Lige nu er jeg her, er en utrolig interessant roman af Isabelle Ståhl, der som eneste debutant, blev nomineret til den fornemme svenske litteraturpris Augustpriset i 2017 for bogen.
Den unge kvinde Elise følger forskellige kurser på universitet. Hun vil måske søge ind på psykologistudiet, men intet er afklaret. For hun vil egentlig helst ikke tænke på at hun overhovedet findes. Derfor flygter hun fra nuet med piller, alkohol, sociale medier og sex med mænd hun møder på Tinder. Hun lever sit liv fra dag til dag i en parallelverden, hvor der hele tiden er nye opdateringer og billeder på Facebook, en verden hvor det ydre tæller alt og hun kan fortrænge det indeni.
”I mit hoved flimrer mennesker forbi, som likede mit seneste indlæg i forgårs på Facebook. Jeg var så glad, hvert minut brummede telefonen af likes, og endorfinerne løb til, i flere minutter efter var jeg glad og følte ikke tyngden af min egen eksistens.”
Da hun møder Victor til en forelæsning, bliver hun med det samme interesseret i ham. Hvis bare hun kan blive kæreste med ham, vil alt blive godt. Der går lidt tid, men så sker det. Han bliver vild med hende – nej, han bliver ikke bare vild med hende, han bliver rigtig forelsket i hende, og snart flytter hun ind i hans lejlighed. Endelig har hun fået et ”rigtigt” liv. Men lykkefølelsen udebliver og forvandles i stedet til en tilstand af tomhed og rastløshed.
”Jeg føler tit, at nuet ikke længere hænger sammen med fremtiden, men mere er som en form for grav, man kravler rundt i.”
Isabelle Ståhl har skrevet en roman der giver et meget godt billede af generation Y og deres livsstil – en generation født ind i en verden med internet. Men det er i lige så høj grad en roman om et menneske opslugt af depression og angst, et menneske på farlig vej ind i en psykose. Elise overvejer, om hendes manglende evne til dybe følelser og kærlighed, kan begrundes med at hun kiggede for meget på reality-tv igennem det meste af sin opvækst. Hun er mere overflade end reelt indhold, præcis som den skærmverden bevæger sig i døgnet rundt.
Lige som kæresten Victor, finder jeg som læser aldrig helt ud af hvem Elise egentlig er og hvad hun vil. Den usikkerhed der findes i Elises tilværelse gennemsyder romanen – i dialogen, i samspillet mellem karakterne og mellem linjerne. Og den påvirker mig som læser, for hvordan skal det dog gå hende? Elise-karakteren er både overdreven og drænende, og indimellem bliver jeg frustreret og irriteret. Alligevel er jeg fanget og kunne ikke lægge bogen fra mig, for det fascinerer mig, hvor præcist nogle af beskrivelserne rammer tiden og hvordan jeg genkender følelser fra mit eget liv. Det er ganske enkelt virkelig godt skrevet og det sætter gang i en masser af tanker.
Lige nu er jeg her udkom den 1. juni.
★★★★☆
