Morten Brask: Ofrene

OfreneOfrene er en barsk og ubehagelig fortælling om konsekvenserne af en voldtægt. Hvordan ugerningen ikke kun påvirker den udsatte men også hendes kæreste.

Handling: En sommernat bliver en ung jurist overfaldet og voldtaget i indre København. Hun formår at komme hjem til sin kæreste bagefter og sammen anmelder de forbrydelsen. Igennem kærestens øjne følger vi kvindens vej gennem retssystemet fra modtagelsen i voldtægtscentret til dagen i Københavns byret, hvor sagen skal for en dommer. Vi følger dem timer efter og måneder før, og ser hvordan alting ændres?

”Jeg fik denne fornemmelse af at der var sket et lille skred, og at tingene ikke helt var som før. […] Det er den fornemmelse man kan få en dag man går i en gade man kender, og pludselig er der noget der får en til at standse. Man vender sig om, og man ved ikke rigtigt hvorfor man vender sig […] og man tænker at noget er forandret.”

Vi er med i timerne inden voldtægten. Det unavngivne kærestepar kører hjem sammen fredag efter arbejde. Han har købt ind til en hyggeaften hjemme, men hun har planer om at spise ude med veninden, noget han ikke kan huske hun har nævnt. Der springes til en time efter voldtægten. Hun er kommet hjem. Fuld. Chokeret. Endnu et par timer og vi er med på hospitalets voldtægtscenter. Hele tiden helt tæt på. Det er voldsomt ubehageligt, som en bilulykke man ikke vil se på, men ikke kan vende hovedet fra.

Det er så forfærdeligt det hele. Han forsøger at bearbejde hændelsen ved at fjerne sig fra hende, selv om hun har brug for ham tæt på. Og det er så synd for hende. Og for ham. Men så sker der et skifte i fortællingen. Vi springer tilbage i tiden. Syv måneder før voldtægten. Deres første møde. Spirende kærlighed. Fem måneder før. Et nærmere kig på deres forhold. Og pludselig føler jeg, at forfatteren begynder at manipulerer med mig. For jo mere jeg høre om tiden inden voldtægten og kvinden, jo mindre synes jeg om hende. Det er tydeligt, at forfatterens sympati ligger hos kæresten og ikke hos den voldtagne kvinde, som fremstilles både lunefuld og uligevægtig.

Jo tættere på afslutningen jeg kommer, jo mere sidder jeg med en følelse af at have misset noget. For lige så fanget jeg var af historien fra start, lige så tabt føler jeg mig mod slutningen. Vi er med i byretten og høre gerningsmandens side af historien og derefter kvindens. Det er ord mod ord. Kæresten føler et naturligt had mod manden, der har forgrebet sig på hans elskede, og alligevel ser han ikke længere på sin kæreste med samme øjne som før. Jeg er selv i tvivl, for forfatteren har sået tvivl om kvindens sandfærdighed. Mellem linjerne har han svagt antydet, at hun måske ikke er så uskyldig, som jeg ønsker at tro, og det efterlader mig med en dårlig smag i munden.

Det er første gang jeg læser noget af Morten Brask. Sproget i Ofrene er enkelt og kortfattet med en god rytme, der gør det nemt og hurtigt at læse bogen. At det er en mandlig jeg-fortæller i en voldtægtshistorie er på en måde forfriskende, da vi som regel ville høre fortællingen fra ofrets synspunkt. Det understøtter fint, at der er mere end et offer i en voldtægt.

Jeg uddeler ikke halve stjerner, derfor sniger bogen sig op på fire små stjerner.

Ofrene udkom den 7. april.

★★★★☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

En tanke om "Morten Brask: Ofrene"

  1. Pingback: Til arrangement på Politikens Forlag med Morten Brask – Ord fra en bibliofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *