Tilbage på hylden

Har du nogensinde læst en bog, hvor du har taget dig selv i at tænke ”det her orker jeg simpelthen ikke at læse færdig”, og derefter stille bogen tilbage på hylden? Det gjorde jeg i sidste uge.

Som jeg tidligere har skrevet om her på siden, har jeg denne sommer udfordret mig selv til at læse tre klassikere. Det gik godt med den første Dræb ikke en sangfugl, som lever fuldt op til alt det gode til jeg har hørt om den. Det er en helt fantastisk bog, som jeg vil anbefale alle at læse.

VejeneNæste bog på min liste var Jack Kerouacs roadtrip-fortælling Vejene. Jeg har købt den version der hedder Vejene – det oprindelige manuskript. Indrømmet, jeg lod mig forføre af salgsordene ”…en vildere og saftigere bog end den senere version.” Det oprindelige manuskript blev skrevet på en næsten 40 meter lang papirrulle, og teksten i bogen er en lang tekst uden et eneste afsnit, indryk og kapitel.

Normalt læser jeg typisk 100 sider om dagen, men denne gang kunne jeg slet ikke komme rigtigt i gang med bogen – de manglende afsnit etc. irriterede mig mere end jeg havde regnet med, og efter at have kæmpet i tre dage og kun være nået 51 sider ind i bogen, måtte jeg simpelthen kaste håndklædet i ringen og sætte bogen tilbage på hylden.

Det er meget sjældent at jeg opgiver, at læse en bog færdig – dels fordi jeg ofte læser bøger jeg skal anmelde, men også fordi det føles som et nederlag at give op, og netop med en klassiker som Vejene, som roses fra flere sider, nager den dårlige samvittighed mig. Jeg overvejer om jeg skal få fat på et eksemplar af den redigerede version af Vejene – men jeg må også spørge mig selv, om det vil gøre en forskel?

Jeg vil rigtigt gerne høre, hvad I mener.

Hvilken bog har du sat tilbage på hylden? Hvor mange sider skal man læse for at give en bog en reel chance? Og er det ikke dumt at kæmpe sig igennem en dårlig bog, når der er så mange andre bøger der venter i kulissen?

Sommerudfordring – vind en bog!

I denne uge er det ifølge kalenderen sommer (selv om vejrguderne vist ikke helt er klar over det), og i den anledning skyder jeg en sommerudfordring i gang, som jeg håber I har lyst til at være med til.

Udfordringen går ud på at få læst nogle klassikere i løbet af sommeren. Der findes masser af bøger i kategorien klassikere, og jeg må med skam indrømme, at der er flere af dem jeg aldrig har fået læst – der dukker altid lige en ny udgivelse op som jeg kaster mig over først, fordi den skal anmeldes. Derfor bliver sommermånederne ofte der, hvor jeg læser ”gamle bøger”. Sidste år læste jeg en håndfuld af Dan Turells krimier Mord i…, der jo er danske klassikere, men i år bevæger jeg mig mod de rigtig store.

Jeg har udset mig tre bøger til min personlige sommerudfordring – en for hver sommermåned. Det drejer sig om følgende bøger:

Dræb ikke en sangfuglHarper Lees Dræb ikke en sangfugl fra 1960 vandt den prestigefyldte Pulitzer pris. Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by. Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforsker Harper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama.

I flere år ventede man på opfølgeren til den succesfulde roman, men den kom aldrig. Efter den enorme succes trak Harper Lee sig tilbage fra offentligheden. Hun har sjældent givet interviews og trods ønsker fra millioner af læsere, skrev hun aldrig en ny roman. Indtil nu.

Tidligere på året kom det frem at den nu 88-årige forfatter til juli udgiver sin anden roman der har fået titlen Go Set a Watchman. Historien udspilles, lige som i Dræb ikke en sangfugl, i Alabama, og handler om nogle af de samme personen vi kender fra den første bog. Det er derfor oplagt at nå at læse klassikeren Dræb ikke en sangfugl inden fortsættelsen udkommer.

VejeneJack Kerouacs Vejene er en milepæl i amerikansk litteratur. Bogen tager sin begyndelse, da Neal Cassady slutter sig til Jack Kerouac og Allen Ginsbergs kreds af litterære bohemer i New York.

Cassady inspirerer dem til at rejse rundt i hele USA og Kerouacs bog kommer til at tegne et portræt af en generation af unge mennesker, der hverken kan eller vil indpasse sig i det etablerede amerikanske samfund anno 1947.

Denne udgave af Vejene er den legendariske første version af Kerouacs selvbiografiske roman, som blev skrevet på en næsten 40 meter lang papirrulle. I modsætning til den senere version bruger det oprindelige manuskript hovedpersonernes autentiske navne frem for pseudonymer, og det rummer mere personligt stof, blandt andet om Kerouacs far. Det er en vildere og saftigere bog end den senere version.

Mrs. DallowayVirginia Woolfs berømte roman Mrs. Dalloway, der følger en kvindes gøremål og tanker gennem én enkelt dag, er et panorama af håb, erindringer og nederlag – og et af litteraturens fineste storbyportrætter.

En sommermorgen i begyndelsen af 1920’erne går Clarissa Dalloway ud i et myldrende London for at købe ind til det selskab, hun vil holde samme aften. Mens vi følger hendes forberedelser, sender den strålende junidag hendes tanker på flugt. Den dag, der slutter med Clarissas aftenselskab, følger vi i en ubrudt strøm af skiftende synsvinkler de tanker, som Clarissa – og hendes omgangskreds – gør sig om livet, som det har formet sig for dem.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste med sort litterær samvittighed, så hop med på min sommerudfordring og dyk ned i klassikerne.

For at skyde udfordringen ordentlig i gang udlodder jeg et eksemplar af Dræb ikke en sangfugl. Alt du skal gøre er at skrive en kommentar om hvilken klassiker du gerne vil udfordre dig selv med denne sommer. Jeg trækker lod om bogen fredag den 12. juni.

Stor tak til Lindhardt & Ringhof der har sponsoreret et eksemplar af Dræb ikke en sangfugl.