Emma Farrarons: Mindful malebog

Mindful MalebogDen franske illustrator og grafiker Emma Farrarons, har skabt en håndtegnet malebog til travle mennesker. Den skal gennem kunstterapi hjælpe dig med at slippe stress og spændinger.

Malebogen, der er lavet i A5-format, indeholder en blanding af fine tegninger, gentagende mønstre og enkelte blanke sider, hvor du selv kan tegne. Papiret er kraftigt nok til at du kan male med tusser, hvilket jeg personligt foretrækker, uden at det trænger igennem på den anden side.

Nogle af tegningerne er lidt svære at farvelægge, hvis man som jeg, helst vil holde sig indenfor linjerne. Men selvom det kræver koncentration, eller netop derfor, slipper man alle andre tanker der suser rundt i hovedet – og det er jo netop formålet med malebogen. Der er enkelte af mønstrene man skal passe på med at kigge på i for lang tid af gange – jeg blev i hvert fald hurtigt lidt svimmel, men ellers er motiverne og mønstrene fine.

Mindful2Er det afslappende at male og tegne? Ja, det er det i hvert fald for mig. Så selv om du måske ikke er vant til at håndtere tusser og farveblyanter, eller ikke synes du er den ”kreative type”, så giv det alligevel et forsøg – det er en rar og hyggelig måde at “tømme hovedet” for hverdagskaos, men lige så vigtigt, så er det sjovt.

Mindful malebog udkom den 20. marts.

★★★★☆

Læs mere om Emma Farrarons og hendes arbejde.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *