Bøger jeg har læst i år – en halvårlig status

Forleden dag sad jeg og kiggede ned over listen af bøger jeg har læst i år (ja, jeg skriver dem ned ellers kan jeg ikke huske det) og opdagede, at det dels allerede var blevet til en del og dels, at der har været rigtig meget lystlæsning i år.

Det kan lyde lidt mærkeligt, at alt jeg læser ikke er lystlæsning – for naturligvis har jeg lyst til at læse alle bøgerne, men i år har jeg læst flere bøger som jeg ikke nødvendigvis skriver en anmeldelse af. Jeg har blandt andet genlæst mange af Dan Turélls krimier om den navnløse journalist og flere bøger som jeg har fået anbefalet eller flere har nævnt.

Det er indtil videre blevet til 43 færdiglæste bøger. Derudover har jeg helt opgivet at læse fire bøger færdigt (jeg skal nok sige hvilke senere), og så er der en håndfuld jeg er begyndt på, men som jeg stadig ikke har læst færdig.

BØGER JEG HAR LÆST I ÅR (i den rækkefølge jeg har læst dem)
Anne Mette Hancock: Mercedessnittet
Katrine Engberg: Krokodillevogteren
Katrine Engberg: Blodmåne
Katrine Engberg: Glasvinge
Agnes Martin-Lugano: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe
Carolina Setterwall: Lad os håbe på det bedste
Jakob Melander: Fjenden iblandt os
Sara Paborn: En hustrus hævn
Mads Peder Nordbo: Pigen uden hud
Mads Peder Nordbo: Kold angst
Karen Fastrup: Hungerhjerte
Dan Turéll: Mord i myldretiden
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Erlend Loe: Status
Lotte Kaa Andersen: Syv sind
Lars Kjædegaard: Det der er værre
Cathrine Ryan Howard: Dødelig løgn
Ian Rankin: Et hus af løgne
Geir Gulliksen: Se på os nu
Jens Christian Grøndahl: Inde fra stormen
Kristin Roupenian: Kattemenneske
A.J. Finn: Kvinden i vinduet
Dan Turéll: Mord i september
Dorthe Nors: Kort over Canada
Lena Andersson: Sveas søn
Mathilde Walther-Clark: Gips
Dan Turéll: Mord på møntvaskeriet
Sally Rooney: Normale mennesker
Ane Riel: Harpiks
Jonas Hassen Khemiri: Farklausulen
Anne Mette Kirk: Knust
Marcus Winther-John: 16 tømmermænd
Dan Turéll: Mord i rendestenen
Dan Turéll: Mord på medierne
Helle Helle: Noveller
Stine Pilgaard: Min mor siger
Liane Moriarty: Et fængslende møde
Hallgrimur Helgason: Lejemorderens guide til et smukt hjem
Dan Turéll: Mord i mørket
Per Petterson: Jeg forbandet tidens flod
Kim Fupz Aakeson: Bådens navn

Der har været flere gode imellem dem men også en del middelmådige 3-stjernes-bøger. Og så har der været nogle enkelte som har skuffet mig. Jeg har anmeldt nogle enkelte af dem (klik på linket for at læse anmeldelsen) og jeg skal nok anmelde nogle flere af dem efterhånden.

Og så til de fire bøger jeg efter ca. 100 siders læsning lagde fra mig igen fordi mit liv er for kort til at kæmpe mig igennem dårlige bøger, når der er masser af andre der venter på at blive læst.

Stefan Ahnhem: Motiv X
– Jeg har været begejstret for de første bøger i Ahnhems krimiserie om Fabian Risk, men denne gang måtte jeg give op. Det var simpelthen for kedeligt. Men jeg anbefaler gerne hans bøger Offer uden ansigt, Den niende grav og Atten grader minus.

Vigdis Hjort: Arv og miljø
– Der var rigtig megen snak om denne bog da den udkom, ikke mindst i forfatterens hjemland Norge, for den skabte heftig diskussion. Flere anbefalede den til mig med ordene “fantastisk” og “virkelig god”, men jeg blev slet ikke fanget og da jeg havde kæmpet mig igennem knap 100 sider, kastede jeg håndklædet i ringen.

Harriet Tyce: Bitter frugt
– Jeg fik bogen tilsendt fra forlaget som en overraskelse og bagsideteksten fik den til at lyde spændende. Min tålmodighed blev virkelig sat på prøve og til sidst gav jeg op.

Renée Knight: Enhver lighed
– Igen en bog jeg fik tilsendt fra forlaget som en overraskelse. Havde ikke hørt om den men blev nysgerrig efter at have læst lidt om den. Desværre var tempoet dræbende langsomt og handlingen ikke videre interessant.

FERIELÆSNING

I morgen tager jeg på en uges afslappende ferie og med mig tager jeg følgende bøger.

Lisa Halliday: Asymmestri
– Jeg startede på bogen sidste år kort før den udkom i februar, men gik fuldstændig død i den. Flere synes den er vældig god, så jeg tænker at den skal have en chance mere. Da jeg skriv det på Instagram i går, opdagede jeg dog at der er andre end bare mig, der har haft det lidt svært med den. Nu må vi se hvor langt jeg kommer eller om den igen får dødsstødet.

Hallgrimur Helgason: Kvinden ved 1000˚
– Har hørt fra flere at bogen skulle være helt fantastisk, så den glæder jeg mig til.

Auđur Ava Ólafsdóttir: Ar
– Endnu en bog jeg har hørt meget godt om

Jeg har dem med mig som lydbøger, så fylder de ikke i tasken, men regner også med at jeg sikkert finder et par bøger i nogle af de mange gode genbrugsbutikker (Kirkens Korshær, Kræftens Bekæmpelse, Danmission) der er, der hvor jeg skal hen – sidst fandt jeg fx Gabriel García Márquez’ Hundrede års ensomhed til bare 5 kr. Herligt!

Hvordan har jeres læseår været indtil videre og hvilke bøger skal med på ferie? Rigtig dejlig sommer til jer alle.

Helle Helle: De

Med romanen De, viser Helle Helle igen, hvordan hun mestrer at give os et øjebliksbillede af et liv fyldt med komplekse følelser, udført med et minimalistisk og stemningsfyldt sprog. Samtidig markerer romanen Helle Helles 25 års jubilæum som forfatter, og viser på fornemste vis hendes kendetegn med troværdige miljø- og persontegninger der går under huden på os alle.

”Gangtelefonen ringer med jævne mellemrum, de hjælper med at køre den frem og tilbage. Hendes mor ved, hvor stuerne er, dirigerer hende af sted med apparatet, anviser telefonstik. De har jo selv så meget gavn af ordningen de dage, hun ikke er på besøg, de ringer sammen både eftermiddag og aften. Når de ikke kan finde på mere at tale om, siger hendes mor: – Lad os bare sidde og ånde lidt.”

Vi er i 1980’ernes Lolland, i en tid uden mobiltelefoner og internet. To navnløse mennesker, en 16-årig pige og hendes mor, lever et helt almindeligt liv i provinsen. Pigen går i gymnasiet og jonglerer med lektier, fester og drenge, som alle andre i den alder, men ofte ser hun det hele lidt på afstand. Moren arbejder i en dametøjsforretning, som hun med stolthed gør sit til tager sig flot ud. Mor og datter har et tæt og kærligt forhold med megen snak og latter. Sammen er de en stærk enhed. Men enheden trues for moren bliver alvorlig syg og prognosen for hendes overlevelse er ikke optimistisk. Og netop sygdommen og følelserne af bekymring og sorg forbliver uudtalt mellem dem.

”Hun vågner tidligt fredag morgen med virkelig ondt i halsen […] Klokken halv fire ringer hun til sygehuset, gangtelefonen køres ind til hendes mor.
– Jamen, skat, er du syg? siger hende mor.
– Nej, siger hun. […]
– Men jeg kan ikke så godt synke, siger hun.
– Så tag en Kodimagnyl. Sig, han også skal tage hyldebærsaft med. Og kiks.
Nu bliver hendes mor stille, røret knaser.
– Blev du ked af det, mor? siger hun.
– Nej, siger hendes mor.
– Du skal ikke være ked af det, jeg har det sikkert godt i morgen igen, siger hun.
De aftaler, at hun ikke skal komme på besøg før tidligst mandag. Hun skal holde sig inde og blive helt rask. I øvrigt bliver hendes mor måske udskrevet tirsdag, det går bedre, i dag har hun læbestift på.”

De, er som de fleste af Helle Helles andre romaner, en overskuelig læsning på blot 157 sider fordelt på 51 korte kapitler. Det der skiller sig markant ud er, at stort set hele romanen er skrevet i nutid, hvilket giver enkelte spøjse og lidt klodsede sætninger som fx ”Lyset går i går” og ”[cyklen] punkterer i fjor, hun kører over et bræt”. Nogle vil måske være i stand til at lade dem flyde, men for mig blev det et lille irritationsmoment der ødelagde mit flow, og jeg har ikke gennemskuet, hvorfor forfatteren har valgt denne form – personligt mener jeg ikke at det gør noget ekstra for historien.

Men når det så er sagt, så er De både utrolig morsom og forfærdelig trist. Sådan er det med Helle Helles bøger, vi både griner og græder når vi læser dem, men vi bliver altid beriget med hendes sprog og evne til at fortælle en på overfladen simpel lille historie, der viser sig at stikke langt dybere end som sådan. Jeg nyder det hver eneste gang.

De udkom den 13. april.

★★★★☆

RELEVANTE LINKS
Helle Helle: Dette burde skrives i nutid
Helle Helle: Hvis det er

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

Dette burde skrives i nutidDette burde skrives i nutid er 160 sider om ingenting og skrevet i enkelte sætninger. Alligevel tryllebinder den og indbyder til både grin og gråd. Et lille mesterværk jeg varmt anbefaler dig at læse.

Handlingen er dagligdagsagtigt, ja egentlig sker der ikke noget særligt, og så sker der på en eller anden besynderlig måde alligevel en masse. Vi følger den ca. 20-årige Dorte Hansens daglige gøren i 1980’erne. En helt almindelig pige, der ikke helt ved hvad fremtiden bringer, og derfor lader sit liv styre af tilfældigheder. Mænd kommer og går, Dorte flytter flere gange, spiser, skriver festsange, kører i tog og går rundt i Scala i København. Umiddelbart lyder det hele lidt kedeligt, men siderne forsvinder uden at man lægger mærke til det, og pludselig er der ikke flere tilbage.

Dette burde skrives i nutid giver anledning til en masse spørgsmål som forbliver ubesvaret. Hvorfor har Dorte et anstrengt forhold til sine forældre? Hvorfor kan hun ikke sove om natten? Hvorfor bliver hun væk fra sit studie? Hvorfor har hun lejet et hus i en midt-sjællandsk stationsby og pendler frem og tilbage til København, for at gå rundt i byen uden formål? Samtidig giver bogen nogle gode og sjove personkarakteristikker fx da Dorte flytter ind hos kæresten Per og hans forældre. ”De havde ikke rigtig styr på ukrudtet, de var begge to dansklærere” – kort og præcis.

Som sagt har jeg både grint og grædt mig igennem bogen, for den rummer utrolig megen ensomhed. En ensomhed der kommer snigende når man mindst venter den og kravler ind under huden. Jeg ved ikke hvordan Helle Helle gør det – fanger os i sit net med små skødesløse hverdagshistorier, men hun har godt fat i mig.

Dette burde skrives i nutid som udkom i 2011.

★★★★☆

Relateret link
Helle Helle: Hvis det er

Helle Helle: Hvis det er

Hvis det erI denne julegavetid tænker jeg, at det vil være passende at gøre opmærksom på nogle af de bøger, der har givet mig store læseoplevelser. Det er igen en roman fra 2014 jeg vil anbefale.

Der skulle gå tre år efter romanen Dette burde skrives i nutid, som vandt et hav af litterære priser, før vi igen hørte nyt fra Helle Helle med bogen Hvis det er – en lille perle om helt almindelige mennesker et sted i Danmark.

To fremmede mennesker, en kvinde og en mand, er faret vild i en skov og må tilbringe to døgn sammen. Så kort og overfladisk kan man beskrive handlingen i Hvis det er. Egentlig kan man sige, at den ikke handler om noget eller at den handler om alt. For som med Helle Helles andres bøger, giver hun her igen et øjebliksbillede af et liv – i dette tilfælde, et øjebliksbillede af en kvindes liv.

Handlingen skifter mellem nutid i skoven og tilbageblik på kvindens liv. Et liv, hvor man mellem linjerne får følelsen af ensomhed – en følelse der går igen i mange af Helle Helles bøger. Det er det hun kan. Fortælle enkle historier, hvor stemningen sættes, men hvor den egentlige handling foregår mellem linjerne. Det virker så ubesværet, men det er en fortælleform der er utrolig svær at mestre. Helle Helle gør det som altid fantastisk.

Hvis det er udkom den 26. September 2014 og blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015.

★★★★☆

Nordisk Råds Litteraturpris 2015

Helle Helle

Foto: Sofie Amalie Klougart

Forfatteren Helle Helle er blandt de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris 2015 for den fine bog Hvis det er

Bogen der udkom i september 2014, handler om to fremmede mennesker, en kvinde og en mand, der er faret vild i en skov og må tilbringe to døgn sammen. Egentlig kan man sige, at Hvis det er ikke handler om noget eller at den handler om alt. For som med Helle Helles andres bøger, giver hun som altid et øjebliksbillede af et liv – i dette tilfælde, et øjebliksbillede af en kvindes liv.

Hvis det er er solgt til udgivelse i Norge, Sverige, Holland og Tyskland og er yderligere indstillet til DR Romanprisen samt Politikens Litteraturpris.

I Lasse Horne Kjældgaard og Lilian Munk Rösings indstillingstekst lyder det blandt andet:


”Helle Helle har siden 1993 begejstret sine læsere med romaner og noveller, der med få ord formår at male subtile portrætter af upåfaldende eksistenser. Helle Helles karakterer og fortællere er fåmælte, men hver sætning er helt præcis. Hun skaber et helt særligt, på én gang humoristisk og omsorgsfuldt, blik på sine personer og deres tilsyneladende banale liv, og en opmærksom lydhørhed for hvert af de få ord i deres tale. […] Når man læser Helle Helle, kan man få lyst til at flytte ind i hendes prosa og bare blive der, betragte menneskene på dén måde, lytte til deres fåmælte tale med dén opmærksomhed, dele deres skæve erindringer om tilsyneladende meningsløse detaljer. Det er ordknap, dybdevirkende prosa.”

I alt er 14 forfattere nominerede til den prestigefyldte pris – se hele listen her. Vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris offentliggøres under Nordisk Råds Prisuddeling den 27. oktober i Reykjavik. Sammen med æren følger også 350.000 danske kroner.

Læs mere om Helle Helle og hendes forfatterskab.