Bøger jeg har læst i år – en halvårlig status

Forleden dag sad jeg og kiggede ned over listen af bøger jeg har læst i år (ja, jeg skriver dem ned ellers kan jeg ikke huske det) og opdagede, at det dels allerede var blevet til en del og dels, at der har været rigtig meget lystlæsning i år.

Det kan lyde lidt mærkeligt, at alt jeg læser ikke er lystlæsning – for naturligvis har jeg lyst til at læse alle bøgerne, men i år har jeg læst flere bøger som jeg ikke nødvendigvis skriver en anmeldelse af. Jeg har blandt andet genlæst mange af Dan Turélls krimier om den navnløse journalist og flere bøger som jeg har fået anbefalet eller flere har nævnt.

Det er indtil videre blevet til 43 færdiglæste bøger. Derudover har jeg helt opgivet at læse fire bøger færdigt (jeg skal nok sige hvilke senere), og så er der en håndfuld jeg er begyndt på, men som jeg stadig ikke har læst færdig.

BØGER JEG HAR LÆST I ÅR (i den rækkefølge jeg har læst dem)
Anne Mette Hancock: Mercedessnittet
Katrine Engberg: Krokodillevogteren
Katrine Engberg: Blodmåne
Katrine Engberg: Glasvinge
Agnes Martin-Lugano: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe
Carolina Setterwall: Lad os håbe på det bedste
Jakob Melander: Fjenden iblandt os
Sara Paborn: En hustrus hævn
Mads Peder Nordbo: Pigen uden hud
Mads Peder Nordbo: Kold angst
Karen Fastrup: Hungerhjerte
Dan Turéll: Mord i myldretiden
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Erlend Loe: Status
Lotte Kaa Andersen: Syv sind
Lars Kjædegaard: Det der er værre
Cathrine Ryan Howard: Dødelig løgn
Ian Rankin: Et hus af løgne
Geir Gulliksen: Se på os nu
Jens Christian Grøndahl: Inde fra stormen
Kristin Roupenian: Kattemenneske
A.J. Finn: Kvinden i vinduet
Dan Turéll: Mord i september
Dorthe Nors: Kort over Canada
Lena Andersson: Sveas søn
Mathilde Walther-Clark: Gips
Dan Turéll: Mord på møntvaskeriet
Sally Rooney: Normale mennesker
Ane Riel: Harpiks
Jonas Hassen Khemiri: Farklausulen
Anne Mette Kirk: Knust
Marcus Winther-John: 16 tømmermænd
Dan Turéll: Mord i rendestenen
Dan Turéll: Mord på medierne
Helle Helle: Noveller
Stine Pilgaard: Min mor siger
Liane Moriarty: Et fængslende møde
Hallgrimur Helgason: Lejemorderens guide til et smukt hjem
Dan Turéll: Mord i mørket
Per Petterson: Jeg forbandet tidens flod
Kim Fupz Aakeson: Bådens navn

Der har været flere gode imellem dem men også en del middelmådige 3-stjernes-bøger. Og så har der været nogle enkelte som har skuffet mig. Jeg har anmeldt nogle enkelte af dem (klik på linket for at læse anmeldelsen) og jeg skal nok anmelde nogle flere af dem efterhånden.

Og så til de fire bøger jeg efter ca. 100 siders læsning lagde fra mig igen fordi mit liv er for kort til at kæmpe mig igennem dårlige bøger, når der er masser af andre der venter på at blive læst.

Stefan Ahnhem: Motiv X
– Jeg har været begejstret for de første bøger i Ahnhems krimiserie om Fabian Risk, men denne gang måtte jeg give op. Det var simpelthen for kedeligt. Men jeg anbefaler gerne hans bøger Offer uden ansigt, Den niende grav og Atten grader minus.

Vigdis Hjort: Arv og miljø
– Der var rigtig megen snak om denne bog da den udkom, ikke mindst i forfatterens hjemland Norge, for den skabte heftig diskussion. Flere anbefalede den til mig med ordene “fantastisk” og “virkelig god”, men jeg blev slet ikke fanget og da jeg havde kæmpet mig igennem knap 100 sider, kastede jeg håndklædet i ringen.

Harriet Tyce: Bitter frugt
– Jeg fik bogen tilsendt fra forlaget som en overraskelse og bagsideteksten fik den til at lyde spændende. Min tålmodighed blev virkelig sat på prøve og til sidst gav jeg op.

Renée Knight: Enhver lighed
– Igen en bog jeg fik tilsendt fra forlaget som en overraskelse. Havde ikke hørt om den men blev nysgerrig efter at have læst lidt om den. Desværre var tempoet dræbende langsomt og handlingen ikke videre interessant.

FERIELÆSNING

I morgen tager jeg på en uges afslappende ferie og med mig tager jeg følgende bøger.

Lisa Halliday: Asymmestri
– Jeg startede på bogen sidste år kort før den udkom i februar, men gik fuldstændig død i den. Flere synes den er vældig god, så jeg tænker at den skal have en chance mere. Da jeg skriv det på Instagram i går, opdagede jeg dog at der er andre end bare mig, der har haft det lidt svært med den. Nu må vi se hvor langt jeg kommer eller om den igen får dødsstødet.

Hallgrimur Helgason: Kvinden ved 1000˚
– Har hørt fra flere at bogen skulle være helt fantastisk, så den glæder jeg mig til.

Auđur Ava Ólafsdóttir: Ar
– Endnu en bog jeg har hørt meget godt om

Jeg har dem med mig som lydbøger, så fylder de ikke i tasken, men regner også med at jeg sikkert finder et par bøger i nogle af de mange gode genbrugsbutikker (Kirkens Korshær, Kræftens Bekæmpelse, Danmission) der er, der hvor jeg skal hen – sidst fandt jeg fx Gabriel García Márquez’ Hundrede års ensomhed til bare 5 kr. Herligt!

Hvordan har jeres læseår været indtil videre og hvilke bøger skal med på ferie? Rigtig dejlig sommer til jer alle.

Mord med Dan Turell

Dan Turell

Dan Turell ved skrivemaskinen med sin karakteristiske hat på.

I sommeren 2014 læste jeg fire af Dan Turells bøger fra den såkaldte Mord-serie, der består af 12 bind. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med hans skrevne ord – bortset fra et par digte, jeg vist læste i gymnasietiden, men de lå langt tilbage i hukommelsen.

Mit første møde med Mord-serien var de to filmatiseringer Mord i mørket (1986) og Mord i Paradis (1988, baseret på bogen Mord i Rodby), med Michael Falch i rollen som den navnløse journalist. På det tidspunkt tænkte jeg dog ikke over, at de var baseret på bøger af Dan Turell, som i min verden dengang blot var en lidt spøjs personage med sort neglelak, der optrådte i de kulørte magasiner. Men jeg kunne rigtig godt lide deres noir-kvaliteter, hvilket var ret uvant for danske film i 1980’erne, og jeg har sidenhen set filmene flere gange.

Jeg havde længe tænkt, at jeg burde læse Mord-serien, og finde ud af om jeg var enig i lovprisningen af Dan Turell. Og da jeg tilfældigt fik fire e-bøger (et medie jeg ikke er sikker på forfatteren ville have brudt sig om) i indbakken, var der ingen undskyldninger for at vente længere.

Turell Mord-serie1Overordnet handling: Seriens hovedperson er en unavngiven journalist der arbejder freelance for en fiktiv (men Ekstra Blad-lignende) københavnsk avis omtalt som Bladet, hvor han dækker kriminalstoffet. I hver bog indblandes han i en mordgåde og har selskab af de andre gennemgående karakterer politiinspektør Ehlers og chefredaktør Otzen fra Bladet.

Bøgerne er fyldt med så meget alkohol og cigaretter, at man næsten skal på afvænning efter sidste side er vendt. Men de er også fyldt med kærlighed til at drive rundt i byens gader (som oftest Vesterbro), og samtidig får vi fine billeder af venskaber mænd imellem samt af journalistens forhold til kvinder – især til hans store kærlighed, advokaten Gitte Bristol.

De fire bøger jeg læste var Mord på Malta (1982), Mord ved Runddelen (1983), Mord på markedet (1989, noveller) og Mord i San Francisco (1990), og jeg måtte bukke mig i støvet og deltager i lovprisningen. Jeg har fået stor respekt for den produktive forfatter, efter jeg gang på gang er blevet blæst omkuld af hans sprog og de levende beskrivelser af omgivelserne – hvad enten det er Malta, San Francisco, Nørrebro eller hans elskede Vesterbro.

Turell Mord-serie2

Dan Turell skaber samme stemning som vi kender det fra de store krimimestre Dashiell Hammett og Raymond Chandler. Men hvor Hammett havde detektiven Sam Spade, og Chandler detektiven Phillip Marlowe, valgte Turell en anonym journalist. I dag er det ikke usædvanligt med en journalist i hovedrollen i en krimi tværtom, men mon ikke at Dan Turell var blandt de første, der førte journalisten frem på scenen?

Jeg mangler stadig at læse 8 bøger i Mord-serien, så måske skal de kommende fridage i påsken bruges på mordmysterier og eventyr i Dan Turells univers. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad han mon ville mene om Vesterbro anno 2016 – jeg er ikke sikker på, at han ville bryde sig meget om det.

Dan Turell (19.03.1946 – 15.10.1993)