Forfatterens skrivebord – Jakob Melander

ARTIKEL: Forfatterens skrivebord er en artikelserie, hvor jeg hver måned besøger en forfatter til en snak om deres skriveproces, hvad der inspirerer dem i deres arbejde og ikke mindst, hvor de skriver deres bøger.

At træde ind i arbejdsværelset hos Jakob Melander i hjemmet på Nørrebro, er enhver bognørds våde drøm, for her optager fyldte bogreoler fra gulv til loft størstedelen af pladsen i det lille værelse. Smagen spænder vidt fra Ejersbo til Gabriel Garcia Marquez, Nesbø og Rankin og ikke mindst Jakob Melanders personlige forbillede Orhan Pamuk. Det er tydeligt, at her bor en belæst mand, der ikke hænger sig i genrer, men går efter de gode fortællinger og brugen af sproget – noget han også selv stræber efter i sit arbejde som forfatter.

Jakob Melander foran sine fyldte bogreoler i det lille arbejdsværelse. Foto: Mette Camilla Melgaard

Jakob Melander foran sine fyldte bogreoler i det lille arbejdsværelse. Foto: Mette Camilla Melgaard

På den modsatte væg i værelset pryder et sort og gyldent tapet, som han lidt pinligt berørt bortforklare med at det er den tidligere ejers valg og at det ikke stemmer overens med hans egen smag. Jeg havde nu ikke bemærket det, hvis ikke han havde nævnt det, for jeg er alt for optaget af at smugkigge på de mange gule lapper der dækker en stor del af væggen med plots, scener og enkelte bidder af dialog. Det er skelettet til hans næste roman, og det virker overordentligt struktureret og organiseret.

Skrivebordet er lille og står foran et godt oplyst vindue mod gaden. Der står en bærbar computer, hvorfra der strømmer klassisk musik ud, en kaffekop, løse ark papirer og en A4 notesbog. Jakob Melander forklarer, at skrivebordet egentlig ikke har den store betydning for ham, men at det er vigtigt at han en fornemmelse af rum omkring sig og godt lys.

”Jeg sidder faktisk ofte inde i stuen i sofaen med benene oppe og skriver, for der er det gode anlæg inde”, fortæller Jakob Melander og griner.

Jakob Melander udkom i begyndelsen af marts med sin fjerde bog, Det bedste til mig og mine venner, i serien om politimanden Lars Winkler. Bogen henter ikke kun sin titel fra musikken, også plottes omdrejningspunk er musikalsk, nemlig en Gasolin koncert i Tivoli i slutningen af 1970’erne. Musik spiller generelt en stor rolle i denne forfatters liv – det afsløres allerede i arbejdsværelset, hvor to guitarer på væggen bevidner Jakob Melanders fortid som guitarist i rockbandet Redlands. I enden valgte han dog ordene som levebrød, men musikken fylder stadigvæk meget og bruges både til at danne en boble omkring ham når han skriver, men også på et mere filosofisk plan i den måde han finder rytmen i sproget på, når han skriver sine historier.

”Nogle gange kan jeg i gennemlæsningen undrer mig over, hvorfor jeg har rettet et bestemt ord i en passage, men så opdager jeg, at det er fordi jeg gerne vil have en mørkere stemme lige der, sådan mere mol-agtigt, der passer til handlingen”, forklarer Jakob Melander og fortsætter;

”Det er sjovt at sidde og lægge puslespillet og få historien til at fungere, men så glæder jeg mig til at komme i gang med at skrive. Sidde og lege med sproget, og få det til at folde sig ud. Det er noget af det jeg holder mest af i processen”, siger Jakob Melander.

Det bedste til mig og mine vennerSkelettet er på plads
Idéen til hans seneste krimi Det bedste til mig og mine venner, kom fra et billede hans så for sig. En kvinder flygter igennem Tivoli efter lukketid. Den juleklædte eventyrhave ligger mørk og øde hen midt i storbyens hverdagsstøj få meter fra Rådhuspladsen. Kvinden myrdes og hænges med hovedet ned fra ballongyngerne.

Det uhyggelige billede vokser og får kød på inden selve skrivearbejdet påbegyndes – han bygger ganske enkelt skelettet til hele bogen først. Og nu er vi tilbage ved de gule lapper inde i arbejdsværelset. Kapitlerne og persongalleriet er nogenlunde på plads. Stikord og punkter i handlingsforløbet er placeret i plotmodeller og mindmaps, inden han skriver det første dokument på 4-6 sider med historien i hovedtræk.

”Jeg ved hvad der skal ske i hvert eneste kapitel. Måske ikke altid hvor eller hvilke personer der skal være med, men en overordnet handling fra start til slut. Men indenfor de rammer har jeg så en masse ting, jeg kan ændre på. Men når jeg bygger historien, når jeg også til et punkt, hvor jeg kan se, at nu skal jeg begynde at skrive ellers mister jeg det”, forklarer Jakob Melander.

Trods den megen struktur fra start laver Jakob Melander aldrig en såkaldt bio på karaktererne der optræder i bogen. Da han skrev den første krimi med Lars Winkler i hovedrollen, Øjesten, tænkte han blot, at Lars var 44 år og 194 cm høj – hvilket var meget tæt på forfatteren selv. Men ellers har han aldrig tænkt på, hvordan hans hovedperson ser ud eller nogle af de andre for den sags skyld, med mindre det skrives direkte i teksten.

”Det jeg gør er, at jeg ligesom er inde i karaktererne og har en fornemmelse af hvordan personerne er. Hvis man lægger mærke til, hvordan jeg skriver bøgerne, så sidder jeg ikke på skuldrene af personerne og beskriver hvad de gør. Jeg befinder mig inde i hovedet på dem og ser alt det de gør”, fortæller Jakob Melander.

Han har ikke sat tal på, hvor mange bøger det skal blive til med Lars Winkler i hovedrollen, men alligevel har han nogle punkter som han gerne vil trække sin hovedperson igennem over tid. Det er dog ikke detaljeret, for Lars’ udviklingskurve er hans forhold til kvinderne, og hvad han lærer af dem.

Mange forfattere bruger lang tid på research, men også her skiller Jakob Melander sig ud fra mængden. Det meste kan klares med Google og Google Maps, hvis han skal vide noget om bestemte steder, hvor handlingen skal udspilles, men da det som regel foregår i København og omegn, og Jakob Melander har boet her hele sit liv med få års undtagelser, kender han byen særdeles godt. Og når det gælder politiets arbejde eller andet i den dur, ja så har han en ekspert på hånden.

”Min svigerfar er gammel narkobetjent, så han læser det igennem og kommer med rettelser, og jeg snakker med ham om historien. Og hvis der er noget jeg er i tvivl om, så ringer jeg til ham og spørger ”hvordan er det lige med det og det…?”, så det er en god kilde at have ved hånden”, siger Jakob Melander.

Med hans nuværende bogprojekt (der ikke har noget med Lars Winkler at gøre) har det dog været anderledes. Der har Jakob Melander været i Athen for både at skrive og lave research.

”Det er vist den mest omfattende research jeg nogensinde har lavet, men jeg havde brug for at være på stedet og lugte det og smage det. Det var ikke så meget de faktuelle ting jeg skulle have på plads, men alle de der sanseindtryk”, fortæller Jakob Melander.

Jakob Melander ved skrivebordet. Bag ham hænger skelettet til den næste roman på gule lapper. Foto: Mette Camilla Melgaard

Jakob Melander ved sit skrivebord. Bag ham hænger skelettet til den næste roman på gule lapper. Foto: Mette Camilla Melgaard

Der skrives hver dag
Det tager Jakob Melander cirka 3-4 måneder, at skrive det første udkast af manuskriptet, som han skriver kronologisk og som af en eller anden besynderlig og ubevidst grund, næsten altid lander på omkring 400 sider.

”Mens jeg skriver på første udkast, plejer jeg at skrive mellem 5-7 sider om dagen. Men det er jo ikke altid jeg når det, for nogle gange sker der alt muligt, og i weekenden når børnene er hjemme bliver det også lidt mindre. Men jeg skal skrive hver dag, for at finde rytmen og mærke pulsen i historien”, fortæller Jakob Melander.

En almindelig skrivedag starter med at han følge datteren i skole. Hjemme igen laves der kaffe, som er en af de få skriveritualer Jakob Melander har sammen med musikken som også helst skal være der. Han skriver i intervaller eller skrivepas, som han kalder det, af cirka halvanden time.

”Så skal jeg have en pause, hvor jeg måske skal have lidt mad, kigger lidt på nettet, sætter noget andet musik på, læser lidt eller også går jeg hen for at træne”, fortæller Jakob Melander.

Lige så sjovt han synes det er at udvikle historien og ikke mindst at arbejde med sproget undervejs, lige så kedeligt synes han det er, at skrive kontorscenerne på Politigården. Men de er svære at komme udenom i en politikrimi. Det er dog redigeringsfasen der er det rigtig hårde arbejde. Her skriver han manuskriptet igennem 8-10 gange. Læser, retter, skriver, læser, retter, skriver, og en af gangene læser han manuskriptet højt – en god måde at høre om rytmen er god og dialogen fungerer.

”Når man så er færdig er det en fantastisk lettelse. Man gjorde det! Man nåede frem!”, siger Jakob Melander og smiler stort.

Vi er mange læsere der er meget glade for, at han når frem. Og vi venter med spænding på, hvilket uhyggelige drabssager han næste gang kaster Lars Winkler ud i. Indtil da kan vi se frem til en novelle fra Jakob Melander, der sammen med en stribe af de allerbedste og mest populære danske spændingsforfattere, har skrevet en række nervepirrende noveller til samlingen Over grænsen. Overskuddet fra salget af bogen går til Red Barnet og deres projekt til fordel for Syriske flygtningebørn. Bogen udkommer til juni.

Fakta
Jakob Melander (f. 1965)
Tidligere guitarist i rockbandet Redlands og forfatter til blandt andet Øjesten (2013), Sarafine (2014), De berusedes vej (2015) og Det bedste til mig og mine venner (2016) – alle i serien om politimanden Lars Winkler. Er også bidragende forfatter til novellesamlingen Over grænsen der udkommer senere på året.

Relaterede links:
Forfatterens skrivebord 1 – Leonora Christina Skov
Forfatterens skrivebord 2 – Helle Vincentz

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

4 tanker om "Forfatterens skrivebord – Jakob Melander"

  1. Ja det er en rigtig god artikel, blot synd der er flere stavefejl i teksten. Måske der skulle have været læst korrektur …

    • Det beklager jeg. Det sker jo desværre ofte, at man stirrer sig blind på sin egen tekst.

Der er lukket for kommentarer.