Lena Dunham: Ikke den slags pige

Ikke den slags pigeBramfri, morsom, skør, tankevækkende og en lille smule uhyggelig – og helt klart en bog alle unge piger og kvinder bør læse (mænd må naturligvis også gerne læse med).

Ikke den slags pige er en åbenhjertig selvbiografi, hvor Lena Dunham fortæller om sin opvækst i New York, sine rumlige kunstnerforældre, fobier og frygten for aldrig at finde sin plads i livet. Om pludselige forelskelser, mislykkedes slankekure, veninder, job, fyre og sex.

Multitalentet Lena Dunham er svær at komme udenom i dagens populærkultur. Hun er kvinden bag den kritikerroste HBO-serie Girls, som hun skriver, instruerer, producerer og spiller en af hovedrollerne i. Hun har vundet to Golden Globes for Girls, og var den første kvinde der vandt Directors Guild of America-prisen som instruktør i komediegenren.

Ikke den slags pige er hendes første bog og har man dyrket Girls, vil man kunne genkende flere af hendes oplevelser. Dunham selv siger, at bogen er rapporter fra frontlinjen – en kvinder fortæller hvad hun har ”lært”. Hun fortæller hudløst om sine ofte tåkrummende fejltagelser og dumheder, så vi andre kan lære af dem – og det helt uden en løftet pegefinger, men med humor, varme og selvindsigt.

”Det er ikke modigt at gøre noget der ikke skræmmer en. At springe ud med faldskærm ville være modigt. At besøge en koloni med spedalske. At føre en sag i højesteret eller gå i et CrossFit-træningscenter. At indspille sexscener jeg selv instruerer, hvor et glimt af min mærkelig posede brystvorte kommer til synes, er ikke noget af det jeg frygter mest her i verden.”

Skal jeg komme med et lille ”hmm” til bogen, er det at Lene Dunham kalder sig selv for en upålidelig fortæller…altså kan historierne være helt eller delvis opspind. Ikke desto mindre fortæller hun på en charmerende måde om livet som kvinde fra tidlig barndom til et sted i 20’erne – og kan du ikke lære noget, kan du helt sikkert nikke genkendende til flere situationer.

Ikke den slags pige udkom den 26. februar.

★★★★☆

Vil du se og høre mere til Lena Dunham kan du følge hende på Twitter @lenadunham + Instagram @lenadunhamHBO Nordic kan du i øjeblikket se fjerde sæson af Girls.

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *