Robert Galbraith: Ondskabens høst

Ondskabens høstOndskabens høst af J.K. Rowlings mandlige alias leverer for tredje gang en spændende, og denne gang mere bloddryppende, krimi om den enbenede detektiv Cormoran Strike og hans unge, kønne hjælper Robin Ellacott,

Handling: Robin modtager en mystisk pakke på kontoret, og opdager forfærdet, at den indeholder en kvindes afhuggede ben. Strike er mindre overrasket, men bekymret. Der er fire mennesker fra hans fortid, som han mener, kunne være ansvarlig – og Strike ved, at i hvert fald en af dem er i stand til at begå ubeskrivelig og langvarig vold. Da politiet udelukkende fokuserer på den ene mistænkte, som Strike bliver stadig mere sikker på, ikke er gerningsmanden, tager han og Robin sagen i egne hænder, og dykker ned i de tre andre mænds dystre og forkvaklede verdener. Men i takt med at flere rædselsvækkende gerninger finder sted, begynder tiden at løbe ud.

”Han forsøgte at lade være med at le og gemte ansigtet i kraven, men han kunne ikke undertrykke sin jubel. Dybt nede i hans lommer legede hans klistrede fingre med den gummiagtige brusk og huden som hendes øreringe – småplasticisvafler – stadig sad fast i.

De to første bøger Gøgens kalden og Silkeorm, var temmelig uskyldige krimier, der sendte stikpiller af sted til både modebranchen og forlagsverdenen. Men bøgerne var mindre drevet af forbrydelserne og mere af en kortlægning af det akavede forhold mellem den enbenede tidligere soldat, nu snushane og den unge wannabe-detektiv, der synes at være alt for køn til det alt andet end glamourøse job. Ondskabens høst er anderledes, mørkere. Ikke blot fordi hvert kapitel indledes med skiftevis sangtekstcitater og titler fra det amerikanske rockband Blue Öyster Cult, men også fordi historien denne gang er langt mere blodig end tidligere.

Plottet, der ledes af en blodtørstig seriemorder, som vi får lov til at komme helt ind i hovedet på, berører så ubehagelige emner som pædofili og den psykologiske lidelse ”Body integrity identity disorder”, hvilket er mennesker der ønsker at få amputeret raske legemsdele. Der bliver gravet i både Cormorans og Robins fortid, som viser sig at være langt mere dyster end mange af os nok havde regnet med.

Forholdet mellem Cormoran og Robin, der er i fuld gang med at forberede sit forestående bryllup, får stadig meget plads som sidehistorie – måske lidt for meget. Det ville ikke have gjort bogen dårligere at blive skåret med 50-60 sider, for nogle steder er den en smule langtrukken, når vi for 117 gang (overdrivelse, men alligevel) hives med på overvågning samt med på diverse caféer, hvor der indtages øl og måltider.

Men, Robert Galbraith skriver godt og medrivende, og mod slutningen tilgiver man det indimellem lidt træge tempo. Jeg glæder mig allerede til læse mere om Cormoran og Robin, så lad os håbe at J.K. Rowling ikke bruger alt sin tid på en ny Harry Potter-bog.

Ondskabens høst udkom den 10. februar.

★★★★☆

Robert Galbraith: Silkeorm

SilkeormI denne julegavetid tænker jeg, at det vil være passende at gøre opmærksom på nogle af de bøger, der har givet mig store læseoplevelser. Denne gang vil jeg anbefale en spændende og stilsikker krimi fra 2014 skrevet af J.K. Rowlings alias Robert Galbraith. Det er anden bog om den etbenede veteran, detektiven Cormoran Strike.

Handling: Comoran Strike holder live i sit lille detektivbureau med velbetalte job for skilsmissetruede, bedragne overklassefolk. Alligevel indvilliger han i at hjælpe den gråhårede og fattigtudseende kvinde Leonora der møder op på hans kontor, og vil have ham til at finde sin forsvundne forfattermand, Owen Quine. Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Forfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle han kender. Hvis romanen bliver udgivet, vil den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at gøre Quine tavs. Da Strike findes ham myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver.

“Selv gennem overfrakkens tykke uld kunne han lugte noget andet; noget, som det kraftige industrikemikalie ikke kunne overdøve, sødt, modbydeligt og harsk: lugten af rådnende kød.”

Et makabert mord bliver indgangen til en litterær labyrint betændt med had, kærlighed og jalousi blandt forfattere og forlagsfolk. Det er modbydeligt dragende og fyldt med interessante, forkvaklede bipersoner. Strike humper rundt på sin ømme knæstump i det kølige London for at få tankerne væk fra ekskæresten Charlotte, og hans assistent, Robin bliver mere og mere betaget af detektivarbejdet til stor frustration for hendes forlovede, Matthew. Silkeorm har det hele – en god historie, et gennemtænkt plot, og helstøbte, komplekse karakterer i form af hovedpersonerne Comoran Strike og Robin Ellacott. De er ”rigtige mennesker” på godt og ondt, og man knytter sig til dem.

Det er en god idé at rydde kalenderen før du går i gang med Silkeorm, for du lægger den ikke før sidste side er vendt. Rowling/Galbraith skriver i et levende sprog og benytter sig af både klassiske og moderne spændingselementer i fortællingen. Det er utrolig velskrevet og begavet underholdning på højt plan.

★★★★★

Jeg glæder mig allerede til tredje bind om Commoran Strike, Onskabens høst, der udkommer den 10. februar 2016.