Harper Lee er død

Harper LeeDen Pulitzerpris-vindende forfatterinde Harper Lee er død 89 år gammel.

Det blev kun til to romaner i hendes forfatterskab, men romanen Dræb ikke en sangfugl fra 1961, gav hende en velfortjent plads i litteraturhistorien. Harper Lee har de sidste mange år boet på et plejehjem tæt på det hjem i Monroeville, Alabama, hvor hun voksede op.

Sidste år udkom romanen Sæt en vagtpost ud, der følger op på historien om pigen Scout fra Dræb ikke en sangfugl. Bogen var på alles læber, og forventningerne var tårnhøje. Desværre levede den ikke op til succesen af hendes første roman.

Relaterede links:
Artikel: 55 års venten på Harper Lee
Anmeldelse af Dræb ikke en sangfugl
Anmeldelse af Sæt en vagtpost ud

Harper Lee: Sæt en vagtpost ud

Sæt en vagtpost udDer skulle gå 55 år før verden fik endnu en roman af Harper Lee, efter hendes fantastiske debut med Dræb ikke en sangfugl i 1960. Det er nærmest umuligt ikke at have helt urimelige høje forventninger, og desværre indfries de ikke.

Handling: Den nu 26-årige Jean Louise ”Scout” Finch er vendt tilbage til barndomsbyen Maycomb, Alabama fra New York, for at besøge faren Atticus der 72 år gammel er plaget af gigt, men stadig har en fremtrædende rolle i det lille sydstatssamfund. Vi er i midten af 1950’erne og racediskriminationen raser i USA. Jean Louise, der mere eller mindre er forlovet med barndomsvennen Henry ”Hank” Clinton, bliver chokeret, da byen og de mennesker hun elsker så højt, pludselig føles fremmede for hende. Hun er tvunget til at kæmpe med politiske såvel som personlige problemer, i forsøg på at forstå sin fars og sine egne følelser omkring det sted hun er født og opvokset.

”Hvad var det for råddenskab, der havde bredt sig over de mennesker, hun elskede? Så hun den tydeligt, fordi hun havde været væk? Havde den bredt sig gradvist i løbet af årene? Havde den altid været lige for øjnene af hende, hvis bare hun havde set ordentlig efter?”

Sæt en vagtpost ud er egentlig Harper Lees første roman, men den blev i tidernes morgen afvist af forlaget, og hvis jeg skal være ærlig, med god grund. Når man har læst Dræb ikke en sangfugl, er det tydeligt at Sæt en vagtpost ud, har alle begynderfejlene. Karaktererne er endnu ikke komplette, der er lange redegørelser og i sidste ende er historien både tynd og en lidt rodet affære.

Den voksne Jean Louise er ikke længere desperado på evig udkig efter eventyr, men derimod frygtelig kedelig og moralprædikende på den selvretfærdige måde. Der er enkelte morsomme tilbageblik på hændelser fra barndommen, hvor den uskyldige naivitet vi kender og elsker fra Dræb ikke en sangfugl dukker op, fx da Jean Louise i 6. klasse har fået sin første menstruation, og kort tid efter bliver overrumplet af en skolekammerat der tungekysser hende og hun tror, at hun er blevet gravid. Men det er så få tilbageglimt vi får, og selv om den voksne Jean Louise tydeligvis skal fungere som bogens moral, virker det ikke rigtigt – der er simpelthen for uforståelig stor afstand fra den pige vi mødte og faldt for i Dræb ikke en sangfugl. Og sådan er det ligeledes med Atticus, den helt igennem gode og retfærdige mand, der nu pludselig viser sig at være racist.

At præsentere et Syd der kæmper mod diktaterne fra en føderal regering, ved at udnytte karakterer fra en bog der handlede om retfærdighed i Syden, er en værdig bestræbelse, men forfatteren formår ikke at gøre det til fulde. Bogens tema handler dybest set om ikke at kunne komme hjem igen, hvilket Jean Louise tydeliggøre da hun siger til Atticus: ”- der er ikke længere plads til mig i Maycomb, og jeg vil aldrig føle mig rigtigt hjemme noget andet sted.

Som et billede af Syden, er det en interessant bog med både barske sætninger og uslebne følelser, men som en opfølgning på Dræb ikke en sangfugl med helstøbte og fantastiske karakterer, er det en skuffelse. Fristelsen til at udgive endnu en Harper Lee roman har uden tvivl været stor, men måske burde man have holdt sig i skindet.

Sæt en vagtpost ud udkom simultant i flere lande den 14. juli.

★★★☆☆

Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl

Dræb ikke en sangfuglFantastisk! Så kort kan denne bog beskrives. Dræb ikke en sangfugl er en hjertevarm og humoristisk bog med et alvorligt omdrejningspunkt.

Handling: Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklager for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by – ikke mindst for hans børn Jem og Scout.

Fortælling udspilles i 1930’ernes Amerika, hvor depressionen hærger og hvor samfundslag og ikke mindst raceadskillelse er tydelige. Bogen udkom første gang i 1960, og det er en medrivende historie skrevet i et tidsløst sprog med både varme og humor.

”Efterhånden som Tom Robinsons svar fortsatte begynde det at gå op for mig, at Mayella Ewell må have været det ensomste menneske i denne verden. Hun var endnu mere ensom end Boo Radley, der ikke havde forladt sit hus i 25 år. Da Atticus spurgte hende, om hun havde nogen venner, kunne hun ikke engang forstå, hvad han mente og troede bare at han gjorde grin med hende.”

Historien fortælles gennem den 9-årige Jean Louise ”Scout” Finch. Sammen med sin storebror Jem, hører vi om livet i kvarteret, hvor især naboen Arthur ”Boo” Radley interesserer Scout og Jem – han har nemlig ikke været uden for huset i mange år, og de to børn og deres sommerkammerat Dill, forestiller sig de uhyggeligste ting om manden de aldrig har set. De er som børn er flest, men de har alligevel sans for retfærdighed og har en næsten naiv godhed i sig.

Scout og Jems far, sagføreren Atticus Finch, er historiens lidt utraditionelle helt, det er nemlig hans moral og ikke hans fysik, der gør ham til forbillede. Og moral er et gennemgående tema i bogen – især i forhold til religion og opfattelsen af synd. Der gives flere fine eksempler på dette lige fra hvordan man skal opføre sig over for andre mennesker, lige meget hvem de er og hvordan de opfører sig, til den morfinafhængige gammel dame Mrs. Dubose, der sværger for sig selv, at hun vil være helt uafhængig inden sin død, fordi hun inderst inde ved, at det er det rigtige at gøre.

Det er en helt fantastisk bog, der går ind under huden og bliver siddende. Jeg ved allerede, at det ikke er sidste gang jeg komme til at læse den, og jeg vil varmt opfordre alle til at læse den – du vil ikke fortryde det.

Harper Lee fik velfortjent den prestigefyldte Pulitzerpris for romanen og udgav aldrig ny bog – indtil nu, for 55 år efter sin debut udkommer Harper Lee den 14. juli verden over med fortsættelsen til Dræb ikke en sangfugl, titlen er Sæt en vagtpost ud, og jeg glæder mig til at høre mere om Scout, Jem og Atticus.

Dræb ikke en sangfugl blev genudgivet den 15. januar.

★★★★★

Vinderen er fundet!

Tak til alle der deltog i lodtrækningen om et smuk eksemplar af Harper Lees prisvindende roman Dræb ikke en sangfugl, og et stort tillykke til Annette Fahnøe, som blev den heldige vinder. Send mig en mail med din postadresse, så sender jeg bogen til dig.

KonkurrenceJeg har udtrukket vinderen ved at give alle, der har skrevet en kommentar et nummer (rækkefølge af kommentarer) og derefter bedt en generator om at udtrække et nummer.

Tak til Lindhardt & Ringhof for at sponsorere et eksemplar af Dræb ikke en sangfugl.

55 års venten på Harper Lee

Harper Lee

I 1960 udgav Harper Lee romanen To Kill a Mockingbird (på dansk: Dræb ikke en sangfugl), der vandt den prestigefyldte Pulitzer pris. Bogen, der foregår i 1930’ernes Alabama og handler om retssagen mod en sort mand, som anklages for at have voldtaget en hvid kvinde, er blevet en af de helt store klassiske romaner og har solgt over 40 millioner eksemplarer på verdensplan.

I flere år ventede man på opfølgeren til den succesfulde roman, men den kom aldrig. Efter den enorme succes trak Harper Lee sig tilbage fra offentligheden. Hun har sjældent givet interviews og trods ønsker fra millioner af læsere, skrev hun aldrig en ny roman. To Kill A Mockingbird blev i 1962 filmatiseret med Gregory Peck i rollen som forsvarsadvokaten Atticus Finch, og vandt blandt andet tre Oscars.

Men nu er ventetiden over, for til juli udgiver den nu 88-årige forfatter sin anden roman der har fået titlen Go Set a Watchman. Historien udspilles, lige som i Dræb ikke en sangfugl, i Alabama, og handler om nogle af de samme personen vi kender fra den første bog.

Dræb ikke en sangfuglI et interview med New York Times fortæller Harper Lee at hun ikke har siddet ved skrivemaskinen for nylig. Faktisk er manuskriptet til Go Set a Watchman skrevet før Dræb ikke en sangfugl, og blev indleveret til et forlag tilbage i 1950’erne, hvor redaktøren bad hendes fokusere mere på pigen Scout Finch, som blev fortællerstemmen i Dræb ikke en sangfugl. Manuskriptet til Go Set a Watchman blev lagt til side og glemt, indtil Harper Lees ven og advokat sidste efterår fandt det.

Go Set a Watchman udkommer i USA den 14. juli. Har du ikke læst Dræb ikke en sangfugl, har danske Lindhardt & Ringhof netop genudgivet den i januar.