Cilla og Rolf Börjlind: Den tredje stemme

Den tredje stemmeAndet bind i trilogien om det umage makkerpar Olivia og Tom, byder lige som første bog Springflod, på masser af visuelt drama fra de succesfulde manuskriptforfattere Cilla og Rolf Börjlind.

Handling: Olivia er blevet færdig på politiskolen og er rejst til Sydamerika for at finde ud af mere om sin biologiske mor, samt for at forsøge at affinde sig med sin egen dramatiske historie. Tilbage i Stockholm kommer en ung pige hjem og finde sin far hængt. Noget tyder på, at der er tale om et fingeret selvmord. Manden arbejde i toldvæsenet, og efterforskede en sag om en stor mængde beslaglagt narko der er forsvundet fra toldvæsenets depot. Olivia kender datteren til den hængte mand, og indleder sin egen uofficielle efterforskning. I Marseille, Frankrig, finder man et parteret lig. Det viser sig at være resterne af en blind kvinde, der tidligere har arbejdet som ”target girl” for en knivkaster i et cirkus. Ekspolitimanden Tom Stilton er så småt ved at have samlet sig selv op efter flere år i et dybt sort hul. Da hans gode ven Abbas beder ham om hjælp tøver han ikke, og sammen drager de mod Marseille.

Det er vanvittigt så godt Cilla og Rolf Börjlind skriver, og endnu mere vanvittigt, hvor helt igennem fantastiske de er til at opbygge en historie. Jeg kan lige så godt sige det som det er – man har svært ved at lægge Den tredje stemme fra sig! Hver eneste side driver med spænding, og plottet er så ufatteligt modbydeligt.

Man er tilbøjelig til at sige at Olivia og Tom er bogens hovedpersoner, men Börjlind-parret gør bipersonerne til lige så vigtige og helstøbte karakterer som Olivia og Tom. Den unge pige Sandra samt Olivia og Toms venner Abbas el Fassi og Mette Olsäter fylder også en pæn del i bogen, og man fatter stor sympati for dem alle – det føles næsten som om at man møder dem personligt.

Det kan sige kort Den tredje stemme er rigtig god – godt tredje bind Sort morgen er udkommet, så man ikke behøver at vente på en afslutning.

Den tredje stemme udkom i 2014.

★★★★★

Relaterede link:
Læs mit interview med Cilla og Rolf Börjlind fra 2015 i forbindelse med udgivelsen af Sort morgen.

Cilla og Rolf Börjlind: Springflod

SpringflodDet føles næsten lidt uartigt at kalde to af Sveriges mest efterspurgte manuskriptforfattere for debutanter, men ikke desto mindre var det sandt, for Springflod var nemlig første gang at de udkom i bogform. Og sikke en debut!

Handling: I 1987 bliver en ung, gravid kvinde på sadistisk vis myrdet på stranden på den svenske ø Nordkoster. Trods politiets indsats bliver offeret aldrig identificeret og mordet aldrig opklaret, og for politimanden Tom Stilton får det katastrofale personlige konsekvenser. Næsten 24 år senere plages Stockholm af en række brutale overfald på hjemløse. Olivia Rönning går på Politiskolen. Da eleverne får til opgave at arbejde med en ”Cold Case”, vælger hun strandmordet fra Nordkoster. Som det første forsøger Olivia at få kontakt til Tom Stilton. Men den tidligere efterforskningsleder er sporløst forsvundet.

Efter en lidt langsom start, hvor vi får en masse navne kastet i ansigtet, tager handlingen i den grad til, og pludselig er det umuligt at lægge bogen fra sig. Hele tiden får historien et twist som man ikke er forberedt på. Beskrivelserne af de forskellige karakterer er eminente. Med få ord får vi som læsere et helt klart billede af personerne og tager dem hurtigt til os. Det er tydeligt at vi har med to garvede manuskriptforfattere at gøre, for teksten er generelt mættet med billeder på den virkelig gode måde.

Cilla & Rolf Börjlind står blandt andet bag manuskripter til hele 26 film om Martin Beck (samt flere afsnit af Wallander + filmene baseret på Arne Dahls serie om A-gruppen), og for den opmærksomme læser har Springflod et par morsomme henvisninger til netop Beck-serien.

Springflod fik i år premiere som tv-serie i 10 dele på SVT1 – og naturligvis stod Cilla og Rolf Börjlind selv for manuskriptet. I rollerne som Tom Stilton og Olivia Rönning ses Kjell Bergqvist og Julia Ragnarsson.

Bogen Springflod udkom i 2012 og er første bind i trilogien om det uortodokse makkerpar Rönning & Stilton. Andet bind Den tredje stemme udkom i 2014 og tredje bind Sort morgen i 2015.

★★★★★

I forbindelse med udgivelsen af Springflod i 2012 lavede jeg et interview med Cilla og Rolf Börjlind samt dette lille videoklip.

Relaterede links
Læs mit interview med Cilla og Rolf Börjlind fra 2015 i forbindelse med udgivelsen af Sort morgen.

 

Liane Moriarty: Min mands hemmelighed

Min mands hemmelighedMin mands hemmelighed, er en roman om hemmeligheder, moralske dilemmaer og om, at karma kan komme tilbage og bide en i rumpen.

Handling: Cecilia er kvinde extraordinaire. Hengiven hustru, mor til tre døtre, super Tupperware-sælger og formand for skolebestyrelsen. En dag opdager hun et skjult brev skrevet af hendes mand til hende i tilfældet af hans død. Brevet vender op og ned på hendes liv – ikke mindst da hun læser det og konfronterer sin mand med indholdet. Tess driver et fremgangsrigt reklamebureau sammen med sin mand Will og hendes kusine og bedste veninden Felicity. En dag meddeler Will og Felicity, at de har forelsket sig i hinanden. Tess tager sønnen Liam med sig til Sidney for at besøge sin mor og komme sig over chokket, men da hun møder en gammel kæreste, står hun i et moralsk dilemma. Rachel er enke, sekretær på den lokale St. Angelas skole og lider stadig af tabet af sin myrdede datter Janie 28 år tidligere. Rachel lever for sin søn og ikke mindst sit barnebarn Jacob, men nu er svigerdatteren blevet tilbudt job i New York og den lille familie gør klar til at forlade Australien og efterlade Rachel alene med dæmonerne om datterens morder, som aldrig blev fundet, men som Rachel mener at vide hvem er.

”Ingen af os kender alle de drejninger, vores liv kunne, og måske burde, have taget. Det er sikkert godt. Nogle hemmeligheder har bedst af at forblive hemmelige for altid. Spørg bare Pandora.”

Australske Liane Moriarty skriver i Min mands hemmelighed om helt almindelige mennesker, der kunne være dine venner og naboer – høflige, almindelige mennesker med dagligdagsproblemer og neuroser, som de fleste af os kan nikke genkendende til. Men udover at skrive fængende, har hun denne gang tilføjet en snert af krimi i form af et uopklaret mord.

Cecilia med sit pæne og ordentlige liv med døtrene og drømmemanden John-Paul, ønsker sig nogle gange noget mere af livet: ”Hun længtes efter at føle noget stort. Nogle gange virkede hendes liv så småt. Ønskede hun endda at noget katastrofalt skulle ske? […] Bare for at hun kunne sætte pris på sit almindelige liv?” Men man skal passe på, hvad man ønsker sig, for det kan blive mere uoverskueligt og langt mere grusomt end man kan forestille sig.

De tre kvinder Cecilia, Tess og Rachel krydser hinandens liv i forskellige grader. Vi får en virkelig fin og nuanceret, ja næsten bevægende fortælling om, hvor meget man vil gøre for kærlighed. Hvordan en hastig beslutning kan ændre alt, og hvor ødelæggende en misforståelse kan være. Det er medrivende – siderne flyver af sted og så tager plottet en meget uventet drejning, der næsten giver åndenød.

Min mands hemmelighed udkom i 2014.

★★★★☆

 
Læs også min anmeldelse af Liane Moriartys roman Hypnotisørens kærlighed

Delphine de Vigan: Baseret på en sand historie

BaseretpaaensandhistorieBaseret på en sand historie er en selvbiografisk roman om kvindeligt venskab, psykisk påvirkning, om skriveblokering og om sandhed og løgne.

Handling: Delphine de Vigan slog internationalt igennem med romanen Alt må vige for natten, der handler om hendes barndom og i særdeleshed om hendes mor. Nu skal Delphine i gang med at skrive en ny bog, men hvordan gør man det efter en kæmpe succes? Hver dag har hun en undskyldning for at udskyde skriveriet, og da hun møder kvinden L. tager det nye venskab meget af hendes tid. Hun bliver mere og mere bange for det blanke ark og kan til sidst end ikke holde på en kuglepen i mere end et par minutter. Samtidig bliver hun mere og mere afhængig af L. som bliver mere og mere besidderisk.

”Da jeg åbnede døren til min lejlighed, lå en del af stuen indhyllet i byens lys, der kastede skygger fra møblerne hen over gulvet. Jeg tændte ikke lyset med det samme, og jeg må have følt mig overvåget, for jeg skyndte mig at kigge ud ad vinduet. Det forekom mig, at jeg kunne skimte en skikkelse i trappeopgangen overfor. Mens mine øjne lidt efter lidt vænnede sig til mørket og forsøgte at tyde omgivelserne, blev fornemmelsen til vished. Der stod én derovre. Helt ubevægelig, trappelyset var slukket, og personen troede sig sikkert usynlig. På denne afstand var det hverken muligt at skelne et ansigt eller afgøre, om det var en mand eller en kvinde.”

Jeg er en af deltagerne i hyldestkoret til Delphine de Vigans roman Alt må vige fra natten, som jeg ikke kunne lægge fra mig, selv om det var utrolig barsk læsning og jeg flere gange måtte række ud efter en kleenex. Hendes selvbiografiske stil, der samtidig har fiktionens virkemidler er utrolig veludført, så det er ingen hemmelighed, at jeg har glædet mig til at læse nyt fra hende.

Titlen Baseret på en sand historie hentyder kraftigt, at hun bliver i det selvbiografiske hjørne, men denne gang henter hun samtidig elementer vi kender fra psykologiske thrillers og hendes historie dufter så meget af Stephen Kings uhyggelig gode roman Misery, at hun har valgt at indlede hvert af de tre hovedafsnit med et citat fra netop Misery.

Helt fra begyndelsen bliver vi indviet i, at mødet med den karismatiske kvinde L. ændre Delphines liv og at hun selv har svært ved at forstå, hvordan det kunne gå som det gjorde. I takt med at L. og Delphine knytter venskab, får Delphine flere og flere problemer med at skrive. Som læser ser vi tydeligt tegnene på, at L. ikke er hvad hun udgiver sig for at være, og man kæmper indimellem med lysten til at råbe til forfatteren, at hun skal holde sig langt fra hende.

I handlingen indgår desuden en interessant, løbende diskussion mellem Delphine og L. om læsernes forventning til litteratur. L. mener ikke, at fiktion længere er nok, læserne vil have sandheden. Det er grunden til Delphines succes med Alt må vige med natten, at det var en sand historie, og L. mener ikke, at Delphine nu kan vende tilbage til at skrive fiktion, som hun ønsker. Men hvad er sandheden? Hvor langt kan og må man bøje ordet sandhed i litteratur – hvem kan fx vide, hvor sand en historie er, selv om der på bogcoveret står, at historien er baseret på virkelig hændelser?

Tvivlen om sandheden i det man sidder og læser, kommer snigende sammen med uhyggen – især fordi nogle af hændelserne er så fantasifulde, at det næsten ikke kan være sandt. Og det er da også svært, at lade være med ikke også at sende en tanke til Alt må vige fra natten – hvor meget var sandt og hvor meget af sandheden var tilpasset historien? Men det er kun et split sekund man har det sådan, for Delphine de Vigan beviser på fineste vis, at sandheden egentlig ikke har betydning i litteratur, når blot det er en god historie, bliver man grebet af den – baseret på sandheden eller ej. Og Baseret på en sand historien, er en rigtig god historie.

Basere på en sand historie udkom den 20. april.

★★★★☆

Emelie Schepp: Hvide spor

Hvide sporSpændingsniveauet er skyhøjt i denne nye svenske krimi, hvor fortid og nutid udgør et avanceret puslespil, som til sidst danner en helhed i et imponerende net af intriger.

Handling: En iskold vinternat holder lyntoget fra København til Stockholm på stationen i Norrköping. En ung pige er fundet død på togets toilet, og samtidig forsvinder en anden pige derfra. Den dygtige og velansete Jana Berzelius bliver anklager i sagen, der efterforskes af kriminalkommissær Henrik Levin og hans kollega Mia Bolander. Allerede da de første spor dukker op, ved Jana, at hun står over for sit livs sværeste valg. Sporene peger nemlig i retning af en mand hun helst vil glemme – en mand, der kan ødelægge alt det, hun har kæmpet for at bygge op. For at beskytte sig selv og sin fortid må hun desperat sørge for at være et skridt foran politiet hele tiden.

”Han trak igen, men måtte kæmpe med det, trak og trak, mere og mere ivrig for hvert tag. Så fór han tilbage. Han mærkede en stærk kvalme, da han forstod, hvad det var, han så. I nettet hang der en død kvinde.”

Hvide spor er andet bind i serien om den lidt atypiske hovedperson Jana Berzelius der er dobbelt af natur. I sin profession som anklager er hun dygtig og upåklagelig, men privat tager hun loven i egen hånd og begår uden at blinke kriminalitet. Hun er smuk, klæder sig i dyre mærkevarer og oser af klasse, men hendes mørke fortid følger hende som en skygge. Denne kompleksitet fascinerer og gør hende interessant.

Denne gang retter forfatteren blikket mod narkotikahandel og begrebet ”Slugere” dukker op. Unge kvinder fra Asien der sluger indpakkede kugler af narkotika, og dermed bære det på tværs af grænserne. Plottet i bogen er avanceret og peger fremad i den forstand, at man hele tiden har lyst til at læse videre, og det er ganske imponerende og opfindsomt, hvordan Emelie Schepp får alle brikkerne kædet sammen.

Bogen er på 375 sider og der kunne måske godt strammes lidt op hist og pist, men fordi resten er så spændende, er det ikke noget man lægger voldsomt mærke til i længden. Derimod dukker der hele tre tilfælde af korruption op blandt de mennesker der arbejder med loven, og det virker lige i overkanten. Men når det er sagt, er jeg ganske godt underholdt hele vejen og ser frem til næste fortælling om Jana, Henrik, Mia og der andre fra Norrköping.

Hvide spor udkommer i dag den 30. oktober.

★★★★☆

Læs min anmeldelse af første bind i serien, Mærket for livet.