Digteren Lone Hørslev debuterede som romanforfatter med denne bog i 2005 – en fin og finurlig fortælling der trækker på smilebåndet og sætter tanker i gang. Nu genudgives den.

Handling: Fortælleren Lone lader tanker, forestillinger og fragmenter vælte ud under tre ferier – vinterferien, juleferien og sommerferien. Det handler om hendes selv, læge-kæresten og deres lille datter Rose, men også om hendes søster, mor og mormor samt andre familiemedlemmer og venner. På de tre ferier er der fokus på små og mindre begivenheder med spring tilbage til barndommen i Jylland.

”[…] Da vi skulle lære alfabetet, dansede og sang vi, jeg skrev L som i Lone med et tov. Jeg lagde det på gulvet, det kradsede i hænderne, torvet. Jeg dansede rundt om mit L, jeg smagte på det, rørte ved det, det tog mig lang tid at acceptere bogstavet K fordi det føles som grimt at have i munden. Kan man forestille sig at der findes ord som gør ondt at sige?”

Efter to meget roste digtsamlinger Tak og Ærgerligt, tog Hørslev favntage med prosaen. Sproget – eller rettere kommateringen, afslører tydeligt hendes markante digtergen, og lad mig være ærlig, det tog lidt tid før jeg fandt rytmen uden at den ødelagde læseoplevelsen.

Vi er ikke bare med på sidelinjen til et liv, men derimod med helt inde i de intime tanker af en helt almindelig kvinde. Det er på samme tid sjovt og bizart – tankevækkende og fascinerende. Der er ikke noget ekstraordinært ved ferierne, de virker derimod rutinepræget og dagligdags, og havde bogen insisteret på at være længere end de 139, havde jeg nok kedet mig i længden af den uendelig talestrøm. Men dette er lige tilpas.

Fjerne galakser er kedelige genudgives i dag den 4. september sammen med to af hendes andre romaner Naturlige fjender (2008) + Sorg og camping (2011).

★★★☆☆