Bøger der bliver

Jeg tror de fleste læsere har bøger der bliver hos dem for altid. Bøger der på en eller anden måde (på godt og ondt) har gjort sådan et indtryk, at man stadig husker præcis hvor man befandt sig da man læste dem eller hvilken følelse man sad med efterfølgende.

Inspiration

På billedet ses et lille udvalg af bøger der bliver hos mig for altid, fordi de på den ene eller anden måde har sat et varigt aftryk i mig. Foto: Mette Camilla Melgaard

Som læser, skribent og menneske, bliver jeg igen og igen inspireret og påvirket af de mange bøger jeg læser, og sådan har det været lige så længe jeg kan huske. Jeg husker fx tydeligt da jeg som ganske ung læste Gretha Stevns‘ bøger om den rødhårede Susy, hvis far er skovridder. I bøgerne drikker Susy blandt andet te, hvilket jeg på det tidspunkt aldrig havde drukket, men det skulle jeg naturligvis nu, hvor Susy gjorde det. Det kan jeg godt smile af i dag, men det viser samtidig, hvordan jeg blev påvirket af det jeg læste.

Sideløbende med at jeg bliver ældre, har det helt naturligt ændret sig, hvad det er i bøger som påvirker mig, inspirerer mig, og giver mig varige minder om en helt særlig bog. På billedet ses et lille bitte udvalg af bøger der på den ene eller anden måde har sat sit aftryk i mig. Susan Hintons ungdomsbog Outsideren, som lærte mig en masse om venskaber og hvorfra jeg stadig kan Robert Frost-digtet udenad. Stephen Kings bog On Writing, der har givet mig masser af gode råd om livet som skrivende. Og Truman Capotes Med kold blod der sendte kuldegysninger igennem mig to sommerdage i 1999, hvor jeg læste den i kærestens forældres hus, og dagen efter vågnede til nyheden om John F. Kennedy jr. tragiske død i en flyulykke sammen med sin hustru. Lena Andersson skriver i et sprog der fortjener at blive kopieret og hængt op på væggen og Håkan Nesser tog mig med til et fugtigt og koldt engelsk landskab med beskrivelser levende, at jeg næsten fik hjemve… for blot at nævne nogle få.

For som sagt er disse bøger blot et lille udsnit af de mange bøger der bliver hos mig for altid. Der mangler forfattere som Agatha Christie, Ian Rankin, Helle Helle, Linn Ullmann, Jonas Hassen Khemiri, Astrid Lindgren og mange flere.

Hvilke bøger har sat et varigt aftryk i dig?

 

På billedet ses i øverste række fra venstre:
Lena Andersson: Egenmäktigt förfarande – en roman om kärlek
Paul Auster: Illusionernes bog
Truman Capote: Med koldt blod
Delphine De Vigan: Ingenting kan hindra natten
Colin Dexter: Sidste bus til Woodstock

Anden række fra venstre:
Siri Hustvedt: Med bind for øjnene
Susan Hinton: Outsideren
Stephen King: On Writing
Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl
Bodil Malmstem: Det är fortfarande ingen ordning på mina papper

Nederste række fra venstre:
Håkan Nesser: Levende og døde i Winsford
Philip Roth: En menneskelig plet
Bernard Shaw: Plays Unpleasant
Kirsten Thorup: Himmel og helvede
Virginia Woolf: Selected Works of Virginia Woolf

Harper Lee er død

Harper LeeDen Pulitzerpris-vindende forfatterinde Harper Lee er død 89 år gammel.

Det blev kun til to romaner i hendes forfatterskab, men romanen Dræb ikke en sangfugl fra 1961, gav hende en velfortjent plads i litteraturhistorien. Harper Lee har de sidste mange år boet på et plejehjem tæt på det hjem i Monroeville, Alabama, hvor hun voksede op.

Sidste år udkom romanen Sæt en vagtpost ud, der følger op på historien om pigen Scout fra Dræb ikke en sangfugl. Bogen var på alles læber, og forventningerne var tårnhøje. Desværre levede den ikke op til succesen af hendes første roman.

Relaterede links:
Artikel: 55 års venten på Harper Lee
Anmeldelse af Dræb ikke en sangfugl
Anmeldelse af Sæt en vagtpost ud

Godt nytår og hallo 2016

KulturXpressen Godt nytår 2015På årets sidste dag kigger jeg tilbage på året der er ved at rinde ud, inden jeg siger hallo 2016.

Det har på mange måder været et rigtigt godt læseår. Jeg fik læst 64 bøger + 2 jeg måtte opgive efter ca. 100 sider – livet er simpelthen for kort til at pine sig selv med en kedelig bog, når der er så mange andre der venter på at blive læst.

Langt de fleste bøger jeg har læst i år, har jeg anmeldt her på KulturXpressen. Jeg har med andre ord delt rigtig mange stjerner ud – og til alle nørderne (som jeg selv) kommer her lidt statistik.

★★★★★ = 8 gange

★★★★☆ = 19 gange

★★★☆☆ = 26 gange

★★☆☆☆ = 7 gange

★☆☆☆☆ = 1 gang

Der har været mange gode læseoplevelser, hvoraf flere af dem har sat dybe spor. Blandt andet Harper Lees Dræb ikke en sangfugl, som jeg læste for første gang. Som så mange andre, havde jeg hørt godt om bogen i mange år, men alligevel havde jeg ikke rigtigt fået taget mig sammen til at læse den, for der kommer jo så mange nye bøger. Men hold nu op! Det var virkelig en god oplevelse, og en der har gjort mig sulten efter at læse og genlæse flere klassikere og ældre bøger. En anden stærk oplevelse var Delphine De Vigans Alt må vige fra natten – utrolig barsk læsning, men også utroligt smukt.

Hallo 2016
Der er rigtigt meget godt at se frem til i det nye år, når jeg ser på listerne over kommende udgivelser. Personligt ser jeg meget frem til Thomas Enger der afslutter sin krimiserie om Henning Juul med bogen Banesår (28. januar) og for at blive ved krimigenren kommer der også nyt fra J.K. Rowlings alter ego Robert Galbraith, når Ondskabens høst udkommer i februar. Fra vores hjemlige himmelstrøg er der nyt fra Jakob Melander, der 5. marts udkommer med Det bedste til mig og mine venner.

En af det forgangne års meget omtalte forfattere var Garth Risk Hallberg, der slog benene væk under mange med sin 900-siders debutroman. Den udkommer på dansk 10. februar med titlen Byen brænder, og jeg er meget spændt på at læse den – selv om sidetallet gør mig lidt forpustet. En anden debutant der fik stor succes i USA i 2015, er Atticus Lish, hvis roman Forberedelser til næste liv nu udkommer på dansk. Det samme gør Hanya Yanagiharas roman A Little Life (endnu ingen dansk titel), som blev shortlisted til årets Man Booker Prize.

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse Jonas Hassen Khemiris roman Alt det jeg ikke kan huske, som har fået flotte anmeldelser i hjemlandet Sverige. Også Rune Skyum-Nielsens bog om Jakob Ejerbo, ligger højt på min ”må-læse-liste”.

2016 byder også på genudgivelser – blandt andet fra krimigenrens grand old lady P.D. James og har man ikke allerede fundet en kopi i et antikvariat et sted, kan man glæde sig over, at Ernest Hemingways bog Om at skrive bliver genudgivet i januar.

Sidst men ikke mindst søsættes et spændende Shakespeare-projekt i anledningen af 400-året for William Shakespeares død. I løbet af den kommende år, vil nogle af verdens bedste forfattere genfortælle nogle af Shakespeares fortællinger. På listen over forfattere ses blandt andet Anne Tyler, Margaret Atwood og Jeanette Winterson. Jo Nesbø skal genfortælle Macbeth, Gillian Flynn Hamlet og Edward St Aubyn vil kaste sig over Kong Lear. Forfatterne har fået fri hænder, så det bliver et utrolig spændende projekt at følge. Du kan læse mere om Shakespeare-projektet her.

Men det er jo ikke kun bøger man kan glæde sig til i det nye år. Krimimessen i Horsens fejrer 15-års jubilæum til marts med blandt anden Karin Slaughter og Gunnar Staalesen, og så åbner BogForum naturligvis igen dørene til masser af oplevelser til november.

Jeg vil gerne takke dig for at have læst med her på KulturXpressen – jeg håber, at du er blevet inspireret til gode læseoplevelser, og at du har lyst til at læse med igen i det nye år. Rigtig godt nytår!

Adventskalender 1

Det første lys i adventskalenderen er tændt. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det første lys i KulturXpressens adventskalender er tændt. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det er en mørk og stormfuld aften og første søndag i advent. Julestemningen er så småt begyndt at melde sig hos mig, og siden det er den første jul KulturXpressen er i luften, tænker jeg, at det vil være passende at begynde en lille juletradition her på bloggen – en adventskalender.

Jeg vil lægge ud med, at kigge tilbage på nogle af de bedste bøger, jeg har læst i år. Det kan forhåbentlig inspirere til et par julegaveindkøb eller måske et par ønsker til dig selv.

Når jeg kigger ned over listen af bøger jeg har læst i år, må jeg siger at det har været et fremragende år. Jeg kan ikke mindste, hvornår jeg sidst har uddelt så mange stjerner. Blandt de allerbedste finder du mine seks julegaveidéer – de har alle fået de maksimale 5 stjerner.

Seks af årets bedste bøger. Foto: Mette Camilla Melgaard

Seks af årets bedste bøger. Foto: Mette Camilla Melgaard

Jakob Melander: De berusedes vej
Jakob Melanders krimi om politimanden Lars Winkler er en rigtig page-turner. Det er en utrolig velskreven og velkomponeret historien der folder sig ud over 409 sider, og hver eneste side holder læseren i et fast greb, og tvinger en til at læse den næste. Der er fine og troværdige miljøbeskrivelser, og man mærker både vreden og fortvivlelsen blandt karaktererne.

Stefan Ahnhem: Den niende grav
Svenskerne har i mange år været førende når det gælder kriminallitteratur og Stefan Ahnhem lever helt op til traditionen. Med et uhyggeligt godt gennemtænkt plot, spændende og helstøbte karaktere og en del uventede hændelser, indeholder den alt det en rigtig god krimi skal plus lidt til.

Jesper Stein: Aisha
Siden sin debut har Jesper Stein sendt sin machostrømer Axel Steen på en lang og udmattende nedtur, der kulminerede i forrige bind Akrash. Nu er Axel Steen tilbage og han er bedre end nogensinde. Det er så ondskabsfuldt godt fra første side og holder et højt spændingsniveau hele bogen igennem. Der er ingen tvivl om at Jesper Stein med bogen Aisha markerer sig som en af landets allerbedste krimiforfattere.

Haper Lee: Dræb ikke en sangfugl
Siden udgivelsen i 1960 har millioner af læsere rost Harper Lees roman om livet i en lille sydstatsby i 1930’ernes Amerika. Dræb ikke en sangfugl er en medrivende historie skrevet i et tidsløst sprog med både varme og humor. Fortælleren er den 9-årige pige Jean Louise ”Scout” Finch, hvis far Atticus Finch, er byens respekterede sagfører. Da han påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by fyldt med fordomme, vold og hykleri. Det er en fantastisk bog, der 55 år efter udgivelsen stadig har et aktuelt emne – nemlig hvordan vi ser andre mennesker, og hvordan vi behandler hinanden.

Caitlin Moran: Sådan opfinder man en pige
Alle unge piger samt drenge og mænd, der vil have et unikt indblik i, hvad der egentlig foregår i hovedet på det modsatte køn, bør læse denne bog. Gemme et års tid følger vi pigen Johanna, der genopfinder sig selv om sortklædt femme fatale, i et forsøg på at redde sin fattige bohemefamilie fra økonomisk ruin. Caitlin Moran fortæller uhøjtideligt og ikke mindst sindssygt morsomt selv om det er seriøse problemstillinger som stoffer og alkohol, selvhad og ikke mindst sex der fylder fortællingen. Der er barske afsnit der åbner tårekanalerne. Afsnit der giver stof til eftertanke, men mest af alt griner man rigtig meget. Det er ganske enkelt vidunderligt!

Delphine De Vigan: Alt må vige for natten (vist på billedet i den svenske udgave)
Det er en rystende, usminket og smuk biografi forklædt som roman, om en mor, der mod sin vilje, tvang sine døtre til at blive voksne alt for hurtigt. De handler om familiebånd, om selvmord, og om psykisk og seksuel vold. På mange måder er det en svær bog at læse, for historien rammer dybt og det gør nogle gange rigtigt ondt, men det er også en smuk bog om en forfatters kamp for at berette den smertefulde livsberetning om hendes mor.

Følg med igen næste søndag, når jeg vender tilbage med anden del af adventskalenderen. Rigtig god aften og glædelig første søndag i advent.

Harper Lee: Sæt en vagtpost ud

Sæt en vagtpost udDer skulle gå 55 år før verden fik endnu en roman af Harper Lee, efter hendes fantastiske debut med Dræb ikke en sangfugl i 1960. Det er nærmest umuligt ikke at have helt urimelige høje forventninger, og desværre indfries de ikke.

Handling: Den nu 26-årige Jean Louise ”Scout” Finch er vendt tilbage til barndomsbyen Maycomb, Alabama fra New York, for at besøge faren Atticus der 72 år gammel er plaget af gigt, men stadig har en fremtrædende rolle i det lille sydstatssamfund. Vi er i midten af 1950’erne og racediskriminationen raser i USA. Jean Louise, der mere eller mindre er forlovet med barndomsvennen Henry ”Hank” Clinton, bliver chokeret, da byen og de mennesker hun elsker så højt, pludselig føles fremmede for hende. Hun er tvunget til at kæmpe med politiske såvel som personlige problemer, i forsøg på at forstå sin fars og sine egne følelser omkring det sted hun er født og opvokset.

”Hvad var det for råddenskab, der havde bredt sig over de mennesker, hun elskede? Så hun den tydeligt, fordi hun havde været væk? Havde den bredt sig gradvist i løbet af årene? Havde den altid været lige for øjnene af hende, hvis bare hun havde set ordentlig efter?”

Sæt en vagtpost ud er egentlig Harper Lees første roman, men den blev i tidernes morgen afvist af forlaget, og hvis jeg skal være ærlig, med god grund. Når man har læst Dræb ikke en sangfugl, er det tydeligt at Sæt en vagtpost ud, har alle begynderfejlene. Karaktererne er endnu ikke komplette, der er lange redegørelser og i sidste ende er historien både tynd og en lidt rodet affære.

Den voksne Jean Louise er ikke længere desperado på evig udkig efter eventyr, men derimod frygtelig kedelig og moralprædikende på den selvretfærdige måde. Der er enkelte morsomme tilbageblik på hændelser fra barndommen, hvor den uskyldige naivitet vi kender og elsker fra Dræb ikke en sangfugl dukker op, fx da Jean Louise i 6. klasse har fået sin første menstruation, og kort tid efter bliver overrumplet af en skolekammerat der tungekysser hende og hun tror, at hun er blevet gravid. Men det er så få tilbageglimt vi får, og selv om den voksne Jean Louise tydeligvis skal fungere som bogens moral, virker det ikke rigtigt – der er simpelthen for uforståelig stor afstand fra den pige vi mødte og faldt for i Dræb ikke en sangfugl. Og sådan er det ligeledes med Atticus, den helt igennem gode og retfærdige mand, der nu pludselig viser sig at være racist.

At præsentere et Syd der kæmper mod diktaterne fra en føderal regering, ved at udnytte karakterer fra en bog der handlede om retfærdighed i Syden, er en værdig bestræbelse, men forfatteren formår ikke at gøre det til fulde. Bogens tema handler dybest set om ikke at kunne komme hjem igen, hvilket Jean Louise tydeliggøre da hun siger til Atticus: ”- der er ikke længere plads til mig i Maycomb, og jeg vil aldrig føle mig rigtigt hjemme noget andet sted.

Som et billede af Syden, er det en interessant bog med både barske sætninger og uslebne følelser, men som en opfølgning på Dræb ikke en sangfugl med helstøbte og fantastiske karakterer, er det en skuffelse. Fristelsen til at udgive endnu en Harper Lee roman har uden tvivl været stor, men måske burde man have holdt sig i skindet.

Sæt en vagtpost ud udkom simultant i flere lande den 14. juli.

★★★☆☆

Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl

Dræb ikke en sangfuglFantastisk! Så kort kan denne bog beskrives. Dræb ikke en sangfugl er en hjertevarm og humoristisk bog med et alvorligt omdrejningspunkt.

Handling: Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklager for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by – ikke mindst for hans børn Jem og Scout.

Fortælling udspilles i 1930’ernes Amerika, hvor depressionen hærger og hvor samfundslag og ikke mindst raceadskillelse er tydelige. Bogen udkom første gang i 1960, og det er en medrivende historie skrevet i et tidsløst sprog med både varme og humor.

”Efterhånden som Tom Robinsons svar fortsatte begynde det at gå op for mig, at Mayella Ewell må have været det ensomste menneske i denne verden. Hun var endnu mere ensom end Boo Radley, der ikke havde forladt sit hus i 25 år. Da Atticus spurgte hende, om hun havde nogen venner, kunne hun ikke engang forstå, hvad han mente og troede bare at han gjorde grin med hende.”

Historien fortælles gennem den 9-årige Jean Louise ”Scout” Finch. Sammen med sin storebror Jem, hører vi om livet i kvarteret, hvor især naboen Arthur ”Boo” Radley interesserer Scout og Jem – han har nemlig ikke været uden for huset i mange år, og de to børn og deres sommerkammerat Dill, forestiller sig de uhyggeligste ting om manden de aldrig har set. De er som børn er flest, men de har alligevel sans for retfærdighed og har en næsten naiv godhed i sig.

Scout og Jems far, sagføreren Atticus Finch, er historiens lidt utraditionelle helt, det er nemlig hans moral og ikke hans fysik, der gør ham til forbillede. Og moral er et gennemgående tema i bogen – især i forhold til religion og opfattelsen af synd. Der gives flere fine eksempler på dette lige fra hvordan man skal opføre sig over for andre mennesker, lige meget hvem de er og hvordan de opfører sig, til den morfinafhængige gammel dame Mrs. Dubose, der sværger for sig selv, at hun vil være helt uafhængig inden sin død, fordi hun inderst inde ved, at det er det rigtige at gøre.

Det er en helt fantastisk bog, der går ind under huden og bliver siddende. Jeg ved allerede, at det ikke er sidste gang jeg komme til at læse den, og jeg vil varmt opfordre alle til at læse den – du vil ikke fortryde det.

Harper Lee fik velfortjent den prestigefyldte Pulitzerpris for romanen og udgav aldrig ny bog – indtil nu, for 55 år efter sin debut udkommer Harper Lee den 14. juli verden over med fortsættelsen til Dræb ikke en sangfugl, titlen er Sæt en vagtpost ud, og jeg glæder mig til at høre mere om Scout, Jem og Atticus.

Dræb ikke en sangfugl blev genudgivet den 15. januar.

★★★★★

Sommerudfordring – vind en bog!

I denne uge er det ifølge kalenderen sommer (selv om vejrguderne vist ikke helt er klar over det), og i den anledning skyder jeg en sommerudfordring i gang, som jeg håber I har lyst til at være med til.

Udfordringen går ud på at få læst nogle klassikere i løbet af sommeren. Der findes masser af bøger i kategorien klassikere, og jeg må med skam indrømme, at der er flere af dem jeg aldrig har fået læst – der dukker altid lige en ny udgivelse op som jeg kaster mig over først, fordi den skal anmeldes. Derfor bliver sommermånederne ofte der, hvor jeg læser ”gamle bøger”. Sidste år læste jeg en håndfuld af Dan Turells krimier Mord i…, der jo er danske klassikere, men i år bevæger jeg mig mod de rigtig store.

Jeg har udset mig tre bøger til min personlige sommerudfordring – en for hver sommermåned. Det drejer sig om følgende bøger:

Dræb ikke en sangfuglHarper Lees Dræb ikke en sangfugl fra 1960 vandt den prestigefyldte Pulitzer pris. Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by. Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforsker Harper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama.

I flere år ventede man på opfølgeren til den succesfulde roman, men den kom aldrig. Efter den enorme succes trak Harper Lee sig tilbage fra offentligheden. Hun har sjældent givet interviews og trods ønsker fra millioner af læsere, skrev hun aldrig en ny roman. Indtil nu.

Tidligere på året kom det frem at den nu 88-årige forfatter til juli udgiver sin anden roman der har fået titlen Go Set a Watchman. Historien udspilles, lige som i Dræb ikke en sangfugl, i Alabama, og handler om nogle af de samme personen vi kender fra den første bog. Det er derfor oplagt at nå at læse klassikeren Dræb ikke en sangfugl inden fortsættelsen udkommer.

VejeneJack Kerouacs Vejene er en milepæl i amerikansk litteratur. Bogen tager sin begyndelse, da Neal Cassady slutter sig til Jack Kerouac og Allen Ginsbergs kreds af litterære bohemer i New York.

Cassady inspirerer dem til at rejse rundt i hele USA og Kerouacs bog kommer til at tegne et portræt af en generation af unge mennesker, der hverken kan eller vil indpasse sig i det etablerede amerikanske samfund anno 1947.

Denne udgave af Vejene er den legendariske første version af Kerouacs selvbiografiske roman, som blev skrevet på en næsten 40 meter lang papirrulle. I modsætning til den senere version bruger det oprindelige manuskript hovedpersonernes autentiske navne frem for pseudonymer, og det rummer mere personligt stof, blandt andet om Kerouacs far. Det er en vildere og saftigere bog end den senere version.

Mrs. DallowayVirginia Woolfs berømte roman Mrs. Dalloway, der følger en kvindes gøremål og tanker gennem én enkelt dag, er et panorama af håb, erindringer og nederlag – og et af litteraturens fineste storbyportrætter.

En sommermorgen i begyndelsen af 1920’erne går Clarissa Dalloway ud i et myldrende London for at købe ind til det selskab, hun vil holde samme aften. Mens vi følger hendes forberedelser, sender den strålende junidag hendes tanker på flugt. Den dag, der slutter med Clarissas aftenselskab, følger vi i en ubrudt strøm af skiftende synsvinkler de tanker, som Clarissa – og hendes omgangskreds – gør sig om livet, som det har formet sig for dem.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste med sort litterær samvittighed, så hop med på min sommerudfordring og dyk ned i klassikerne.

For at skyde udfordringen ordentlig i gang udlodder jeg et eksemplar af Dræb ikke en sangfugl. Alt du skal gøre er at skrive en kommentar om hvilken klassiker du gerne vil udfordre dig selv med denne sommer. Jeg trækker lod om bogen fredag den 12. juni.

Stor tak til Lindhardt & Ringhof der har sponsoreret et eksemplar af Dræb ikke en sangfugl.

55 års venten på Harper Lee

Harper Lee

I 1960 udgav Harper Lee romanen To Kill a Mockingbird (på dansk: Dræb ikke en sangfugl), der vandt den prestigefyldte Pulitzer pris. Bogen, der foregår i 1930’ernes Alabama og handler om retssagen mod en sort mand, som anklages for at have voldtaget en hvid kvinde, er blevet en af de helt store klassiske romaner og har solgt over 40 millioner eksemplarer på verdensplan.

I flere år ventede man på opfølgeren til den succesfulde roman, men den kom aldrig. Efter den enorme succes trak Harper Lee sig tilbage fra offentligheden. Hun har sjældent givet interviews og trods ønsker fra millioner af læsere, skrev hun aldrig en ny roman. To Kill A Mockingbird blev i 1962 filmatiseret med Gregory Peck i rollen som forsvarsadvokaten Atticus Finch, og vandt blandt andet tre Oscars.

Men nu er ventetiden over, for til juli udgiver den nu 88-årige forfatter sin anden roman der har fået titlen Go Set a Watchman. Historien udspilles, lige som i Dræb ikke en sangfugl, i Alabama, og handler om nogle af de samme personen vi kender fra den første bog.

Dræb ikke en sangfuglI et interview med New York Times fortæller Harper Lee at hun ikke har siddet ved skrivemaskinen for nylig. Faktisk er manuskriptet til Go Set a Watchman skrevet før Dræb ikke en sangfugl, og blev indleveret til et forlag tilbage i 1950’erne, hvor redaktøren bad hendes fokusere mere på pigen Scout Finch, som blev fortællerstemmen i Dræb ikke en sangfugl. Manuskriptet til Go Set a Watchman blev lagt til side og glemt, indtil Harper Lees ven og advokat sidste efterår fandt det.

Go Set a Watchman udkommer i USA den 14. juli. Har du ikke læst Dræb ikke en sangfugl, har danske Lindhardt & Ringhof netop genudgivet den i januar.