Lena Andersson: Uden personligt ansvar

Uden personligt ansvarLena Andersson skriver til et kollektiv af sårede hjerter. Hun skriver om den kvindelige hengivenhed og den mandlige udnyttelse, om spillets regler og om den igangværende magtkamp mellem kønnene.

Handling: Da Ester Nilsson møder Olof Sten slår det gnister i hendes hjerte. Men Olof er gift med Ebba og har ikke tænkt sig at forlade hende. Alligevel indleder han et forhold til Ester, som lider under Olofs giftige spil, hvor kun han kender spillereglerne. Ester er et intellektuelt menneske og hun vil så gerne forstå verden og ikke mindst, hvorfor Olof handler som han gør, for hun ønsker af hele sit hjerte at dele sit liv med ham.

”[…] Men der er modstridende følelser i mennesket. Der er mange, der ikke vil have så meget nærhed som dig. De vil leve udvandede liv. Nærhed skræmmer dem. Nærhed er farlig. Man risikerer meget ved at komme nogen nær. Man risikerer at blive valgt fra og miste det, som man havde haft eller håbet.”

Uden personligt ansvar er en selvstændig efterfølger til romanen Brugstyveri – en bog om kærlighed, hvor vi første gang stiftede bekendtskab med forfatteren Ester Nilsson i en fortælling om hvordan to ikke-kompatible regelsæt om intim omgang mellem kvinder og mænd, konfronteres med hinanden.

Da Ester møder skuespilleren Olof Sten går hendes hjerte i brand og allerede ved deres andet møde, fortæller hun ham, at hun vil leve sit liv med ham. Han slår fra sig og påpeger at han er gift og ikke har planer om at forlade sin hustru. I modsætning til Esters kærlighedsobjekt i den første bog, kunstneren Hugo Rask, er Olof tydelig i ord men ikke i handling.

Ester er tydelig i både ord og handling. Hun ved, hvad hun vil, og hun kæmper for det med utrættelig vedholdenhed og energi. En tilgang, der ville give bifald i alle andre sammenhænge – en mand ville sikkert endda blive beundret for det, men når det gælder en kvinde, virker det dumt, ja ligefrem en smule besat. Det synes hendes veninder også, som hun konstant er i kontakt med og analysere Olofs handlinger med.

Bogen følger forholdet mellem Ester og Olof over 3 ½ år, og selv om man indimellem føler, at historien blot gentages, bliver jeg fanget af forfatterens dobbelthed til sin kvindelige hovedperson. For selv om hun føler med Ester, omgiver hun hendes samtidig med kølig luft og ironiske kommentarer. Nogle gange er det som om at denne dobbelthed findes i Ester selv. Hun er ikke dum. Det er bare, at hun tror på sine følelser mod al fornuft. Og for hende, er det det, der er den sande kærlighed. I modsætning til den første roman, hvor forfatteren lader Ester opgive sin kærlighed og snige sig hjem med halen mellem benene, lader hun hende denne gang gå i et frontalt angreb mod ham.

Som kvinde genkender jeg flere situationer – både med skam og vrede. Jeg føler med Esters ensomhed i hendes længsel efter lidenskab, fællesskab og oprigtighed, samtidig med, at jeg har lyst til at ruske hende og sige, at hun ikke skal lade en mand styre sit liv. Lena Anderssons sprog er utroligt smukt, beskrivelserne af Stockholm og de skiftende årstider er poetiske, hvilket desværre er gået lidt tabt i den danske oversættelse, men fortællingen, som næsten kan ses som en kulturhistorisk bog om skikke og traditioner i det 21. århundrede, er bestemt værd at læse for både kvinder og mænd.

Uden personligt ansvar udkom den 14. august.

★★★★☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *