Gaveidéer

gaverJulen nærmer sig og nogle af jer er måske allerede på udkig efter gaveidéer til læseglade venner og familiemedlemmer, så her kommer nogle af mine favoritter i kategorien bøger & tilbehør – måske bliver du ligefrem inspireret til at tilføje lidt til din egen ønskeseddel.

Bøger
Der er blevet udgivet utroligt mange bøger i år, hvor sideantallet er 400+. Så til dem der elsker tykke bøger, er her tre af mine favoritter.

Olav Hergel: Punktum
Linn Ullmann: De urolige
Hanya Yanagihara: Et lille liv

punktumDe uroligeEt lille liv

Det er ikke alle der er vilde med murstens-tykke romaner – nogle kan ikke overskue at skulle igennem så mange sider, og andre kan ikke afsætte så meget tid til at læse. Men bare rolig, jeg har udvalgt tre bøger, som trods få sider fortæller nogle rigtig gode historier.

Ebba Witt-Brattström: Århundredets kærlighedskrig
Jean-Paul Didierlaurant: Læserne i morgentoget
Daniel Dencik: Grand Danois (noveller)

Aarhundredes kaerlighedskrigLæserne i morgentogetGrand Danois

Jeg har ikke læst så mange krimier i år, men blandt dem jeg har læst vil disse to helt sikkert glæde enhver krimifan.

Robert Galbraith: Ondskabens høst
Jakob Melander: Elektra

Ondskabens høstelektra

Og til dem der bare gerne vil have en rigtig god læseoplevelse, kommer man ikke uden om disse tre romaner.

Tom Malmquist: I hvert øjeblik er vi stadig i live
Jonas Hassan Khemiri: Alt det jeg ikke husker
Delphine De Vigan: Baseret på en sand historie

I hvert øjeblik er vi stadig i liveAlt det jeg ikke huskerBaseret på en sandhistorie

Læsetilbehør
Mener du at der allerede kommer til at ligge mange bøger under juletræet, og at du derfor gerne vil finde på noget andet til dine læseglade kære, ja så bare rolig for jeg flere bud på godt læsetilbehør.

Det fleste læsere hygger sig i selskab med en god kop te, kaffe eller måske kakao, hvilket altid gør glæde at få i gave, det samme gør en fin kop. En smuk notesbog og tilhørende pen er også en rigtig fin gaveidé, så der kan holdes styr på alle de bøger der bliver læst i løbet af året. Eller hvad med et fint net til at have de mange bøger med på farten. Er du klar til at springe julegavebudgettet er en lænestol den perfekte gave til en læsehest. Det samme gælder en god lampe og en fin plaid.

gaveideer-til-laeseglade-mennesker

Fint Mumi-kop fra Arabia, farverige notesbøger fra leuchtturm1917, ditto fyldepenne fra Lamy og et herligt Penguin Books-net. Lænestolen “Happy” fra Raun med puf er det perfekte sted at læse i lyset fra Arne Jacobsens klassiske gulvlampe og med den fine Hay Colour 3 plaid over benene.

Mettes ønskeseddel

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at der også er bøger at finde på min egen ønskeseddel sammen med fint læsetilbehør. I år er det disse bøger der står øverst min liste.

Heidi Vesterberg: Vild med hund
Dan Turell: Vangede billeder
Lina Wolff: De polyglotta älskarna
Sylvia Plath: Glasklokken

juleoensker

Jeg håber du er blevet inspireret af mine gaveidéer og finder den perfekte bog eller tilbehør til en du holder af – eller måske til dig selv.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *