Ian Rankin: Et hus af løgne

Et hus af løgne er endnu et pletskud fra Ian Rankin om hans aldrende politimand John Rebus.

Allerede fra de første bøger i serien om John Rebus, besluttede Ian Rankin sig for, at den fiktive tid skulle være lig med virkelig tid. Det var et klogt valg for det har dels gjort Rebus til en utrolig realistisk karakter og dels gjort at bøgerne er lige så meget krimier som socialrealistiske romaner om Skotlands udvikling fra 1980’erne frem til i dag.

I en gammel bil dybt inde i et skovområde tæt på Edinburgh, finder nogle drenge resterne af et lig i bagagerummet. Benene er spændt sammen med håndjern, som til forveksling ligner politiets standardmodel. Det viser sig at være en privatdetektiv som forsvandt i 2006 – en sag John Rebus var en del af og som aldrig blev opklaret. Der var for mange ubesvarede spørgsmål og anklager om inkompetence og mistanke om korruption lå som en mørk sky over sagen.

Siobhan Clarke bliver en del af det hold, som skal undersøge den oprindelige efterforskning, og der går naturligvis ikke længe før en sms tikker ind fra Rebus. For selv om han nu er ufrivillig pensionist med KOL, dårlig lever og en lille hund han går ture med på byens grønne område, er hans hukommelse god, hjernen stadig knivskarp og selvtilliden intakt.

Kun Rebus ved hvor sporerne i den gamle sag fører hen, og han er bevidst om at det kan føre til hans eget fald. Alligevel kan han ikke lade være med at blande sig og ved siden af klarer han også en sideløbende privat undersøgelse af en sag om en ung mand der har tilstået drabet på sin kæreste og så holder han naturligvis et skarpt øje med gangsterbossen Big Ger Cafferty, som han har et livslangt gråzone-forhold til.

Der er en grund til at Ian Rankin af en af verdens bedste krimiforfattere. Han får det til at virke så ubesværet. Historien er fængende, sproget flyder let og alt i alt er det en rigtig god læseoplevelse der, som jeg nævnte tidligere, ikke blot er en god krimi men også et fantastisk billede af Edinburgh og Skotland.

Det er ingen hemmelighed at jeg er stor fan af John Rebus-serien og jeg har læst alle bøgerne (inkl. afstikkerne hvor Malcolm Fox har hovedrollen). Jeg vil varmt anbefale at man læser hele serien, men man kan godt læse bøgerne enkeltstående.

Et hus af løgne udkom i marts 2019.

★★★★☆

LÆS OGSÅ
Ian Rankin: Gamle fjender
Ian Rankin: Vilde køtere

Læs mit interview Ansigt til ansigt med Ian Rankin fra 2015

Ian Rankin: Gamle fjender

Rankin, Rebus og gamle fjender, er tilbage og skuffer ikke. 30 år efter den første bog udkom, guider Ian Rankin os stadig rundt i Edinburghs underverden med sikker hånd.

Handling: Den nu pensionerede John Rebus har endnu ikke vænnet sig til at han ikke længere er politimand. Et 40-årigt gammel mord på den smukke, promiskuøse Maria Turquand gnaver som en sten i skoen på ham. Hun blev myrdet på et fashionabelt hotel samme nat som en berømt rockstjerne og hans følge overnattede der og mordet er stadig uopklaret, hvilket naturligvis er for godt til at Rebus kan lade være med at stikke næsen i den gamle sag. Samtidig ligger Edinburghs underverden i åben krig. Den unge opkomling Darryl Christie, gør krav på tronen, men et ondskabsfuldt overfald efterlader ham svækket og sårbar. Har den gamle gangsterboss Big Ger Cafferty virkelig ladet sig pensionere eller afventer han blot slagets gang mellem de unge kumpaner?

”Skikkelsen fyldte døråbningen som en silhuet mod natriumlyset i gadelygterne. Armen huggede til nedad, og Arnott vaklede baglæns, da hammeren ramte hans kranium. Det tågede ud for ham, og knæene gav efter. Han var ved at rejse sig, da hammeren ramte ham igen.”

Det er som sagt 30 år siden den første bog om John Rebus, Knots & Crosses (Blodbrødre), udkom, og har man læst de efterhånden 20+ bøger der er udgivet i serien, er det som at mødes med gamle venner, når man læser om John Rebus og hans gamle makker Siobhan Clarke, ja og også Malcolm Fox, som er det nyeste medlem af familien. Jeg kan se Edinburgh for mig, og selv om jeg aldrig har sat fod der, virker det alt sammen velkendt og på en sær måde trygt.

Rebus er nu i 60’erne og helbredet skranter efter et liv med for meget røg og alkohol, hvilket han derfor ihærdigt forsøger at lægge på hylden. Men hovedet fejler ikke noget og det gør hans nysgerrighed heller ikke. Den gamle sporhund kan ikke nøjes med at gå tur med hunden og hygge sig med sin kæreste, retsmedicineren Deborah Quant, og det varer da heller ikke længe før hans prikken i den gamle sag viser sig at have forbindelse med nye hændelser. Samtidig får politiet brug for hans viden og forbindelse til Big Ger Cafferty, så trods pensionistrollen, har både Rebus og politiet svært ved at undvære hinanden.

Det samme gælder det trekløveret Rebus, Clarke og Fox. Trods deres til tider rå omgangstone, er det tydeligt at de alle holder af hinanden. I den forrige bog Vilde køtere, begyndte Clarke og Fox at se en del til hinanden, men en forfremmelse af Fox (som i hans øjne var en bortvisning) pustede koldt luft mellem dem, men Rebus er limen der holder dem sammen. Jeg kan godt lide, at forholdene mellem hovedpersonerne ikke er rosenrøde og ukomplicerede, for sådan er livet ikke, og det er en af Ian Rankins styrker. Han skriver om rigtige mennesker. Og så er han vanvittig god til at skrue et plot sammen, som holder læserens interesse fast til sidste side.

Gamle fjender udkommer i dag den 10. marts.

★★★★☆

VIND BOGEN
Du har mulighed for at vinde et eksemplar af Gamle fjender – alt du skal gøre er at besvare følgende spørgsmål i kommentarfeltet:

I hvilken by foregår Ian Rankins bøger om John Rebus?
A: Eastbourne   B: Edinburgh   C: Exeter

Vær opmærksom på, at der kan gå noget tid inden du kan se dit svar i kommentarfeltet, da jeg skal godkende det manuelt.

Jeg offentliggøre vinderen på mandag den 13. marts på KulturXpressens Facebookside, så husk at tjekke om du er den heldige.

Tak til Forlaget Klim for at sponsorere bogen til konkurrencen.

RELATERET LINK
Læs mit interview med Ian Rankin

Patti Smith: M Train

M TrainHun fylder 69 år i næste måned, den amerikanske multikunstner Patti Smith, der for 40 år siden debuterede som musiker med det meget roste album Horses. I 2010 vandt hun National Book Award for erindringsbogen Just Kids. Med bogen M Train giver hun os et glimt ind i sit liv – en slags tog af tanker og et tog af minder. Bogen er rigt illustreret med Patti Smiths egne polaroidfotografier.

Handling: Vi begynder på den lille café Ino tæt på hendes hjem i Greenwich Village i New York. Her indtager hun dagligt sin kaffe, mens hun funderer over verden og kunsten, og skriver i sin notesbog eller læser i en roman. Handlingen veksler mellem drøm og virkelig, nutid og fortid, mens vi følger hende på rejser til både Berlin, London, Mexico og Tokyo, hvor Smith giver foredrag, og hvorfra hun besøger vartegn forbundet til nogle af hendes idoler som Kurosawas mindesmærke, Frieda Kahlo Hus, Sylvia Plath grav, som hun alle foreviger med sit kamera. Disse kunstnere er næsten hendes helgene, og fotografierne af deres grav og ejendele bliver hendes hellige relikvier.

”Læser du Ibens? Ja, Bygmester Solness. Hmm, dejligt skuespil, men tungt af symbolik. Det har jeg slet ikke lagt mærke til, sagde jeg. Han stod foran ilden et øjeblik, så rystede han på hovedet og gik. Personligt er jeg ikke meget til symboler. Jeg fanger dem aldrig. Hvorfor skal tingene være noget andet, end det de er?”

M Train følger forfatterens daglige aktiviteter som at fodre kattene, besøge caféer, tage billeder, bladre gennem de mange bøger der fylder hende – forfattere som Murakami, Max Sebald og Jean Genet eller tv-krimiserier der optager hende. Man får næsten fornemmelsen af at læse en personlig dagbog samtidig med, at det er et portræt af en kunstner, der forsøger at få mening ud af de tanker, billeder og drømme, som fylder hendes bevidsthed.

Trods de mange rejser, mærker man en ensomhed der har forplantet sig i Smiths liv, hvilket tydeliggøres da hun efter en spontan rejse fortæller, at ingen vidste hvor hun var, at ingen ventede på hende. På flyet til Tokyo hun græder af længsel efter sin afdøde mand og soulmate, Fred “Sonic” Smith, guitaristen fra bandet MC5, der døde af hjertestop, da han var blot 45. ”Kom tilbage, du har været væk længe nok”, tænker hun.

Det er næsten mediterende at læse om Patti Smith og hendes daglige sysler, med små morsomme episoder som fx hvordan hun bliver irriteret over, at en anden kvinde har taget hendes bord på stamcaféen. Eller hendes overtroiske side med Tarotkort. Nogle vil sikker finde det utroligt kedeligt, men jeg må indrømme, at jeg bliver lidt forblændet af hendes livsstil, hvor der er tid til at fordybe sig, læse, skrive og rejse. Det er en poetisk scrapbog over en fascinerende kunstners tanker, projekter, drømme og minder, og jeg er vild med det.

M Train udkom den 26. november.

★★★★☆

Ian Rankin: Vilde køtere

Vilde køtereIan Rankin er i topform. Gensynet med John Rebus og Edinburgh er trygt og rart, men tager alligevel pusten fra en, da det endelige mørke twist i plottet afsløres.

Handling: Tilværelsen som pensionist behager ikke rigtigt John Rebus, at være politimand ligger ham i blodet. Så da hans gamle protegé og makker, kriminalassistent Siobhan Clarke, beder om hjælp med en sag, skal der ikke meget overtalelse til. Clarke er i gang med at undersøge mordet på den pensionerede rigsadvokat David Minton. Tilsyneladende et banalt indbrud, som er gået galt, men i afdødes pung finder man et trusselsbrev. I den modsatte ende af Edinburgh bliver Rebus’ livslange nemesis, Big Ger Cafferty, beskudt i sit hjem, og det viser sig, at han har modtaget et trusselsbrev med samme ordlyd som Minton. Malcolm Fox er sat til at holde øje med nogle kolleger fra Glasgow, som overvåger de berygtede far og søn gangstere Joe og Dennis Stark, der er på besøg i Edinburgh og skaber utrygge forhold. Det er op til Rebus, Clarke og Fox, at finde sammenhængen mellem de forskellige hændelser

””Men et navn havde han jo, ikke sandt? Drengen, der døde.” ”Jeg fik det ikke at vide.” Rebus pustede tungt ud og rejste sig. Han gik ud af stuen et øjeblik og vendte tilbage med to glas single malt. Cafferty tog imod det ene med et nik til tak. Rebus gik hen til vinduet og så ud på den tyste, velordnede verden. ”Hvad fanden stiller vi op med det?” spurgte han.”

Ian Rankin leverer det han mestrer til perfektion – kombinationen af et udspekuleret plot, legende dialoger krydret med Rankins skæve sans for humor og ikke mindst stemningsfulde billeder fra et mørkt og tungsindigt Edinburgh…og så naturligvis et par musikalske referencer, blandt andet bogen titel (på engelsk) Even Dogs in the Wild, der er hentet fra en sang fra det skotske band The Associates – en sang om forældre der fejler i at beskytte deres børn.

Det gennemgående tema i Vilde køtere er fædre og deres sønner, og selv om Rebus ikke har en søn, er Malcolm Fox en ganske fortrinlig stand-in. Deres forhold er dobbelt – på den ene side rivaliserende og på den anden beskyttende og kærligt.

Historien flyder jævnt og plottet er fejlfrit med flere spændende drejninger. Karaktererne er nuancerede og interessante, og holder sammen med fortællingen et fast greb om læserens opmærksomhed indtil det endelige mørke og modbydelige twist, der tager pusten fra en. Der er en melankolsk følelse i historien, med hyppige refleksioner fra Rebus om tabte muligheder, tidens gang og om at blive ældre, hvilket efterlader mig med en form for utryghed og bekymring…for mon vi kommer til at møde John Rebus igen? Jeg håber det.

Vilde køtere udkommer i morgen den 19. november.

★★★★☆

Læs mit interview med Ian Rankin.

Nickolas Butler: Shotgun Lovesongs

Shotgun LovesongsEn poetisk roman om venskab og hjemstavn og om værdien af livets store og små øjeblikke – en særdeles stærk debut fra Nickolas Butler.

Handling: Henry, Leland, Kip og Ronny er alle født og opvokset i den samme lille by i Wisconsin, og er nu ved at falde mere eller mindre tilrette som ægtemænd og fædre. En af dem har aldrig forladt byen, driver stadig familiens landbrug og jorden, der er blevet dyrket i generationer. Andre rejste, tog længere væk for at gøre karriere, med varierende grader af succes. Vævet indimellem dem er Beth, der er vokset op med de fire mænd og hvis tilstedeværelse blandt dem, både dengang og nu, er brændstoffer til den slags lidenskab man kender fra kærlighedssange og rivalisering.

”Jeg rejste tilbage hertil, og jeg fandt min stemme, som om det var en ting, jeg havde tabt op af lommen, eller en fjern souvenir. Og hver gang jeg tager tilbage hertil, er jeg omgivet af folk, der elsker mig, som går op i, hvordan jeg har det, folk der beskytter mig som et ekstra lag varm hud.”

Henry er vores tavse helt. Landmanden, der er gift med ungdomskæresten Beth og en helt igennem god mand. Økonomien er stram, men for Henry er det vigtigste familien og vennerne. Leland eller Lee, som han kaldes, satsede tidligt i livet på musikken og er blevet rockstjerne med tilhørende fed bankbog. Ronny rejste landevejende tynde som dameglad rodeostjerne med en uslukkelig tørst efter alkohol, men vendte hjem efter en hjerneskade, og er nu en tørlagt og godmodig mand som alle holder af og passer på. Forretningsmanden Kip har altid følt sig en smule udenfor vennekredsen, så efter nogle succesfulde år i Chicago, flytter han tilbage til Little Wing og køber den nedrivningstruede foderstofcentral, som han istandsætter med håb om at få den anerkendelse, han så desperat ønsker fra både vennerne og barndomsbyen.

Skriv om det du kender” – er et råd alle håbefulde forfattere får, og der er ingen tvivl om at Nickolas Butler kender sin fiktive by Little Wing ud og ind. En lilleputby lidt udenfor Eau Claire i Wisconsin, hvor forfatteren selv er født og stadig bor med sin familie. Beskrivelserne af de skiftende årstider (især vinteren, som er den længste årstid i det nordlige USA,) er livagtige og poetiske.

Der er fire bryllupper i romanen, et par separationer, en håndfuld berusede eventyr og bekendelser, og en lidt besynderlig slutning. Men der er også en dyb empati for personerne og lillebydynamikken. Der er misundelse med tanken om, at græsset altid er lidt grønnere hos andre, samt forundringen, når man indser, at det blot er lyset der laver tricks.

Nickolas Butlers roman har fået mange rosende ord, ikke mindst i hjemlandet USA, og det er også en rigtig god bog, men feministen i mig kan ikke lader være med at tænke, at kun en mand får lov til at skrive en bog som denne – havde forfatteren været kvinde, ville hun uden tvivl blive beskyldt for at have skrevet en sukkersød sæbeopera med klichéer. Når det er sagt, lader jeg mig tryllebinde af karaktererne og historiens ærlige kærlighedserklæring til forfatterens hjemstavn og til venskaber.

Shotgun Lovesongs udkommer i dag den 3. september.

★★★★☆

Hør Nickolas Butler fortæller om sin roman (og se hans imponerende fuldskæg) på amerikansk morgentv.

Efterårets nye bøger

Selvom temperaturen udenfor stadig leger sommer, kan vi ikke komme uden om, at efteråret snart banker på døren. Det betyder ofte at vejret inviterer til indendørshygge med varme drikke og en god bog, hvilket slet ikke er så tosset, hvis du spørger mig.

Her er et lille kig på nogle af efterårets nye bøger, som jeg glæder mig til at læse i de kommende måneder. Der er overvældende mange krimier på programmet – måske fordi vi går en mørkere tid i møde.

Efteraarsboger1September
Paula Hawkins: Kvinden i toget
– Nok en af årets mest omtalte bøger og en af verdens hurtigst solgte debutromaner. Du kan finde en gratis læseprøve her samt et interview med den britiske forfatter, der har taget verden med storm med sin parforholdsthriller.

Liza Marklund: Jernblod
– Igennem 18 år har Liza Marklund skrevet om journalisten Annika Bengtzon. Nu kommer 11. og allersidste bind i den populære krimiserie.

Jo Nesbø: Midnatssol
– For nyligt afslørede Jo Nesbø i et radiointerview, at hans antihelt Harry Hole vender tilbage. Ventetiden kan vi passende bruge på hans nye thriller, der også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro.

Kristina Ohlsson: Lotus Bluse
– Den svenske krimiforfatter, der er kendt for sin serie om Fredrika Bergman, udkommer med en nervepirrende thriller om strafferetsadvokaten Martin Benner. Bogen er første bind af to.

Nickolas Butler: Shotgun Lovesongs
– Det er altid spændende, når der kommer nye forfattere på banen, og denne romandebut glæder jeg mig rigtigt meget til. Det handler om fem venner og deres meget forskellige liv. Om deres tætte venskab, fortiden, jalousi og svigt, alt sammen krydret med et musikalsk bagtæppe.

Efteraarsboger2Oktober
Klas Östergren: Twist
– Det jeg kender til Östergren er, at han skrev filmmanuskriptet til filmen Ondskan baseret på Jan Guillous roman, og at han har været gift med Pernilla August. Men faktisk har han foruden en masse noveller og filmmanuskripter, skrevet 15 romaner. Hans seneste udkommer på dansk i oktober, så nu skal der stiftes bekendtskab med en (for mig) ny forfatter.

Harlan Coben: Seks år
– Den amerikanske krimiforfatter roses af mange af sine kolleger. Jeg har kun læst en enkelt bog af ham for en del år siden, så nu er det tid til at give ham en ny chance.

Jesper Stein (titel og cover ej oplyst)
– Den hårdkogte vicepolitikommissær Axel Steen vender tilbage.

Emilie Scnepp: Hvidt spor
– Hendes debutkrimi Mærket for livet blev vel modtaget, og nu er hun tilbage med endnu et bind om anklageren Jana Berzelius.

Michael Larsen: Mordet på øen
– Kan du huske krimien Slangen i Sydney fra 1997? Den er god nok, det er den Michael Larsen, som nu er tilbage med en ny krimi.

Erfteraarsboger3

November
Ian Rankin: Vilde køtere
– Han er en af mine absolutte yndlingskrimiforfattere, og dette er Ian Rankins 21. bog med politimanden John Rebus i hovedrollen, der nu er gået på pension men ikke trives med den nye tilværelse. Gensynsglæden er stor hver eneste gang jeg læser Rankin, der altid tager sine læsere med på en fantastisk tur i hans elskede Edinburgh. (dansk cover ej klart)

Jonas Jonasson: Morder-Anders og hans venner
– Første var det Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt, derefter Analfabeten der kunne regne, alene titlerne på Jonas Jonassons bøger gør, at jeg har lyst til at læse dem.

Patti Smith: M Train
– Dette er sangerindens første bog siden hendes bestseller memoirer Just Kids fra 2010. I omtalen af M Train står der, at det er en bog for alle, som elsker at tilbringe en eftermiddag på café, fordybet i en bog eller i verden omkring. Det gør jeg, så jeg glæder mig.

Manu Sareen: Manu
– Danmarks første mandlige ligestillingsminister, som også skriver sjove børnebøger, har denne gang skrevet en hudløs ærlig bog med sig selv i hovedrollen. Jeg gør mig det ikke meget med biografier, men lige netop denne her ser jeg meget frem til.

Kjell Eriksson: Den hånd der skælver

Den hånd der skælverDet kræver tålmodighed at læser Den hånd der skælver, for først halvvejs igennem bogen begynder der at vise sig nogenlunde rød tråd – og så alligevel ikke helt. Selv bogens titel mystificere mere end den klargøre.

Handling: En november dag i 1993 forlade den socialdemokratisk politiker Sven-Arne Persson et møde i Uppsala og forsvinder. Familie, kolleger og politi kommer ingen vegne. På en rejse til Indien 12 år senere, genkender en bekendt politikeren i Bangalores menneskemylder. I Uppsala hører kriminalinspektør Ann Lindells kollega Berglund, som ligger nyopereret på sygehuset, at politikeren er dukket op. Han spekulerer over den gamle udredning og får et indfald at kigge nærmere på et gammelt uopklaret og planløst mord på en gammel mand. Ann Lindell selv har et ubehageligt mysterium. En afsavet kvindefod er dukket op i skærgården, og i det nærliggende område bor der påfaldende mange enlige mænd, der alle har motorsave og fremklippere. Under efterforskningen dukker der et billede op af en asiatisk udseende kvinde, som ingen af naboerne nogensinde har sent. Og manden der ejer huset, hvor kvinden sandsynligvis har boet, kommer aldrig til at svare på spørgsmål igen.

Den hånd der skælver er den første bog jeg læser, men den syvende i Kjell Erikssons serie om Uppsala-politiet, og det viser sig hurtigt at være en ulempe. For jeg mangler ganske enkelt en del baggrundsviden om Ann Lindell og hendes kolleger – viden, der refereres til løbende igennem bogen.

”Det er en mærkelig odde, fuld af ensomme sjæle. Vi bor så langt fra alting, på en måde udsatte, og her tænker jeg ikke bare på vejr og vind. Vi burde holde sammen, men alle holder sig i deres huse og skure.”

Jeg havde utroligt svært ved at bide mig fast i historien. Den første halvdel af bogen er det svært at finde hoved og hale i sammenhængen og det viser sig da også, at der ikke rigtigt er en. Handlingen er nemlig bygget op omkring to sideløbende historier, der intet har med hinanden at gøre, andet end Uppsala politiets involvering. Den ene er et gammelt uopklaret mord på en gammel mand, den anden om en afsavet fod – dertil får vi så lige fortællingen om den forsvundne politiker, hvis liv i Indien der bruges en del sider på. Mod slutningen kan man dog med lidt god vilje nå frem til, at Kjell Eriksson har gjort ensomhed til et fælles tema. Men jeg ville sådan ønske, at han havde holdt sig til en af sagerne og givet den plads til at udfolde sig.

Den hånd der skælver udkom den 27. februar.

★★★☆☆

Bøger på vej

Der er mange gode ting ved at tage hul på et nyt år fx elsker jeg at sidder med en blank (papir)kalender foran mig, hvor mulighederne for nye og spændende oplevelser er uendelige. Et andet yndlingsøjeblik er at studere listerne over nye bogudgivelser. Allerede i slutningen af sidste år begyndte listerne at dukke op i min indbakke, og jeg bliver helt rundtosset over alle de spændende bøger der er på vej i 2015 og som nu står på min “Dem må jeg læse”-liste.

Som altid (fristes jeg til at sige) kommer der mange krimier. Her glæder jeg mig især til nyt fra Jo Nesbø samt Cilla & Rolf Börjlind. Men der kommer også meget andet spændende. Jeg ser rigtigt meget frem til bogen af den meget omtalte Lena Dunham (kvinden bag og medvirkende i tv-serien GIRLS), hvis bog Not That Kind of Girl, nu udkommer på dansk.

Også den kreative guru Keri Smiths bog Wreck This Journal, kommer i en dansk version. Jeg købte den originale engelske version i 2008, og havde meget sjov med den. Du kan se fotos af, hvordan jeg løste nogle af de kreative opgaver her. En af verdens mest indflydelsesrige kvinder er Oprah Winfrey, mediemogul, talkshowvært, skuespiller, producent og ikke mindst filantrop. I 14 år delte hun hver måned ud af sine livserfaringer i klummen This I Know for Sure i hendes magasin O. Klummerne er kogt ind og det bedste udgives nu på dansk i bogen Hvad jeg ved med sikkerhed – en bog jeg er nysgerrig efter at læse.

For overskuelighedens skyld har jeg lavet en lille liste, over nogle af de nye bøger jeg glæder mig til at læse. Især marts ser ud til at blive en helt utrolig måned – ikke kun fordi jeg har fødselsdag, men fordi der er virkelig mange bøger at se frem til. Så godt nytår og god læselyst!

Januar
Lars Kjædegaard: Døden i Harkaberg (Rosinante & Co)

Februar
Lena Dunham: Not That Kind of Girl (C&K Forlag)
A.S.A. Harrison: Den tavse Kvinde (Politikens Forlag)

Marts
Cilla & Rolf Börjlind: Sort Daggry (Rosinante & Co)
Therese Philipsen: Lange sorte negle (People’sPress)
Carin Gerhardsen: Hendes iskolde øjne (People’sPress)
Julie Hastrup: Farlig fortid (Rosinante & Co)
Roslund & Thunberg: Bjørnedansen (Modtryk)
Tove Alsterdal: Lad mig tage din hånd (Modtryk)
Gard Sveen: Den sidste pilgrim (Klim)

April
Siri Hustvedt: Den flammende verden (Lindhardt & Ringhof)
Håkan Nesser & Paula Polanski: Straf (Modtryk)
Jo Nesbø: Blod på sneen (Modtryk)

Maj
Arnaldur Indriðason: Faldet (Rosinante & Co)
Oprah Winfrey: Hvad jeg ved med sikkerhed (Rosinante & Co)
Emma Farrorons: Mindfulness Malebog (Rosinante & Co)
Kjell Eriksson: Den hånd der skælver (Klim)

Juni
Peter James: På liv og død (Rosinante & Co)