Karolina Ramqvist: Den hvide by

Svenske Karolina Ramqvist fortæller i Den hvide by en historie, hvor der sker en helt masse uden at der egentlig sker noget.

Handling: Sneen ligger i store driver mod luksushuset ved søen. Huset er stadig næsten nyt, men inden bag de skudsikre vinduer er der sket forandringer. Karin er alene med sit spædbarn. Hendes kæreste og barnets far John er borte, og sammen med ham også familiens indkomst. En dag banker fogeden på døren og Karin er ved at miste det sidste hun har – huset som John gav hende.

Jeg har læst romanen Den vita staden på originalt svensk, men den er også udkommet på dansk med titlen Den hvide by. Bogen er en såkaldt selvstændig fortsættelse af Karolina Ramqvists roman Flickvännen, hvor vi første gang møder den unge kvinde Karin, hvis største frygt er at leve et middelklasseliv, hvilket betyder at hun hellere vil have et forhold til en mand på den forkerte side af loven, hvor hun i det mindste kan leve omgivet af luksus. Karin blev kærester med mafiabossen John og fik det store hus ved søen med skabe fyldt med designertasker og anden luksus.

Det är klart att ingen bryr sig om nån annan egentligen, det är bara ett sätt att ha kvar den här känslan att det vi har är värdefullt, därför att vi har den här genmskapen, som vi inte har.

I Den hvide by er Karin blevet alene. Vi hører det ikke direkte, men fornemmer at John er død. Hun er alene med sin seks måneder gamle datter og synes at lide af en kombination af fødselsdepression og sorg. Hun er ligeglad med snavset og stakken af uåbnede kuverter med regninger. Den lange række af tal på en konto i udlandet, som hun fik i tilfælde af at der skete John noget, er ikke til nogen hjælp – kontoen er tom. Det samme er skabene ved at være og bilens tank er ikke længere fuld. Hun får en gratis pizza i ny og næ mod at have sex med buddet, noget hun gøre per automatik og uden følelse.

Da fogeden banker på og giver hende en dato for, hvornår hun skal være ude af huset, er det som om Karin endelig begynder at indse at hun må gøre noget, for det er ikke længere bare hendes egen undergang. På det kolde gulv sidder datteren og leger med opladeren til en iPhone. Karin forsøger at sælge nogle af sine dyre tasker, men ved godt at det ikke er nok. Hun har brug for hjælp. Hun opsøger de andre medlemmer i banden, mener at der må være nogle penge – Johns andel af den sidste handel – som bør tilfalde hende. Men al deres fine snak om at være en stor familie som vil gå i graven for hinanden, viser sig at være varm luft. Alle er sig selv nærmest og selv Karins veninde Therese, som hun var så tæt knyttet til inden hun mødte John, synes ikke at gide (eller turde) hjælpe hende.

Bogen beskrives som en selvstændigt roman, men jeg vil nu mene at man går glip af megen baggrundsviden og forståelse af Karins bevæggrunde, hvis ikke man har læst Flickvännen. Karolina Ramqvist giver et fin billede af, hvordan rollerne er fordelt mellem kønnene i den kriminelle underverden, hvor der er stor forskel på mændenes domæne med magt, vold og hurtige penge, og kvinderne der passivt sidder og venter i deres dyre designertøj.

Der er lagt stor vægt på at beskrive den fysiske del af moderskabet. Det var John der ville have et barn og nu har han efterladt Karin med et lille mennesker der suger sig fast til hendes krop. Samtidig får vi et godt billede af konflikten mellem Karins behov for at handle og tiltrækningen ved den falske tryghed som passiviteten giver hende. Alt synes at være farligt udenfor det tilsneede hus. Slutningen, som jeg naturligvis ikke kan afslører her, byder på lidt af et twist og jeg tænker at vi måske møder Karin igen på et senere tidspunkt.

Den hvide by udkom på dansk i april 2016.

★★★☆☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *