Jakob Melander: De berusedes vej

De berusedes vejDet er til din egen fordel, at du sørger for at have tid til at læse inden du starter på De berusedes vej, for du lægger den ikke fra dig før sidste side er vendt.

Handling: En bombe eksploderer i et baghus på Nørrebro. På gerningsstedet finder politiassistent Lars Winkler det maltrakterede lig af Thorbjørn Lehbæk, journalist ved den venstreorienterede netavis Modkraft – et syn der slår benene væk under Lars, for Thorbjørn og han var engang nære venner. Der sås tvivl om, hvorvidt Thorbjørn er blevet offer for et attentat eller om han i virkeligheden var i færd med at fremstille en bombe rettet mod det nært forestående EU-topmøde. Overbevist om Thorbjørns uskyld begynder Lars at grave i Thorbjørns gøren og laden samtidig med at der rodes op i de to venners fælles fortid i 80’ernes punk- og BZ-miljø. Ikke alt fra dengang tåler dagens lys, og ikke alt er blevet tilgivet.

”Den sortklædte fører stenen tilbage, ansigtet er fortrukket. Han slår, mens pølsemandens krop falder, slår og slår, sender byger af kraniestumper og hjernemasse i en vifte ud over pølsevognsgaragens snavsede betongulv. Endelig lader han stenen falde, ser på det knuste menneske, der ligger for hans fødder. Benene sitrer i de sidste spasmer, mens verden udenfor med ét trænger sig på: Lyden af sirener, kanonslag, vrede råb og løbende fødder vælter ind fra gaden, ekkoer mellem murerne.”

Vi starter i 1984. Under en voldsom demonstration, der ender i gadekampe mellem BZ’ere og politi, begås der et brutalt mord i en baggård. Hændelsen sætter dybe spor i en lille gruppe unge. Bogen igennem får vi flere brudstykker fra de skæbnesvangre dage tilbage i 1984, hvor den senere politimand Lars Winkler, fra den ene dag til den anden mistede kontakten med sin bedste ven – en ven han 30 år senere finder sprunget i stumper og stykker.

Der er noget helt fantastisk ved at læse en bog, man bliver så opslugt af, at man har lyst til at tage den med sig, når man skal hente endnu en kop te i køkkenet, fordi man ikke vil holde pause. Sådan havde jeg det med De berusedes vej, for hold nu op for en ”pageturner”. Det er en utrolig velskreven og velkomponeret historie der folder sig ud over 409 sider, og hver eneste side holder læseren i et fast greb, og tvinger én til at læse den næste. Der er fine og troværdige miljøbeskrivelser, og man mærker både vreden og fortvivlelsen blandt karaktererne.

De berusedes vej er tredje bog om Lars Winkler, men som ny læser mærker man det ikke, for Jakob Melander har modstået fristelsen til at genfortælle passager fra de tidligere bøger, og i stedet skabt helstøbte personer, der ikke er synderligt mærket med hændelser fra de andre bind, der kræver forklaringer. Man kan dog ikke undgå at få lyst til at læse bøgerne Øjesten og Sarafine, for hold nu op hvor kan han skrive.

De berusedes vej udkom den 6. februar.

★★★★★

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *