Orkansæsonen og stilheden er en interessant men også lidt ujævn fortælling om menneskeskæbner og om hvordan de valg vi tager i livet påvirker os selv og andre mennesker.

Handling: Præsten Monica har ikke mange problemer i livet. Hun har Gud og et lykkeligt ægteskab med astrofysikeren Johan. Hun lytter dagligt til andres bekymringer og selv når hun forsøger at slappe af, får hun alligevel sat gang i andre menneskers livsvalg. Hun er som en orkan der hvirvler op i naturen. Hendes modsætning er veninden Beate, forsvarsadvokaten som ynder at tage på bukkejagt med bue og pil. Beate mistede sin mand i en tragisk ulykke for en tid siden, og plages stadig af sorg og skyld i en sådan grad, at hun siden ulykken ikke har kunne skyde et rådyr. Barndomsvennerne Marcus og Benjamin har hver siden problemer med både kærligheden og den hash de smugler og sælger. Politimanden Hans er vant til at handle overfor kriminelle og når der skal nedlægges et dyr på en jagt, men når det gælder hans stærke følelser for Beate går han i stå. Hans gode ven, skytten Henning, tyer til en handling der vil sætte dybe spor i ham for altid.

“På deres vej fra kirken gennem villakvarteret ser hun, hvo forandrede haverne er. Adskillige drivhuse er smadret, og der ligger stadig store grene og knuste potteskår flere steder. Men det er de nye åbninger i træernes kroner og de blottede knækkede grenarme, der gør størst indtryk. Det ser voldsomt ud, men hun tænker også, at noget nyt vil vokse frem, der hvor stormen har skabt store huller af lys og luft.”

Anne-Cathtrine Riebnitzskys tredje roman har et mangfoldigt persongalleri for at sige det mildt. Vi har en præst der ynder at tale med Gud. En astrofysiker som tager til Chile for at kigge efter fjerne galakser. En datter af en narkobaron i Guatemala, der drømmer om et bedre liv i USA. En forsvarsadvokat i sorg. En forelsket politimand. En desperat far til et voldtægtsoffer. To hash-smuglere som ikke helt ved hvad de har gang i. En rocker med tilnavnet Boltsaks. Og et gammel brokkehoved af en dame som blot venter på at dø, for blot at nævne nogle af dem.

Temaer som tro, kærlighed, sorg, retfærdighed og tilgivelse svæver ud og ind i et spind af skæbner og handlinger der væves omkring Monica og Beate som de to hovedpersoner. Men selv om det meste falder på plads til slut, drukner det hele lidt i de mange sidehistorier, hvilket gør Orkansæsonen og stilheden til en lidt ujævn fortælling.

Jeg ville ønske at Anne-Cathrine Riebnitzsky havde været skarpere i sine valg og sløjfet nogle af sine darlings i stedet for at presse det hele med. Jeg kunne sagtens have undværet turen til Guatemala som Monica begiver sig ud på i begyndelsen af romanen, hvor hun møder den 14-årige servitrice Nory, som er datter af en berygtet narkobaron Don Carlos. Det samme gælder sidehistorierne om Beates gamle mor samt den om den unge hashsmugler Benjamins kæreste Victoria. Det er ligegyldige afstikkere i forhold til nogle af de andre sidehistorier (som jeg ikke kan afsløre her), der sagtens kan bære at få mere kød på sig.

Alt i alt minder historien mest om en prædiken om, at alle handlinger har konsekvenser og at det også har konsekvenser ikke at handle. De mest interessante er præsten Monica og advokaten Beate. Det er dem jeg sidder tilbage med en længsel efter at høre meget mere om.

Orkansæsonen og stilheden udkom i januar.

★★★☆☆