Bogjournal

Jeg har lavet en lille video til KulturXpressens YouTube-kanal – ja, sådan en findes der faktisk, den er bare ikke rigtig blevet brugt tidligere. Det vil jeg forsøge at lave om på nu, ved at lave små videoer indimellem. Den første handler om, hvordan jeg bruger en bogjournal for at huske de mange bøger jeg læser om året.

Jeg beklager billedkvaliteten – jeg optog videoen med min iPhone og troede egentlig at det ville blive okay. Det er blevet lidt uskarpt. Undskyld. Jeg skal nok øve mig lidt mere til næste gang. Er der noget bogrelateret du kunne tænke dig, at jeg lavede en video om, er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet nedenfor.

Reolpoesi

Karl Lagerfelds helt fantastisk bibliotek i hans studio i Paris. Foto via bookshelfporn.com

Karl Lagerfelds helt fantastisk bibliotek i hans studio i Paris. Reolpoesi på højt plan. Foto via bookshelfporn.com

Reolpoesi er noget de fleste bognørder kan bruge lang tid på – både hjemme hos sig selv og hos andre. Det er næsten som at være forelsket, hvor hjertet slår en ekstra gang hver gang man ser sin udkårne. Sådan kan man også få det, når man ser en flot og fyldt bogreol – jeg kan i hvert fald.

Hvordan opbevarer du dine bøger derhjemme? I en reol, åbne hylder, stakke rundt omkring, hvor der nu lige er plads til det? Og hvordan inddeler du dem? Klassisk og praktisk i alfabetisk orden (min favorit)? Efter genre eller forlag? Eller farvekoordineret (min yndlings aversion)? Eller står de bare helt tilfældigt uden system? Indrømmer, at jeg godt kan blive lidt svimmel ved tanken om det sidste – man er vel nørd.

via-bookshelfporn-com

Farveordnede bogreoler kan se flotte ud, men det går imod mit stærke bognørdgen, for hvordan finder man den bog man skal bruge? Foto via bookshelfporn.com

Når jeg besøger nogen for første gang, er det altid bøgerne i hjemmet der fanger min opmærksomhed først. Man kan sige meget om mennesker ud fra hvilke bøger de har i reolen, og hvordan de sorterer bøgerne. Fx findes der dem, som har en masse smukke gamle bøger stående som en del af deres indretning – man ved at bøgerne ikke bliver læst i. Jeg har også oplevet dem som har ”de helt rigtige” bøger stående, for at give indtryk af at man er belæst, men som afsløres når man forsøger at tale om enkelte af bøgerne. Og så er der dem, hvor man kan tilbringe lang tid foran reolen, gå på opdagelse i titlerne, hive bøger ud og finde markeringer af særlige passager eller små noter hist og pist i margen, og et menneske ved siden af der bliver ved med at give tips til, hvilke af bøgerne der er gode og tilbyde at man låner den ene efter den anden bog. Herligt!

Mine overfyldte boghylder hjemme i stuen. Foto: Mette Camilla Melgaard

Mine overfyldte boghylder hjemme i stuen. Foto: Mette Camilla Melgaard

Dette er mine boghylder hjemme i stuen. Hylderne er speciallavet af en tømrer og er 2,75 meter lange. Bøgerne står i alfabetisk orden – ellers er det håbløst at finde den bog jeg lige står og mangler. Som I kan se er jeg for længst løbet tør for plads og må med mellemrum sortere i bøgerne og hive titler ned, som jeg ikke regner med at komme til at læse igen. Jeg kan ikke smide bøger ud, vil hellere have at andre skal have glæde af dem. Derfor forærer jeg bøgerne væk til venner og familie, tager dem med til bogbytte dag på biblioteket eller giver dem til velgørende projekter som fx Læs for livet, Danner eller Reden i København.

Elsker man bøger, er det næsten umuligt ikke også at opsøge biblioteker når man befinder sig i andre lande. Jeg kommer meget i Stockholm og elsker at tage forbi både Kungliga biblioteket samt Stockholms Stadsbibliotek – begge er et besøg værd, hvis du er i byen. Billedet herunder er fra Stadtbibliothek Stuttgart. Min gode ven Jesper sendte billedet til mig i et ferie-SMS og det går jo lige i hjertet på en bognørd. Det ser fantastisk ud!

hovedbiblioteket-i-stuttgart

Hovedbiblioteket i Stuttgart. Foto: Jesper Lauridsen

Boghandler og antikvariater er også steder jeg opsøger i både ind- og udland. Jeg har nogle favoritter, hvor jeg kommer igen og igen. I København er det især Boghallen og Thiemers Magasin jeg besøger, når jeg er på jagt efter nye bøger. Mit yndlingsantikvariat er Rönnells i Stockholm, som jeg tidligere har skrevet en artikel om. Har du tips til gode steder, må du meget gerne dele dem i kommentarfeltet.

Jeg ville kunne bruge timevis i La Devagar boghandlen i Lissabon, Portugal. Foto via bookshelfporn.com

Mere reolpoesi. Jeg ville kunne bruge timevis i La Devagar boghandlen i Lissabon, Portugal. Foto via bookshelfporn.com

Kan du lige som mig heller ikke få nok af at kigge på smukke bogreoler, så tjek websitet bookshelfporn.com.

Litteraturens seje kvinder

Gode bøger er ofte gode fordi de har interessante personer med i historien. Nogle af dem kan kan genkende dele af sig selv i, andre er så langt fra det man selv er, at det i sig selv er spændende og så er der de karakterer, hvor man ville ønske at man kunne være lidt lige som dem – måske bare en snert af det man virkelig beundre ved dem.

Som barn ville jeg gerne være som Pippi Langstrømpe – det vil jeg faktisk stadig gerne. Jeg mener, hvem vil ikke gerne være verdens stærkeste pige og altid tro på at man sagtens kan finde ud af noget, selv om man aldrig har prøvet det før? Sådan er Pippi, og det synes jeg er ret sejt.

Forleden dag fik det mig til at tænke på hvilke andre seje piger/kvinder der findes i litteraturen. Der er heldigvis rigtig mange – her er mit bud på ti af litteraturens seje kvinder.

Litteraturens seje kvinder

Hvilket andre kvinder i litteraturen synes du fortjener at komme på listen?

Bøger på vej

BoghjerteEfter en stille sommer med få udgivelser er jeg begyndt at se frem mod efteråret, hvor der igen er spændende bøger på vej.

I øjeblikket er jeg i fuld gang med at læse Hanya Yanagiharas meget omtalte bog Et lille liv, der blev shortlisted til Man Booker prisen sidste år. Bogen udkommer den 18. august, hvor du naturligvis kan læse min anmeldelse af den. Her i august ser jeg også frem til De urolige af Liv Ullmann og ikke mindst resultatet af Rune Skyum-Nielsens mangeårige projekt om Jakob Ejersbo Jakob var her.

Aarhundredes kaerlighedskrig Pigerne Duernes tunnel

September lover rigtig godt på bogfronten. Spionthrillerkongen John Le Caré udkommer med erindringsbogen Duernes tunnel, der giver et indblik ind i de mennesker og begivenheder der har formet hans liv og forfatterskab. Det glæder jeg mig til at læse om. Vi bliver i genren for jeg glæder mig også til at læse Inge Birgitte Siegumfelds samtalebog med Paul Auster En verden i ord, samt den amerikanske stand upper og skuespiller Amy Schumers selvbiografiske Pigen med røvgeviret (titlen synes jeg ikke om). Også den danske instruktør Katrine Wiedemann udkommer med en biografi Ved gudernes bord, der lyder til at være værd at læse. Og på fiktionsfronten står Ebba Witt-Brattström og romanen Århundredes kærlighedskrig højt på min læseliste sammen med Pigerne af Emma Clive, som alle synes at tale om.

I hvert øjeblik er vi stadig i live Bogen om Baltimorefamilien En forfatters dagbog

Mangler man bøger til efterårsferien i oktober burde der være noget for enhver smag blandt de mange nye udgivelser. Jeg ser især frem til Tom Malmqvist I hvert øjeblik er vi stadig i live, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Joël Dicker er klar til opfølgeren til hans succesdebut Sandheden om Harry Quebert-sagen med romanen Bogen om Baltimorefamilien. Jeg har aldrig læst noget af finske Sofi Oksanen, så hendes nye roman Norma bliver mit første bekendtskab med hendes forfatterskab. Flere af Virginia Woolfs bøger bliver genudgivet, jeg ser især frem til En forfatters dagbog, der kommer i oktober. Og sidst men ikke mindst, glæder jeg mig til at læse Paul Theroux’ rejsebog Den store jernbanebasar, som udkom første gang i 1975 og er lidt af en klassiker, og nu bliver genudgivet.

Med så mange bøger på vej, bliver det nogle travle læsemåneder – for jeg vil jo ikke gå glip af nogle af dem. Hvilke bøger glæder du dig til i den kommende tid?

Bøger der bliver

Jeg tror de fleste læsere har bøger der bliver hos dem for altid. Bøger der på en eller anden måde (på godt og ondt) har gjort sådan et indtryk, at man stadig husker præcis hvor man befandt sig da man læste dem eller hvilken følelse man sad med efterfølgende.

Inspiration

På billedet ses et lille udvalg af bøger der bliver hos mig for altid, fordi de på den ene eller anden måde har sat et varigt aftryk i mig. Foto: Mette Camilla Melgaard

Som læser, skribent og menneske, bliver jeg igen og igen inspireret og påvirket af de mange bøger jeg læser, og sådan har det været lige så længe jeg kan huske. Jeg husker fx tydeligt da jeg som ganske ung læste Gretha Stevns‘ bøger om den rødhårede Susy, hvis far er skovridder. I bøgerne drikker Susy blandt andet te, hvilket jeg på det tidspunkt aldrig havde drukket, men det skulle jeg naturligvis nu, hvor Susy gjorde det. Det kan jeg godt smile af i dag, men det viser samtidig, hvordan jeg blev påvirket af det jeg læste.

Sideløbende med at jeg bliver ældre, har det helt naturligt ændret sig, hvad det er i bøger som påvirker mig, inspirerer mig, og giver mig varige minder om en helt særlig bog. På billedet ses et lille bitte udvalg af bøger der på den ene eller anden måde har sat sit aftryk i mig. Susan Hintons ungdomsbog Outsideren, som lærte mig en masse om venskaber og hvorfra jeg stadig kan Robert Frost-digtet udenad. Stephen Kings bog On Writing, der har givet mig masser af gode råd om livet som skrivende. Og Truman Capotes Med kold blod der sendte kuldegysninger igennem mig to sommerdage i 1999, hvor jeg læste den i kærestens forældres hus, og dagen efter vågnede til nyheden om John F. Kennedy jr. tragiske død i en flyulykke sammen med sin hustru. Lena Andersson skriver i et sprog der fortjener at blive kopieret og hængt op på væggen og Håkan Nesser tog mig med til et fugtigt og koldt engelsk landskab med beskrivelser levende, at jeg næsten fik hjemve… for blot at nævne nogle få.

For som sagt er disse bøger blot et lille udsnit af de mange bøger der bliver hos mig for altid. Der mangler forfattere som Agatha Christie, Ian Rankin, Helle Helle, Linn Ullmann, Jonas Hassen Khemiri, Astrid Lindgren og mange flere.

Hvilke bøger har sat et varigt aftryk i dig?

 

På billedet ses i øverste række fra venstre:
Lena Andersson: Egenmäktigt förfarande – en roman om kärlek
Paul Auster: Illusionernes bog
Truman Capote: Med koldt blod
Delphine De Vigan: Ingenting kan hindra natten
Colin Dexter: Sidste bus til Woodstock

Anden række fra venstre:
Siri Hustvedt: Med bind for øjnene
Susan Hinton: Outsideren
Stephen King: On Writing
Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl
Bodil Malmstem: Det är fortfarande ingen ordning på mina papper

Nederste række fra venstre:
Håkan Nesser: Levende og døde i Winsford
Philip Roth: En menneskelig plet
Bernard Shaw: Plays Unpleasant
Kirsten Thorup: Himmel og helvede
Virginia Woolf: Selected Works of Virginia Woolf

Bogtips til ferielæsning

Ferielaesning1
Sommerferien er oplagt til afslappende dage med læsning – både på stranden, på vej til et spændende sted, i lænestolen mens det regner udenfor, ja faktisk når og hvor som helst. Her er mine bogtips til ferielæsning.

Krimi og spænding – det kolde gys
Med de varmegrader vi har haft den sidste tid, kan man godt få brug for afkøling, og hvad er mere oplagt end at få det til at løbe koldt ned af ryggen med en god krimi.

Robert Galbraith: Ondskabens høst
Jakob Melander: Det bedste til mig og mine venner

Skønlitteratur – tid til fordybelse
Der er ingen vej uden om det. Nogle bøger kræver at man har god tid. Tid til at fordybe sig i historien og karaktererne. Det er ofte også bøger du simpelthen ikke kan lægge fra dig, for du er blevet suget ind i fortællingen.

Jonas Hassen Khemiri: Alt det jeg ikke husker
Delphine De Vigan: Baseret på en sand historie

Noveller og kortromaner – til en kort pause
Mange mennesker ender med at have så mange planer i deres ferie, at de næsten bliver rundtosset, hvis der også skal læses en eller flere bøger. Men bare tag det roligt, der findes en løsning – noveller og kortromaner! Fantastiske historier på få sider, som du sagtens kan læse mens ungerne er med mormor i kiosken efter is eller mens du venter på at grillen bliver varm.

Daniel Dencik: Grand Danois
Dorthe Nors: Det var så den vinter

Mere end chick lit
Liane Moriarty: Min mands hemmelighed
Dorthe Nors: Spejl, skulder, blink

Biografier og dagbøger
Jeg indrømmer gerne, at biografier ikke er det jeg personligt læser mest af, og den eneste dagbog jeg kan huske at have læst er Anne Franks dagbog, som alle bør læse. Tidligere på året udkom der dog to nye bøger, som står i reolen og venter på at blive læst – to jeg faktisk glæder mig ret meget til.

Bo Tao Michaëlis: Hemingway
Astrid Lindgren: Krigsdagbøger 1939-1945

Rejselitteratur
Har du udlængsel men desværre ikke er blandt dem der ikke skal af sted til eksotiske steder eller spændende storbyer, så er rejselitteratur din redning. Personligt kan jeg bruge timevis på at læse rejsebøger fra Lonely Planet – på den måde har jeg både besøgt det skotske højland, haft duften af Indien i mine næsebor samt nydt synet af Ayers Rock i Australien. Men rejselitteratur er en mere personlig beretning som fx bogen jeg her anbefaler.

Werner Herzog: Om at gå i is

Rigtig god ferie, hvor end du holder den – og god læselyst!

Relateret link
5 rejsetips til bogorme

I forfatterens fodspor

Juni, juli og august er ferietid for rigtig mange. Nogle søger automatisk mod strand og vand, mens andre (som jeg selv) ikke har tålmodighed til at ligge og svede på en solvogn. Jeg elsker at gå rundt og udforske byer. Tage en pause på en bænk med en god bog eller bare sidde og kigge på mennesker.

Flere gange har jeg taget mig selv i, at opsøge områder jeg har læst om i diverse romaner. Jeg forsøger med andre ord at gå i forfatterens fodspor. Som fx da jeg i 2009 tog min veninde med til Stockholm, som er min anden hjemby. Jeg ville ikke kun vise hende alle de steder i byen jeg elsker, men også lege turist og opdage nye steder. Vi havde begge læst Stieg Larssons Millennium-trilogi og den første af filmatiseringerne havde haft præmiere tidligere på året. Derfor skulle vi naturligvis forbi Mellqvist Kaffebar på Södermalm, der ikke kun er Mikael Blomkvists stamcafé men også var Stieg Larssons egen. I den forbindelse opdagede jeg at Stockholms Stadsmuseum havde øjnet en lille guldgrube og lavet en Millennium-tur, som vi selvfølgelig straks meldte os til.

Mellqvist Kaffebar på Södermalm er ikke kun Mikael Blomkvists stamcafé men var også Stieg Larsson egen stamcafé. I en periode i 1990’erne holdt redaktionen på magasinet Expo, som Larsson var journalist og chefredaktør på, til i lokalerne over caféen. Foto: Mette Camilla Melgaard

Mellqvist Kaffebar på Södermalm er ikke kun Mikael Blomkvists stamcafé men var også Stieg Larsson egen stamcafé. I en periode i 1990’erne holdt redaktionen på magasinet Expo, som Larsson var journalist og chefredaktør på, til i lokalerne over caféen. Foto: Mette Camilla Melgaard

Stieg Larssons Millennium
Byvandringen foregår hver lørdag kl. 11.30 – i juli, august og september også om torsdagen kl. 18.00. Turen tager ca. to timer og har en engelsktalende svensk guide. Man starter på Mikaels Blomkvists adresse Bellmansgatan 1. Det er et absolut must at have gode sko på, for udover at være brostensbelagt mange steder er Södermalm bakket som en Tour de France etape, så er du dårligt gående er dette ikke en tur for dig.

Efter at have været forbi steder som Mellqvist Kaffebar, går turen blandt andet forbi synagogen, hvor kriminalinspektør Jan Bublanski er aktiv medlem, Lisbeth Salanders fortrukne 7Eleven og kroen Kvarnen. Turen går videre mod Mosebacke torg og Söder teatern frem mod Fiskargatan 9, hvor Lisbeth Salander køber sin 350 kvm store luksuslejlighed. Udover at høre anekdoter om Stieg Larsson, og se de omtalte steder fra bøgerne, får man også fortalt spændende ting om Stockholms historie.

Jeg kan varmt anbefale turen, som er meget populær, så planlægger du en tur til Stockholm og har lyst til at deltage, er det en god idé at købe billetten i god tid. Du kan købe billetter online eller direkte hos Stockholm Stadsmuseum. Prisen er 130; sek. Vil du hellere gå rundt på egen hånd, kan du købe et Millennium-bykort. På kortet er der markeret steder fra bøgerne og filmene der rækker udover Södermalm. Kortet koster 40; sek. Mere info om Millennium-turen.

Flere spændende litterære ture
Besøger du Ystad i det sydlige Sverige, har du mulighed for at se byen gennem Kurt Wallanders øjne. Henning Mankells populære politimand har lokket mange nysgerrig turister til den hyggelige by. Læs mere om I Wallanders spår.

Jeg er vild med Ian Rankins bøger om Inspector Rebus. I bøgerne er Edinburgh ikke blot en kulisse, men næsten en biperson. Derfor er det også oplagt, at Rebus-universet danner baggrund for en spændende byvandring i Edinburgh, hvor man blandt andet får mulighed for at se en mere ukendt side af byen. Læs mere om Rebus Tours.

Besøger du universitetsbyen Oxford er der rig muligt for at få i flere forfatteres fodspor. Du kan fx tage på en Inspector Morse og Lewis-tur. Colin Dexters operaelskende politimand og hans assistent blev endnu mere kendt gennem tv-serien. På turen besøges steder fra nogle af deres mest kendte drabssager. Eller du kan tage på en Harry Potter og Alice i Eventyrland-tur.

Har du været på en litterær tur eller selv gået i forfatterens fodspor?

Sommerudfordring

Sommeren banker på, dagene bliver længere og lysere, og lysten til at sidde og læse med et koldt glas (yndlingsdrikken er i øjeblikket rabarberbrus) inden for rækkevidde, bliver større dag for dag. Så hvorfor ikke give sig selv en sommerudfordring? Sidste år var min sommerudfordring at læse tre klassikere, men i år skal jeg ikke ud og finde bøger – jeg skal blot kigge på de bøger der allerede står i reolen.

MinReolMaj

Jeg har læst størstedelen af bøgerne på mine hylder, men der er nogle enkelte som stadig står og venter. Det skal min sommerudfordring gerne lave om på. Foto: Mette Camilla Melgaard

Jeg mangler aldrig læsestof – sådan er livet som anmelder, men samtidig kommer der flere og flere bøger på min efterhånden meget lange liste over bøger jeg rigtig gerne vil læse – nye som gamle. Og så er der de der bøger der står i reolen, som jeg aldrig lige har fået læst, fordi andre er kommet foran.

Kender du det? Bøger man har fået foræret eller har købt fordi man hørte fra en eller læste et sted, at den er interessant eller god eller noget helt tredje, som lokkede mig til at anskaffe den. Dem har jeg en del af – både nogle som fysiske bøger og nogle på min Kindle. Sommeren er som regel der, hvor jeg giver mig selv tid til at læse noget andet end bøger der skal anmeldes, så sådan bliver det også i år – en sommerudfordring der består i at læse mindst en (det er bedre at være realistisk end at sidde med dårlig samvittighed i august over ikke at kunne gennemføre) af de bøger, jeg har haft stående i meget lang tid – nogle af dem har stået i så mange år, at det efterhånden er lidt pinligt fx Morten Ramslands Sumobrødre fra 2010. Ups! På min Kindle har jeg samtlige bøger fra Danmark læser-projektet sidste år. Så I kan nok høre at der er nok at gå i gang med.

Et lille udvalg af de bøger der er i spil til min sommerudfordring. Foto: Mette Camilla Melgaard

Et lille udvalg af de bøger der er i spil til min sommerudfordring. Foto: Mette Camilla Melgaard

Indtil videre er følgende i spil til at blive min sommerudfordring. David Downing Zoo Station (2007), Derek Raymond He died with his eyes open (1984), Håkan Nesser En helt annan historia (2009), Lone Hørslev Sorg og camping (2011 – genudgivet i 2015) og den allerede nævnte Morten Ramsland Sumobrødre (2010).

Har du bøger stående i reolen, du endnu ikke har læst? Du er velkommen til at deltage i min sommerudfordring. Tilstandsrapport på min sommerudfordring følger på Facebook i løbet af de næste tre måneder.

 

Penguin Books – en forsidehistorie

Hvor meget betyder et cover for en bog? Køber vi bøger med øjnene lige som vi spise mad? Måske ikke altid, men jeg må indrømme, at jeg har købt mere end en bog på grund af forsiden – størstedelen af dem fra Penguin Books.

Ja jeg tilstår gerne, at jeg har en svaghed for Penguin Books. Nogle af de første ”voksen bøger” jeg læste var udgivet af Penguin Books, og købt af mig hos den lokale antikvar alene på grund af coveret. Heldigvis viste flere af dem at være rigtig gode bøger, men det var udelukkende coveret der tiltrak sig min opmærksomhed i første omgang.

Penguin Books revolutionerede forlagsbranchen i 1930’erne ved at udgive paperbacks af høj kvalitet til billige penge. Men de blev gennem årene også kendt for deres bogcovers. Du kender dem sikkert, måske uden at tænke på at de er fra Penguins, men det klassiske design er sidenhen overført til diverse merchandise, hvor især kopperne synes at være ret populære blandt det bogelskende folk.

Nogle af Romek Marbers flotte forsidedesigns i Penguin Crime-serien.

Nogle af Romek Marbers flotte forsidedesigns i Penguin Crime-serien.

I 1961 bestilte Penguins art director Germano Facetti tre designere til at skabe et nyt layout til deres Penguin Crime-serie. Der skulle indarbejdes et område til illustration og grafik, samtidig med at den tydelige typografisk stil de var kendt for blev bevaret. Designeren blev Romek Marber (1925-), der har lavet nogle helt utrolig flotte forsider, som jeg er meget begejstret. De er ofte meget enkle, men alligevel formår de at udtrykke en stemning der gør mig nysgerrig, og giver mig lyst til at se nærmere på bogen.

Marbers stil leder tankerne hen på en anden designer, filmplakatmesteren Saul Bass (1929-1996). Saul Bass lavede sin første filmplakat til Otto Premingers Carmen Jones i 1954. Det blev starten på en imponerende karriere som grafisk designer i filmbranchen, hvor han lavede grafiske titelsekvenser og filmplakater som ingen andre for instruktører som Preminger, Hitckcock, Wilder og Kubrick. Plakatdesignet til Otte Premingers film Anatomy of a Murder (1959), blev gengivet på litterære udgave hos Penguin Books.

Saul Bass’ filmplakat til Otto Premingers film samt gengivet på Penguin Books litterære udgave af samme historie.

Saul Bass’ filmplakat til Otto Premingers film samt gengivet på Penguin Books litterære udgave af samme historie.

En anden interessant designer Penguin Books har brugt er Abram Games (1914-1996), der sammen med illustratoren David Caplan lavede en række forsider, som måske ikke er blevet lige så ikoniske som nogle af de andre, men som jeg synes er meget fine. Farverne med de mørke kontraster er gode og bemærk især de ”skjulte” ansigter i forsiden med nøglerne. Virkeligt fint! En lidt pudsig ting er, at David Caplan altid signerede sine coverdesigns, som det er kendt fra kunstværker.

Eksempler på samarbejdet mellem Abram Games og David Caplan.

Eksempler på samarbejdet mellem Abram Games og David Caplan.

Den tredje og sidste designer jeg vil nævne, der har lavet nogle fantastiske covers for Penguin Books er David Pelham. Hans stil kan både være enkel og effektiv på en næsten ”in your face”-agtig måde som fx den ikoniske forside til A Clockwork Orange samt farverig og detaljeret som det især ses på forsiderne til Penguin Books’ Science Fiction-serie.

Nogle af David Pelhams enkle og effektive bogforsider for Penguin Books.

Nogle af David Pelhams enkle og effektive bogforsider for Penguin Books.

Jeg kan fortsætte i en uendelighed med at tale om forsider på Penguin Books, for de har lavet utrolig mange serier med hver deres stilarter og størstedelen af dem er helt fantastiske. Tag fx et kig på deres opdaterede versioner af klassiske romaner – man mister næsten pusten. Vil du læse og se meget mere til Penguin Books forsider igennem tiderne, kan jeg varmt anbefale bogen Penguin by Design: A Cover Story 1935-2005.

Enkeltheden på disse klassiske romaner er utrolig smukt.

Designet på disse klassiske romaner er enkelt men utrolig smukt.

Mord med Dan Turell

Dan Turell

Dan Turell ved skrivemaskinen med sin karakteristiske hat på.

I sommeren 2014 læste jeg fire af Dan Turells bøger fra den såkaldte Mord-serie, der består af 12 bind. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med hans skrevne ord – bortset fra et par digte, jeg vist læste i gymnasietiden, men de lå langt tilbage i hukommelsen.

Mit første møde med Mord-serien var de to filmatiseringer Mord i mørket (1986) og Mord i Paradis (1988, baseret på bogen Mord i Rodby), med Michael Falch i rollen som den navnløse journalist. På det tidspunkt tænkte jeg dog ikke over, at de var baseret på bøger af Dan Turell, som i min verden dengang blot var en lidt spøjs personage med sort neglelak, der optrådte i de kulørte magasiner. Men jeg kunne rigtig godt lide deres noir-kvaliteter, hvilket var ret uvant for danske film i 1980’erne, og jeg har sidenhen set filmene flere gange.

Jeg havde længe tænkt, at jeg burde læse Mord-serien, og finde ud af om jeg var enig i lovprisningen af Dan Turell. Og da jeg tilfældigt fik fire e-bøger (et medie jeg ikke er sikker på forfatteren ville have brudt sig om) i indbakken, var der ingen undskyldninger for at vente længere.

Turell Mord-serie1Overordnet handling: Seriens hovedperson er en unavngiven journalist der arbejder freelance for en fiktiv (men Ekstra Blad-lignende) københavnsk avis omtalt som Bladet, hvor han dækker kriminalstoffet. I hver bog indblandes han i en mordgåde og har selskab af de andre gennemgående karakterer politiinspektør Ehlers og chefredaktør Otzen fra Bladet.

Bøgerne er fyldt med så meget alkohol og cigaretter, at man næsten skal på afvænning efter sidste side er vendt. Men de er også fyldt med kærlighed til at drive rundt i byens gader (som oftest Vesterbro), og samtidig får vi fine billeder af venskaber mænd imellem samt af journalistens forhold til kvinder – især til hans store kærlighed, advokaten Gitte Bristol.

De fire bøger jeg læste var Mord på Malta (1982), Mord ved Runddelen (1983), Mord på markedet (1989, noveller) og Mord i San Francisco (1990), og jeg måtte bukke mig i støvet og deltager i lovprisningen. Jeg har fået stor respekt for den produktive forfatter, efter jeg gang på gang er blevet blæst omkuld af hans sprog og de levende beskrivelser af omgivelserne – hvad enten det er Malta, San Francisco, Nørrebro eller hans elskede Vesterbro.

Turell Mord-serie2

Dan Turell skaber samme stemning som vi kender det fra de store krimimestre Dashiell Hammett og Raymond Chandler. Men hvor Hammett havde detektiven Sam Spade, og Chandler detektiven Phillip Marlowe, valgte Turell en anonym journalist. I dag er det ikke usædvanligt med en journalist i hovedrollen i en krimi tværtom, men mon ikke at Dan Turell var blandt de første, der førte journalisten frem på scenen?

Jeg mangler stadig at læse 8 bøger i Mord-serien, så måske skal de kommende fridage i påsken bruges på mordmysterier og eventyr i Dan Turells univers. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad han mon ville mene om Vesterbro anno 2016 – jeg er ikke sikker på, at han ville bryde sig meget om det.

Dan Turell (19.03.1946 – 15.10.1993)