Flere Afdeling Q-filmatiseringer

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares i den trejde film om Afdeling Q, FLaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares i den trejde film om Afdeling Q, FLaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

Efter tre meget succesfulde filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens bøger Kvinden i buret, Fasandræberne og senest Flaskepost fra P, har Nordisk Film nu erhvervet sig rettighederne til at filmatisere Afdeling Q-bøgerne fra femte bind, Marco Effekten og frem. Foreløbig er der udkommet seks Afdeling Q-bøger, men Jussi Adler-Olsen planlægger at skrive i alt ti bøger i serien, og Nordisk Film forventer derfor at skulle producere seks Afdeling Q-film over en årrække.

Vi har de seneste år arbejdet på en international filmversion af Jussi Adler-Olsens første store thriller ”Alfabethuset”, som blev udgivet i 1997. Vi har et meget frugtbart samarbejde med Jussi Adler-Olsen, og i den forbindelse opstod muligheden for at erhverve de resterende filmrettigheder til Afdeling Q-bøgerne. Fortællingerne om vicekriminalkommissær Carl Mørck har en stor læserskare og er ikke kun det stærkeste krimi-franchise i Danmark, men er også en stor international succes, siger Henrik Zein, adm. direktør i Nordisk Film Production A/S.

På trods af det tydelige “larger than life”-element i alle historierne, handler det for os om at placere fortællingerne i den virkelige verden. Karaktererne er uhyre interessante. Både psykologisk og socialt er det mennesker på godt og ondt. Deres dybe hemmeligheder er, hvad bøgerne handler om for os. At få lov til at følge Jussi Adler-Olsen på hans fortsatte rejse og omsætte de medrivende historier til fantastiske film er lidt af et drømmescenarie for os. Vi går til opgaven med stor ydmyghed, men ambitionen er at lave film af høj kvalitet, som vil begejstre et stort publikum, fortsætter Henrik Zein.

Det er ikke bare Nordisk Film der er glad for aftalen, også Jussi Adler-Olsen er begejstret og udtaler;

Jeg møder løbende mange af mine læsere, og jeg ved, at de har stærke holdninger til personerne og universet, så for mig er det vigtigt, at en filmatisering er så tro mod bøgerne som muligt. Gennem de seneste par år har jeg opbygget et venskab med Nordisk Film, der bestyrker mig i, at Nordisk Film vil kunne producere film, som jeg vil være stolt af at lægge navn til. Mit venskab med Nordisk Film handler grundlæggende om gensidig personlig og faglig tillid, åben dialog og respekt omkring processen at skabe film. Afdeling Q-bøgerne er for mig meget filmatiserbare romaner, og da Nordisk Film har en track-rekord af kvalitetsfilm, er det for mig som forfatter det rigtige hjem for mine bøger, hvor de kan blive realiseret på det store lærred.

De tre første film samt den kommende film Journal 64, er alle produceret af filmselskabet Zentropa, men nu tager Nordisk Film altså over. Aftalen er stadig så ny, at der endnu ikke er sat navn på hverken manuskriptforfatter, instruktør eller cast.

Det store spørgsmål de mange fans nok hurtigt vil spørge om er, om der nu kommer en ny Carl Mørck, Assad og Rose – nu de har vænnet sig til Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt i rollerne. Hvad synes du om udsigten til nye skuespillere i rollerne? Og har du nogle favoritter?

Relateret link:
Læs min filmanmeldelse af Flaskepost fra P.

Diverse forfattere: Over grænsen

Over grænsenOver grænsen er en novellesamling med syv krimier skrevet af nogle af Danmarks mest populære krimiforfattere. Overskuddet fra bogen går til Red Barnets arbejde for syriske flygtningebørn og deres skolegang.

Forfatterne Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Eva Maria Fredensborg, Lotte & Søren Hammer, A.J. Kazinski, Jakob Melander og Jesper Stein, giver hvert deres bud på en kriminovelle, og i langt de fleste tilfælde lykkedes det fint. At mestre novellegenren er svært og det er måske endnu mere svært, når der samtidig skal være et krimiplot der både bliver slået an og løst på få sider.

Hævn er det gennemgående tema i fire af novellerne, hvor af især den første fortælling Sprækken af Jussi Adler-Olsen har bidt sig fast i mig. Den er modbydelig på flere plan – selve mordet, baggrunden for mordet og ikke mindst fordi man faktisk fatter sympati for morderen. Det er en helt igennem ondskabsfuld historie som jeg stadig ikke kan ryste af mig.

”Der tager du fejl, sagde hun og kiggede på ham og forsøgte at holde hans blik […] Hun troede ikke sit eget mod, da hun lænede sig frem og hviskede ind i hans øre: Det bliver mig, der slår dig ihjel, Allan.” (fra Vandrende skygger af Elsebeth Egholm)

Sympati får man også for morderen i Elsebeth Egholms historie Vandrende skygger. Men hvor Sprækken er ondskabsfuld er Egholms novelle næsten hyggelig på en Arsenik og gamle kniplinger-agtig måde.

I Lotte & Søren Hammers fortælling Den blå ged, er hævn også omdrejningspunktet for plottet, men her sker der ikke noget drab, hvilket heller ikke er tilfældet i A.J. Kazinskis novelle Bentzon på broen, som efter min mening er den svageste af de syv historier.

Med novellen Gudinden, tager Jesper Stein os med ind i sit velkendte univers med Axel Steen i hovedrollen, dog befinder vi os denne gang i tiden før vi lærte Axel at kende i romanen Uro. En mildere udgave af Axel bor med kæresten Cecilie og deres 1-årige datter Emma på Nørrebro. Han sendes ud til et formodet selvmord på Amager, hvor en 32-årig kvinde har taget sit eget liv i garagen med gassen fra den tændte bil. Tilbage står hendes mand og deres 4-årige søn, som hurtigt kommer under huden på Axel. Og Axel bliver mere og mere overbevist om, at kvinden er blevet dræbt.

Det er syv hurtigt og let læste historier som passer udmærket til solvognen med en kold drik indenfor rækkevidde. Som sagt er det svært at mestre novellegenren, og trods et par enkelte undtagelser bliver det aldrig rigtigt spændende.

Over grænsen udkom den 1. juni.

★★★☆☆

Filmanmeldelse: Flaskepost fra P

Flaskepost fra P Foto: Henrik Ohsten

Flaskepost fra P Foto: Henrik Ohsten

Den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens populære bøger om Afdeling Q, Flaskepost fra P, ser ud af mere end den er.

Handling: I Afdeling Q på Københavns Politigård, modtager den en 8 år gammel flaskepost med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab. Samtidig forsvinder søskendeparret Samuel og Magdalena, som er opvokset i en religiøs menighed, pludselig. Carl Mørck og hans assistent Assad finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at grave sig ind i det religiøse samfund og komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig. Mord som aldrig er blevet anmeldt, da han angiveligt hver gang bortføre to børn fra meget religiøse familier, slår det ene barn ihjel og kræver tavshed og en stor løsesum for det andet. Tiden er knap, og i jagten på at finde børnene før det er for sent må Carl Mørck sande, at det at tro på noget er tæt forbundet med livet og døden.

”Assad: Vi har kendt hinanden i mange år og du har aldrig spurgt til min tro. Carl: Jeg håbede det gik over. Ligesom en dårlig vane. Som rygning eller homoseksualitet.” (frit efter hukommelsen)

Religion og tro eller manglen derpå, er det gennemgående tema i filmen. Vi får et glimt ind i et religiøst frikirkesamfund og en kort privat samtale mellem den troende Assad og ateisten Carl. Men det er kun overflade, og sådan er det desværre flere steder i filmen. Der er simpelthen alt for meget vi ikke får svar på. Fx hvorfor Carl Mørck er sygemeldt og konstant ryster på hænderne. Vi får heller ikke uddybet det besynderlige forhold morderen har til en kvinde, som måske/måske ikke er en slags kæreste. Og så er der morderens hysteriske grineflip og pludselig stammen – hvad går det ud på?

Det er en visuel flot film med gode actions shots af jagende helikopter og hurtigkørende tog, der er med til at øger tempoet i en ellers temmelig langsommelig film. Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares samspil er igen et plus for filmen sammen med de humoristiske stikpiller undervejs.

Jacob Lohmann og Amanda Collin som forældreparret Elias og Rakel, hvis børn kidnappes, gør det fremragende. Og også norske Pål Sverre Hagen, der spiller morderen (hvilket afsløres tidligt i filmen), er ubehagelig god. Men det virker ikke altid som om skuespillerne har haft det bedste materiale at arbejde med – et generelt problem i filmen. Dialogen hænger flere steder og virker stiv og unaturlig. Faktisk sad jeg med en fornemmelse af, at manuskriptet godt kunne være blevet gennemarbejdet en ekstra gang. Det lugter lidt af bestillingsarbejde der er blevet spyttet for hurtigt ud, og lever ikke op til den ellers fremragende manuskriptforfatter Nikolaj Arcels tidligere arbejde.

Jussi Adler-Olsens bog Flaskepost fra P betegnes ofte som hans bedste, og den blev blandt andet belønnet med Glasnøglen for bedste nordiske spændingsroman. Efter den utrolig spændende og vellykkede filmatisering af Fasandræberne, er Flaskepost fra P en lille skuffelse.

Flaskepost fra P har premiere i dag den 3. marts.

★★★☆☆

Vind fribilletter til Flaskepost fra P

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares i den trejde film om Afdeling Q, FLaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares som Carl Mørck og Assad i den tredje film om Afdeling Q, Flaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

En af årets meget ventede danske film er filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens krimi Flaskepost fra P, og du har nu mulighed for at vinde 2 fribilletter til filmen.

Det er den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q, og det er igen Nikolaj Lie Kaas der gør det som den lidt halvgnavne politimand Carl Mørck og Fares Fares spiller hans kollega Assad. Filmen har premiere den 3. marts. Se traileren her.

Handling: Søskendeparret Samuel og Magdalena er opvokset i en religiøs menighed i Danmark og en dag forsvinder de pludseligt. På Københavns Politigård dukker en 8 år gammel flaskepost op, der har stået og samlet støv. Den indeholder et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab. Carl Mørck og Assad fra Afdeling Q finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig. Carl Mørck og Assad bliver viklet ind i en grufuld sag med religiøs fanatiske og en iskold morder.

For at deltage i konkurrence skal du blot svare på følgende spørgsmål:

Hvem spiller rollen som Carl Mørck?

A. Nikolaj Coster-Waldau
B. Nicholas Bro
C. Nikolaj Lie Kaas

Skriv dit svar i kommentarfeltet, så deltager du i lodtrækningen om 2 fribilletter til Flaskepost fra P. Fribilletterne kan bruges i alle landets biografer, hvor filmen vises. Vær opmærksom på, at der kan gå lidt tid, fra du skriver din kommentar, til du kan se den i kommentarfeltet.

Jeg trækker 4 heldige vindere mandag den 29. februar kl. 8. Vinderne bliver offentliggjort på KulturXpressens Facebook-side. Du skal selv tjekke, om du er en af de heldige.

Stor tak til Nordisk Film som har sponsoreret biografbilletter til Flaskepost fra P.

Filmatisering: Flaskepost fra P

Foto: Henrik Ohsten

Foto: Henrik Ohsten

I begyndelsen af maj startede optagelserne til den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens populære krimier om politimanden Carl Mørck. Denne gang er det Flaskepost til P der står for skud, og det er den norske instruktør Hans Petter Moland (En ganske rar mand, Kraftidioten), der skal søger for at biografgængerne sidder på kanten af stolen i spænding.

Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt er tilbage i rollerne som henholdsvis Carl Mørck, Assad og Rose. Der er også gensyn med Søren Pilmark som Marcus Jacobsen, mens Jakob Oftebro (1864, Guldkysten) er ny i rollen som Pasgård. Ny er også Pål Sverre Hagen (Kon-tiki) som den uhyggelige mand, der kalder sig Johannes, mens Lotte Andersen spiller hans intetanende kæreste Mia. Rollen som psykologen Mona Karlsen spilles af Signe A. Mannov (Krøniken, Alle for én).

Synopsis: Søskendeparret Samuel og Magdalena som er opvokset i en religiøs menighed i Danmark forsvinder pludseligt. Og på Københavns Politigård dukker en 8 år gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab. Carl Mørck og hans assistent Assad fra politiets Afdeling Q finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at grave sig ind i det religiøse samfund og komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig. Mord som aldrig er blevet anmeldt, da han angiveligt hver gang bortfører to børn fra meget religiøse familier, slår det ene barn ihjel og kræver tavshed og en stor løsesum for det andet. Tiden er knap og i jagten på at finde børnene før det er for sent, må Carl Mørck sande, at det at tro på noget er tæt forbundet med livet og døden.

Filmen har et budget på 39,5 mio. kr. og får biografpremiere den 25. februar 2016.

Læs min anmeldelse af filmatiseringen af Fasandræberne.