Filmatisering af krimiserier

En svær balancegang
– når seriebøger filmatiseres

At forvandle bøger til film er en vanskelig opgave – dels fordi vi selv danner os billeder ud fra det vi læser, og dels fordi det aldrig er muligt at få det hele med. Men hvad er det der skal til for at lave en vellykket krimifilmatisering? Er det den overordnede handling, plottet, små særlige detaljer eller er det personerne? Det er fristende at sige, at det hele er vigtigt, men det er ikke nødvendigvis helt rigtigt. Der findes nemlig flere forskellige eksempler på gode filmatiseringer, som ikke følger dens forlæg slavisk.

Når det gælder såkaldte seriebøger, og her tænker jeg især på krimiserier, må det vigtigste være, at handling og personer går op i en højere enhed uden at afvige for meget fra det vi kender. Det er nemlig ofte der problemet opstår. For at filmatisere en enkeltstående roman er i sig selv svært, men at levendegøre en bog, der er en del af en serie bøger med de samme hovedpersoner, er rigtigt svært. For jo mere vi læser om de samme mennesker, jo bedre kender vi dem og jo tættere forhold får vi til dem – ja man kan næsten sige, at de bliver vores gode venner.

Claudia Galli og Richard Ulfsäter i rollerne som Erica Falck og Patrik Hedström. Foto via camillalackberg-boeger.dk

Claudia Galli og Richard Ulfsäter i rollerne som Erica Falck og Patrik Hedström i de nye filmatiseringer af Camilla Läckbergs bøger. Foto via camillalackberg-boeger.dk

Et godt eksempel på netop det problem er de første filmatiseringer af Camilla Läckbergs bøger om forfatteren Erica Falck og politimanden Patrik Hedström. De var for mange krimifans en skuffelse at se, for selv om handlingen egentlig harmonerede fint med bøgerne, var det halvdårlige tv-produktioner med en helt forkert casting. Personerne Erica og Patrik er så langt fra det der beskrives i bøgerne, at det er forstyrrende at kigge på. Og når skuespillerne så heller ikke spiller helt optimalt, gør det blot ondt værre. De nye filmatiseringer af Läckbergs bøger, der går under titlen Mordene i Fjällbacka, er med et nyt hold skuespillere, som lever langt bedre op til bogforlægget.

Et andet skrækeksempel er filmatiseringerne af Mari Jungstedts Gotlandskrimier om politimanden Anders Knutas, som har fået titlen Kommissæren og havet. Serien er blevet vist på DR i år og er en tysk tv-produktion, med en tysk skuespiller i rollen som Knutas (der i tv-versionen har fået nyt navn – Robert Andersson), med en blanding af svenske og tyske biroller samt Paprika Steen i rollen som Anders Knutas danske hustru Line. Serien er optaget på en blanding af tysk og svensk, og derefter eftersynkroniseret (meget dårligt). Jeg interviewede Mari Jungstedt kort tid efter, at tv-serien havde haft premiere på den svenske kanal TV4, og næsten før jeg fik spurgt, var hun hurtig til at sige, at hun intet havde haft med filmatiseringerne at gøre – og at hun langt fra var begejstret for resultatet, hvilket er helt forståeligt.

Foto via RedArrowInternational.tv

Ken Stott og Claire Price i rollerne som John Rebus og Siobhan Clarke. Foto via RedArrowInternational.tv

Heldigvis findes der eksempler på meget vellykkede filmatiseringer. Colin Dexters romaner om Chief Inspector Morse blev fra 1987-1999 til den populære tv-serie med John Thaw i hovedrollen som den operaelskende politimand. Serien formår at give det perfekte billede af Morse og alle hans finurligheder samtidig med, at der ikke er gået på kompromis med plottet. Det samme gælder for Ian Rankins fortællinger om Inspector Rebus. Efter nogle afsnit med John Hannah i rollen som Rebus overtog Ken Stott rollen, og pludselig var det som at se John Rebus træde ud af bøgerne og op på skærmen. Den intense stemning vi kender når vi læser blev på fornemmeste vis overført til levende billeder. Rebus vises i øjeblikket på TV2 Charlie mandag aften.

Baseret på…
Der er stor forskel på filmatiseringer, når det gælder seriebøger. Nogle laves som ”rene” filmatiseringer som fx Agatha Christies 12 bøger om Miss Marple. De blev i 1984-1992 lavet som tv-serie i afsnit af spillefilmslængde med Joan Hickson i hovedrollen – en skuespiller som Agatha Christie selv havde drømt om at se i rollen som snushanen Marple. Der er sidenhen lavet nye filmatiseringer med både Geraldine McEwan og Julia McKenzie i rollen som Miss Marple.

Andre filmatiseringer tager lidt hist og pist, hvilket blandt andet var tilfældet med tv-serien om Scotland Yard Commander Adam Dalgliesh, med henholdsvis Roy Marsden og Martin Shaw i hovedrollen. Tv-serien var ikke altid tro mod P.D. James’ bøger, og den er ikke filmatiseret i kronologisk rækkefølge – hvilket hardcore læsere måske havde lidt problemer med. Dalgliesh vises i øjeblikket hver eftermiddag på DR1.

Foto via tv4.se

Peter Haber og Mikael Persbrandt i rollerne som Martin Beck og Gunvald Larsson. Foto via tv4.se

En tredje måde at filmatiserer på er, at lade sig inspirere af en serie bøger – altså lave en tv-serie, der bygges op omkring persongalleriet fra bøgerne. Er det vellavet gør det nemlig ikke altid noget, at handlingen ikke holder sig til bøgerne. Et godt eksempel er Maj Sjöwall og Per Wahlöös karakter Martin Beck. Forfatterparret skrev ti bøger om politimanden Martin Beck, men tv-serien (hvert afsnit er i spillefilmslængde) med Peter Haber og Mikael Persbrandt i hovedrollerne, er fortsat med nye historier om Martin Beck og Gunvald Larsson – med stor succes. Manuskripterne står forfatterparret Cilla og Rolf Börjlind for. På svensk TV4 vises der i øjeblik helt nye afsnit af Beck, og det kan helt klart anbefales at kigge med søndag aften kl. 21.

Henning Mankells bøger om Kurt Wallander – med henholdsvis Krister Henriksson og Rolf Lassgård i rollen som Wallander og den alternative engelsksprogede version med Kenneth Branagh i hovedrollen, er andre gode eksemplar på gode filmatiseringer, der ikke holder sig helt til bogforlægget. Det samme gælder Elizabeth George’s The Inspector Lynley Mysteries om den aristokratiske Inspector Thomas Lynley og hans tro følgesvend Barbara Havers. Serien vises i øjeblikket på TV2 Charlie hver fredag aften.

Der findes ikke en facitliste over hvad det er, der gør en filmatisering god eller dårlig, for når alt kommet til alt, er filmatiseringer naturligvis et spørgsmål om personlig smag og måske hvor god en fantasi man selv har til at danne sig egne billeder mens man læser. Og gider man ikke se filmatiseringer, er der heldigvis masser af fantastiske bøger, der stadig venter på at blive læst.

Har du nogle yndlingsfilmatiseringer?

BogForum 2015 – planlægning

BogForum 2015Om mindre end en måned løber landets største bogmesse, BogForum 2015, af stablen i Bella Center i København. Programmet for de tre dage i litteraturens navn er offentliggjort, så nu er jeg i gang med min egen planlægning – hvilket er lidt af et puslespil.

Jeg forsøger altid at være meget omhyggelig med at planlægge min tid på BogForum, for ellers ender det med, at jeg spilder tiden med at gå overvældet omkring blandt de tusindvis af andre besøgende og ikke får hørt noget som helst – jeg taler her af bitter erfaring.

Det kan være temmelig overvældende og uoverskueligt, når man ser programmet første gang. Jeg har nærlæst det online og har også fået fat på et trykt program, da det er det jeg render rundt med i hånden under selve messen, så jeg har alle oplysninger om hvor og hvornår, jeg skal være forskellige steder.

BogForum plan

Planlægningen er i fuld gang til årets BogForum. Foto: Mette Camilla Melgaard

Flere af forfatterne optræder flere gange, og nogle af dem jeg gerne vil høre overlapper hinanden, så for ikke at gå glip af noget, foregår selve min planlægning på papir – ja, jeg er gammeldags på det punkt, men jeg kan simpelthen ikke overskue det online. Jeg benytter mig af en form for “skoleskema”, for at bevare overblikket i planlægningen. Når alle programpunkter er på plads, bliver de enkelte ting streget ind i det trykte program, som derefter er min vigtigste følgesvend de tre dage det hele står på.

Min strategi er først og fremmest at høre udenlandske forfattere, af den simple grund, at jeg måske ikke får muligheden igen – i år er det især Lena Andersson og Caitlin Moran, jeg glæder mig rigtigt meget til. Derudover forsøger jeg i år at gå efter at høre forfattere, jeg ikke har hørt før, men der sniger sig naturligvis også nogle favoritter ind hist og pist. Og så planlægger jeg ”pauser” – for en af de ting jeg holder meget af ved BogForum er, at jeg genser en masse søde, sjove og interessante mennesker, hvoraf mange af dem kun er nogle jeg ser til bogmesser, og dem skal der være tid til at hilse på og snakke med.

Har du ikke selv mulighed for at deltage på årets BogForum, kan du følge mine daglige reportager direkte fra Bella Center, hvor jeg både vil tweete, lægge billeder på Instagram og lave opdateringer på KulturXpressens Facebook-side (husk at klikke Synes godt om siden, så du ikke går glip af noget) løbende under hele BogForum.

Bibliotek med blikfang

Kansas1

Foto: Mike Sinclair

I min verden er alle biblioteker fantastiske – naturligvis fordi de er fyldt med bøger, der er klar til at sende dig ud på en rejse. Men der findes biblioteker, hvor selve bygningen kan få mig til at stoppe op og tabe både næse og mund.

En af disse er biblioteket i Kansas City i USA, hvor bibliotekets facade er udformet som ryggen af bøger – kæmpe bøger. Det er simpelthen genialt! Et bibliotek med blikfang. “Boghylden”, som væggen kaldes, består af 22 titler der afspejler en bred vifte af litteratur, udvalgt blandt tusindvis af forslag fra bibliotekets brugere. Væggen skjuler desuden bibliotekets garageanlæg – hvilket jo sjældent er specielt kønt.

Blandt titlerne findes blandt andet Harper Lee’s Dræb ikke en sangfugl, Tolkens Ringenes Herre, Shakespeares Romeo og Julie, Laura Ingals Wilders Det lille hus på prærien, A.A. Milnes Peter Plys og Gabriel García Márquez’ 100 års ensomhed.

Foto: Mike Sinclair

Foto: Mike Sinclair

Har du set et imponerende bibliotek, hører jeg altid gerne om det.

The Rory Gilmore Reading Challenge

Rory GilmoreKan du huske tv-serien Gilmore Girls? Hvis du ikke har set den, vil jeg straks anbefale dig at se den (kan købes på dvd og måske også ses online et eller andet sted). Serien er fyldt med god og vittig dialog, de spiller alle sammen fremragende, og så er den frem for alt fyldt med masser af kulturelle referencer til både bøger, film og musik.

Rory Gilmore 2Tv-serien Gilmore Girls kørte i syv sæsoner, hvor vi fulgte forholdet mellem Lorelei Gilmore og hendes datter Rory, som hun fik som 16-årig. Rory er vild med at læse, så meget, at der i løbet af serien blev nævnt hele 339 titler, som hun læste. Imponerende!

På websitet listchallenges.com er der lavet en The Rory Gilmore Reading Challenge – en liste over de 339 titler Rory læste i serien. Du kan markere dem du har læst og til sidst se resultatet over, hvor mange af dem du har læst.

Mit resultat er mildest talt ikke imponerende – 47 var alt det kunne blive til. Er faktisk list flov over at sige det højt. Der er mange af bøgerne på listen jeg gerne vil (og burde) læse, men der er også rigtigt mange af dem, som jeg ved, at jeg aldrig vil få læst.

Her kan du tage udfordringen The Rory Gilmore Reading Challenge

Hvor mange af bøgerne har du læst?

Den helt vild fede gule T-shirt som Rory har på, på billedet ovenfor reading is sexy, er lavet af designeren Sarah Utter, og er desværre udsolgt. Den findes dog i andre versioner – jeg overvejer stadig, om jeg kan leve uden den eller om ikke den er et must i min garderobe.

 

Læs, læs igen

ReadingDa jeg for noget tid siden vendte sidste side i Harper Lees Dræb ikke en sangfugl, vidste jeg med det samme, at her er en bog jeg vil læse igen. Det fik mig til at tænke på, hvor mange bøger jeg egentlig læser mere end en gang.

Kan du huske, hvordan man som barn ville læse sin yndlingsbog igen og igen. Man blev aldrig træt af den. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har fået læst Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og Johanne Spyris bøger om Heidi højt, inden jeg selv kunne læse dem igen og igen. Siden blev det bøgerne om De 5, samtlige Tintin-hæfter og ikke mindst Outsideren af Susan E. Hinton, som er blevet læst så meget at siderne er slidte.

Som voksen, er det ganske få bøger jeg har læst mere end en gang, deriblandt Stieg Larssons Mænd der hader kvinder, Truman Capotes Med koldt blod samt nogle enkelte Agatha Christie og Arthur Conan Doyle bøger. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor der ikke er flere bøger jeg genlæser – måske er det fordi jeg hele tiden høre om bøger fra andre, som straks kommer på min meget lange læseliste, og at der udkommer så mange nye bøger, at det er svært at finde tiden til at nå dem alle.

Når jeg tænker tilbage på alle de bøger, jeg igennem årene har læst, er der enkelte der skiller sig ud, og som jeg har lyst til at læse igen – blot for at se, om de stadig berører mig lige så meget anden gang, som de gjorde det første gang. Det gælder blandt andet Kirsten Thorups Himmel og helvede, som ikke bare var den første ”tykke” bog jeg læste, men også en af de første voksenbøger jeg læste i mine tidligere teenageår. En anden er Paul Austers Illusionernes bog, som jeg virkelig elskede.

OutsiderenDen seneste på min liste over bøger jeg gerne vil læse igen, er min ungdomsfavorit Outsideren. Den bog betød virkeligt meget for mig, da jeg første gang læste den bare tolv år gammel. Den dag i dag kan jeg stadig Robert Frost digtet, der nævnes i bogen, udenad. På den ene side er jeg nysgerrig efter at finde ud af, om bogen er lige så god i dag, nu hvor jeg er blevet voksen, men på den anden side, er jeg bange for at ødelægge minderne om den. Lyder det fjollet?

Har du nogle bøger, du har læst mere end en gang?

Litterært tilbehør

For de fleste der har en hobby eller dyrker en eller anden form for fritidsinteresse, kræver det ofte, at man har det rette udstyr. Men som læser stilles der ikke de store krav til udrustning, man kan måske slippe af sted med at få sig en god lænestol, men de fleste læser når som helst og hvor som helst.

Men bare rolig, du behøver bestemt ikke at gå ned på udstyr som bogorm, for der findes masser af litterært tilbehør. Her er mit bud på tilbehør man næsten ikke kan leve uden, når man elsker bøger.

Designerbogmærker
Disse virkelig fine bogmærker er lavet af designeren Tom Dixon, som senest har indtaget mange danske hjem med sine fyrfadsstager i kobber, messing og sølv. Bogmærkerne i serien Tool The Bookworm, er lavet i messing og findes i seks varianter; en pen, et forstørrelsesglas, en mælkebøtte, en hånd, en fjer og et postkort. Se mere Tom Dixon- design.

Fotos via tomdixon.net

Fotos via tomdixon.net

Bogmerchandise
Ifør dig en t-shirt med coveret fra din yndlings bog. Lad Kafka overvåge dine indkøb, mens Edgar Allen Poe passer på dine penge. Og lad os være ærligt, hvem kan undvære disse helt fantastiske tændstikæske-bøger? Så fine! På hjemmesiden outofprintclothing.com kan du finde et pænt udvalg af litterært tilbehør til enhver situation.

Fotos via outofprintclothing.com

Fotos via outofprintclothing.com

Kender du til andet litterært tilbehør vi bogorme ikke kan leve foruden, så fortæl gerne om det i kommentarfeltet.

Debat: Afliver tilgængelighed mystikken?

Debat1Jeg har haft ganske interessant samtale med min mor, der har fået mig til at tænke over, om tilgængelighed afliver mystikken. Det lyder måske lidt kryptisk, så lad mig starte med begyndelsen.

Der er 28 års forskel på mor og mig. Hun har hverken computer eller internet – jeg derimod er stort set aldrig offline. Min mor får alle sine informationer fra aviser, magasiner og tv – jeg får dem i høj grad fra netaviser, sociale medier, blogs osv.

Snakken opstod, da jeg fortalte min mor om noget krimiforfatteren Arne Dahl havde skrevet på sin Facebook-profil. Min mor har læst alle hans bøger, men udover det der står om forfatteren på bogflappen, ved hun intet om ham.

Da jeg fortalte hende, at det i dag er helt almindeligt, at forfattere har en Facebook-profil eller en blog, hvor de fortæller om alt muligt (også nogle gange noget man måske ville kategorisere som private ting), og at fans på den måde kan komme i kontakt med dem, kiggede hun med et undrende blik på mig og sagde: “Men så mangler mystikken jo.”

Min mor forklarede sit udsagn med, at en del af vores fascination ved de mennesker vi på en eller anden måde beundrer er, at der er lidt mystik omkring dem. Det, at vi ikke ved alt om dem øger vores interesse. Det gør dem på en eller anden måde mere spændende, at vi ikke bare har adgang til dem. “Og tænk, hvis man ikke bryder sig om personen bag bogen man ellers var glad for. Det kan da ødelægge noget af oplevelsen.”, sagde min mor.

Det synes jeg er en interessant tanke i disse tider, hvor alle er “på” hele tiden og meget lidt efterhånden er privat.

Skuespillere og især musikere er de sidste 12 år blevet mere og mere tilgængelige for deres fans – først på MySpace, egne websites og sidenhen på Facebook, Twitter og Instagram. Her fortæller de lystigt om alt muligt og fans har mulighed for at komme i kontakt med dem. Forfattere derimod har altid holdt en vis afstand og ikke været så opsøgende efter spotlightet. De sidder og tænker store tanker og skriver i skjul, og optræder kun ved få begivenheder som oplæsninger på biblioteker, interviews og bogmesser…eller det gjorde de.

For de seneste 5 år er forfatterne for alvor begyndt at komme ud af deres skrivehuler. De har som regel et website og/eller en personlig blog, og du kan næsten helt sikkert finde dem på mindst et af de sociale medier, hvor de giver deres fans mulighed for at kigge med fra sidelinjen ind i både deres arbejdsliv og privatliv. De lufter deres tanker og meninger, ja nogle opfordrer endda deres fans til at hjælpe dem med deres historier. På Facebook kan man uden videre blive venner med mange forfattere, og dermed læse deres private statusopdateringer om både børn, fester og meget mere. Det er altså ikke længere kun journalister der med mellemrum får mulighed for at komme til på forfatterne i en interviewsituation.

Mange vil måske sige, at det er en naturlig udvikling i tiden, og det er jeg som sådan enig i. Men er mystikken ved at forsvinde? Ændre forfatternes øgede tilgængelighed din interesse for dem? Læser du deres bøger anderledes, når du kender personen bag? Og er det positivt eller negativt?

Jeg vil gerne høre jeres meninger, og håber også et par forfattere har lyst til at bidrage til debatten.

Tips til sommerlæsning

SommerlaesningSommerferien er over os, og for mange byder den på strandture, afslappende timer på en bænk i skyggen, lange lyse nætter og frem for alt masser af muligheder for at læse en god bog. Det er tiden, hvor man ikke blot læser nye bøger, men også får læst nogle af dem man aldrig nåede.

Her er mine tips til sommerlæsning.

Krimi:
Cilla & Rolf Börjlind: Sort morgen
Jakob Melander: De berusedes vej
Thomas Enger: Våbenskjold
Robert Galbraith: Silkeorm
Stefan Ahnhem: Den niende grav (udkommer 7/7, hvor jeg anmelder den her på siden)

Skønlitterært:
Caitlin Moran: Sådan opfinder man en pige
Helle Helle: Dette burde skrives i nutid
Håkan Nesser: Levende og døde i Winsford
Paul Auster: Illusionernes bog

Klassikere:
Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl
Truman Capote: Med koldt blod
Vladimir Nabokov: Lolita
Mary Shelly: Frankenstein

Novellesamlinger:
Alice Munro: Min ungdomsveninde
Ida Jessen: Postkort til Annie
Dorthe Nors: Kanslag

Biografier:
Jens Andersen: Denne dag, et liv
Francois Truffaut: Hitchcock on Hitchcock
Charlie Chaplin: Mit liv
Lena Dunham: Ikke den slags pige

God sommer & god læsning!

Tilbage på hylden

Har du nogensinde læst en bog, hvor du har taget dig selv i at tænke ”det her orker jeg simpelthen ikke at læse færdig”, og derefter stille bogen tilbage på hylden? Det gjorde jeg i sidste uge.

Som jeg tidligere har skrevet om her på siden, har jeg denne sommer udfordret mig selv til at læse tre klassikere. Det gik godt med den første Dræb ikke en sangfugl, som lever fuldt op til alt det gode til jeg har hørt om den. Det er en helt fantastisk bog, som jeg vil anbefale alle at læse.

VejeneNæste bog på min liste var Jack Kerouacs roadtrip-fortælling Vejene. Jeg har købt den version der hedder Vejene – det oprindelige manuskript. Indrømmet, jeg lod mig forføre af salgsordene ”…en vildere og saftigere bog end den senere version.” Det oprindelige manuskript blev skrevet på en næsten 40 meter lang papirrulle, og teksten i bogen er en lang tekst uden et eneste afsnit, indryk og kapitel.

Normalt læser jeg typisk 100 sider om dagen, men denne gang kunne jeg slet ikke komme rigtigt i gang med bogen – de manglende afsnit etc. irriterede mig mere end jeg havde regnet med, og efter at have kæmpet i tre dage og kun være nået 51 sider ind i bogen, måtte jeg simpelthen kaste håndklædet i ringen og sætte bogen tilbage på hylden.

Det er meget sjældent at jeg opgiver, at læse en bog færdig – dels fordi jeg ofte læser bøger jeg skal anmelde, men også fordi det føles som et nederlag at give op, og netop med en klassiker som Vejene, som roses fra flere sider, nager den dårlige samvittighed mig. Jeg overvejer om jeg skal få fat på et eksemplar af den redigerede version af Vejene – men jeg må også spørge mig selv, om det vil gøre en forskel?

Jeg vil rigtigt gerne høre, hvad I mener.

Hvilken bog har du sat tilbage på hylden? Hvor mange sider skal man læse for at give en bog en reel chance? Og er det ikke dumt at kæmpe sig igennem en dårlig bog, når der er så mange andre bøger der venter i kulissen?

Fem rejsetips til bogorme

Kuffertbøger

Sommerferien står for døren med udsigt til lange afslappende dage og lyse nætter, og masser af tid til at fordybe sig i litteraturens verden. Dejligt!

Alle os der læser har det med at slæbe os en pukkel på, når vi skal på ferie – for en bog er jo slet ikke nok, hvis man har flere fridage i træk. Her er mine fem tips til at undgå alt for meget ondt i ryggen (og overvægt i flyet).

Det elektroniske vidunder
Der er ingen vej uden om e-boglæserne i denne sammenhæng. Ikke nok med, at de nyeste modeller vejer under 300 gram, kan de fleste af dem rumme op til 1000 (!) bøger. Selv er jeg den lykkelige ejer af en Kindle Paperwhite, som jeg varmt kan anbefale, men der findes mange forskellige på markedet, lige som mange også læser bøger på deres iPad eller tablet. E-bøger er desuden for det meste billigere end papirbøger og vær opmærksom på at saxo.com ofte tilbyder gratis e-bøger – nogle af dem er i tidsbegrænsede perioder, så hold øje på deres website eller følg dem på Facebook.

Lyt en bog
Mange mennesker har aldrig lyttet til en lydbog. Skandaløst, hvis du spørger mig, for lydbøger er fantastiske! Det er den ultimative måde at slappe af med en bog på, for du behøver ikke en gang at holde bogen. Det er bare på med høretelefonerne og slappe helt af – lige meget hvor du befinder dig. Lydbøger er stort set altid billigere end almindelige bøger, og DR Romanklubben samt DR Krimiklubben lægger med mellemrum forskellige bøger ud du kan downloade gratis som podcast. Du kan også låne lydbøger på biblioteket helt gratis.

Paperbacks
I Danmark er paperbacks ikke specielt populære, hvorimod der i Sverige sælges flere paperbacks end bøger med stift bind. Paperbacks har et mindre format og et blødt cover, hvilket egner sig perfekt til kufferten, så den ikke sniger sig på overvægt i lufthavnen. Der er desværre ikke ret mange boghandlere der har danske paperbacks, men visse har et pænt udvalg af engelske. Ellers finder du dem ofte i kiosker, gratis med magasiner eller på bogmesser. Så hold udkig og shop i god tid til ferielæsningen.

Genbrug
Der er uden tvivl noget lækkert over en helt ny bog, som ingen før har haft fingrene i. Men der er nu også noget særligt over en bog der er gået fra hånd til hånd. Genbrugsbøger er en god (og ofte billig) måde, at finde bøger til ferien. Find gode bøger hos genbrugsbutikker og antikvariater (ofte paperbacks), på den måde kan du med god samvittighed lade bøgerne ligge på hotellet eller i feriehuset til glæde for andre, når du rejser hjem – og så har du lidt ekstra plads i kufferten på hjemturen til din indkøb.

Luksus
Vil du undgå overvægt, dårlig ryg og lange arme af at slæbe en masse bøger med på ferie, så køb dem på destinationen. I de fleste større byer og turistdestinationer kan man købe bøger på engelsk. Vær dog opmærksom på følgende udfordringer: Du er taget til Tyrkiet og kan kun finde bøger på tyrkisk…du forstår ikke tyrkisk. Eller måske er du i et land, hvor bøger er dyre – har du penge nok er det ikke et problem, er du derimod studerende med stramt budget, må du muligvis undvære at læse en god bog i din ferie. Rolig…dybe vejrtrækninger…du skal blot følge et af de andre punkter…det skal nok gå alt sammen. Er du til 100 procent luksus, efterlader du de indkøbte bøger på hotellet, når du rejser hjem.