivia Rönning. En anden svensk favorit er Stefan Ahnhem som i marts udkommer med sin tredje krimi der har fået titlen Atten grader minus – en bog jeg glæder mig rigtigt meget til. Også danske Finn Halfdan og Julie Hastrup er på banen med nye krimier i henholdsvis februar og marts.

På hylden med de skønlitterære bøger er der nye romaner fra Maria Gerhardt, Morten Sabro, Kamilla Hega Holst samt en ny novellesamling fra Lone Hørslev. Blandt de udenlandske forfattere er jeg især spændt på Linda Boströms Knausgaards Velkommen til Amerika, som jeg har hørt meget godt om samt Geir Gulliksens Historien om et ægteskab. Og så er der endelig nyt fra Paul Auster. Det er syv år siden han udgav sin sidste roman Sunset Park, men nu er han altså klar med endnu en roman. Titlen er 4 3 2 1 – en murstensroman på hele 880 sider.

Derudover genudgives der som altid et væld af klassikere og i år glæder jeg mig især til Virginia Woolfs En forfatters dagbog samt Oscar Wildes Billedet af Dorian Gray.

Dette er blot nogle af de titler jeg glæder mig til. Listen over udgivelser i januar, februar og marts er meget lang og byder både på uhygge, drama, noveller og digte, så der burde være noget for enhver smag. Hvilke bøger glæder du dig til?

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Malin Lagerlöf: Dagbok från ditt försvinnande

dagbok-fraan-ditt-forsvinnandeJeg har diskuteret med mig selv, om jeg skulle skrive en anmeldelse af Dagbok från dit försvinnande her til bloggen, da den ikke er udkommet på dansk. Men da det er en af de bedste bøger jeg læste i 2016, har jeg virkelig lyst til at dele den med jer – og hvem ved, måske er der et forlag der læser med og beslutter sig for at udgive den på dansk.

Dagbok från ditt försvinnande, er en fantastisk bog om sorg, kærlighed og savn. Og om at overleve og være tvunget til at genopfinde sig selv som andet end enke og enlig mor til tre børn.

En oktoberdag i 2011 modtager manuskriptforfatter Malin Lagerlöf et opkald fra sin mands kollega med en hjerteskærende besked: ”Malin, jag är rädd att vi har tappat bort Daniel.” Manden Malin har været sammen med i 25 år er pludselig væk, og livet som hun kender det bliver for altid forandret.

”Nu står jag här ensam med tre barn. I otakt med allt och alla. Jag hör plötsligt inte hemma någonstans, jag har förlorat den plats i tillvaron som jag trodde var min. […] Det som ligger framför mig är blankt och jag vet inte längre vem jag skal vara.”

Filminstruktøren Daniel Lind Lagerlöf var på location-jagt til tv-serien Fjällbackamorden (baseret på Camilla Läckbergs bøger), som hans snart skulle i gang med at filme. Men turen på klipperne ved den svenske vestkyst blev fatal. Man regner med at Daniel sandsynligvis faldt eller gled i vandet eller blev revet i havet af bølger mod klipperne – det blæste kraftigt den dag og bølgerne var høje. Hans krop er aldrig blevet fundet men han formodes død. Pludselig bliver 44-årige Malin enke med tre børn, hvoraf den yngste blot er tre måneder gammel.

Bogen er på mange måder en klassisk sorgbog. Fortællingen bevæger sig langsomt fremad afbrudt af dagbogsoptegnelser fra tiden lige efter ulykken, hvor Malin lammet af chok og sorg er omgivet af sit personlige kriseteam med nære venner og familie, der efter en rullende tidsplan sørger for mad, trøst og en nogenlunde stabil hverdag for børnene midt i kaosset, døgnet rundt de første to måneder. Teksten opbrydes med enkelte dokumentariske passager fra politirapporter samt Malins små lister som ”Fem råd til dig der er blevet enke”, ”Fem af dine ting der har fået mig til at græde”, ”Fem råd til dig der møder en enke” og lignende. Der er flashbacks fra Malin og Daniels 25 år eller knap 9000 dage sammen – fra det første kys til det sidste telefonopkald. Og siden følger vi hvordan Malin langsom tager skridt efter skridt til at komme videre med sit nye liv uden Daniel.

Selv om det er en meget personlig fortælling og det naturligvis er følsomt og sørgeligt, er det lykkedes Malin Lagerlöf at skrive et både smukt og usentimentalt universelt værk. Den dybe kærlighed til manden skinner tydeligt igennem, ligesom det lammende kaos, ensomheden, længslen og den altomsluttende sorg. Men teksten er befriende ærlig. Og selv om det er smertefuldt giver bogen håb om, at der findes en fremtid, selv om man ikke kan forestille sig det mens man befinder sig i det mørkeste hul. Det er virkeligt fint.

Dagbok från ditt försvinnande udkom i Sverige i 2016 og er (endnu) ikke oversat til dansk.

★★★★★

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

2016 – året der gik

godt-nytaar-2016

På årets sidste dag er det vist meget passende at taget et tilbageblik på 2016 – året der gik her på KulturXpressen.

Ved årsskiftet besluttede jeg mig for at lave flere forfatterinterviews i 2016 og det blev til otte styk i serien Forfatterens skrivebord. Planen var egentlig at offentliggøre et om måneden, men det viste sig lidt sværere end forventet at få det hele til at falde på plads med interviewaftaler. Jeg vil i det nye år stadig lave forfatterinterviews når muligheden er der og har et par spændende navne på bedding.

Der var perioder i løbet af året, hvor jeg ikke fik læst helt så mange bøger som jeg plejer. Alligevel er det blevet til 56 anmeldelser i 2016 og det er da egentlig meget godt. Jeg har uddelt den fulde stjernepalet med fem stjerner flere gange, men der har været flest 4-stjernede og 3-stjernede anmeldelser. Det blev også til en enkel 2-stjernet anmeldelse. Kun to bøger opgav jeg at læse – faktisk fik jeg aldrig rigtig gang i den ene, så den giver jeg nok et forsøg igen i det nye år.

De sidste to bøger jeg nåede at læse i 2016 var dels Heidi Vesterbergs Vild med hund, som julemanden havde med til mig, en fin omgang hundepropaganda (hvilket jeg falder for med det samme, da jeg virkelig gerne vil have en hund) om forholdet mellem hund og ejer. Den anden bog er den svenske journalist og manuskriptforfatter Malin Lagerlöfs selvbiografiske Dagbok från ditt försvinnande, om tiden efter at hendes mand, filminstruktøren Daniel Lind Lagerlöf, forsvandt i vandet på den svenske vestkyst i 2011, da han var på location-jagt til tv-serien Fjällbackamorden, baseret på Camilla Läckbergs bøger, som han skulle i gang med at filme. Det handler om sorg, savn og kærlighed, om at overleve og om at være tvunget til at genopfinde sig selv som andet end enke og enlig mor til tre børn. Det er en virkelig god bog. Stærk, ærlig og usentimental – den røg straks ind på min top tre over de bedste bøger jeg har læst i år.

Jeg er lidt af en liste-pige, så derfor har jeg naturligvis lavet mine helt personlige top 3-lister over litteraturåret 2016.

ÅRETS BEDSTE LÆSEOPLEVELSE
MALIN LAGERLÖF: Dagbok från ditt försvinnande

EBBA WITT-BRATTSTRÖM: Århundredets kærlighedskrig

LINN ULLMANN: De urolige

– på listen bør også nævnes Tom Malmquist: I hvert øjeblik er vi stadig i live + Jonas Hassan Khemiri: Alt det jeg ikke husker. Det har været et stærkt svensk år med en enkel norsk/svensk tilføjelse.

ÅRETS BEDSTE FORFATTERINTERVIEW
KIRSTEN THORUP
– Det var en helt fantastisk oplevelse at høre en af landets ”Grand Old Ladies” indenfor litteraturen, fortælle om sin arbejdsproces og hvordan den har ændret sig gennem årerne. Vi talte længe, også om ting der slet ikke havde noget med interviewet at gøre, og jeg følte mig nærmest høj af inspiration og benovelse da jeg gik derfra.

LEONORA CHRISTINA SKOV
– 2016s første interview var med Leonora Christina Skov. Det var første gang jeg mødte hende, men alligevel føltes det næsten som at tale med en god veninde. Vi grinte meget og blev igen og igen overrasket over, hvor meget vi har tilfælles og ligner hinanden på forskellige punkter. Senere på året bad Leonora Christina Skov mig om at interviewe hende på årets Copenhagen Crime festival, hvilket var en fin oplevelse foran et pænt stort publikum.

MORTEN PAPE
– Filmnørd møder filmnørd og endda på Nordisk Film. Altså, det kan der jo kun komme noget godt ud af. Jeg havde hilst på Morten Pape et par gange før vi lavede interviewet en kold men solrig forårsdag i Valby. Det var en fornøjelse at høre en så velformuleret og tænksom mand fortælle om sin kometkarriere og sine drømme for fremtiden. Der er flere store ting i vente fra hans hånd, og jeg er ret sikker på, at det ikke bliver sidste gang jeg interviewer ham.

ÅRETS BEDSTE FORFATTERARRANGEMENT
En af sidegevinsterne ved at være aktiv bogblogger og litteraturskribent er, at man kan være heldig at blive inviteret til forskellige events. Derudover findes der rigtig mange forfatterarrangementer hos både boghandlere og biblioteker samt bogmesser og festivaler. Min top 3 over de bedste litterære arrangementer jeg har været til i 2016 ser sådan her ud.

SØNDAGSEVENT I THIEMERS MAGASIN MED DANIEL DENCIK
– Intervieweren var måske ikke så rutineret og opfindsom med sine spørgsmål, men Daniel Dencik er interessant og har meget på hjertet, og så har han god (underspillet) humoristisk sans.

BOGFORUM BLOGGER-EVENT PÅ BELLA SKY
– De tre forfattere Anne-Cathrine Riebnitzsky, Kenneth Bøgh Andersen og Sara Blædel fortalte om deres bøger og jeg var så heldig at sidde sammen med de to første under middagen og fik en god snak med især Anne-Catrine Riebnitzsky om hendes arbejdsproces. Rigtig fint arrangement.

HANYA YANAGIHARA PÅ FORFATTERTRAPPEN I POLITIKENS BOGHAL
– Politikens Boghal (i daglig tale blot Boghallen) i København er fantastiske til at lave arrangementer med forfattere fra både ind- og udland, og så er arrangementerne ovenikøbet gratis. Jeg har hørt rigtig mange interessante forfattere derinde, og i år var især forfatteren til den meget omtalte roman Et lille liv, amerikanske Hanya Yanagihara der gjorde indtryk. Bor du i eller omkring København kan jeg varmt anbefale dig at følge Boghallen på Facebook, hvor de offentliggøre deres arrangementer – der allerede nogle i 2017 jeg har sat kryds ved.

ÅRETS BEDSTE FILMATISERINGER
KVINDEN I TOGET
– Baseret på Paula Hawkins’ fremragende thriller. En ganske vellykket film takket være en velspillende Emily Blunt samt stemningsfulde og intense billeder af den danske filmfotograf Charlotte Bruus Christensen.

NATPORTIEREN
– Tv-serie af Susanne Bier baseret på John Le Carrés roman. Smukke billeder, godt skuespil fra Tom Hiddleston, Hugh Laurie og Olivia Colman, samt et fint spændingsniveau gennem samtlige seks afsnit.

FLASKEPOST FRA P
– Baseret på Jussi Adler-Olsens krimi. En visuel flot film med gode actions shots af jagende helikopter og hurtigkørende tog, der er med til at øger tempoet i en ellers temmelig langsommelig film. Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares samspil er igen et plus for filmen sammen med de humoristiske stikpiller undervejs.

ÅRETS STØRSTE OVERRASKELSER
NOBELPRISEN I LITTERATUR TIL BOB DYLAN
– Jeg ved stadig ikke rigtigt, hvordan jeg har det med at Hr. Dylan blev tildelt litteraturens fornemmeste pris – og så ikke en gang gad møde op for at få den overrakt. En ting kan man sige, det satte gang i diskussionen om hvad definitionen på litteratur er.

ELENA FERRANTES POPULARITET
– Hold nu op hvor gik der selvsving i at sige, at man synes Elena Ferrantes Napoli-trilogi er de bedste bøger man nogensinde har læst. Jeg har ikke læst dem, for efter at have læst hendes romaner Forladte dage og Dukken der blev væk, er jeg ikke imponeret og gider ærligt talt ikke kaste mig over tre bøger mere fra hendes hånd. Men det må man helst ikke sige højt, faktisk er det næsten lige så slemt som at sige, at man ikke kan fordrage avokado (hvilket jeg heller ikke kan).

JAN SONNEGAARDS PLUDSELIGE OG ALT FOR TIDLIGE DØD
– Det var en trist og chokerende nyhed der ramte dansk litteratur i slutningen af november. Klaus Rifbjerg kaldte Jan Sonnegaard for den yngre generations store litterære rebel.

Året er ved at rinde ud og med ønsker om et rigtig godt og lykkebringende nytår til jer alle, skal der også lyde et kæmpe stort tak fordi I læser med hos KulturXpressen – både på bloggen her, på Facebook samt på min private Instagram profil. Det har været et fantastisk år når jeg kigge på besøgstallene her på bloggen. Knap 90.000 besøg er det blevet til i 2016, hvilket jeg slet ikke kan fatte. Tusind tak! Jeg håber at I vil kigge forbi igen i 2017.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Shari Lapena: Naboparret

naboparretNaboparret er fra start en ganske fængende thriller med et rasende tempo, men plottet taber pusten mod slutningen.

Handling: Anne og Marco Contis barnepige aflyser i sidste øjeblik inden de skal stille til middag hos naboparret. De bliver enige om at deres seks måneder gamle datter Cora godt kan blive hjemme alene – hun sover alligevel – hvis de tager babyalarmen med og går ind og tjekke hende hver halve time. Men mens Anne og Marco hælder vin i sig blive babyen fjernet fra sin vugge. Anne, der lider af en fødselsdepression, plages af dårlig samvittighed over at have efterladt datteren alene, og nabokvindens flirten med Marco gør ikke situationen bedre. Ved 1-tiden om natten lykkes det endelig Anne at hive en fuld Marco med hjem, hvor de mødes af en åben hoveddør og en tom vugge. Cora er forsvundet. Politiet mistænker straks det unge forældrepar for hvilken slags mennesker vil efterlade deres barn være alene? Parret er knust over datterens forsvinden, men både Marco og Anne gemmer på hemmeligheder – også overfor hinanden.

”Marco og Anne sidder ved køkkenbordet og prøver at spise morgenmad. Deres toast er næsten urørt. De lever begge mest af kaffe og fortvivlelse.”

Domestic noir-genren er eksploderet de senere år og alle synes at ville have en bid af kagen. Det gør at kvaliteten svinger fra virkelige vellykkede thrillers som senest Kvinden i toget til mindre gode fortællinger med tynde, utroværdige plots. Shari Lapenas thriller Naboparret lægger sig cirka i midten.

Det starter godt. Panikken breder sig som en steppebrand, og Anne og Marco oplever enhver forældres værste mareridt. Politiets mistænkeliggørelse og gentagne afhøringer af det unge par giver en næsten klaustrofobisk magtesløshed. Annes stenrige forældre har et anstrengt forhold til svigersønnen og tøver ikke med at pege fingre. Samtidig hænger Annes fødselsdepression hele tiden som en mørk sky fyldt med mistanke. Har hun gjort barnet fortræd? Har depressionen påvirket deres ægteskab? Og hvad er det der foregår med den smukke, flirtende nabokvinde?

Der bliver hele tiden lagt flere lag på plottet og som fortællingen stormer frem bliver listen over mistænkte længere og længere. Det er en effektiv opbygning, men den store forløsning udebliver. Luften fiser ud af ballonen med et påklistret plot mod slutningen, og de sidste sider i bogen er simpelthen for tynde. Sikke en skam.

Naboparret udkommer i dag den 27. december.

★★★☆☆

Det er forlaget Gyldendal der udgiver Naboparret på dansk, og de har gjort meget ud af markedsføringen. Jeg modtog et anmeldereksemplar af bogen i en af politiets bevismaterialeposer sammen med en sut med det forsvundne barns navn på. Utroligt gennemført. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det er forlaget Gyldendal der udgiver Naboparret på dansk, og de har gjort meget ud af markedsføringen. Jeg modtog et anmeldereksemplar af bogen i en af politiets bevismateriale-poser sammen med en sut med det forsvundne barns navn på. Utroligt gennemført. Foto: Mette Camilla Melgaard

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

God jul og godt nytår

julehilsen2016Juleferien er begyndt og med udtagelse af en enkelt anmeldelse, som du kan læse på tirsdag, vil jeg bruge ferien på at slappe af med en god bog. Hvem ved, måske findes der en bog under træet i aften – man har jo lov at håbe.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Tusind tak fordi I har læst med her på bloggen og har brugt tid på at kommentere her, på facebook og Instagram. Jeg sætter stor pris på hver eneste besked og like. Tak!

God jul & godt nytår
Mette

 

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Orkansæsonen og stilheden

orkansaesonenOrkansæsonen og stilheden er en interessant men også lidt ujævn fortælling om menneskeskæbner og om hvordan de valg vi tager i livet påvirker os selv og andre mennesker.

Handling: Præsten Monica har ikke mange problemer i livet. Hun har Gud og et lykkeligt ægteskab med astrofysikeren Johan. Hun lytter dagligt til andres bekymringer og selv når hun forsøger at slappe af, får hun alligevel sat gang i andre menneskers livsvalg. Hun er som en orkan der hvirvler op i naturen. Hendes modsætning er veninden Beate, forsvarsadvokaten som ynder at tage på bukkejagt med bue og pil. Beate mistede sin mand i en tragisk ulykke for en tid siden, og plages stadig af sorg og skyld i en sådan grad, at hun siden ulykken ikke har kunne skyde et rådyr. Barndomsvennerne Marcus og Benjamin har hver siden problemer med både kærligheden og den hash de smugler og sælger. Politimanden Hans er vant til at handle overfor kriminelle og når der skal nedlægges et dyr på en jagt, men når det gælder hans stærke følelser for Beate går han i stå. Hans gode ven, skytten Henning, tyer til en handling der vil sætte dybe spor i ham for altid.

“På deres vej fra kirken gennem villakvarteret ser hun, hvo forandrede haverne er. Adskillige drivhuse er smadret, og der ligger stadig store grene og knuste potteskår flere steder. Men det er de nye åbninger i træernes kroner og de blottede knækkede grenarme, der gør størst indtryk. Det ser voldsomt ud, men hun tænker også, at noget nyt vil vokse frem, der hvor stormen har skabt store huller af lys og luft.”

Anne-Cathtrine Riebnitzskys tredje roman har et mangfoldigt persongalleri for at sige det mildt. Vi har en præst der ynder at tale med Gud. En astrofysiker som tager til Chile for at kigge efter fjerne galakser. En datter af en narkobaron i Guatemala, der drømmer om et bedre liv i USA. En forsvarsadvokat i sorg. En forelsket politimand. En desperat far til et voldtægtsoffer. To hash-smuglere som ikke helt ved hvad de har gang i. En rocker med tilnavnet Boltsaks. Og et gammel brokkehoved af en dame som blot venter på at dø, for blot at nævne nogle af dem.

Temaer som tro, kærlighed, sorg, retfærdighed og tilgivelse svæver ud og ind i et spind af skæbner og handlinger der væves omkring Monica og Beate som de to hovedpersoner. Men selv om det meste falder på plads til slut, drukner det hele lidt i de mange sidehistorier, hvilket gør Orkansæsonen og stilheden til en lidt ujævn fortælling.

Jeg ville ønske at Anne-Cathrine Riebnitzsky havde været skarpere i sine valg og sløjfet nogle af sine darlings i stedet for at presse det hele med. Jeg kunne sagtens have undværet turen til Guatemala som Monica begiver sig ud på i begyndelsen af romanen, hvor hun møder den 14-årige servitrice Nory, som er datter af en berygtet narkobaron Don Carlos. Det samme gælder sidehistorierne om Beates gamle mor samt den om den unge hashsmugler Benjamins kæreste Victoria. Det er ligegyldige afstikkere i forhold til nogle af de andre sidehistorier (som jeg ikke kan afsløre her), der sagtens kan bære at få mere kød på sig.

Alt i alt minder historien mest om en prædiken om, at alle handlinger har konsekvenser og at det også har konsekvenser ikke at handle. De mest interessante er præsten Monica og advokaten Beate. Det er dem jeg sidder tilbage med en længsel efter at høre meget mere om.

Orkansæsonen og stilheden udkom i januar.

★★★☆☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Læseblokering

Tegning af Mark Anderson via andertoon.com.

Tegning af Mark Anderson via andertoon.com.

Jeg vil dele et øjebliksbillede med jer – dels som forklaring på, hvorfor der er lidt stille på bloggen og dels fordi nogle af jer måske har et godt råd jeg kan bruge. Jeg er nemlig blevet ramt af læseblokering.

2016 har været et mærkeligt bogår for mig. Det lagde egentlig godt ud i de første måneder af året, men så begyndte det langsomt at gå ned af bakke. Jeg ved ikke helt, hvad det var der skete men pludselig tog det mig længere tid at færdiggøre en bog.

Min læserutine har gennem årene ændret sig. Før i tiden læste jeg altid inden jeg gik i seng. Sådan er det ikke mere. De sidste par år, er jeg begyndt at læse mens jeg spiser morgenmad – jeg står nemlig tidligt op på hverdage, for at have en lille times tid til at starte dagen i ro og mag, og her er det perfekt med læsning. Jeg læser også på andre tidspunkter, hvis der er tid til det (især i weekenden), men min morgenlæsning er fast. Når jeg er færdig med en bog og har skrevet anmeldelsen, går der som regel en dag inden jeg går i gang med at læse en ny bog. Men her på det sidste er den ene dag blevet til flere dage, ja nogle gange en hel uge.

Jeg ville ønske, at jeg kunne give bøgerne skylden – at de er kedelige, dårligt skrevet og alt for lange. Men det stemmer ikke helt overens med sandheden, for selv om der har været nitter imellem de bøger jeg har læst i år, har der også været gode bøger. Men hvad er det så der sker? Hvorfor tager det mig pludselig over en uge (nogle gange to) at læse en bog færdig, når jeg almindeligvis i gennemsnit læser ca. to bøger om ugen?

Lige nu er min manglende koncentration ikke det eneste der går mig på. Stakken med bøger der skal læses og anmeldes vokser i takt med min dårlige samvittighed over at være gået i stå med min læsning – og det hjælper bestemt ikke. Jeg er begyndt på flere bøger, har endda valgt nogle forholdsvis tynde bøger for at komme op i tempo, men lige lidt hjælper det. I mange tilfælde går jeg i stå efter de første 50 sider. Det er som om min læseglæde er forsvundet og jeg vil meget gerne finde den igen.

Så kære læsere – er der nogle af jer der har oplevet at have læseblokering? Hvordan kom I ud af den igen? Var det en særlig bog der gav jer læseglæden tilbage? Del meget gerne jeres erfaringer med mig, så jeg kan få læseblokeringen brudt.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Gaveidéer

gaverJulen nærmer sig og nogle af jer er måske allerede på udkig efter gaveidéer til læseglade venner og familiemedlemmer, så her kommer nogle af mine favoritter i kategorien bøger & tilbehør – måske bliver du ligefrem inspireret til at tilføje lidt til din egen ønskeseddel.

Bøger
Der er blevet udgivet utroligt mange bøger i år, hvor sideantallet er 400+. Så til dem der elsker tykke bøger, er her tre af mine favoritter.

Olav Hergel: Punktum
Linn Ullmann: De urolige
Hanya Yanagihara: Et lille liv

punktumDe uroligeEt lille liv

Det er ikke alle der er vilde med murstens-tykke romaner – nogle kan ikke overskue at skulle igennem så mange sider, og andre kan ikke afsætte så meget tid til at læse. Men bare rolig, jeg har udvalgt tre bøger, som trods få sider fortæller nogle rigtig gode historier.

Ebba Witt-Brattström: Århundredets kærlighedskrig
Jean-Paul Didierlaurant: Læserne i morgentoget
Daniel Dencik: Grand Danois (noveller)

Aarhundredes kaerlighedskrigLæserne i morgentogetGrand Danois

Jeg har ikke læst så mange krimier i år, men blandt dem jeg har læst vil disse to helt sikkert glæde enhver krimifan.

Robert Galbraith: Ondskabens høst
Jakob Melander: Elektra

Ondskabens høstelektra

Og til dem der bare gerne vil have en rigtig god læseoplevelse, kommer man ikke uden om disse tre romaner.

Tom Malmquist: I hvert øjeblik er vi stadig i live
Jonas Hassan Khemiri: Alt det jeg ikke husker
Delphine De Vigan: Baseret på en sand historie

I hvert øjeblik er vi stadig i liveAlt det jeg ikke huskerBaseret på en sandhistorie

Læsetilbehør
Mener du at der allerede kommer til at ligge mange bøger under juletræet, og at du derfor gerne vil finde på noget andet til dine læseglade kære, ja så bare rolig for jeg flere bud på godt læsetilbehør.

Det fleste læsere hygger sig i selskab med en god kop te, kaffe eller måske kakao, hvilket altid gør glæde at få i gave, det samme gør en fin kop. En smuk notesbog og tilhørende pen er også en rigtig fin gaveidé, så der kan holdes styr på alle de bøger der bliver læst i løbet af året. Eller hvad med et fint net til at have de mange bøger med på farten. Er du klar til at springe julegavebudgettet er en lænestol den perfekte gave til en læsehest. Det samme gælder en god lampe og en fin plaid.

gaveideer-til-laeseglade-mennesker

Fint Mumi-kop fra Arabia, farverige notesbøger fra leuchtturm1917, ditto fyldepenne fra Lamy og et herligt Penguin Books-net. Lænestolen “Happy” fra Raun med puf er det perfekte sted at læse i lyset fra Arne Jacobsens klassiske gulvlampe og med den fine Hay Colour 3 plaid over benene.

Mettes ønskeseddel

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at der også er bøger at finde på min egen ønskeseddel sammen med fint læsetilbehør. I år er det disse bøger der står øverst min liste.

Heidi Vesterberg: Vild med hund
Dan Turell: Vangede billeder
Lina Wolff: De polyglotta älskarna
Sylvia Plath: Glasklokken

juleoensker

Jeg håber du er blevet inspireret af mine gaveidéer og finder den perfekte bog eller tilbehør til en du holder af – eller måske til dig selv.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Olav Hergel: Punktum

punktumDen prisvindende journalist Olav Hergel, sætter i sin nye roman Punktum, sin egen branche under lup. Resultatet er både spændende og velskrevet.

Handling: Den 49-årige stjernejournalist Mikkel Haslund er ved at blive kørt over af den tid han lever i. Nettet har erobret hans elskede papiravis, og fremtiden er overladt til redaktører der tror, at journalister skal spytte ligegyldige nyheder ud tre gange om dagen og kalde dem for Breaking News. Da en 59-årig gartner fra Høje Taastrup Kommune fyres fordi han dagligt ryger en cigaret på en bænk udenfor på kommunens matrikel hvor der er rygeforbud, bliver det ikke kun begyndelsen på et korstog mod en minister men også indirekte årsagen til at Mikkels liv tager en skarp drejning både jobmæssigt og privat, hvor hans værdier og moral sættes på prøve.

At Olav Hergel skriver fantastisk er ikke Breaking News. Han hører til i den tunge klasse af journalistiske forbilleder for rigtig mange. Han har vundet Cavlingprisen (2006), og blandt andet skrevet bestselleren Flygtningen (2006), som blev filmatiseret under titlen Flugten (2009) med Iben Hjejle i hovedrollen, og han skriver stadig fremragende og vedkommende for dagbladet Politiken. Men det er ikke kun sproget der slår gnister i den knap 500 siders lange Punktum, handlingen er også utrolig spændende og giver et uhyggeligt realistisk indblik i en branche i forfald besat af morgendagens forside og klik i jagten på læsere, der kan ændre den blodrøde bundlinje.

”Mikkel følte sig som en hæler på jagt efter den folkelige forargelse. Er lå ingen smukke sætninger for enden af den her køretur. Kun lurvede afsløringer af noget, der ikke var vigtigt, men som nærede politikerhadet, talte til stodderne og fodrede misundelsen. Under dække af at være kritisk journalistik, ville tyve kilometers omvej ende på forsiden af avisen og blive kaldt afsløring.”

Olav Hergels eget ekspertområder, mennesker på flugt, får (naturligvis) plads i fortællingen, hvor han sender journalisten Mikkel syd på for at skrive om flygtninge der drukner i Middelhavet. Også problematikken om handlede kvinder og prostituerede får plads og viser det Hergel er kendt for i sit journalistiske virke – personlige beretninger om de skæbner der gemmer sig bag økonomiske beregninger og tørre lovtekster. Der er ingen blødsødenhed overfor hverken mediebranchen eller hovedpersonen Mikkel, der er en lidt bedrevidende mand med et spøgelse i skabet, der holdes i skak ved hjælp af lykkepiller og barndomsvennen Kristian. Mikkel rækker gang på gang ud efter kærligheden på den lidt desperate måde – uden held, har sine egne journalistiske idealer, men går imod dem når det passer ham og kan samtidig være moraliserende overfor andre. Alt i alt er der dog næsten ligevægt mellem det gode og det dårlige – med en lille overvægt til det gode.

Det er en modig fortælling om journalistens daglige dilemmaer, om hvordan moral kan gradbøjes til egen vinding samt et kritisk syn på forskellen på at være ansat på Berlingske (hvor Hergel selv har været ansat) og Ekstra Bladet. Kender man branchen, vil man kunne genkende flere af karaktererne som er inspireret af forskellige store navne i den danske mediebranche. Bogen har kun enkelte svagheder deriblandt Mikkel Haslunds kærlighed-ved-første-blik til kvinden Arendse, hvilket virker utroværdigt og en smule patetisk i en ellers meget troværdig historie. Og så er der et par drejninger i historien, der er temmelig lette at gennemskue.

Det er ikke en bog for svage sjæle, men selv om Hergel skriver nådesløs (nogle vil måske sige udleverende) om sin egen branche, er det alligevel tydeligt at han har skrevet historien med stor kærlighed til den landets bladsmørere. Som journalist kan jeg nikke genkendende til mange situationer og problematikker, og jeg lader mig rive med af historien og er underholdt hele vejen. Men jeg kan ikke lade være med at tænke over, om mennesker udenfor mediebranchen vil have det på samme måde når de læser bogen. Jeg glæder mig meget til at høre, hvad I synes om fortællingen Punktum.

Punktum udkom den 10. november.

★★★★☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Jens Høvsgaard: Døde prinsesser drømmer ikke

doede-prinsesser-droemmer-ikkeNormalt vil jeg gerne have at en krimi indeholder et velplanlagt, brutalt, uforståeligt eller rystende mord, men det er ikke tilfældet med Jens Høvsgaards debutroman fra 2009 Døde prinsesser drømmer ikke. Alligevel havde jeg svært ved at lægge bogen fra mig, og blev hurtigt draget af hovedpersonen John Hilling.

Handling: Journalisten John Hilling arbejder for Ekstra Bladet, men har holdt lav profil i næsten to år efter at have mistet sin italienske hustru, fotografen Carla, som forsvandt sporløs i Syrien under en opgave. En aften i København ser John, at en udenlandsk prostitueret bliver mishandlet af sin alfons – han blander sig og bliver slået ned, men bliver hjulpet af en Hus Forbi-sælger. Manden viser sig at have holdt øje med prostitutionsmiljøet på Vesterbro i længere tid, og sammen med Hilling begynder det umage par at afdække et betændt miljø, hvor handlede kvinder bliver tvunget på gaden og afstraffet når de ikke gør som deres bagmænd forlanger.

Døde prinsesse drømmer ikke, er første del i en planlagt trilogi. Bogen har to historier – dels den om at skaffe beviser til at knalder bagmændene på Vesterbro og dels den hjerteskærende historie om John Hillings personlige smertehelvede i forbindelse med hans hustrus forsvinden. Begge historier gør indtryk og kombineret med den vedblivende suspense fanges jeg fra start til slut. Samtidig er det en vigtig bog, der sætter fokus det reelle problem med handlede kvinder, der huserer i det Københavnske prostitutionsmiljø – et emne som forfatteren har enorm viden om og engagement i, hvilket skinner tydeligt igennem i teksten. Det samme gør sig gældende med beskrivelserne af journalistens arbejdsmetoder. Det er alt sammen meget præcist og interessant.

Døde prinsesser drømmer ikke udkom i 2009. Andet bind i trilogien, Den syvende dag, udkom året efter. Jeg venter stadig med spænding på tredje og sidste del, men Jens Høvsgaard har travlt med livet som journalist og har i mellemtiden skrevet debatbogen Det koster et kongeringe (2012). John Hillings skæbne er endnu uvis, men jeg håber at vi får en tredje og afsluttende bog.

★★★★☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn