En brutal lille bog om en forladt kvindes kamp for at holde fast i virkeligheden, der desværre bliver til lidt af en klynkeroman i længden.

Handling: Efter 15 års ægteskab kommer den 38-årige Olgas mand Mario, en dag hjem og meddeler at han forlader hende. Beslutningen kommer fuldstændig bag på Olga, der selv synes de lever et godt, men måske lidt vanepræget liv. Ægtefællens opbrud og hans nye forhold til en meget yngre kvinde, får Olgas velordnede liv med to børn og hund til at gå i opløsning.

Forladte dage er skrevet af en af Italiens bedst kendte, ukendte forfattere ”Elena Ferrante” – et pseudonym for kvinden der siden sin debut i 1992 har insisteret på sin anonymitet og derfor aldrig har optrådt offentligt. Med hendes krav om anonymitet, er det svært ikke at tænke, at fortællingerne til en vis grad er selvbiografiske – men det vides dog ikke.

”[…] Og nu forlod han mig, nu gik han med al den tid, al den energi, alt det arbejde jeg havde foræret ham, pludselig var han forsvundet for at nyde frugterne med en anden, en fremmed som ikke havde løftet en finger for at skabe ham og forme ham og gøre ham til den han var. Det var så uretfærdigt, så krænkende at jeg vægrede mig at tro det […]”

At bogens hovedperson Olga, lige som forfatteren selv, er italiensk, er vigtigt at huske på for at forstå Olga en smule bedre. Kønsrollemønstret er nemlig lidt anderledes i Italien, end det vi kender i Danmark. Olga har tilsidesat sin egen spirende karriere som forfatter for at hellige sig sin mand, føde ham to børn og passe hjemmet. Og ja, det er hjerteskærende at manden Mario pludselig forlader sin hustru for en yngre model, og endda en ung pige som Olga så udmærket kender, men Olgas selvmedlidenhed og vanvid (hun overfalder blandt andet sin mand på gaden og glemmer ofte sine børn) bliver efterhånden uudholdeligt, og som en dansk selvstændig kvinde, har jeg gevaldigt lyst til at give hende et los i bagdelen, så hun kan tage sig sammen og tage sig af sine børn, i stedet for at gå i spåner over en mand, der tydeligvis ikke er hendes kærlighed værd.

Beskrivelserne af sorgen bliver simpelthen for meget, hvilket egentlig er lidt komisk, for det er præcis det Olga igen og igen siger til sig selv, at den ikke må blive. Olga bliver nemlig hjemsøgt af mindet om en mørk skikkelse fra hendes barndom. En kvinde, der boede i samme ejendom, hvis mand forlod hende, og som i sin forladthed, mistede al identitet: “Kvinden mistede alt, også sit navn (jeg tror hun hed Emilia), og blev til ”Staklen” “la Poverella, for sådan omtalte de hende siden hen. La Poverella græd og skreg og led, knust som hun var […]” Den unge Olga blev dengang frastødt af kvindens voldsomme sorg, og nu hun selv er blevet forladt, er hun desperat efter ikke at handle som la Poverella – men det lykkedes langt fra.

Det er egentlig ikke en dårlig bog, men der er ikke den store fremdrift i historien, hvilket gør den kedelig i længden – og trods sine kun godt 200 sider føles den evig lang.

Forladte dag udkom første gang på dansk i 2003 og er nu blevet genudgivet den 6. juni 2015.

★★☆☆☆