Bøger der bliver

Jeg tror de fleste læsere har bøger der bliver hos dem for altid. Bøger der på en eller anden måde (på godt og ondt) har gjort sådan et indtryk, at man stadig husker præcis hvor man befandt sig da man læste dem eller hvilken følelse man sad med efterfølgende.

Inspiration

På billedet ses et lille udvalg af bøger der bliver hos mig for altid, fordi de på den ene eller anden måde har sat et varigt aftryk i mig. Foto: Mette Camilla Melgaard

Som læser, skribent og menneske, bliver jeg igen og igen inspireret og påvirket af de mange bøger jeg læser, og sådan har det været lige så længe jeg kan huske. Jeg husker fx tydeligt da jeg som ganske ung læste Gretha Stevns‘ bøger om den rødhårede Susy, hvis far er skovridder. I bøgerne drikker Susy blandt andet te, hvilket jeg på det tidspunkt aldrig havde drukket, men det skulle jeg naturligvis nu, hvor Susy gjorde det. Det kan jeg godt smile af i dag, men det viser samtidig, hvordan jeg blev påvirket af det jeg læste.

Sideløbende med at jeg bliver ældre, har det helt naturligt ændret sig, hvad det er i bøger som påvirker mig, inspirerer mig, og giver mig varige minder om en helt særlig bog. På billedet ses et lille bitte udvalg af bøger der på den ene eller anden måde har sat sit aftryk i mig. Susan Hintons ungdomsbog Outsideren, som lærte mig en masse om venskaber og hvorfra jeg stadig kan Robert Frost-digtet udenad. Stephen Kings bog On Writing, der har givet mig masser af gode råd om livet som skrivende. Og Truman Capotes Med kold blod der sendte kuldegysninger igennem mig to sommerdage i 1999, hvor jeg læste den i kærestens forældres hus, og dagen efter vågnede til nyheden om John F. Kennedy jr. tragiske død i en flyulykke sammen med sin hustru. Lena Andersson skriver i et sprog der fortjener at blive kopieret og hængt op på væggen og Håkan Nesser tog mig med til et fugtigt og koldt engelsk landskab med beskrivelser levende, at jeg næsten fik hjemve… for blot at nævne nogle få.

For som sagt er disse bøger blot et lille udsnit af de mange bøger der bliver hos mig for altid. Der mangler forfattere som Agatha Christie, Ian Rankin, Helle Helle, Linn Ullmann, Jonas Hassen Khemiri, Astrid Lindgren og mange flere.

Hvilke bøger har sat et varigt aftryk i dig?

 

På billedet ses i øverste række fra venstre:
Lena Andersson: Egenmäktigt förfarande – en roman om kärlek
Paul Auster: Illusionernes bog
Truman Capote: Med koldt blod
Delphine De Vigan: Ingenting kan hindra natten
Colin Dexter: Sidste bus til Woodstock

Anden række fra venstre:
Siri Hustvedt: Med bind for øjnene
Susan Hinton: Outsideren
Stephen King: On Writing
Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl
Bodil Malmstem: Det är fortfarande ingen ordning på mina papper

Nederste række fra venstre:
Håkan Nesser: Levende og døde i Winsford
Philip Roth: En menneskelig plet
Bernard Shaw: Plays Unpleasant
Kirsten Thorup: Himmel og helvede
Virginia Woolf: Selected Works of Virginia Woolf

Sommerudfordring

Sommeren banker på, dagene bliver længere og lysere, og lysten til at sidde og læse med et koldt glas (yndlingsdrikken er i øjeblikket rabarberbrus) inden for rækkevidde, bliver større dag for dag. Så hvorfor ikke give sig selv en sommerudfordring? Sidste år var min sommerudfordring at læse tre klassikere, men i år skal jeg ikke ud og finde bøger – jeg skal blot kigge på de bøger der allerede står i reolen.

MinReolMaj

Jeg har læst størstedelen af bøgerne på mine hylder, men der er nogle enkelte som stadig står og venter. Det skal min sommerudfordring gerne lave om på. Foto: Mette Camilla Melgaard

Jeg mangler aldrig læsestof – sådan er livet som anmelder, men samtidig kommer der flere og flere bøger på min efterhånden meget lange liste over bøger jeg rigtig gerne vil læse – nye som gamle. Og så er der de der bøger der står i reolen, som jeg aldrig lige har fået læst, fordi andre er kommet foran.

Kender du det? Bøger man har fået foræret eller har købt fordi man hørte fra en eller læste et sted, at den er interessant eller god eller noget helt tredje, som lokkede mig til at anskaffe den. Dem har jeg en del af – både nogle som fysiske bøger og nogle på min Kindle. Sommeren er som regel der, hvor jeg giver mig selv tid til at læse noget andet end bøger der skal anmeldes, så sådan bliver det også i år – en sommerudfordring der består i at læse mindst en (det er bedre at være realistisk end at sidde med dårlig samvittighed i august over ikke at kunne gennemføre) af de bøger, jeg har haft stående i meget lang tid – nogle af dem har stået i så mange år, at det efterhånden er lidt pinligt fx Morten Ramslands Sumobrødre fra 2010. Ups! På min Kindle har jeg samtlige bøger fra Danmark læser-projektet sidste år. Så I kan nok høre at der er nok at gå i gang med.

Et lille udvalg af de bøger der er i spil til min sommerudfordring. Foto: Mette Camilla Melgaard

Et lille udvalg af de bøger der er i spil til min sommerudfordring. Foto: Mette Camilla Melgaard

Indtil videre er følgende i spil til at blive min sommerudfordring. David Downing Zoo Station (2007), Derek Raymond He died with his eyes open (1984), Håkan Nesser En helt annan historia (2009), Lone Hørslev Sorg og camping (2011 – genudgivet i 2015) og den allerede nævnte Morten Ramsland Sumobrødre (2010).

Har du bøger stående i reolen, du endnu ikke har læst? Du er velkommen til at deltage i min sommerudfordring. Tilstandsrapport på min sommerudfordring følger på Facebook i løbet af de næste tre måneder.

 

Håkan Nesser: Levende og døde i Winsford

Levende og døde i WinsfordI denne julegavetid tænker jeg, at det vil være passende at gøre opmærksom på nogle af de bøger, der har givet mig store læseoplevelser. Denne gang er det en roman fra 2014.

Levende og døde i Winsford befinder sig i gråzonen mellem en roman og en krimi, og passer perfekt til en god kop te og et slumretæppe med regn og rusk uden for ruderne.

Handling: Maria Holinek rejser inkognito. Hun opgiver sin mors efternavn og kalder sig Miss Anderson. Der er kun hende og hunden. Hjemme i Sverige har hun været tv-vært. Hun er gift med litteraturprofessor og forfatter Martin Holinek, og han er for nyligt blevet anklaget for at have voldtaget en ung kvinde under en konference. Børnene og vennerne tror, at de nu er taget til Marokko for at komme væk fra mediernes opmærksomhed og give Martin fred til at skrive en roman – og det var også meningen, men tidligt står det klart, at der er sket noget dramatisk, som har ændret hele Marias liv, og hun er nu på flugt.

Historien om Maria, der må revurdere sit liv, fanger mig fra de første sider, og jeg fatter hurtigt sympati for hende og hepper bogen igennem på, at livet må arte sig for hende. Tempoet er langsomt, men selv om det ikke er en hæsblæsende krimi, ligger uhyggen hele tiden og ulmer som gløderne i den ild Maria dagligt må sørge for at holde i live i det gamle stenhug på heden.

Håkan Nesser imponerer med sine fantastiske miljøskildringer af hedelandskabet Exmoor i Sussex. Flere gange følte jeg nærmest, at jeg selv havde været der. Jeg kunne genkende den fugtige kulde med blæst og tåge, og længtes på forunderlig vis dertil. Håkan Nesser har efter sigende selv tilbragt en vinter med sin hund på det gudsforladte sted, og det mærkes tydeligt i de detaljerede beskrivelser.

Efter at have læst og syntes om bøger fra Håkan Nesser serier om Van Veeteren og vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti, der begge er mere klassiske krimier, må jeg siger, at jeg er langt mere imponeret over stilen i Levende og døde i Winsford. Uden at afsløre for meget, må jeg dog sige at slutningen ikke var efter mit hjerte, hvilket jeg er sikker på mange vil give mig ret i. Og selv om den er ganske raffineret, efterlader den flere spørgsmål. Men måske betyder det, at Hr. Nesser skriver endnu en bog om Maria. Man kan jo håbe.

Levende og døde i Winsford udkom i august 2014.

★★★★★

Håkan Nesser: Straf

StrafMed Straf har Håkan Nesser skrevet en legesyg ”detektivroman” uden detektiver – en puslespilsroman, hvor det er læserne der skal være detektiver.

Bogen indledes med et citat af Archie Moore (amerikansk bokser, verdensmester i letsværvægt i årene 1952-62), ”I like to believe I am based on a true story”, der på en underfundig måde fortæller læserne, at alt måske ikke er som det ser ud til.

Handling: Forfatteren Max Schmeling, modtager et brev fra en gammel døende skolebekendt Tibor Schittkowski, der opfordrer ham til at indfri en taknemmelighedsgæld. Tibor har nemlig reddet Max’ liv to gange, og nu har han brug for hjælp. Hvad der skal ske, får Max ikke at vide med det samme, først får han Tibors levnedsbeskrivelse, som indbefatter mordet på en mand ved navn Carlos Fuentas samt en datter, Schnittkowski aldrig har fået lov at møde.

Da bogen udkom sidste år i Sverige, udkom den under navnet Paula Polanski og med et ”Oversat af Håkan Nesser”. Det blev dog ikke oplyst fra hvilket sprog bogen er oversat. Det danske forlag har valgt at udgive bogen under begge navne, og har oplyst at Paula Polanski er et pseudonym for en tysk forfatterinde, som har skrevet historien med hjælp fra Nesser. Det er vi dog nogle der ikke helt tror på – for man får et par hints i fortællingen der muligvis siger noget andet.

Allerede på første side læser vi at bogens hovedperson Max Schmeling går en tur i ”Deijkstraakvarteret”, og på næste side høre vi om byen “Gimsen”. Gradvist fyldes der stednavne på historien deriblandt Maardam, der tilfældigvis er hovedstaden i det unavngivne og fiktive Nederland i det nordlige Europa, hvor Håkan Nessers romaner om Van Veeteren udspiller sig. Hm…

Tilbage til selve fortællingen. Forfatteren Max Schmeling, bliver ført bag lyset, lige som vi læsere bliver det, hvis altså ikke man har et detektivgen og fanger de spor der drysses ud over siderne hist og pist. Lighedstegnene mellem Max og Tibor bliver flere og flere, men gælden som Max skal betale viser sig at være for noget andet, end han troede, og han trækkes dybere og dybere ind i historien. Fælden der sættes, og opgaven han skal løse for at udskyde straffen, kan siges at blive summen af romanen. Det lyder alt sammen meget kryptisk, men det vil ødelægge læseoplevelsen, hvis jeg siger mere. Faktisk er det svært at sige ret meget om fortællingen, uden at ødelægge det for læseren, så bær over med mig.

Det sidste jeg dog lige vil nævne er det spøjse anagram PIRMASEN/RANDERS, som optræder i historien. Det er ikke lykkedes mig at gennemskue det, og jeg ved at det kommer til at ride mig som en mare i lang tid. Derfor vil jeg straks opfordre alle til at læse bogen – og skriv til mig, hvis du løser anagrammet!

Straf udkommer i dag den 17. april.

★★★★☆

Læs mere om Håkan Nesser og hans bøger på hans hjemmeside.