Karl Ove Knausgård: Min kamp

Billedet er via Imperiet, som har lavet de flotte forsider til Karl Ove Knaugårds seksbindsværk ‘Min kamp’.

Mit sommerprojekt i år var at læse Karl Ove Knausgård og den 19. juni begyndte jeg på seksbindsværket Min kamp.

Før første side i bind 1 virkede det næsten uoverskueligt med de mange sider om forfatterens eget liv, men jeg blev blæst helt bagover og måtte have mere. Den 8. juli blev jeg færdig med sjette og sidste bind og sikke en oplevelse det har været. Jeg har tilladt mig at bedømme bøgerne individuelt sådan her.

Min kamp 1 ⭐️⭐️⭐️⭐️/5
Min kamp 2 ⭐️⭐️⭐️⭐️/5
Min kamp 3 ⭐️⭐️⭐️⭐️/5
Min kamp 4 ⭐️⭐️⭐️/5
Min kamp 5 ⭐️⭐️⭐️⭐️/5
Min kamp 6 ⭐️⭐️⭐️/5

Bog 4 og 6 er efter min mening de “svageste”. I 4’eren er det druk og for tidlig udløsning der fylder det meste af historien og det bliver i længden lidt kedeligt. Og 6’eren…den er lang. Meget lang! Synes næsten man fortjener en præmie for at komme igennem den. Der er efter min smag alt for mange lange passager med “analyser” og gennemgange af alt muligt. Læg dertil lidt for mange gentagelser (især om Gunnars mulige sagsanlæg) og ikke mindst “Hitler-essayet”. Men når det så er sagt, så slutter bogen på toppen med Lindas ophold på psykiatrisk hospital (læs i øvrigt hendes fænomenale roman Oktoberbarn, der fortæller hendes side af oplevelsen). Det er stærkt.

Samlet set er hele værket en utrolig læseoplevelse. Jeg bøjer mig i støvet og indrømmer, at jeg er blevet en ægte Knausgård fangirl. Efter en lille pause fra ham, vendte jeg i august tilbage til Knausgård og læste de fire bind i hans årstidsserie (som bortset fra Om foråret, var lidt for kedelig til min smag) samt den seneste roman Morgenstjernen, som jeg virkelig godt kan lide.

Reolpoesi

Karl Lagerfelds helt fantastisk bibliotek i hans studio i Paris. Foto via bookshelfporn.com

Karl Lagerfelds helt fantastisk bibliotek i hans studio i Paris. Reolpoesi på højt plan. Foto via bookshelfporn.com

Reolpoesi er noget de fleste bognørder kan bruge lang tid på – både hjemme hos sig selv og hos andre. Det er næsten som at være forelsket, hvor hjertet slår en ekstra gang hver gang man ser sin udkårne. Sådan kan man også få det, når man ser en flot og fyldt bogreol – jeg kan i hvert fald.

Hvordan opbevarer du dine bøger derhjemme? I en reol, åbne hylder, stakke rundt omkring, hvor der nu lige er plads til det? Og hvordan inddeler du dem? Klassisk og praktisk i alfabetisk orden (min favorit)? Efter genre eller forlag? Eller farvekoordineret (min yndlings aversion)? Eller står de bare helt tilfældigt uden system? Indrømmer, at jeg godt kan blive lidt svimmel ved tanken om det sidste – man er vel nørd.

via-bookshelfporn-com

Farveordnede bogreoler kan se flotte ud, men det går imod mit stærke bognørdgen, for hvordan finder man den bog man skal bruge? Foto via bookshelfporn.com

Når jeg besøger nogen for første gang, er det altid bøgerne i hjemmet der fanger min opmærksomhed først. Man kan sige meget om mennesker ud fra hvilke bøger de har i reolen, og hvordan de sorterer bøgerne. Fx findes der dem, som har en masse smukke gamle bøger stående som en del af deres indretning – man ved at bøgerne ikke bliver læst i. Jeg har også oplevet dem som har ”de helt rigtige” bøger stående, for at give indtryk af at man er belæst, men som afsløres når man forsøger at tale om enkelte af bøgerne. Og så er der dem, hvor man kan tilbringe lang tid foran reolen, gå på opdagelse i titlerne, hive bøger ud og finde markeringer af særlige passager eller små noter hist og pist i margen, og et menneske ved siden af der bliver ved med at give tips til, hvilke af bøgerne der er gode og tilbyde at man låner den ene efter den anden bog. Herligt!

Mine overfyldte boghylder hjemme i stuen. Foto: Mette Camilla Melgaard

Mine overfyldte boghylder hjemme i stuen. Foto: Mette Camilla Melgaard

Dette er mine boghylder hjemme i stuen. Hylderne er speciallavet af en tømrer og er 2,75 meter lange. Bøgerne står i alfabetisk orden – ellers er det håbløst at finde den bog jeg lige står og mangler. Som I kan se er jeg for længst løbet tør for plads og må med mellemrum sortere i bøgerne og hive titler ned, som jeg ikke regner med at komme til at læse igen. Jeg kan ikke smide bøger ud, vil hellere have at andre skal have glæde af dem. Derfor forærer jeg bøgerne væk til venner og familie, tager dem med til bogbytte dag på biblioteket eller giver dem til velgørende projekter som fx Læs for livet, Danner eller Reden i København.

Elsker man bøger, er det næsten umuligt ikke også at opsøge biblioteker når man befinder sig i andre lande. Jeg kommer meget i Stockholm og elsker at tage forbi både Kungliga biblioteket samt Stockholms Stadsbibliotek – begge er et besøg værd, hvis du er i byen. Billedet herunder er fra Stadtbibliothek Stuttgart. Min gode ven Jesper sendte billedet til mig i et ferie-SMS og det går jo lige i hjertet på en bognørd. Det ser fantastisk ud!

hovedbiblioteket-i-stuttgart

Hovedbiblioteket i Stuttgart. Foto: Jesper Lauridsen

Boghandler og antikvariater er også steder jeg opsøger i både ind- og udland. Jeg har nogle favoritter, hvor jeg kommer igen og igen. I København er det især Boghallen og Thiemers Magasin jeg besøger, når jeg er på jagt efter nye bøger. Mit yndlingsantikvariat er Rönnells i Stockholm, som jeg tidligere har skrevet en artikel om. Har du tips til gode steder, må du meget gerne dele dem i kommentarfeltet.

Jeg ville kunne bruge timevis i La Devagar boghandlen i Lissabon, Portugal. Foto via bookshelfporn.com

Mere reolpoesi. Jeg ville kunne bruge timevis i La Devagar boghandlen i Lissabon, Portugal. Foto via bookshelfporn.com

Kan du lige som mig heller ikke få nok af at kigge på smukke bogreoler, så tjek websitet bookshelfporn.com.