Jonas Hassen Khemiri: Alt det jeg ikke husker

Alt det jeg ikke huskerHvordan rekonstruerer man et mistet liv og findes der én sandhed om dette liv? Det forsøger sidste års vinder af den store svenske litteraturpris Augustprisen 2015, Jonas Hassen Khemiri at give svaret på i sin utrolig velskrevne roman Alt det jeg ikke husker.

Handling: Den 26-årige Samuel er død. Han kørte alt for hurtigt og endte i et træ. Måske var det selvmord, måske bare en tragisk ulykke. Samuel var en person som evigt forsøgte at fylde erfaringsbanken, men han var også ulykkelig. Ekskæresten, som muligvis var hans store kærlighed, Laide, havde gjort det forbi, vennen Vandad havde muligvis svigtet, og samme dag Samuel døde havde hans mormors hus stået i brand – et hus han havde ansvar for og som han havde forvandlet til et opholdssted for mennesker der havde brug for at gemme sig, et projekt der voksede ham over hovedet. En forfatter sætter sig for at rekonstruere Samuels liv ved at interviewe de efterladte, der kæmper om retten til den rigtige fortælling.

”[…] hvor hurtigt skal man køre for at overleve i nogens hukommelse, hvor tæt skal man være på døden for at være værd at forvandle til historie […]”

Alt det jeg ikke husker er en kærlighedsroman om kærligheden mellem to venner og kærligheden mellem en mand og en kvinde, og om hvordan de to forhold påvirker hinanden. Men det er også en bog om død, vold, penge og skyld, og frem for alt en fortælling om hvordan vores minder kan ændre historien.

I bogen afløser det ene vidnesbyrd det andet, nogle korte nogle længere, blot adskilt med en stjerne. Det er især bedstevennen Vandad og ekskæresten Laide, der får lov at fortælle hvad de husker. Vandad er muskelbundet der indkræver penge for en gangster, men som forsøger at skabe sig et almindeligt liv, hvilket venskabet med Samuel synes at være vejen til. Laide er en intellektuelle tolk og aktivist, som vil redde verden, men måske mere for sit eget rygtes skyld end af næstekærlighed. De har begge elsket Samuel på hver deres måde, og er tydeligvis jaloux på hinanden. De har kæmpet mod hinanden om hans opmærksomhed og kærlighed, og kæmper nu en indædt kamp om hvem han var og hvad det var der skete, ved at fremstille hinanden som upålidelige og dårligt selskab for Samuel.

Vandad, Laide og forfatteren selv udnytter alle Samuel på hver sin måde. Det er som om, at jo flere mennesker der bliver hørt, jo mere utydelig bliver Samuel. Han bliver den de andre projekterer frem. Ømhedstrængende, udsvævende, usikker, selvsikker, nærig, generøs, eftergivende og depressiv. Men ser de Samuel eller ser de egentlig sig selv? Lyver de bevidst eller husker de forkert?

Det er en bog med flere upålidelige fortællere. Vi får hele tiden nye lag af karaktererne og ser nye sider af Samuel gennem deres øjne og fortolkning. Alt er åbent for tolkning og gentolkning – ikke blot billederne af Samuel, men også Vandad og Laides billeder af sig selv og hinanden. Som læser inviteres man simpelthen med til at skabe konklusionen på fortællingen om hvem Samuel var og hvorfor han mistede livet.

Det er tydeligt, at Khemiri selv har bearbejdet en sorg gennem sit arbejde med denne bog, hvilket blot giver den endnu et lag. Har man tidligere læst nogle af hans bøger, aviskronikker eller teaterstykker, ved man at Jonas Hassen Khemiri er sprogets mester. I Alt det jeg ikke husker, er sproget enklere og mindre legende, styret af viljen til at fremstå næsten dokumentarisk. Alligevel bærer ordene hele verdner med sig omkring den der udtaler dem.

Alt det jeg ikke husker er en utrolig velskrevet og stærk roman, der kræver læserens fulde opmærksomhed, men belønningen er det hele værd.

Alt det jeg ikke husker udkommer i dag den 7. april.

★★★★★

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *