Agnete Braad: En anden kvinde end mig

en-anden-kvinde-en-migDebutromanen om sin mors sygdom og død berørte mange, men denne gang giver Agnete Braad os en lidt forvirrende fortælling om en kvinde, der ikke helt kan finde sit eget ståsted i livet. Den er hurtigt læst og desværre lige så hurtigt glemt.

Handling: Den knapt 40-årige kunsthistoriker Julie er flyttet i ny lejlighed efter et endt forhold med sin mangeårige kæreste, den livsforskrækkede filosof Rune. Rune er allerede videre med en ny kæreste. Julie derimod bliver bolleven med sin gifte genbo, arbejder på et kunstgalleri og skriver på en ph.d. ansøgning. Hun vil forske i hvorfor moderne kunst absolut skal involvere publikum. Hun undrer sig også over, hvorfor mennesker i det hele taget konstant involverer sig med hinanden. Til en fest nytårsaften møder hun den tilsyneladende perfekte mand Mark, og pludselig er der udsigt til alt det hun drømte om at få sammen med Rune. Men vil hun egentlig have det?

”Og jeg nikker og skåler, selv om jeg ikke er enig. Der er ikke så mange måder at gøre det på, når jeg er involveret. Der er kun én måde, og det er en andens måde. Marks måde, Runes måde, Mads’ betingelser. Jeg antager den andens form, jeg er alt for tilpasningsdygtig, som en fisk, der skifter farve efter miljø og sammenhæng.”

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme. Jeg blev møgirriteret på hovedpersonen Julie og havde lyst til at ruske hende, for hold nu op, hvor er hun et skvat. Stort set alt der sker omkring hende er på andres initiativ. ”Du er jo teoretiker. Du har svært ved at handle.” siger drømmemanden Mark så rigtigt. Hun er for meget i sit hoved og for lidt i sit liv.

Hun kan ikke helt finde ud af hvad hun vil i det lange løb. Lige nu og her vil hun have hed sex med sin gifte genbo Mads. Det virker ukompliceret og så alligevel ikke, når hun ser hans kone og tvillinger i gården. Hun ville have et familieliv med Rune og så alligevel ikke, og hun bliver ganske overrasket, ja næsten harm, da Rune får ny kæreste, køkkenø og baby, for han kunne ikke finde ud af noget, mens han var sammen med Julie.

Da Julie møder den tilsyneladende perfekte mand, Mark, vil hun i første omgang gerne have ham, men da muligheden for et fælles liv med ham viser sig, ved hun igen ikke, om det er det hun ønsker. Det irriterende er, at hun hele tiden modsiger sig selv. Fx da hun møder en dame på bænken i Landbohøjskolens have, til hende fortæller Julie, at hendes mand og to børn er ude og rejse, men at hun selv havde noget arbejde der skal færdiggøres. En løgn om et liv hun drømmer om at have, men som hun alligevel ikke vil have, når muligheden byder sig.

Forlaget lokker i deres pressemateriale med at bogen er en kombination af Sex and The City og Svend Brinkmann – det kan jeg slet ikke se, og jeg har svært ved at gennemskue, hvad det er Agnete Braad vil udtrykke med historien. Er det et forsøg på at sige, at det er okay at gå mod normerne for et helt almindeligt liv? Jeg er ærligt talt forvirret.

En anden kvinde en mig udkommer i dag den 15. september.

★★★☆☆