Jesper Stein: Papa

Der er fuld fart på spændingen i Papa og det er svært at lægge bogen fra sig inden sidste side er vendt.

I femte bind om politimanden Axel Steen, arbejder Axel som PET undercoveragent på en stor international operation. Hans cover som frygtindgydende dansk gangster og mellemmand for colombianske FARC, skal få ham tæt på den russiske mafiaboss Papa som amerikanerne i årevis har forsøgt at få fat på.

I København bliver 143 bankbokse tømt i et veltilrettelagt kup hos Danske Bank ved Nørreport. Ingen ved hvad boksene indeholdt, men Axel Steens gamle kollega Vicki Thomsen skal forsøge at opklare sagen. Hun modarbejdes både af sine midaldrende mandlige kolleger i Røveri-afdelingen og af flere af boksejerne, som ikke er meget for at afsløre de hemmeligheder de troede var sikre bag lås og slå. Det står dog hurtigt klart, at der muligvis er en forbindelse til nogle russiske kriminelle.

”Han lå på ryggen på en sofa. Han var blevet stukket mange gange på kroppen og i ansigtet, hans tøj var gennemvædet af blod, der var blod overalt i rummet, men det var hans ansigt, der var blevet ramt igen og igen, så meget, at hun et øjeblik havde tvivlet på, om det var ham, […]”

Axel Steen undercover som lapset gangster fungerer rigtig godt. Han synes at længes efter at være en anden og blender hurtigt ind i det kriminelle miljø, hvilket dog også får hans gamle dæmoner alkohol og stoffer til at vise deres grimme ansigter igen. Det er en smule skuffende, at vi igen skal høre om hans kamp for at modstå fristelserne, når nu der var så gode takter for en ny og forbedret Axel Steen i sidste bog Aisha. Familielivet med datteren Emma spiller også en mindre rolle denne gang, hvor det i stedet er ekskonen Cecilie vi kommer tættere på og især hendes anstrengte forhold til ekskæresten, Axels chef, Jens Jessen.

Igen, fristes jeg til at sige, bliver Axel forblændet af en kvinde. Denne gang er det den smukke Christine, som er en del af det kriminelle netværk han infiltrere i Amsterdam. Hans pludselige dybe kærlighed til hende, er bogens svageste del – det virker simpelthen for utroværdigt. Men jeg tilgiver det, for tempoet er højt og spændingen tæt på hver eneste side. Der er dele af plottet som jeg ikke havde svært ved at gennemskue, men det opvejes af afslutningen. For lige som man tror, at nu kan der ikke ske flere overraskelser, får vi et twist der uden tvivl vil få mange til at tabe kæben.

Papa udkommer i dag den 8. juni.

★★★★★

Diverse forfattere: Over grænsen

Over grænsenOver grænsen er en novellesamling med syv krimier skrevet af nogle af Danmarks mest populære krimiforfattere. Overskuddet fra bogen går til Red Barnets arbejde for syriske flygtningebørn og deres skolegang.

Forfatterne Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Eva Maria Fredensborg, Lotte & Søren Hammer, A.J. Kazinski, Jakob Melander og Jesper Stein, giver hvert deres bud på en kriminovelle, og i langt de fleste tilfælde lykkedes det fint. At mestre novellegenren er svært og det er måske endnu mere svært, når der samtidig skal være et krimiplot der både bliver slået an og løst på få sider.

Hævn er det gennemgående tema i fire af novellerne, hvor af især den første fortælling Sprækken af Jussi Adler-Olsen har bidt sig fast i mig. Den er modbydelig på flere plan – selve mordet, baggrunden for mordet og ikke mindst fordi man faktisk fatter sympati for morderen. Det er en helt igennem ondskabsfuld historie som jeg stadig ikke kan ryste af mig.

”Der tager du fejl, sagde hun og kiggede på ham og forsøgte at holde hans blik […] Hun troede ikke sit eget mod, da hun lænede sig frem og hviskede ind i hans øre: Det bliver mig, der slår dig ihjel, Allan.” (fra Vandrende skygger af Elsebeth Egholm)

Sympati får man også for morderen i Elsebeth Egholms historie Vandrende skygger. Men hvor Sprækken er ondskabsfuld er Egholms novelle næsten hyggelig på en Arsenik og gamle kniplinger-agtig måde.

I Lotte & Søren Hammers fortælling Den blå ged, er hævn også omdrejningspunktet for plottet, men her sker der ikke noget drab, hvilket heller ikke er tilfældet i A.J. Kazinskis novelle Bentzon på broen, som efter min mening er den svageste af de syv historier.

Med novellen Gudinden, tager Jesper Stein os med ind i sit velkendte univers med Axel Steen i hovedrollen, dog befinder vi os denne gang i tiden før vi lærte Axel at kende i romanen Uro. En mildere udgave af Axel bor med kæresten Cecilie og deres 1-årige datter Emma på Nørrebro. Han sendes ud til et formodet selvmord på Amager, hvor en 32-årig kvinde har taget sit eget liv i garagen med gassen fra den tændte bil. Tilbage står hendes mand og deres 4-årige søn, som hurtigt kommer under huden på Axel. Og Axel bliver mere og mere overbevist om, at kvinden er blevet dræbt.

Det er syv hurtigt og let læste historier som passer udmærket til solvognen med en kold drik indenfor rækkevidde. Som sagt er det svært at mestre novellegenren, og trods et par enkelte undtagelser bliver det aldrig rigtigt spændende.

Over grænsen udkom den 1. juni.

★★★☆☆

Adventskalender 4

Det er blevet tid til fjerde og sidste afsnit af KulturXpressens adventskalender. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det er blevet tid til fjerde og sidste afsnit af KulturXpressens adventskalender. Foto: Mette Camilla Melgaard

Ingen adventskalender uden en overraskelse. Sidste afsnit af KulturXpressens adventskalender byder på en julegave til en heldig læser. Du kan nemlig vinde et eksemplar af årets nok bedste krimi, Aisha, af Jesper Stein.

AishaAisha er fjerde bind om machostrømeren Axel Steen, og efter min mening, den bedste bog i serien (indtil videre). Du kan sagtens læse den, uden at have læst de tre første, men som altid er det en fordel at have lidt baggrundsviden fra de tidligere bøger, da der henvises til flere af tingene i denne bog.

Historien begynder da en tidligere PET-agent findes dræbt på en temmelig bestialsk måde i sin penthouselejlighed på Amager. Det bliver Axel Steens første sag efter, at han knap to år tidligere var tæt på at miste livet under en undercoveroperation.

Axel har stadig både fysiske og psykiske men efter sin nedtur, og kæmper stadig mod lysten til at give efter for de gamle vaner med alkohol og stoffer, der tidligere har sendt ham direkte på kollisionskurs. Samtidig lider hans 8-årige datter af angst for at der sker Axel noget, hvilket hun har god grund til, for Axel Steen møder modstand i opklaringen af sagen om den lemlæstede og torturerede mand.

Der er mange overraskelser og ondskabsfulde drejninger i det geniale plot, og du skal være forberedt på, at det er meget svært at lægge bogen fra sig før sidste side er vendt.

For at deltage i konkurrencen, skal du nævne den bedste krimi du har læst i år. Jeg trækker en vinder tirsdag d. 22. december kl. 10 – vinderen bliver offentliggjort på KulturXpressens Facebook-side, så husk at tjekke om du er den heldige.

Hvis dit navn bliver udtrukket, og du vil have en chance for at få bogen inden jul, skal du sende din adresse til mig samme dag, så bogen hurtigt kan sendes af sted til dig.

Stor tak til Politikens Forlag, som har været så søde at sponsorere et eksemplar af Aisha.

Adventskalender 3

Tredje afsnit af KulturXpressens adventskalender er klar. Foto: Mette Camilla Melgaard

Tredje afsnit af KulturXpressens adventskalender er klar. Foto: Mette Camilla Melgaard

I tredje afsnit af KulturXpressens adventskalender handler det om en signeret bog…eller tre. Lige som mange andre ivrige læsere, synes jeg det er sjovt at få forfatteren til at signere sin bog, og jeg har efterhånden ret mange bøger med mere eller mindre læselige forfatterkragetær i – ja jeg har endda flere af samme forfatter. De fleste har jeg fået signeret i forbindelse med et interview jeg har lavet med forfatteren, og her er der flere små sjove historier – jeg vil fortælle et par stykker af dem i dag.

En hilsen fra Michael Nyqvist efter et hyggeligt interview i Stockholm. Foto: Mette Camilla Melgaard

En hilsen fra Michael Nyqvist efter et hyggeligt interview i Stockholm. Foto: Mette Camilla Melgaard

På Strand Hotel en regnfuld dag
I efteråret 2008 lavede jeg et portrætinterview med filminstruktøren Niels Arden Oplev. Han havde nemlig fået til opgave at filmatisere Stieg Larssons fantastiske bog Mænd der hader kvinder, som havde slået benene væk under mig, da jeg læste den fire år tidligere. Nu ventede vi alle med tilbageholdt åndedræt på premieren i februar 2009.

Jeg skrev flere artikler om den længe ventede film, og talte blandt andet med manuskriptforfatterne Nikolaj Archel og Rasmus Heisterberg, der havde haft det store (og i mine øjne temmelig skræmmende) arbejde, med at forvandle Larssons bog til manuskript.

Men det var en helt anden oplevelse, der skulle forblive tydeligt i erindringen, nemlig da jeg en regnfuld dag fløj til Stockholm for at interviewe skuespilleren Michael Nyqvist, der spiller hovedrollen som Mikael Blomqvist.

Vi var en lille håndfuld journalister fra Norge, Finland og Danmark, der var inviteret til seancen på det fornemme Strand Hotel. Som nogle af de allerførste, fik vi lov til at se de første 30 minutter af filmen (som på det tidspunkt endnu ikke var klippet helt færdig), hvor efter vi hver især fik 30 minutter alene med Michael Nyqvist på et af hotelles fineste værelser med udsigt til vandet i Nybroviken. Jeg var den sidste journalist han skulle tale med og fik at vide, at han lige skulle have en lille pause inden han var klar.

Da jeg blev vist ind i værelset, lå han til min overraskelse på sengen. Jeg spurgte naturligvis straks om han var okay – jeg har aldrig oplevet et liggende interview, så tænkte at det her ikke var normalt. Om det var mit bekymrede udbrud om hans velbefindende eller hans overraskelse over at jeg taler svensk, ved jeg ikke, men tonen var fra starten meget venskabelig.

Jeg havde min slidte paperback af Mænd der hader kvinder i min taske, og da vi nærmede os slutningen på, hvad der mere havde føltes som en venskabelig snak over en kop kaffe i næsten en time (!) end et interview, spurgte jeg ham, om han ikke ville signerer bogen – jeg kunne jo ikke få Stieg Larsson til det, og hvem bedre end Michael Nyqvist, der selv skriver både romaner og digte. Det ville han gerne og skrev På Strand Hotel en regnig dag, og sagde med et lille grin ”Nu bliver din kæreste nok jaloux”. Det viste sig i øvrigt, at han hvilede sig på sengen, fordi han havde været halvsløj hele formiddagen.

Karin Wahlberg bød på kaffe og ostemadder i sit hyggelig køkken. Foto: Mette Camilla Melgaard

Karin Wahlberg bød på kaffe og ostemadder i sit hyggelig køkken. Foto: Mette Camilla Melgaard

Ostemadder og friske lig
I januar 2011 begav jeg mig til Lund i Sverige. Jeg skulle lave to interviews med henholdsvis forfatteren Karin Wahlberg og retsmedicineren Elias Palm, der netop havde debuteret med en krimi. Jeg havde talt med Karin Wahlberg i telefonen dagen inden, og hun havde insisteret på at hente mig på stationen, som var jeg en kær gammel ven på besøg.

Vi kørte hjem til hendes hus på en stille villavej, og satte os i køkkenet, hvor vi drak god kaffe med varm mælk og spiste ostemadder. Det er uden tvivl de hyggeligste og mest afslappede omgivelser jeg nogensinde har lavet et interview i. Og det er sjældent man møder et menneske, der er så varmt og åbent – og især når det gælder en interviewsituation. Jeg havde fortalt hende, at jeg skulle videre til endnu et interview, og som det mest naturlige i verden, sagde hun, at hun nok skulle køre mig.

Elias Palm gav mig en spændende rundtur på Retsmedicinsk Institut I Lund. Foto: Mette Camilla Melgaard

Elias Palm gav mig en spændende rundtur på Retsmedicinsk Institut I Lund. Foto: Mette Camilla Melgaard

Mæt af ostemadder og kaffe, mødes jeg med Elias Palm på Retsmedicinsk Institut ved Universitetssygehuset i Lund. Han er en usædvanlig pæn mand, der også arbejder som fotomodel, men nu sidder overfor mig i den karakteristiske hvide kittel. Interviewet går fint og da han efterfølgende signerer sin bog, spørger han mig om jeg vil have en rundtur.

Der er ikke mange udefrakommende mennesker, der får lov til at komme ind i retsmedicinernes arbejdslokaler, så jeg har svært ved at styre min begejstring – i min afgangsopgave på Journalisthøjskolen, lavede jeg nemlig blandt andet et portræt af en dansk retsmediciner, og nu går mit morbide håb om at mærke stemningen på Retsmedicinsk Institut helt tæt på endelig i opfyldelse.

Vi går igennem flere døre der skal åbnes med adgangskort, og da Elias Palm åbner endnu en dør og stikker hovedet ind, stopper han op og vender sig mod mig.

– Der er lige kommet lig ind der endnu ikke er kørt på køl. Hvordan har du det med det? Kan du klare synet og lugten?, spørger Elias Palm og kigger bekymret på mig.

– Ja ja, siger jeg, og beder en stille bøn om at jeg ikke har fejlbedømt min udholdenhed.

Heldigvis holdte jeg mig oprejst, ja faktisk så jeg åbenbart så upåvirket ud, at Elias Palm syntes at blive imponeret. De tre fyldte bårer der stod på række, mens en medarbejder tastede oplysninger ind på computeren, virkede slet ikke skræmmende, selv om lagnernes aftegninger tydeligt viste en menneskekrop, og foden på den ene stak ud. Måske var det den helt igennem professionelle atmosfære. Det var i hvert fald en kæmpe oplevelse og en jeg aldrig glemmer.

Flere forfatterhilsner fra Ian Rankin, Lena Andersson, Jesper Stein og Mari Jungstedt. Foto: Mette Camilla Melgaard

Flere forfatterhilsner fra Ian Rankin, Lena Andersson, Jesper Stein og Mari Jungstedt. Foto: Mette Camilla Melgaard

Adventskalender 1

Det første lys i adventskalenderen er tændt. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det første lys i KulturXpressens adventskalender er tændt. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det er en mørk og stormfuld aften og første søndag i advent. Julestemningen er så småt begyndt at melde sig hos mig, og siden det er den første jul KulturXpressen er i luften, tænker jeg, at det vil være passende at begynde en lille juletradition her på bloggen – en adventskalender.

Jeg vil lægge ud med, at kigge tilbage på nogle af de bedste bøger, jeg har læst i år. Det kan forhåbentlig inspirere til et par julegaveindkøb eller måske et par ønsker til dig selv.

Når jeg kigger ned over listen af bøger jeg har læst i år, må jeg siger at det har været et fremragende år. Jeg kan ikke mindste, hvornår jeg sidst har uddelt så mange stjerner. Blandt de allerbedste finder du mine seks julegaveidéer – de har alle fået de maksimale 5 stjerner.

Seks af årets bedste bøger. Foto: Mette Camilla Melgaard

Seks af årets bedste bøger. Foto: Mette Camilla Melgaard

Jakob Melander: De berusedes vej
Jakob Melanders krimi om politimanden Lars Winkler er en rigtig page-turner. Det er en utrolig velskreven og velkomponeret historien der folder sig ud over 409 sider, og hver eneste side holder læseren i et fast greb, og tvinger en til at læse den næste. Der er fine og troværdige miljøbeskrivelser, og man mærker både vreden og fortvivlelsen blandt karaktererne.

Stefan Ahnhem: Den niende grav
Svenskerne har i mange år været førende når det gælder kriminallitteratur og Stefan Ahnhem lever helt op til traditionen. Med et uhyggeligt godt gennemtænkt plot, spændende og helstøbte karaktere og en del uventede hændelser, indeholder den alt det en rigtig god krimi skal plus lidt til.

Jesper Stein: Aisha
Siden sin debut har Jesper Stein sendt sin machostrømer Axel Steen på en lang og udmattende nedtur, der kulminerede i forrige bind Akrash. Nu er Axel Steen tilbage og han er bedre end nogensinde. Det er så ondskabsfuldt godt fra første side og holder et højt spændingsniveau hele bogen igennem. Der er ingen tvivl om at Jesper Stein med bogen Aisha markerer sig som en af landets allerbedste krimiforfattere.

Haper Lee: Dræb ikke en sangfugl
Siden udgivelsen i 1960 har millioner af læsere rost Harper Lees roman om livet i en lille sydstatsby i 1930’ernes Amerika. Dræb ikke en sangfugl er en medrivende historie skrevet i et tidsløst sprog med både varme og humor. Fortælleren er den 9-årige pige Jean Louise ”Scout” Finch, hvis far Atticus Finch, er byens respekterede sagfører. Da han påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by fyldt med fordomme, vold og hykleri. Det er en fantastisk bog, der 55 år efter udgivelsen stadig har et aktuelt emne – nemlig hvordan vi ser andre mennesker, og hvordan vi behandler hinanden.

Caitlin Moran: Sådan opfinder man en pige
Alle unge piger samt drenge og mænd, der vil have et unikt indblik i, hvad der egentlig foregår i hovedet på det modsatte køn, bør læse denne bog. Gemme et års tid følger vi pigen Johanna, der genopfinder sig selv om sortklædt femme fatale, i et forsøg på at redde sin fattige bohemefamilie fra økonomisk ruin. Caitlin Moran fortæller uhøjtideligt og ikke mindst sindssygt morsomt selv om det er seriøse problemstillinger som stoffer og alkohol, selvhad og ikke mindst sex der fylder fortællingen. Der er barske afsnit der åbner tårekanalerne. Afsnit der giver stof til eftertanke, men mest af alt griner man rigtig meget. Det er ganske enkelt vidunderligt!

Delphine De Vigan: Alt må vige for natten (vist på billedet i den svenske udgave)
Det er en rystende, usminket og smuk biografi forklædt som roman, om en mor, der mod sin vilje, tvang sine døtre til at blive voksne alt for hurtigt. De handler om familiebånd, om selvmord, og om psykisk og seksuel vold. På mange måder er det en svær bog at læse, for historien rammer dybt og det gør nogle gange rigtigt ondt, men det er også en smuk bog om en forfatters kamp for at berette den smertefulde livsberetning om hendes mor.

Følg med igen næste søndag, når jeg vender tilbage med anden del af adventskalenderen. Rigtig god aften og glædelig første søndag i advent.

Jesper Stein: Aisha

AishaVicepolitikommissær Axel Steen er tilbage og bedre end nogensinde. Jesper Stein har skrevet en ondskabsfuld og nervepirrende krimi, med uhyggelige overraskelser undervejs og et genialt plot.

Handling: I en penthouselejlighed på Amager findes en dameglad sikkerhedsvagt dræbt. Han er blevet lemlæstet og torteret til døde, og så er han tidligere PET-ansat. Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var tæt på at miste livet under en undercoveroperation. Han er stadig mærket. Har fysiske men og hans datter lider af angst for at han skal dø. Han har forladt sit elskede Nørrebro, fået ny chef, ny kæreste og en ny omgangstone. Men han kæmper stadig mod lysten til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, og da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder endnu mere modstand end nogensinde før.

”Den døde havde grædt blod. Han sad bundet til en stol med gaffertape midt i penthouselejlighedens øverste stue. Axel Steen så på hans øjne, den størknede hornhinde, det stivnede sørgmodige blik, der intet så.”

Gennem tre bøger har Jesper Stein sendt sin machostrømer Axel Steen på en lang og udmattende nedtur, der kulminerede i forrige bind Akrash. Det var tydeligt, at hvis der skulle komme endnu en bog, måtte der nogle drastiske ændring til for Axel Steen. Dem har vi fået i Aisha og jeg er pjattet med den nye version af Axel. For selv om han nu klarer sig uden stoffer og alt for meget alkohol, og forsøger at tøjle sit temperament og være venlig, er essensen af Axel Steen den samme, blot langt mere troværdig end tidligere.

Som noget nyt hives Axels datter Emma, frem fra birollen og får en stemme, hvilket giver fine små afbræk fra de intense kapitler med Axel, men samtidig lægger de en baggrundsstemning der forstærker uhyggen.

Man når slet ikke at forberede sig, før ondskaben viser sit grimme ansigt allerede på første side. Det er et farligt udspil, for det kræver sit, at holde spændingsniveauet oppe fra side et. Men Stein synes at gøre det helt ubesværet, ved at drysse om sig med små twists og overraskelser, og et ondt og genialt plot. Sproget og de mange metaforiske vulkanudbrud, som Jesper Stein pyntede de tidligere bøger med, er (heldigvis) blevet strammet op, og en blanding af korte og lange kapitler øger fremdriften – det er simpelthen svært at lægge bogen fra sig.

Aisha udkom den 6. november.

★★★★★

Læs min anmeldelse af tidligere bøger i serien, Uro og Akrash.

BogForum 2015 – dag 1

Årets største bogmesse blev skudt i gang i dag, og sikke en dag det har været. Det er altid lidt overvældende, den første dag på BogForum, fordi man har glædet sig til det så længe – og nu sker det! Og så kræver det lidt tilvending med de mange mennesker (og larmen fra disse), de mange indtryk man hele tiden bombarderes med og ikke mindst med varmen i Bella Centret. Et lille tip herfra – lad den tykke striksweater blive hjemme.

Vinderen af Debutantprisen 2015 Morten Pape. Foto: Politikens Forlag

Vinderen af Debutantprisen 2015 Morten Pape. Foto: Politikens Forlag

I forbindelse med den officielle åbning af messen uddeles den eftertragtede Debutantpris. Prisen gik i år til Morten Pape for roman Planen, der udkom den 2. november og allerede har modtaget mange rigtigt fine anmeldelser. Omdrejningspunktet bogen er opvæksten i det socialt belastede boligbyggeri med det ligeså belastede ry – Urbanplanen på Amager. Den handler om barndom, ensomhed, opvækst i en ghetto med mange kulturer, baggrunde og forskellige menneskesyn under svære sociale kår. Og om at finde et ståsted i et rum, hvor der ikke nødvendigvis er plads til alle. Jeg har stadig bogen til gode, men forventningerne er bestemt ikke blevet mindre efter i dag.

Jesper Stein og hans nye krimi Aisha, fejres på BogForum. Foto: Mette Camilla Melgaard

Jesper Stein og hans nye krimi fejres på BogForum. Foto: Mette Camilla Melgaard

Der er altid fest og farver på BogForum, og hos Politikens Forlag sprang champagnepropperne for Jesper Stein, hvis fjerde krimi om politimanden Axel Steen, Aisha, udkommer i dag. Jeg er i fuld gang med at læse den, og kan godt afsløre, at det er en ondskabsfuld god bog.

Mit personlige højdepunkt i dag var svenske Lena Andersson. Jeg er stor fan af hendes bøger Brugstyveri – en kærlighedshistorie samt Uden personligt ansvarom kvinden Esther Nilsson, der er afhængig af kærlighed som en narkoman er det af stoffer. Lena Andersson fortalte blandt andet, at flere mænd har fortalt hende, at de føler sig som Esther Nilsson, og at bogens historie på den måde ikke er kønsspecifik, hvilket Lena Andersson er glad for, da hun forsøger at bekæmpe den generelle tanke om, at kvinder altid er ofre. Hun fortalte også om, hvordan kommunikation er et vigtigt tema i begge bøger. I dag sender vi sms’er og i et kærlighedsforhold kan den form for kommunikation skabe magt, hvilket fint vises i de to romaner. Jeg tror vi er mange, der ville blive henrykte over en tredje bog om Esther, men foreløbig har Lena Andersson ingen planer om flere bøger om Esther Nilssons jagt efter den sande kærlighed – men hun kunne dog ikke helt afvise, at hun måske en dag, igen får lyst til at hive Esther frem.

Det er første gang, at jeg møder Lena Andersson, og jeg kunne naturligvis ikke lade være med at bede hende om at signere sin bog.

Lena Andersson

Lena Andersson fortæller om sin roman og signerer efterfølgende min svenske udgave. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det har været en lang dag, nu skal benene og hovedet hviles, og så er jeg klar til endnu en dag i morgen, hvor jeg glæder mig meget til at høre Caitlin Moran. Husk at jeg tweeter under @mettecamilla på Twitter og lægger billeder op på Instragram under @textgirl.