Erik Axl Sund: Glaslegemer

GlaslegemerGlaslegemer er første bog i en ny trilogi af den svenske forfatterduo Jerker Eriksson og Håkan Sundquist, der denne gang har valgt at skrive under synonym.

Historien er mørk, modbydelig og helt igennem ond, og har man hang til depressioner og dyster tanker, vil jeg fraråde at man læser den. Det er feelbad-litteratur når det er værst.

Handling: En selvmordsbølge blandt unge skyller ind over Sverige, og fælles for dødsfaldene er, at de unge i dødsøjeblikket lytter til gamle kassettebånd med optagelser af hård undergrundsmusik. Det myteomspændte enmandsbandet Hunger komponerer de unges dødsmusik på bestilling og dyrkes næsten religiøst i undergrundsmiljøet, som vi lære at kende gennem Simon der søger ly i stoffernes tåge samt 16-årige Vanja der skærer i sig selv, føler sig ensom, misforstået, træt af livet og bare venter på at modtage sit bånd. Samtidig bliver en række velrespekterede ældre mænd dræbt, hvilket ikke umiddelbart bliver sat i forbindelse med selvmordene, men i takt med at sagen oprulles, viser der sig dog at vær en sammenhæng. Konstitueret kriminalkommissær Jens Hurtig efterforsker de usædvanligt brutale selvmord og bevæger sig frygtløs ind i et ukendt, mørkt ungdomsmiljø, men er pludselig lige lovlig tæt på begivenhederne.

[…] Hvordan blev det sådan her? Tænker hun. Hun har haft alle forudsætninger for at have det godt. Indtil hun besluttede sig for at have det dårligt. I starten lod hun, som om hun havde det dårligt, for det fik hende til at føle sig betydningsfuld, og hun kom i fokus. Derefter begyndte hun at få det rigtigt dårligt, fordi hun skammede sig over den person, hun var blevet.

Bogen er opbygget med meget korte kapitler. Der er rigtigt mange navne at holde styr på, og især i begyndelsen virker det en smule uoverskueligt. Men fra første side skabes der på originalt vis en ubehagelig stemning i takt med at vi følger selvmordsepidemien sprede sig. Der bliver givet plads til at beskrive de udsatte teenagere – glaslegemerne – der er svigtet af samfundet og voksne, der ikke kan leve op til deres ansvar. Unge selvdestruktive mennesker, der som erstatning for den kærlighed og bekræftelse de savner, søger lindring gennem en ekstrem kultur med selvpåført smerte, mørke lyduniverser og døden som bedste ven.

Både religion og kunst spiller en mere eller mindre tydelig rolle i de fleste af karakterenes liv. Kræften der findes i både skabelsen og oplevelsen af ​​kunstværker, får en stor betydning for plottet. Men uanset kunstform og religion, kan det virke fængslende på en person. Risikoen er, at det kan gå over grænsen til vanvid.

De der har læst Eriksson og Sundquists såkaldte Victoria Bergmans svaghed-trilogi, vil genkende personerne Jens Hurtig, Ivo Andric, Schwartz og Åhlund. Historien har flere drejninger, som dog er lidt for forudsigelige, og hvor begyndelsen af bogen synes at være nyskabende er slutningen en klassisk krimi. Efter min mening er bogen lidt for lang og udpenslingen af selvmordsmetoderne er unødvendige for historien og plottet – men det er naturligvis smag og behag.

Glaslegemer udkom den 9. marts.

★★★☆☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *