Robert Galbraith: Ondskabens høst

Ondskabens høstOndskabens høst af J.K. Rowlings mandlige alias leverer for tredje gang en spændende, og denne gang mere bloddryppende, krimi om den enbenede detektiv Cormoran Strike og hans unge, kønne hjælper Robin Ellacott,

Handling: Robin modtager en mystisk pakke på kontoret, og opdager forfærdet, at den indeholder en kvindes afhuggede ben. Strike er mindre overrasket, men bekymret. Der er fire mennesker fra hans fortid, som han mener, kunne være ansvarlig – og Strike ved, at i hvert fald en af dem er i stand til at begå ubeskrivelig og langvarig vold. Da politiet udelukkende fokuserer på den ene mistænkte, som Strike bliver stadig mere sikker på, ikke er gerningsmanden, tager han og Robin sagen i egne hænder, og dykker ned i de tre andre mænds dystre og forkvaklede verdener. Men i takt med at flere rædselsvækkende gerninger finder sted, begynder tiden at løbe ud.

”Han forsøgte at lade være med at le og gemte ansigtet i kraven, men han kunne ikke undertrykke sin jubel. Dybt nede i hans lommer legede hans klistrede fingre med den gummiagtige brusk og huden som hendes øreringe – småplasticisvafler – stadig sad fast i.

De to første bøger Gøgens kalden og Silkeorm, var temmelig uskyldige krimier, der sendte stikpiller af sted til både modebranchen og forlagsverdenen. Men bøgerne var mindre drevet af forbrydelserne og mere af en kortlægning af det akavede forhold mellem den enbenede tidligere soldat, nu snushane og den unge wannabe-detektiv, der synes at være alt for køn til det alt andet end glamourøse job. Ondskabens høst er anderledes, mørkere. Ikke blot fordi hvert kapitel indledes med skiftevis sangtekstcitater og titler fra det amerikanske rockband Blue Öyster Cult, men også fordi historien denne gang er langt mere blodig end tidligere.

Plottet, der ledes af en blodtørstig seriemorder, som vi får lov til at komme helt ind i hovedet på, berører så ubehagelige emner som pædofili og den psykologiske lidelse ”Body integrity identity disorder”, hvilket er mennesker der ønsker at få amputeret raske legemsdele. Der bliver gravet i både Cormorans og Robins fortid, som viser sig at være langt mere dyster end mange af os nok havde regnet med.

Forholdet mellem Cormoran og Robin, der er i fuld gang med at forberede sit forestående bryllup, får stadig meget plads som sidehistorie – måske lidt for meget. Det ville ikke have gjort bogen dårligere at blive skåret med 50-60 sider, for nogle steder er den en smule langtrukken, når vi for 117 gang (overdrivelse, men alligevel) hives med på overvågning samt med på diverse caféer, hvor der indtages øl og måltider.

Men, Robert Galbraith skriver godt og medrivende, og mod slutningen tilgiver man det indimellem lidt træge tempo. Jeg glæder mig allerede til læse mere om Cormoran og Robin, så lad os håbe at J.K. Rowling ikke bruger alt sin tid på en ny Harry Potter-bog.

Ondskabens høst udkom den 10. februar.

★★★★☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *