Tag-arkiv: Daniel Dencik

Bogtips til ferielæsning

Udgivet den af
Svar

Ferielaesning1
Sommerferien er oplagt til afslappende dage med læsning – både på stranden, på vej til et spændende sted, i lænestolen mens det regner udenfor, ja faktisk når og hvor som helst. Her er mine bogtips til ferielæsning.

Krimi og spænding – det kolde gys
Med de varmegrader vi har haft den sidste tid, kan man godt få brug for afkøling, og hvad er mere oplagt end at få det til at løbe koldt ned af ryggen med en god krimi.

Robert Galbraith: Ondskabens høst
Jakob Melander: Det bedste til mig og mine venner

Skønlitteratur – tid til fordybelse
Der er ingen vej uden om det. Nogle bøger kræver at man har god tid. Tid til at fordybe sig i historien og karaktererne. Det er ofte også bøger du simpelthen ikke kan lægge fra dig, for du er blevet suget ind i fortællingen.

Jonas Hassen Khemiri: Alt det jeg ikke husker
Delphine De Vigan: Baseret på en sand historie

Noveller og kortromaner – til en kort pause
Mange mennesker ender med at have så mange planer i deres ferie, at de næsten bliver rundtosset, hvis der også skal læses en eller flere bøger. Men bare tag det roligt, der findes en løsning – noveller og kortromaner! Fantastiske historier på få sider, som du sagtens kan læse mens ungerne er med mormor i kiosken efter is eller mens du venter på at grillen bliver varm.

Daniel Dencik: Grand Danois
Dorthe Nors: Det var så den vinter

Mere end chick lit
Liane Moriarty: Min mands hemmelighed
Dorthe Nors: Spejl, skulder, blink

Biografier og dagbøger
Jeg indrømmer gerne, at biografier ikke er det jeg personligt læser mest af, og den eneste dagbog jeg kan huske at have læst er Anne Franks dagbog, som alle bør læse. Tidligere på året udkom der dog to nye bøger, som står i reolen og venter på at blive læst – to jeg faktisk glæder mig ret meget til.

Bo Tao Michaëlis: Hemingway
Astrid Lindgren: Krigsdagbøger 1939-1945

Rejselitteratur
Har du udlængsel men desværre ikke er blandt dem der ikke skal af sted til eksotiske steder eller spændende storbyer, så er rejselitteratur din redning. Personligt kan jeg bruge timevis på at læse rejsebøger fra Lonely Planet – på den måde har jeg både besøgt det skotske højland, haft duften af Indien i mine næsebor samt nydt synet af Ayers Rock i Australien. Men rejselitteratur er en mere personlig beretning som fx bogen jeg her anbefaler.

Werner Herzog: Om at gå i is

Rigtig god ferie, hvor end du holder den – og god læselyst!

Relateret link
5 rejsetips til bogorme

Daniel Dencik: Anden person ental

Udgivet den af
Svar

Anden person entalAnden person ental er en roman om en personlig katastrofe, fyldt med en smerte, der næsten er udholdelig, men som man ikke kan vende ansigtet bort fra.

Handling:
Alexander bor i København. Ekskonen bor i Stockholm sammen med deres 6-årige tvillingerne (en pige og en dreng). Skilsmissen var stille og rolig. De har fælles forældremyndighed over børnene, og Alexander pendler fast mellem de to byer hver anden weekend for at se dem. Det fungerer, selv om der naturligvis er et afsavn, når de ikke er sammen, men så meget desto mere fyldes tiden sammen med kærlighed. Men da han en dag er på vej til Stockholm for at møde dem, modtager han en sms fra ekskonen om at han først kan hente børnene dagen efter. Det bliver begyndelsen på et mareridt af kafkask format. Kvinden har fra den ene dag til den anden rejst falske anklager mod ham for vold og mishandling af børnene, og myndighederne fratager Alexander retten til at se dem. Han kæmper mod et system der lukker sig om moren og børnene, og tvinges til at stå hjælpeløs tilbage med en altoverskyggende sorg.

”Jeg prøver forsigtigt at søge efter en indgang, men alle veje ind er spærret af tavshed eller afslag, enten blanke, tyste overflader eller et had som jeg ikke ved hvor kommer fra, eller hvorfor bliver ved med at følge mig.”

Der sidder et skrig fast i halsen på mig næsten hele vejen igennem bogen. Et skrig fremprovokeret af lige dele vrede og sorg. Uretfærdighed og smerte fylder siderne, som alligevel rummer så megen kærlighed. Alexanders kærlighed til sine tvillinger. Hans far, søster og venners kærlighed til Alexander. Men det er magtesløsheden der er stærkes. Det gør voldsomt indtryk at følge myndighedernes bureaukratiske adfærd, den upersonlige sagsbehandling, og den mur af tavshed og paragraffer Alexander hele tiden bliver mødt af. Man ødelægger en mand. Ødelægger to børn. Men man gør det efter reglerne. Det er så sindsoprivende og grotesk, at man næsten ikke kan fatte at det kan finde sted.

Anden person ental skabte en del debat da den udkom, fordi Daniel Dencik fortalte, at historien er baseret på hans eget private helvede, hvor han blev anklaget og siden frikendt, men alligevel ikke har set sine tvillinger i flere år. Horderne kritiserede, at dette er en ensidig historie og at vi aldrig får indblik i morens motiv (blot et par gæt undervejs fra Alexander). Og hvad så?, fristes jeg til at sige. Det er en roman – autofiktion om man vil – men det er ét blik ind i ét liv, og det ser jeg ikke som en svaghed.

Læserne inviteres med ind i mareridtet der strækker sig over et år. Alexander kæmper med sin sorgs dæmoner med tanker om både selvmord, bordførelse og terrorisme. Men gang på gang vender han tilbage til forsoning. Han vil ikke hade nogen. Teksten er krydret med øjebliksbilleder sammen med børnene – både fortidsscener og drømme. Der er smukke, rørende passager, hvor kærligheden er så tydelig at man næsten overvældes af ømhed, en ømhed der vil trøste, hver gang de kolde og telegramlignende svar fra myndighederne bryder teksten op.

Det er muligt (høst sandsynligt) at bogen er Daniel Denciks private nødråb. At det samtidig også er en kærlighedserklæring til hans børn, er der ingen tvivl om. En psykolog vil sikkert kalde det sorgarbejde. Men det er også litteratur der gør voldsom indtryk, og som bliver siddende i kroppen. Jeg længes efter at høre, hvordan det går, selv om jeg samtidig frygter svaret.

Anden person ental udkom i 2014.

★★★★☆

Relateret link:
Læs min anmeldelse af Daniel Denciks novellesamling Grand Danois.

Daniel Dencik: Grand Danois

Udgivet den af
Svar

Grand DanoisMed novellesamlingen Grand Danois viser Daniel Dencik, at det er muligt at fortælle helstøbte historier med karaktere der betyder noget, på ganske få sider – det er der kun få der mestrer.

Handling: Ni noveller om ensomhed, kærlighed og om jagten efter meningen med livet. Vi møder blandt andet forfatteren, der rejser til Tokyo for at dø, en skilsmissedreng, der rejser til Frankrig for at finde sin far, en enlig løber der nedlægger kvinder og filminstruktøren der flygter fra sin egen film for at finde verdens bedste musik til den.

Novellen Trøst er baseret på delvis selvoplevede hændelser. I 2014 tog filminstruktøren Daniel Dencik sammen med en flok danske skuespillere til Ghana for at begynde optagelserne til spillefilmen Guldkysten (2015). Tilbage i Danmark er færdiggørelsen af filmen vanskelig. I klippeprocessen viser det sig svært at finde den rette rytme og ikke mindst den rette musik. Daniel Dencik kommer i tanke om en kvinde, han har mødt, flere år tidligere under Cannes-festivalen, som kender komponisten Angelo Badalamenti (står bl.a. bag temaet til Twin Peaks), der kan være løsningen på instruktørens hovedbrud. Det bliver til nogle begivenhedsrige dage i USA sammen med kvinden inden mødet med komponisten.

”Hvis ikke du tillader dig selv at være gået i stykker, kan du ikke starte forfra, det er okay, at alt i dit liv er i stykker, det er dér, det nye opstår, men trøst, sand trøst, findes kun, når du holder op med at søge den.” (fra Trøst)

Trøst er den af novellerne der ramte mig hårdest. Den viser, hvordan vi nogle gange bruger andre mennesker til egen vinding uden tanke for deres følelser, og hvordan man kan være utrolig ensom i selskab med andre.

Ensomhed er et gennemgående tema i alle novellerne – nogle steder mere tydeligt end andre. Karaktererne forsøger på forskellig vis at erstatte ensomheden med kærlighed – det vil sige deres nogle gange naive og lidt desperate version af kærlighed, som ofte er en forveksling med hvad der blot er en kort intimt kontakt med et andet menneske.

Det er ikke historier fulde af håb – faktisk bliver det hele bare lidt for sørgeligt, en linje bogen meget passende afsluttes med. Alligevel bliver jeg grebet af fortællingerne, og genkender mange af de følelser der fylder handlingen, og jeg tager karaktererne til mig. Jeg har taget mig selv i, flere dage efter jeg blev færdig med bogen, at tænke hvordan det mon er gået de enkelte personer.

At kalde Daniel Dencik for et af landets største kulturtalenter er ikke overdrevet. For udover hans digte, noveller, og romaner, har han skrevet filmmanuskripter, siddet i instruktørstolen på både spille- og dokumentarfilm samt ved klippebordet, og tilmed vundet priser for størstedelen af det. I 2014 udkom han med romanen Anden person ental, som vakte megen medieopsigt og blev rost af kritikerne for høj litterær kvalitet.

Med Grand Danois vil roserne uden tvivl fortsætte, for modsat hvad mange fejlagtigt tror, at det er lettere at skrive en kort fortælling end en roman, kræve det korte format så meget mere af forfatteren. Noveller er små øjebliksbilleder, hvor vi blot får et mikroskopisk glimt af et menneske og dets liv, og at få det til at give mening på så få linjer, kræver utroligt meget. Daniel Dencik gør det på fineste vis og får det til at se legende let ud.

Grand Danois udkommer i dag den 12. april.

★★★★☆