Daniel Dencik: Grand Danois

Grand DanoisMed novellesamlingen Grand Danois viser Daniel Dencik, at det er muligt at fortælle helstøbte historier med karaktere der betyder noget, på ganske få sider – det er der kun få der mestrer.

Handling: Ni noveller om ensomhed, kærlighed og om jagten efter meningen med livet. Vi møder blandt andet forfatteren, der rejser til Tokyo for at dø, en skilsmissedreng, der rejser til Frankrig for at finde sin far, en enlig løber der nedlægger kvinder og filminstruktøren der flygter fra sin egen film for at finde verdens bedste musik til den.

Novellen Trøst er baseret på delvis selvoplevede hændelser. I 2014 tog filminstruktøren Daniel Dencik sammen med en flok danske skuespillere til Ghana for at begynde optagelserne til spillefilmen Guldkysten (2015). Tilbage i Danmark er færdiggørelsen af filmen vanskelig. I klippeprocessen viser det sig svært at finde den rette rytme og ikke mindst den rette musik. Daniel Dencik kommer i tanke om en kvinde, han har mødt, flere år tidligere under Cannes-festivalen, som kender komponisten Angelo Badalamenti (står bl.a. bag temaet til Twin Peaks), der kan være løsningen på instruktørens hovedbrud. Det bliver til nogle begivenhedsrige dage i USA sammen med kvinden inden mødet med komponisten.

”Hvis ikke du tillader dig selv at være gået i stykker, kan du ikke starte forfra, det er okay, at alt i dit liv er i stykker, det er dér, det nye opstår, men trøst, sand trøst, findes kun, når du holder op med at søge den.” (fra Trøst)

Trøst er den af novellerne der ramte mig hårdest. Den viser, hvordan vi nogle gange bruger andre mennesker til egen vinding uden tanke for deres følelser, og hvordan man kan være utrolig ensom i selskab med andre.

Ensomhed er et gennemgående tema i alle novellerne – nogle steder mere tydeligt end andre. Karaktererne forsøger på forskellig vis at erstatte ensomheden med kærlighed – det vil sige deres nogle gange naive og lidt desperate version af kærlighed, som ofte er en forveksling med hvad der blot er en kort intimt kontakt med et andet menneske.

Det er ikke historier fulde af håb – faktisk bliver det hele bare lidt for sørgeligt, en linje bogen meget passende afsluttes med. Alligevel bliver jeg grebet af fortællingerne, og genkender mange af de følelser der fylder handlingen, og jeg tager karaktererne til mig. Jeg har taget mig selv i, flere dage efter jeg blev færdig med bogen, at tænke hvordan det mon er gået de enkelte personer.

At kalde Daniel Dencik for et af landets største kulturtalenter er ikke overdrevet. For udover hans digte, noveller, og romaner, har han skrevet filmmanuskripter, siddet i instruktørstolen på både spille- og dokumentarfilm samt ved klippebordet, og tilmed vundet priser for størstedelen af det. I 2014 udkom han med romanen Anden person ental, som vakte megen medieopsigt og blev rost af kritikerne for høj litterær kvalitet.

Med Grand Danois vil roserne uden tvivl fortsætte, for modsat hvad mange fejlagtigt tror, at det er lettere at skrive en kort fortælling end en roman, kræve det korte format så meget mere af forfatteren. Noveller er små øjebliksbilleder, hvor vi blot får et mikroskopisk glimt af et menneske og dets liv, og at få det til at give mening på så få linjer, kræver utroligt meget. Daniel Dencik gør det på fineste vis og får det til at se legende let ud.

Grand Danois udkommer i dag den 12. april.

★★★★☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *