Jean-Paul Didierlaurent: Læserne i morgentoget

Læserne i morgentogetLæserne i morgentoget er en fin lille historie om ordenes magt, der efterlader et smil på læben.

Handling: Hver dag kl. 6.27 tager Guylain Vignolles toget til et job han hader. Han arbejder på en bogmakuleringsfabrik, hvor han dagligt ødelægger det han elsker mest af alt. Bøger. Nogle dage lykkes det ham at redde enkelte sider ud af det store makuleringsmonster han kalder ”Tingen”. Disse sider, fra alle mulige forskellige bøger, læser han højt hver morgen i toget. En dag finder han et usb-stik ved det klapsæde i toget, han dagligt sidder på. Stikket viser sig at indeholde en ung kvindes dagbog, og det åbner en ny verden for Guylain.

”Guylain læste teksten tre gang til trods for trætheden, der sved i hans øjne. Og hver gang vandrede han ved siden af denne tællende kvinde med samme begejstring. […] Til midt på natten lå han og læste tooghalvfjerds tekster, en efter en, med jublende forslugenhed.”

Når man er ivrig læser og ordnørd, kan man ikke undgå at blive varm om hjertet af en bog der handler om kærligheden til at læse, og om hvordan ord påvirker os. Læserne på morgentoget er på blot 168 sider (med andre ord, perfekt til bus- eller togturen til og fra arbejde eller skole), alligevel formår forfatteren at give os nogle skæve og charmerende karaktere på de få sider.

Jeg bliver betaget af Guylain, hvis liv udover jobbet han hader, kun bruges på at fodre guldfisken Rouget de Lisle, læse op i toget og besøge sin ensomme ven Giuseppe, tidligere chefoperatør på fabrikken. Giuseppe mistede begge sine ben i monstermaskinen ”Tingen” og har efterfølgende viet sit liv til at opspore alle de kopier han kan finde af bogen Haver og køkkenhaver før i tiden – en bog trykt på genbrugspapir, der indeholder resterne af hans mistede ben. Det virker lidt skørt, men det er faktisk meget rørende.

Kvinden Julie, hvis dagbog Guylain finder, skriver om de små og store (dem er der ikke rigtigt nogen af) oplevelser i hendes liv. Hun er ”tissekone” på et offentligt toilet i et shoppingcenter, hvor hun tørre toiletsæder, skrubber gulv og fylder papir i båsene, mens hun drømmer om at finde prinsen på den hvide hest – eller i en Audi. At læse hendes hverdagsskriverier er en kærkommen afstikker i Guylains trivielle hverdag og giver ham håb om et andet liv.

Trods det lidt grå og kedelige udgangspunkt med pendlerliv og trist blind-gyde-job, er det en fortælling der aldrig mister sin evne til at fortrylle. Den gør det ikke med sprælske effekter og fantasifulde eventyr, men ved at finde det magiske i det daglige.

Læserne i morgentoget udkom den 25. april.

★★★★☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *