Bøger jeg har læst i år – en halvårlig status

Forleden dag sad jeg og kiggede ned over listen af bøger jeg har læst i år (ja, jeg skriver dem ned ellers kan jeg ikke huske det) og opdagede, at det dels allerede var blevet til en del og dels, at der har været rigtig meget lystlæsning i år.

Det kan lyde lidt mærkeligt, at alt jeg læser ikke er lystlæsning – for naturligvis har jeg lyst til at læse alle bøgerne, men i år har jeg læst flere bøger som jeg ikke nødvendigvis skriver en anmeldelse af. Jeg har blandt andet genlæst mange af Dan Turélls krimier om den navnløse journalist og flere bøger som jeg har fået anbefalet eller flere har nævnt.

Det er indtil videre blevet til 43 færdiglæste bøger. Derudover har jeg helt opgivet at læse fire bøger færdigt (jeg skal nok sige hvilke senere), og så er der en håndfuld jeg er begyndt på, men som jeg stadig ikke har læst færdig.

BØGER JEG HAR LÆST I ÅR (i den rækkefølge jeg har læst dem)
Anne Mette Hancock: Mercedessnittet
Katrine Engberg: Krokodillevogteren
Katrine Engberg: Blodmåne
Katrine Engberg: Glasvinge
Agnes Martin-Lugano: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe
Carolina Setterwall: Lad os håbe på det bedste
Jakob Melander: Fjenden iblandt os
Sara Paborn: En hustrus hævn
Mads Peder Nordbo: Pigen uden hud
Mads Peder Nordbo: Kold angst
Karen Fastrup: Hungerhjerte
Dan Turéll: Mord i myldretiden
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Erlend Loe: Status
Lotte Kaa Andersen: Syv sind
Lars Kjædegaard: Det der er værre
Cathrine Ryan Howard: Dødelig løgn
Ian Rankin: Et hus af løgne
Geir Gulliksen: Se på os nu
Jens Christian Grøndahl: Inde fra stormen
Kristin Roupenian: Kattemenneske
A.J. Finn: Kvinden i vinduet
Dan Turéll: Mord i september
Dorthe Nors: Kort over Canada
Lena Andersson: Sveas søn
Mathilde Walther-Clark: Gips
Dan Turéll: Mord på møntvaskeriet
Sally Rooney: Normale mennesker
Ane Riel: Harpiks
Jonas Hassen Khemiri: Farklausulen
Anne Mette Kirk: Knust
Marcus Winther-John: 16 tømmermænd
Dan Turéll: Mord i rendestenen
Dan Turéll: Mord på medierne
Helle Helle: Noveller
Stine Pilgaard: Min mor siger
Liane Moriarty: Et fængslende møde
Hallgrimur Helgason: Lejemorderens guide til et smukt hjem
Dan Turéll: Mord i mørket
Per Petterson: Jeg forbandet tidens flod
Kim Fupz Aakeson: Bådens navn

Der har været flere gode imellem dem men også en del middelmådige 3-stjernes-bøger. Og så har der været nogle enkelte som har skuffet mig. Jeg har anmeldt nogle enkelte af dem (klik på linket for at læse anmeldelsen) og jeg skal nok anmelde nogle flere af dem efterhånden.

Og så til de fire bøger jeg efter ca. 100 siders læsning lagde fra mig igen fordi mit liv er for kort til at kæmpe mig igennem dårlige bøger, når der er masser af andre der venter på at blive læst.

Stefan Ahnhem: Motiv X
– Jeg har været begejstret for de første bøger i Ahnhems krimiserie om Fabian Risk, men denne gang måtte jeg give op. Det var simpelthen for kedeligt. Men jeg anbefaler gerne hans bøger Offer uden ansigt, Den niende grav og Atten grader minus.

Vigdis Hjort: Arv og miljø
– Der var rigtig megen snak om denne bog da den udkom, ikke mindst i forfatterens hjemland Norge, for den skabte heftig diskussion. Flere anbefalede den til mig med ordene “fantastisk” og “virkelig god”, men jeg blev slet ikke fanget og da jeg havde kæmpet mig igennem knap 100 sider, kastede jeg håndklædet i ringen.

Harriet Tyce: Bitter frugt
– Jeg fik bogen tilsendt fra forlaget som en overraskelse og bagsideteksten fik den til at lyde spændende. Min tålmodighed blev virkelig sat på prøve og til sidst gav jeg op.

Renée Knight: Enhver lighed
– Igen en bog jeg fik tilsendt fra forlaget som en overraskelse. Havde ikke hørt om den men blev nysgerrig efter at have læst lidt om den. Desværre var tempoet dræbende langsomt og handlingen ikke videre interessant.

FERIELÆSNING

I morgen tager jeg på en uges afslappende ferie og med mig tager jeg følgende bøger.

Lisa Halliday: Asymmestri
– Jeg startede på bogen sidste år kort før den udkom i februar, men gik fuldstændig død i den. Flere synes den er vældig god, så jeg tænker at den skal have en chance mere. Da jeg skriv det på Instagram i går, opdagede jeg dog at der er andre end bare mig, der har haft det lidt svært med den. Nu må vi se hvor langt jeg kommer eller om den igen får dødsstødet.

Hallgrimur Helgason: Kvinden ved 1000˚
– Har hørt fra flere at bogen skulle være helt fantastisk, så den glæder jeg mig til.

Auđur Ava Ólafsdóttir: Ar
– Endnu en bog jeg har hørt meget godt om

Jeg har dem med mig som lydbøger, så fylder de ikke i tasken, men regner også med at jeg sikkert finder et par bøger i nogle af de mange gode genbrugsbutikker (Kirkens Korshær, Kræftens Bekæmpelse, Danmission) der er, der hvor jeg skal hen – sidst fandt jeg fx Gabriel García Márquez’ Hundrede års ensomhed til bare 5 kr. Herligt!

Hvordan har jeres læseår været indtil videre og hvilke bøger skal med på ferie? Rigtig dejlig sommer til jer alle.

Bogtips til ferielæsning

Ferielaesning1
Sommerferien er oplagt til afslappende dage med læsning – både på stranden, på vej til et spændende sted, i lænestolen mens det regner udenfor, ja faktisk når og hvor som helst. Her er mine bogtips til ferielæsning.

Krimi og spænding – det kolde gys
Med de varmegrader vi har haft den sidste tid, kan man godt få brug for afkøling, og hvad er mere oplagt end at få det til at løbe koldt ned af ryggen med en god krimi.

Robert Galbraith: Ondskabens høst
Jakob Melander: Det bedste til mig og mine venner

Skønlitteratur – tid til fordybelse
Der er ingen vej uden om det. Nogle bøger kræver at man har god tid. Tid til at fordybe sig i historien og karaktererne. Det er ofte også bøger du simpelthen ikke kan lægge fra dig, for du er blevet suget ind i fortællingen.

Jonas Hassen Khemiri: Alt det jeg ikke husker
Delphine De Vigan: Baseret på en sand historie

Noveller og kortromaner – til en kort pause
Mange mennesker ender med at have så mange planer i deres ferie, at de næsten bliver rundtosset, hvis der også skal læses en eller flere bøger. Men bare tag det roligt, der findes en løsning – noveller og kortromaner! Fantastiske historier på få sider, som du sagtens kan læse mens ungerne er med mormor i kiosken efter is eller mens du venter på at grillen bliver varm.

Daniel Dencik: Grand Danois
Dorthe Nors: Det var så den vinter

Mere end chick lit
Liane Moriarty: Min mands hemmelighed
Dorthe Nors: Spejl, skulder, blink

Biografier og dagbøger
Jeg indrømmer gerne, at biografier ikke er det jeg personligt læser mest af, og den eneste dagbog jeg kan huske at have læst er Anne Franks dagbog, som alle bør læse. Tidligere på året udkom der dog to nye bøger, som står i reolen og venter på at blive læst – to jeg faktisk glæder mig ret meget til.

Bo Tao Michaëlis: Hemingway
Astrid Lindgren: Krigsdagbøger 1939-1945

Rejselitteratur
Har du udlængsel men desværre ikke er blandt dem der ikke skal af sted til eksotiske steder eller spændende storbyer, så er rejselitteratur din redning. Personligt kan jeg bruge timevis på at læse rejsebøger fra Lonely Planet – på den måde har jeg både besøgt det skotske højland, haft duften af Indien i mine næsebor samt nydt synet af Ayers Rock i Australien. Men rejselitteratur er en mere personlig beretning som fx bogen jeg her anbefaler.

Werner Herzog: Om at gå i is

Rigtig god ferie, hvor end du holder den – og god læselyst!

Relateret link
5 rejsetips til bogorme

Dorthe Nors: Det var så den vinter

Det var så den vinterDet var så den vinter, er en ny samlet udgave af Dorthe Nors’ to kortromaner Dage (2010) og Minna mangler et øvelokale (2013), der begge giver fine portrætter af kvinder som forsøger at finde deres ståsted i livet efter endte kærlighedsforhold.

I fortællingen Dage har den kvindelige hovedperson kærestesorg. Hun skriver sit liv ned i nummererede lister. Vi læser hendes tanker og oplevelser, når hun går sine mange ture på blandt andet kirkegården, mens hun forsøger at finde sin eksistensberettigelse. At listerne er nummererede giver ikke så meget mening, men de generer heller ikke, for de skæve iagttagelser og forunderlige associationer i et forårsklædt København rammer dybt med sin sørgmunter stemning. Det er en hurtig læst historie – hurtig, fordi man ikke lægger den fra sig før sidste linje er læst.

”8. Sejlede hjemad skoldhed som en lille espressokande i stål,
9.
lagde mig, tænkte: Jeg fejler jo ikke noget, men hvis jeg ligger stiller, så ophører det ekkorim måske med at drille,
10.
men det gjorde det ikke.”

I Minna mangler et øvelokale er hele historien fortalt i hovedsætninger – med undtagelse af nogle få. Minna er blevet forladt af kæresten Lars, der hellere vil kneppe en kendt. Minna er komponist og mangler et øvelokale. Hun mangler også en mand og et barn, det var det Lars skulle hjælpe hende med. Sætningerne er nøgtern og observerende, skrevet i et knivskarpt sprog, hvor der er skåret helt ind til benet. Men alligevel trænger ensomheden tydeligt igennem.

”Minna er på vej væk fra det, der gør ondt.
Ingen skal gøre skade længere, tænker Minna.
Alle skal sorteres, tænker hun, for
Minna vil gro sig et røvhulsfilter.
Minna tror, hun kan gro det hurtigt.
Minnas knuste hjerte bor i brystet på en optimist.”

Dorthe Nors er mester i at kombinere det sørgelige med en let munterhed, så man smiler mellem tårerne. Med sine blot 174 sider er det en fysisk tynd bog, men det er en virkelig stor bog at læse.

Det var så den vinter udkom den 15. juni.

★★★★☆

Relateret link
Læs min anmeldelse af Dorte Nors’ roman Spejl, skulder, blink.

Dorthe Nors: Spejl skulder blink

Spejl skulder blinkDorthe Nors skriver morsomt og rørende om 40-årige Sonja, der ikke kan finde ud af at skifte gear – hverken i kørelærerens bil eller i livet.

Handling: Sonja bor alene i København. Hun kan ikke skrifte gear. Måske kan hun slet ikke lære at køre bil. Hun er ældre end de andre på køreskolen, og hendes kørelærer Jytte har så meget på hjertet, at hun ikke har tid til at lære Sonja om gearskiftet, hun ordner det bare for hende (på sjette måned), for Sonja skal jo også nødig ødelægge bilen. Sonja oversætter svenske krimier og går til massage hos Ellen, som tydeligt kan mærke problemerne hobe sig om i hendes bindevæv. Hjemme i Jylland går Sonjas søster rundt og vil ikke tage telefonen, men Sonja er er fighter. Det har hun altid fået at vide, og en dag får hun endelig samlet sig mod til at skifte kørelærer. Kan man for fanden ikke bare lære at køre bil?

”Der går en sti i kornet. Kornet når højt over hovedet, det er rug. Nogle strå har lagt sig ind over stien. Den er hemmelig og startede som et sprøjtespor. En fod kunne lige finde vej, og det gjorde den. Bagefter handlede det om at følge kornet. Man måtte kun gå, hvor kornet i forvejen bøjede. Ved kun at gå der kunne man lave stien så hemmelig, at man næsten ikke kunne se den.”

Spejl skulder blink er en fin og poetisk fortælling om den høje, ranglede eksiljyde Sonja. Sonja gør ikke meget væsen af sig, er ikke speciel god ude omkring andre mennesker og sås lider hun af positionssvimmelhed, der får verden til at tilte, hvis hun bevæger hovedet alt for meget.

Faktisk har Sonja det generelt lidt svært, for hun kan ikke helt finde ud af det med livet, og derfor lader hun gang på gang andre tage styringen. Sonja lever af at oversætte romaner af den barske svenske krimiforfatter Gösta Svensson, og det luger jo lidt af spænding, men Sonja står temmelig stille i livet. Hun længes efter mere i tilværelsen, men alt synes at være en lidt for stor udfordring – blandt andet det med mændene, som Sonja heller ikke kan finde ud af.

Hele bogen er spækket med symboler og er alligevel så konkret. Historien krydres med små tilbageblik fra Sonjas ungdom i den lille provinsby Balling. Sonja er en karakter men kommer til at holde af, selv om hun indimellem får mig til at krukke tær, tror jeg at mange af os kan genkende elementer af os selv i hende.

Det er underligt, at Dorthe Nors ikke er et større forfatternavn i Danmark – i USA har de for længst anerkendt hende – men med Spejl skulde blik tror og håber jeg, at rigtig mange endelig vil få øjnene op for hendes mesterlige måde, at fortæller om det ualmindelige almindelige.

Spejl skulder blink udkom den 2. februar.

★★★★☆