Joël Dicker: Bogen om Baltimore-familien

Bogen om BaltimorefamilienBogen om Baltimore-familien er en fortælling om en familie fyldt med jalousi og hemmeligheder bag en blankpoleret facade.

Handling: Forfatteren Marcus Goldman, tager til Florida for at skrive sin næste roman. Denne gang vil han skrive om sin egen familie – en middelklassefamilie fra New Jersey og om den succesrige, velhavende og glamourøse del af familien, som boede i en forstad til Baltimore. Marcus besøgte dem, så ofte han kunne for at være sammen med sin fætter Hillel og den jævnaldrende Woody. Sammen var de Goldman-trioen, uovervindelige og tætte som brødre. Og så var der nabopigen Alexandra, der havde en stærk tiltrækningskraft på de tre drenge. De fire var hinandens bedste venner, indtil alting en dag gik frygtelig galt. Lige siden den dag i 2004 har Marcus været hjemsøgt af spørgsmålet: Hvad var det egentlig der skete med Baltimore-familien?

”Jeg spekulerede på om det var mig der som barn havde haft alle mulige drømme på deres vegne. Om jeg ikke havde opfattet dem anderledes end de i virkeligheden var? Havde de virkelig været disse helt udsædvanlige mennesker som jeg beundrede så meget? Hvad nu hvis det alt sammen havde været et produkt af min fantasi?”

Handlingen udspiller sig otte år efter de dramatiske begivenheder i Aurora, som vi oplevede i bogen Sandheden om Harry Quebert-sagen – en bog med en udmærket historie, men mange svagheder. Svaghederne går desværre igen i Bogen om Baltimore-familien. Dialogen og sproget generelt er temmelig dårligt – det kan evt. være oversættelsen, det er svært at sige når jeg ikke har læst originalen, men hvor troværdigt er det, at to teenagedrenge kalder hinanden for ”du gamle”? Den største svaghed er dog, at der først begynder at ske noget efter knap 300 sider, og at alt derf ør er en kvalm omgang sødsuppe. Og lige som i første bog er der alt for mange gentagelser og overlapninger, der presse sideantallet op på 480 sider.

Egentlig har jeg lyst til at give bogen to stjerner, men selve historien er egentlig spændende nok, den bliver blot fortalt dårligt – ja næsten amatøragtig. Det bliver derfor til tre små stjerner herfra og et stort ønske om at Joël Dicker får sig en ny og bedre redaktør på næste bog.

Bogen om Baltimore-familien udkom den 21. oktober.

★★★☆☆

Bøger på vej

BoghjerteEfter en stille sommer med få udgivelser er jeg begyndt at se frem mod efteråret, hvor der igen er spændende bøger på vej.

I øjeblikket er jeg i fuld gang med at læse Hanya Yanagiharas meget omtalte bog Et lille liv, der blev shortlisted til Man Booker prisen sidste år. Bogen udkommer den 18. august, hvor du naturligvis kan læse min anmeldelse af den. Her i august ser jeg også frem til De urolige af Liv Ullmann og ikke mindst resultatet af Rune Skyum-Nielsens mangeårige projekt om Jakob Ejersbo Jakob var her.

Aarhundredes kaerlighedskrig Pigerne Duernes tunnel

September lover rigtig godt på bogfronten. Spionthrillerkongen John Le Caré udkommer med erindringsbogen Duernes tunnel, der giver et indblik ind i de mennesker og begivenheder der har formet hans liv og forfatterskab. Det glæder jeg mig til at læse om. Vi bliver i genren for jeg glæder mig også til at læse Inge Birgitte Siegumfelds samtalebog med Paul Auster En verden i ord, samt den amerikanske stand upper og skuespiller Amy Schumers selvbiografiske Pigen med røvgeviret (titlen synes jeg ikke om). Også den danske instruktør Katrine Wiedemann udkommer med en biografi Ved gudernes bord, der lyder til at være værd at læse. Og på fiktionsfronten står Ebba Witt-Brattström og romanen Århundredes kærlighedskrig højt på min læseliste sammen med Pigerne af Emma Clive, som alle synes at tale om.

I hvert øjeblik er vi stadig i live Bogen om Baltimorefamilien En forfatters dagbog

Mangler man bøger til efterårsferien i oktober burde der være noget for enhver smag blandt de mange nye udgivelser. Jeg ser især frem til Tom Malmqvist I hvert øjeblik er vi stadig i live, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Joël Dicker er klar til opfølgeren til hans succesdebut Sandheden om Harry Quebert-sagen med romanen Bogen om Baltimorefamilien. Jeg har aldrig læst noget af finske Sofi Oksanen, så hendes nye roman Norma bliver mit første bekendtskab med hendes forfatterskab. Flere af Virginia Woolfs bøger bliver genudgivet, jeg ser især frem til En forfatters dagbog, der kommer i oktober. Og sidst men ikke mindst, glæder jeg mig til at læse Paul Theroux’ rejsebog Den store jernbanebasar, som udkom første gang i 1975 og er lidt af en klassiker, og nu bliver genudgivet.

Med så mange bøger på vej, bliver det nogle travle læsemåneder – for jeg vil jo ikke gå glip af nogle af dem. Hvilke bøger glæder du dig til i den kommende tid?

Joël Dicker: Sandheden om Harry Quebert-sagen

Sandheden om Harru Quebert sagenSandheden om Harry Quebert-sagen er en mordgåde, en kærlighedshistorie og en fortælling om drømmen om at skrive den store roman. Jamen det er jo hele tre ting – ja det er det!

Handling: Den verdensberømte forfatter Harry Quebert lever et fredeligt liv i den lille idylliske amerikanske by Aurora, indtil man en dag finder liget af den 15-årig præstedatter Nola, der forsvandt sporløst 33 år tidligere. Sammen med liget finder man en taske med originalmanuskriptet til den roman der satte Harry Quebert på verdenskortet som en af amerikansk litteraturs store forfattere. Da det kommer frem at forfatteren havde et forhold til den unge pige, ruller skandalen og Harry fængsles og anklages for mord. Den eneste, der støtter Harry, er hans tidligere elev og ven, Marcus Goldman, der selv er forfatter og på jagt efter ny inspiration. Overbevist om sin gamle mentors uskyld begiver Marcus sig til Aurora for at finde ud af, hvad der skete med Nola den sommernat i 1975. Han bliver mødt af en by fyldt med hemmeligheder og løgne.

Der er ikke sparet på sideantallet i Sandheden om Harry Quebert-sagen, hele 694 sider, som dog efter min mening godt kunne være skåret ned med ca. 150 – ikke fordi man keder sig, men fordi der er utrolig mange gentagelser. Romanens opbygning er interessant, men kræver stor opmærksomhed fra læseren, for der springes mellem flere tidsperioder. Derudover er der en bog i bogen, som man som læser også skal forholde sig til. Lykkes det at adskille de mange ”fælder” fra hinanden, er man ganske godt underholdt hele bogen igennem. Der bliver leget kispus med både bogens Marcus Goldman og læserne, og når man tror at man har fået tjek på mordgåden, sker der uforudsete ting der drejer hele historien i en anden retning.

En af bogens svagheder er de mange klichéer, og den til tiden tåkrummende dårlige dialog. Det bliver næsten komisk – og man er i tvivl  om det er forfatterens intention. Det samme gælder eksemplerne på Harry Queberts gennembrudsroman ”Ondskabens oprindelse”, der handler om forholdet mellem en 15-årig pige og en dobbelt så gammel forfatter.  Bogen skal gøre sig ud for at være stor amerikansk litteratur, som var Quebert en anden Nabokov, men det kan man langt fra kalde ham, og eksemplerne lægger sig i stedet som en urealistisk hinde over bogen.

Når det er sagt, er det dog temmelig imponerende at forfatteren Joël Dicker har kunnet holde rede i de mange tråde i bogens opbygning, og selv om jeg synes at de 694 sider indeholder så mange klichéer, at man indimellem ryster lidt på hovedet, og sproget i visse passager kan give direkte kvalme, fordi det er så dårligt, blev jeg fascineret af hele konstruktionen og historien.

Sandheden om Harry Quebert-sagen udkom i marts 2014.

★★★★☆