Siri Hustvedt: Det jeg elskede

Det jeg elskedeNogle bøger bliver i kroppen længe efter sidste side er vendt og bogen lukket. Det jeg elskede, er sådan en bog. Jeg har hørt bogen som lydbog, hvilket er en anderledes oplevelse – i hvert fald for mig. Jeg føler, at det er en stærkere oplevelse at sidde med bogen i hånden og læse end blot at lytte. Ikke desto mindre satte fortællingen spor.

Handling: Vi begynder i 1975 og i en periode på 25 år følger vi to familier, der udover at være gode venner, også er naboer i et hus i SoHo. Bogens jeg-fortæller Leo Hertzberg, der er professor i kunsthistorie, leder os igennem familiernes store glæder og dybe sorg, med indblik i såvel den kreative proces som personlige dramaer, gives der et nuanceret billede af New Yorks kunstneriske og intellektuelle miljø – fra de eksklusive galleriers glimmer til seksuel perversion og mord.

Den aldrende Leo med svigtende syn, ser tilbage på sit liv med hustruen Erica, vennen Bill og dennes to hustruer først Lucille og sidenhen Violet. ”Enhver historie vi fortæller om os selv, kan kun fortælles i datid,” notere han på de afsluttende sider. “Den snor sig baglæns fra hvor vi nu står nu, ikke længere som aktører i historien, men blot som dens tilskuere, der har valgt at tale.” Hans tilgang til genfortællingen er symboliseret ved forskellige genstande fra hans liv, som han gemmer i en skuffe i sit skrivebord. Afhængigt af, hvordan han arrangerer dem fremkalder de forskellige følelser og forskellige fortolkninger, og det interesserer ham mere end begivenhederne selv.

De to par Leo og Erica Hertzberg samt Bill og Lucille Weschler, bliver venner da Leo køber et af Bills tidlige værker. Kort tid efter flytter Bill og Lucille ind i lejligheden ovenpå Leo og Erica, og de to kvinder bliver gravide samtidig og føder begge en søn – Matthew og Mark, som bliver gode venner. Livet synes ubekymret for den lille sammentømrede klynge mennesker, som hvert år tager på ferie sammen. Hele første del af bogen føles næsten som et af Bills beskrevne kunstværker, der ofte laves i kasser eller bag døre – noget lidt fjernt, man ser på udefra.

Men da et dødsfald rammer dem ændres deres liv for altid og det samme gør bogens karakter. Der er en lang og smertefuld beskrivelse af sorg. Vi lukkes ind i karakterernes indre, mærker deres vilde følelser og da anden del slutter med endnu et dødsfald, ser vi ikke længere på udefra. I sidste del af fortællingen ændrer bogen igen karakter og bliver en page-turner. Bills søn Mark, er ikke som alle andre. Han hænger ud med en performance og installation kunstner ved navn Teddy Giles – en seksuel, psykiske og moralske kamæleon, hvis indflydelse på Mark er ødelæggende. Mark er muligvis lystløgner, bliver indblandet i et mord og Leo mistænker ham for at være sindssyg, men måske er han blot et produkt af en kultur som Leo ikke forstår.

Det er en roman der skildrer forfængelighed, fordærv, grusomheder, svaghed, rigdom og nedture i New Yorks kunstverden samtidig med at den giver fængende personportrætter. Men alt i alt har Siri Hustvedt ganske enkelt skrevet en rørende fortælling om store tab, dyb sorg og om kærlighed, der altid har sin pris.

Det jeg elskede udkom i 2004.

★★★★☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *