Erik Valeur: Logbog fra et livsforlis

Logbog fra et livsforlisEfter sin prisvindende debutroman Det syvende barn fra 2011, er Erik Valeur klar med en ny forunderlig fortælling om særheder, hemmeligheder og dødsvarsler.

Handling: Nytårs dag forsvinder en gammel dame sporløst fra et plejehjem. Hun er ikke hvilken som helst dame, men den gamle enkefrue, som er mor til både landets statsminister og justitsminister. I det hvide fyrtårn langt ude på næsset, bor en mand med en ejendommelig hemmelig. Viggo Larssen er vokset op med de mest forfærdelige syner, og allerede som barn fik han en viden, som ingen skulle have haft. Viggo starter sin rejse tilbage i tiden – i barndommen i Søborg, hvor han boede over for Det gule hus og de to drenge, der brev Danmarks mægtigste mænd.

”Han besad ikke det karaktertræk, næsten alle mennesker udvikler tidligt i deres liv som værn mod det ukendte, det truende, det uforståelige: Fordømmelse.”

Gennem jeg-fortælleren Malin hører vi historien om barndomsvennerne Viggo, Verner, Theis, Ove og Agnes samt de djævelske Blegman-brødre, der gjorde alles liv til et helvede med en sådan grad af ondskab og uretfærdighed, at det næsten ikke er til at forstå. Hændelserne i deres barndom påvirker dem igennem livet – hver især på sin egen måde – og det er både rørende og skræmmende.

Men Logbog fra et livsforlis vil meget mere, end blot fortælle en god historie om fem venners skæbne. Den vil også være en spændingsroman med krimitræk, en fabel om mystiske dødsvarsler og om at leve med sine særheder og hemmeligheder samt en krønike om en magtfuld familie. Den vil simpelthen for meget, hvilket betyder at nogle af bogens elementer bliver lidt tynde i det som fx krimidelen, hvor Drabschefen og hans assistent Nummer to, virker inkompetente og bliver til ligegyldig fyld i en langtrukken og lidt kedelig sag.

At Erik Valeur skriver godt er indiskutabelt – men der kunne sagtens strammes op i de mange og utrolig lange beskrivelser, der visse steder gentages blot med endnu flere ord. Jeg ville ønske, at der udelukkende var blevet sat fokus på vennernes fortælling, da den i sig selv er en stærk og spændende historie, og uden tvivl er bogens styrke.

Logbog fra et livsforlis udkommer i dag den 26. september.

★★★☆☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *