Kirsten Hammann: Alene hjemme

Alene hjemmeKirsten Hammanns parforholdsgyser Alene hjemme, er en bog om at være ulykkelig og bebrejde sig selv for det. En bog om at være alene, selv om man er i selskab med andre. En bog der får dig til at grine højt og hulke ulykkeligt.

Handling: Sara er 38 år og lever sammen med den fraskilte Phillip, der har to børn fra sit tidligere ægteskab. Hver anden uge ligner de næsten en kernefamilie, men Sara vil gerne være en rigtig del af familien, og den eneste måde hun kan blive det, er ved at få et barn med Phillip. Men Phillip vil ikke have et barn mere – i hvert fald ikke lige nu. Sara tænker meget, ikke bare over sit liv men også over rigets tilstand, som gør hende bange. Den finansielle krise og klimaet vil alt sammen helt sikkert føre til verdens undergang lige om lidt. I lejligheden ovenpå bor Frederikke, der er både smuk og passioneret, alt det Sara ikke er. Sara græder meget og er meget træt hele tiden. Det føles næsten som om nogen bedøver hende.

”Dagen er alt for lang, så hun sover også for at have mindre tilbage af den. Nogle gange er hun ikke engang træt, men lægger sig til at sove, fordi hun ikke har lyst til at være vågen. Sikke en falliterklæring. Det er jo selve livet, hun prøver at afkorte på den måde.”

Bogen indledes med sætningen: ”Sara er forkert”. Hun beskrives som et skellet der er vokset forkert sammen, så hun er helt skæv og knoglerne stikker mærkeligt ud. Men man fanger hurtigt, at det er Saras syn på sig selv. Vi befinder os hele bogen igennem inde i Saras hoved, hvor den ene tanke uafbrudt vælter over den næste. Hun lever i en uvirkelig virkelighed med skyld, selvbebrejdelse og fiasko. I Saras verden findes der kun tre kvindetyper, alle repræsenteret i nogle film hun har set. Den hellige moder (Sophies Choice), den sindssyge og lidenskabelige femme fatale (Betty Blue) og den prostituerede (Indecent Proposal) – og Sara er ingen af dem. Hun er stadig som et barn, der græder meget og føler sig bebyrdet ikke blot med sine egne problemer, men med hele verdens. Undergangen er lige om hjørnet – både for verden og Sara.

Det er første gang jeg læser noget af Kirsten Hammann, men det bliver helt sikkert ikke sidste, for hold nu op hvor kan hun skrive. Portrættet af Sara, der mangler både selvværd og gejst, går direkte ind og man vil skiftevis ruske hende hårdt og sige at nu skal hun tage sig sammen, og holde hende tæt og trøstende sige, at alt nok skal gå. Og oveni det får vi et strejf af krimi – for måske er det hele ikke bare i Saras hoved. Måske er der en der forsøger at stjæle hendes lykke. En ting er sikkert, det er rigtigt godt.

Alene hjemme udkom i februar i år.

★★★★☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *