Delphine de Vigan: Alt må vige for natten

Ingenting kan hindra nattenEn rystende, usminket og smuk biografi forklædt som roman, om en mor, der mod sin vilje, tvang sine døtre til at blive voksne alt for hurtigt.

Jeg har læst bogen på svensk med titlen Ingenting kan hindra natten – derfor har jeg selv oversat citatet i anmeldelsen til dansk.

Handling: Forfatteren sætter sig for at skrive om sin mor ved at følge livet af kvinden hun kalder Lucile Poirier. Fra hendes tidlige barndom lige efter Anden Verdenskrig til hendes selvmord i 2008 i en alder af 61 år. Vævet ind i denne mørke fortælling om en familie der er hjemsøgt af selvmord og død, er den lige så gribende historie om en datters søgen efter at udforske og forestille sig en undvigende kvinde med henblik på at komme tæt på hende, selvom selve essensen af hende er en legemliggjort afstand.

”Kort efter at Luciles bror var død, skrev hun med en blodrød læbestift på vores badeværelsesspejl: Jeg ender med at bryde sammen. Foran dette spejl redte Manon og jeg hver dag vores hår med denne trussel i panden.”

Alt må vige for natten er på mange måder en forunderlig og svær bog at læse – ikke sproglig svær, men indholdsmæssigt, for det rammer dybt og det gør nogle gange rigtigt ondt. Men der er også en ømhed i teksten, der frem for alt handler om moderen. Delphine finder hende et par dage efter at hun har taget sit eget liv i sin lille lejlighed i Paris. Hænderne er blækblå og ansigtet er begyndt at rådne. Lucile kæmpede i årtier med psykisk sygdom, blev tvangsindlagt og beroliget med stoffer, formåede dog at rejse sig igen og i en alder af 50 år at uddanne sig til socialrådgiver.

Delphine de Vigan beslutter sig for at give sin mor ”en kiste af papir”. Hun åbner døren til sit arbejdsværelse, så mens vi høre den smertefulde livsberetning om Lucile, får vi samtidig lov at høre forfatterens egne tanker om projektet, om søvnløse nætter og om næsten at give op. Luciles smerte har kastet mørke skygger over Delphines og hendes søsters barndom, men hvor kommer smerten egentlig fra? Forfatteren kæmper sig udmattet igennem skyldfølelser over at hænge nærtstående familiemedlemmer ud, i kampen for at komme så tæt på sandheden – en sandhed om selvmord og en far der udsætter sine børn for psykisk og seksuel vold.

Allerede fra begyndelsen forudser forfatteren, at bogen måske bliver en slags fiktion til trods for at den er baseret på mange interviews med Luciles søskende og forfatterens egen søster Manon, samt på selvbiografiske tekster, breve og kassettebånd fra moderens bo. Ikke desto mindre føles teksten ægte, ja næsten nøgen visse steder og utrolig ærlig. Det er både smertefuldt og meget smukt, og jeg vil varmt anbefale at man læser den.

Alt må vige for natten udkom på dansk i 2013.

★★★★★

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *