Jesper Stein: Papa

Der er fuld fart på spændingen i Papa og det er svært at lægge bogen fra sig inden sidste side er vendt.

I femte bind om politimanden Axel Steen, arbejder Axel som PET undercoveragent på en stor international operation. Hans cover som frygtindgydende dansk gangster og mellemmand for colombianske FARC, skal få ham tæt på den russiske mafiaboss Papa som amerikanerne i årevis har forsøgt at få fat på.

I København bliver 143 bankbokse tømt i et veltilrettelagt kup hos Danske Bank ved Nørreport. Ingen ved hvad boksene indeholdt, men Axel Steens gamle kollega Vicki Thomsen skal forsøge at opklare sagen. Hun modarbejdes både af sine midaldrende mandlige kolleger i Røveri-afdelingen og af flere af boksejerne, som ikke er meget for at afsløre de hemmeligheder de troede var sikre bag lås og slå. Det står dog hurtigt klart, at der muligvis er en forbindelse til nogle russiske kriminelle.

”Han lå på ryggen på en sofa. Han var blevet stukket mange gange på kroppen og i ansigtet, hans tøj var gennemvædet af blod, der var blod overalt i rummet, men det var hans ansigt, der var blevet ramt igen og igen, så meget, at hun et øjeblik havde tvivlet på, om det var ham, […]”

Axel Steen undercover som lapset gangster fungerer rigtig godt. Han synes at længes efter at være en anden og blender hurtigt ind i det kriminelle miljø, hvilket dog også får hans gamle dæmoner alkohol og stoffer til at vise deres grimme ansigter igen. Det er en smule skuffende, at vi igen skal høre om hans kamp for at modstå fristelserne, når nu der var så gode takter for en ny og forbedret Axel Steen i sidste bog Aisha. Familielivet med datteren Emma spiller også en mindre rolle denne gang, hvor det i stedet er ekskonen Cecilie vi kommer tættere på og især hendes anstrengte forhold til ekskæresten, Axels chef, Jens Jessen.

Igen, fristes jeg til at sige, bliver Axel forblændet af en kvinde. Denne gang er det den smukke Christine, som er en del af det kriminelle netværk han infiltrere i Amsterdam. Hans pludselige dybe kærlighed til hende, er bogens svageste del – det virker simpelthen for utroværdigt. Men jeg tilgiver det, for tempoet er højt og spændingen tæt på hver eneste side. Der er dele af plottet som jeg ikke havde svært ved at gennemskue, men det opvejes af afslutningen. For lige som man tror, at nu kan der ikke ske flere overraskelser, får vi et twist der uden tvivl vil få mange til at tabe kæben.

Papa udkommer i dag den 8. juni.

★★★★★

Tove Alsterdal: Vend dig ikke om

Vend dig ikke om, viser glimt af ægte spænding, men historien hoster sig igennem et alt for stort net af sidehistorier, som er ved at kvæle den.

Handling: Engang var Beckomberga Europas største psykiatriske hospital. Nu er sporene af fortiden slettet og forvandlet til eksklusive boliger i den gamle park. Svante Levander er en af dem der er flyttet ind i idyllen med sin nye unge kæreste. En aften på vej hjem fra supermarkedet bliver Svante stukket ihjel efter en konfrontation med ekskonen Eva. Eva bliver efterfølgende mistænkt for drabet, og det eneste vidne til hændelsen, en tiggende romakvinde foran forretningen, er sporløst forsvundet. Da nogle børn fra kvarteret kort tid efter finder nogle ligdele tæt på drabsstedet, eksploderer rædslen.

”Han havde set noget der måtte have været hud, jordet og sort, hvor der stadig havde været noget tøj af en slags at se. Han havde kunnet skimte et hoved, med det var ikke et kranium fra en, der havde ligget død i længere tid, men helt tydeligt et ansigt, vansiret og helt indsunket og udspændt på samme tid, som det var på noppet til at briste. […] Så kunne han fornemme, hvordan det bevægede sig overalt i tøjstumperne, indefra, et kriblende mylder, som blev levende. Erindringen om, hvordan han selv havde rodet rundt i det hul og havde mærket det bløde mod fingrene og noget, der kravlede hen over hans hånd. Han ville aldrig kunne vaske sig nok.”

Det begynder godt i Vend dig ikke om – Eva har svært ved at give slip på eksmanden, selv om det var hende der forlod ham. Svante har til gengæld fundet sig en ny ung kæreste og mens de begynder livet sammen i det eksklusive rækkehus, står Eva i ly af mørke og træer og kigger på. Da hun en aften følger efter Svante, tilsyneladende for at tale med ham om hendes søn Filip, som Svante har været som en far for, reagerer Svante overdrevet aggressiv og pludselig bliver Eva slået ned bagfra. Da hun vågner er Svante knivdræbt og Eva bliver varetægtsfængslet mistænkt for drabet. Mens Eva sidder indespærret finder Svantes nabo Niklas et kranie fra et menneske under sin søns seng. Sammen med nogle kammerater har drengen fundet flere skeletdele, men da Niklas får ungerne til at vise hvor de har dem fra, viser der sig også at være ligrester af nyere karakter.

De to mysterier krydres af et tilbageblik på Beckomberga den sidste aften, da sygeplejersken Ulla for sidste gang lukker døren til det nedlagte hospital. Vi får også enkelte øjebliksbillede fra en åbenlys ikke helt rask person, som muligvis hiver fortiden ind i nutiden. Men så begynder det at gå galt. For pludselig tager Evas jagt efter vidnet, der kan bevise hendes uskyld, os på en tur gennem Stockholms underverden blandt romaer til det autonome miljø i Berlin og videre ned gennem Europa til romalejrer i Rumænien. Samtidig bliver vi lukket ind i Niklas’ fantasier om og flirten med Svantes efterladte kæreste samt livet hos sygeplejersken Ulla der nu er pensionist. Og ikke nok med det, får vi også det problematiske forhold mellem Eva og hendes søn Filip at føle samt et par andre små sidehistorier.

Det bliver simpelthen for meget og for rodet. For i stedet for en virkelig god og sammenhængende historie om et drab samt fundet af en massegrav der muligvis har forbindelse til hinanden, får vi flere overfladiske fortællinger der forsøges at knyttes sammen til en helhed uden større succes. Tove Alsterdal vil ikke blot servere knust hverdagsidyl men også storpolitik og den mørke side af internettet kaldet ”The deep web”. Det er brand ærgerligt, for som sagt begynder det så godt.

Vend dig ikke om udkom den 28. marts.

★★★☆☆

RELATERET LINK
Tove Alsterdal: Lad mig tage din hånd

Jo Nesbø: Tørst

Tørst bringer Harry Hole tilbage og Jo Nesbø har skrevet en bloddryppende bog med bid i, der ikke vil skuffe hardcore fans.

Handling: En kvinde findes myrdet i sit hjem efter at have været på en Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod og politiet finder bidemærker på hendes hals. Medierne og politiets ledelse skriger på en hurtig opklaring. En sag af denne kaliber kræver Harry Holes skarpe jagtinstinkt, men Hole ønsker ikke at vender tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op fra Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange.

”Han tog et par nypudsede cowboystøvler ned fra skohylden og kiggede et øjeblik på kvinden inde i skabet. Hun blev holdt oprejst af knagen på væggen bag sig, og hendes blik stirrede stift ud mellem tøjet. Hun lugtede svagt af den lavendelparfume, han havde smurt ud på hendes bryst. Han trak døren til igen.”

Det er fire år og tre selvstændige romaner siden, vi sidst befandt os i selskab med Oslo politiets mest sagnomspundne drabsefterforsker. Nu er Harry Hole tilbage. Tørlagt og gift med sit livs kærlighed Rakel. Han har sagt farvel til drabsafdelingen og har de sidste tre år levet et forholdsvis normalt liv med hus og fast arbejde som underviser på Politiskolen. Men selvfølgelig bliver Harry hevet tilbage på en sag – ikke af sin gode vilje, i hvert fald ikke før det går op for ham, at der er tale om en morder det aldrig er lykkedes ham at fange.

Det er blodigt, meget blodigt, for det er en såkaldt vampyrist der skaber utryghed i Oslos gader. Med jerntænder bider morderen sig igennem flere ofre og tømmer dem for blod for at få tilfredsstillet sin tørst. Harry træder til for at hjælpe med den bestialske sag, hvilket vækker nogle gamle dæmoner i ham samtidig med at både Rakel og bonussønnen Oleg trues af fare.

Det er de utroligste ting Harry Hole er blevet udsat for og har overlevet gennem nu elleve bøger. Vi har for længst passeret grænsen for virkelighedstro og alligevel tilgiver man Jo Nesbø, fordi han forstår at fastholde sine læsere med spænding, tempo og, lad os være ærlige, ekstreme detaljer. Denne gang synes der at være endnu mere whodunit over historien – jeg sad i hvert fald med mine egne teorier og gæt på, hvordan det net af tråde Nesbø har kastet ud over historien, hang sammen. Og selv om en af mine forudsigelser viste sig at være rigtige, har jeg ikke på noget tidspunkt kedet mig undervejs.

Men når det så er sagt, ja så skal jeg da indrømme, at opskriften er den samme gamle kending, og med en cliffhanger der næsten lover at der kommer endnu en bog med Harry Hole, begynder jeg at tænke, hvor meget suppe man kan koge på det samme ben? I Tørst er Holes bonussøn Oleg Fauke blevet elev på politiskolen, så måske er der lagt i kakkelovnen til en ny kommende hovedperson.

Tørst udkommer i dag den 21. marts.

★★★★☆

RELATEREDE LINKS
Jo Nesbø skriver andet end Harry Hole-bøger – læs mine anmeldelser af de to selvstændige bind i thriller-serien der har mafiabossen Fiskeren som fællesnævner.  Blod på sne samt Midnatssol.

Ian Rankin: Gamle fjender

Rankin, Rebus og gamle fjender, er tilbage og skuffer ikke. 30 år efter den første bog udkom, guider Ian Rankin os stadig rundt i Edinburghs underverden med sikker hånd.

Handling: Den nu pensionerede John Rebus har endnu ikke vænnet sig til at han ikke længere er politimand. Et 40-årigt gammel mord på den smukke, promiskuøse Maria Turquand gnaver som en sten i skoen på ham. Hun blev myrdet på et fashionabelt hotel samme nat som en berømt rockstjerne og hans følge overnattede der og mordet er stadig uopklaret, hvilket naturligvis er for godt til at Rebus kan lade være med at stikke næsen i den gamle sag. Samtidig ligger Edinburghs underverden i åben krig. Den unge opkomling Darryl Christie, gør krav på tronen, men et ondskabsfuldt overfald efterlader ham svækket og sårbar. Har den gamle gangsterboss Big Ger Cafferty virkelig ladet sig pensionere eller afventer han blot slagets gang mellem de unge kumpaner?

”Skikkelsen fyldte døråbningen som en silhuet mod natriumlyset i gadelygterne. Armen huggede til nedad, og Arnott vaklede baglæns, da hammeren ramte hans kranium. Det tågede ud for ham, og knæene gav efter. Han var ved at rejse sig, da hammeren ramte ham igen.”

Det er som sagt 30 år siden den første bog om John Rebus, Knots & Crosses (Blodbrødre), udkom, og har man læst de efterhånden 20+ bøger der er udgivet i serien, er det som at mødes med gamle venner, når man læser om John Rebus og hans gamle makker Siobhan Clarke, ja og også Malcolm Fox, som er det nyeste medlem af familien. Jeg kan se Edinburgh for mig, og selv om jeg aldrig har sat fod der, virker det alt sammen velkendt og på en sær måde trygt.

Rebus er nu i 60’erne og helbredet skranter efter et liv med for meget røg og alkohol, hvilket han derfor ihærdigt forsøger at lægge på hylden. Men hovedet fejler ikke noget og det gør hans nysgerrighed heller ikke. Den gamle sporhund kan ikke nøjes med at gå tur med hunden og hygge sig med sin kæreste, retsmedicineren Deborah Quant, og det varer da heller ikke længe før hans prikken i den gamle sag viser sig at have forbindelse med nye hændelser. Samtidig får politiet brug for hans viden og forbindelse til Big Ger Cafferty, så trods pensionistrollen, har både Rebus og politiet svært ved at undvære hinanden.

Det samme gælder det trekløveret Rebus, Clarke og Fox. Trods deres til tider rå omgangstone, er det tydeligt at de alle holder af hinanden. I den forrige bog Vilde køtere, begyndte Clarke og Fox at se en del til hinanden, men en forfremmelse af Fox (som i hans øjne var en bortvisning) pustede koldt luft mellem dem, men Rebus er limen der holder dem sammen. Jeg kan godt lide, at forholdene mellem hovedpersonerne ikke er rosenrøde og ukomplicerede, for sådan er livet ikke, og det er en af Ian Rankins styrker. Han skriver om rigtige mennesker. Og så er han vanvittig god til at skrue et plot sammen, som holder læserens interesse fast til sidste side.

Gamle fjender udkommer i dag den 10. marts.

★★★★☆

VIND BOGEN
Du har mulighed for at vinde et eksemplar af Gamle fjender – alt du skal gøre er at besvare følgende spørgsmål i kommentarfeltet:

I hvilken by foregår Ian Rankins bøger om John Rebus?
A: Eastbourne   B: Edinburgh   C: Exeter

Vær opmærksom på, at der kan gå noget tid inden du kan se dit svar i kommentarfeltet, da jeg skal godkende det manuelt.

Jeg offentliggøre vinderen på mandag den 13. marts på KulturXpressens Facebookside, så husk at tjekke om du er den heldige.

Tak til Forlaget Klim for at sponsorere bogen til konkurrencen.

RELATERET LINK
Læs mit interview med Ian Rankin

Jens Høvsgaard: Døde prinsesser drømmer ikke

doede-prinsesser-droemmer-ikkeNormalt vil jeg gerne have at en krimi indeholder et velplanlagt, brutalt, uforståeligt eller rystende mord, men det er ikke tilfældet med Jens Høvsgaards debutroman fra 2009 Døde prinsesser drømmer ikke. Alligevel havde jeg svært ved at lægge bogen fra mig, og blev hurtigt draget af hovedpersonen John Hilling.

Handling: Journalisten John Hilling arbejder for Ekstra Bladet, men har holdt lav profil i næsten to år efter at have mistet sin italienske hustru, fotografen Carla, som forsvandt sporløs i Syrien under en opgave. En aften i København ser John, at en udenlandsk prostitueret bliver mishandlet af sin alfons – han blander sig og bliver slået ned, men bliver hjulpet af en Hus Forbi-sælger. Manden viser sig at have holdt øje med prostitutionsmiljøet på Vesterbro i længere tid, og sammen med Hilling begynder det umage par at afdække et betændt miljø, hvor handlede kvinder bliver tvunget på gaden og afstraffet når de ikke gør som deres bagmænd forlanger.

Døde prinsesse drømmer ikke, er første del i en planlagt trilogi. Bogen har to historier – dels den om at skaffe beviser til at knalder bagmændene på Vesterbro og dels den hjerteskærende historie om John Hillings personlige smertehelvede i forbindelse med hans hustrus forsvinden. Begge historier gør indtryk og kombineret med den vedblivende suspense fanges jeg fra start til slut. Samtidig er det en vigtig bog, der sætter fokus det reelle problem med handlede kvinder, der huserer i det Københavnske prostitutionsmiljø – et emne som forfatteren har enorm viden om og engagement i, hvilket skinner tydeligt igennem i teksten. Det samme gør sig gældende med beskrivelserne af journalistens arbejdsmetoder. Det er alt sammen meget præcist og interessant.

Døde prinsesser drømmer ikke udkom i 2009. Andet bind i trilogien, Den syvende dag, udkom året efter. Jeg venter stadig med spænding på tredje og sidste del, men Jens Høvsgaard har travlt med livet som journalist og har i mellemtiden skrevet debatbogen Det koster et kongeringe (2012). John Hillings skæbne er endnu uvis, men jeg håber at vi får en tredje og afsluttende bog.

★★★★☆

Jakob Melander: Elektra

elektraElektra er en spændende krimi om kærlighed der bliver til had og om hævnens altødelæggende kraft.

Handling: For ti år siden mistede Andreas Bjørn sin bror, der ligesom ham selv var politimand. Han blev dræbt i tjenesten, men sagen blev aldrig opklaret og Andreas har lige siden forsøgt at finde sin brors morder. Efter nogle anklager mod en kollega presses han ud af politikorpset og er på vej mod afgrunden. Samtidig bliver lederen af Det Radikale Venstre og landets kommende statsminister, Anders Barfoed, myrdet i sine forældres hjem i Charlottenlund. Fundet med sin brors blodige lig i sin favn og med drabsvåbnet ved sin side, bliver Thomas Barfoed hurtigt hovedmistænkt i sagen. Da Andreas’ ekskæreste Katharina, lillesøster til både offer og hovedmistænkt, beder ham om hjælp, står han overfor sit livs dilemma. 43 år tidligere i Athen slog juntaen ned på fredelige demonstranter med uhørt brutalitet. I et kaos af revolutionsromantik og brændende gader mødte en ung dansk arkæolog kærligheden og blev forandret for altid.

”[…] på sildebensparketten spreder en mørkebrun, næsten sort masse sig i et organisk mønster. Statuen er sprøjtet til med den samme klistrede masse, der kæber til kædedragtens fint udhuggede draperinger. På gulvet er det forvredne omrids af et menneske trukket op med striber af hvid tape, hæjre arm ud til siden, det venstre ben trukket halvt op og ind under det andet. Den mørke plet er kraftigst, hvor hovedet har ligget.”

Det var en uventet henvendelse, da Bibelselskabet kontaktede Jakob Melander med ideen om at han skulle skrive en krimi inspireret af bibelen. Efter kort overvejelse sagde han ja, og fandt inspiration i fortællingen om Kain og Abel, krydret med græsk mytologi. Melander er kendt for sin krimiserie med politimanden Lars Winkler i hovedrollen, og selvom Winkler ikke er med denne gang, har Melander igen valgt at have en politimand i hovedrollen – okay, Andreas Bjørn mister sit arbejde på et tidspunkt, men det stopper ham ikke i at efterforske og trække på sine kontakter.

Har man læst Jakob Melanders andre bøger, genkender man sproget som flyder godt og er nemt læst. Modsat hans tidligere bøger, er der denne gang brugt jeg-fortæller, som skifter mellem fire karakterer, dog med overvægt på Andreas og faren til de to dræbte brødre, Johannes Barfoed. Der er tre sideløbende historier at holde styr på. To kunstrøverier med 10 års mellemrum. Drabet på den kommende statsminister Anders Barfoed samt tilbageblik på urolighederne i Athen 43 år tidligere, hvor Johannes Barfoed var ung arkæologistuderende. De forskellige fortællespor knyttes sammen men en gang imellem føles det en smule søgt og især tilbageblikkene på tiden i Athen synes mest af alt at bidrage med at vise forfatterens kendskab til begivenhederne – det er ikke der spændingen ligger.

Bibelselskabets idé med at udgive en krimi for at sprede kendskab til bibelen, synes jeg er rigtig god. Der er ikke mange mennesker der tænker over, at bibelen er en krimi og en kærlighedshistorie og at den indeholder både hævn, hor og mirakler. Men kender man til de forskellige tekster og ikke mindst til Kain og Abel, tror jeg flere vil undre sig over når de læser Elektra, for der er ikke mange ligheder. Samtidig er det knapt så svært at gennemskue plottet, hvis man kender bare en smule til græsk mytologi. Men spænding er jævnt fordelt igennem hele bogen og siderne vender næsten sig selv.

Elektra udkommer i dag den 30. september.

★★★★☆

Jakob Melander udkommer i dag med krimien Elektra udgivet på Bibelselskabets forlag. Foto: Mette Camilla Melgaard

Jakob Melander udkommer i dag med krimien Elektra, udgivet på Bibelselskabets forlag. Foto: Mette Camilla Melgaard

RELATERET LINKS:
Forfatterens skrivebord – Jakob Melander (interview)
Jakob Melander: De berusedes vej (anmeldelse)
Jakob Melander: Det bedste til mig og mine venner (anmeldelse)

Inger Wolf: Under en sort himmel

Under en sort himmelMed sikker hånd leder Inger Wolf os igennem Alaskas barske natur, sammen med et spændende plot og knivskarpe karakterer i krimien Under en sort himmel.

Handling: I Anchorage, Alaska, bliver den prominente danske vulkanforsker Asger Vad brutalt myrdet i sit hjem sammen med sin hustru og deres søn. Drabsmanden har placeret ofrene rundt om et bord, og på dette står et dukkehus med fire små dukker. Men der mangler en ved bordet. Familiens 11-årige datter Marie er forsvundet. Politikommissær Daniel Trokic sendes til Alaska for at hjælpe med efterforskningen. Her bliver han sat sammen med kriminalassistent Angie Johnson, og deres jagt på en vanvittig drabsmand og den forsvundne pige fører dem rundt i Alaskas barske, sneklædte natur.

”Hun løb ind mellem stubbe og store rødder, der stak op. Sneen nåede hende til knæerne, og hun pustede, mens hun trak sig af sted og kiggede efter et sted at gemme sig. […] Og pludselig var der alt for stille, og det var næsten værre, end da hun kunne høre ham kalde. For så vidste hun ikke, hvor han var. Han kunne være ganske tæt på, inden hun opdagede det. Det var bare at følge hendes spor. Snige sig ind på hende. Hun sad helt stille og forsøgte med tankens kraft at få sne til at fyge ned i hendes spor. Hvad ville han gøre ved hende, hvis han fandt hende?”

Under en sort himmel er sjette selvstændige bind i serien om den århusiansk-kroatiske politimand Daniel Trokic, og den første af Inger Wolfs bøger jeg læste tilbage i 2013. Efter mange anbefalinger, havde hun længe stået på min ”Må læse”-liste, og jeg blev ikke skuffet. Tværtimod måtte jeg bagefter have fat i de foregående bøger i serien, som jeg slugte i løbet af to ugers ferie. Der er siden kommet endnu en bog om Daniel Trokic Det perfekte sted at dø.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Inger Wolf er Under en sort himmel et fremragende sted at starte, for hold nu op hvor er den spændende. Personerne er interessante, plottet spændende og beskrivelserne af Alaska er så realistiske, at de fik mig til at føle, at jeg ville træde ud i sneen med udsigt til bjerge og vulkaner, hvis jeg åbnede døren her på Frederiksberg. Fantastisk!

Under en sort himmel udkom i 2013.

★★★★★

Stefan Ahnhem: Offer uden ansigt

Offer uden ansigtOffer uden ansigt var svenske Stefan Ahnhems heftige debut i 2014, og første del af serien om politiefterforskeren Fabian Risk. Andet bind, Den niende grav, udkom sidste år og er en helt igennem fantastisk krimi.

Handling: Fabian Risk er sammen med sin kone og deres to børn flyttet fra Stockholm tilbage til sin barndomsby Helsingborg, for at få styr på ægteskabet og starte på en frisk. Familien ankommer til Helsingborg i juli, og det er meningen at Fabian skal starte det nye liv med 6 ugers ferie, inden han tiltræder som efterforsker på stationen i Helsingborg. Men allerede efter nogle få timer i byen, bliver han kontaktet af sin nye chef Astrid Tuvesson, angående et brutalt mord på en af Fabians gamle klassekammerater. Det bliver begyndelsen på en blodig jagt efter en udspekuleret og bestialsk gerningsmand.

Man når knap nok at komme i gang med bogen, før det første mord bliver begået. Et lig med begge hænder afskåret. Modbydeligt ja, men det bliver langt fra det værste – og det er detaljeret beskrevet, så er du den sarte type, skal du sørge for at have hold på maveindholdet.

Hovedpersonen Fabian Risk er ret typisk krimigenre-karakter og på grænsen til kliché. Han går sine egne veje, og jobbet har for længst skabt problemer på hjemmefronten. Der bliver smidt små hints hist og her om, hvorfor Fabian Risk og familien er flyttet til Helsingborg – forklaringen kommer i bogen Den niende grav.

Handlingen udspiller sig i Helsingborg og i Danmark – de detaljerede beskrivelser af steder i bl.a. København gav mig straks et indre billede af forfatteren der bevæger sig rundt i byen for at finde ”locations” til sin bog, for beskrivelserne fungerer rigtigt godt. Vi kommer tæt på den danske kriminalassistent Dunja Hougaard, en kvindelig pendant til Fabian, som deltager i den danske del af efterforskningen, og som jeg godt kan afsløre bliver en gennemgående karakter i serien.

Plottet er egentlig ret gennemskueligt, men alligevel er det så godt skruet sammen, at man føler sig underholdt hele vejen. Det ville ikke have gjort historien noget, at blive kortet ned med 100 sider, men det er blot min personlige smag. Nordisk Film har allerede sikret sig filmrettighederne til de første fire bøger – bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det.

Offer uden ansigt udkom i 2014.

★★★★☆

Relateret link:
Læs min anmeldelse af bind to i serien: Den niende grav

Diverse forfattere: Over grænsen

Over grænsenOver grænsen er en novellesamling med syv krimier skrevet af nogle af Danmarks mest populære krimiforfattere. Overskuddet fra bogen går til Red Barnets arbejde for syriske flygtningebørn og deres skolegang.

Forfatterne Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Eva Maria Fredensborg, Lotte & Søren Hammer, A.J. Kazinski, Jakob Melander og Jesper Stein, giver hvert deres bud på en kriminovelle, og i langt de fleste tilfælde lykkedes det fint. At mestre novellegenren er svært og det er måske endnu mere svært, når der samtidig skal være et krimiplot der både bliver slået an og løst på få sider.

Hævn er det gennemgående tema i fire af novellerne, hvor af især den første fortælling Sprækken af Jussi Adler-Olsen har bidt sig fast i mig. Den er modbydelig på flere plan – selve mordet, baggrunden for mordet og ikke mindst fordi man faktisk fatter sympati for morderen. Det er en helt igennem ondskabsfuld historie som jeg stadig ikke kan ryste af mig.

”Der tager du fejl, sagde hun og kiggede på ham og forsøgte at holde hans blik […] Hun troede ikke sit eget mod, da hun lænede sig frem og hviskede ind i hans øre: Det bliver mig, der slår dig ihjel, Allan.” (fra Vandrende skygger af Elsebeth Egholm)

Sympati får man også for morderen i Elsebeth Egholms historie Vandrende skygger. Men hvor Sprækken er ondskabsfuld er Egholms novelle næsten hyggelig på en Arsenik og gamle kniplinger-agtig måde.

I Lotte & Søren Hammers fortælling Den blå ged, er hævn også omdrejningspunktet for plottet, men her sker der ikke noget drab, hvilket heller ikke er tilfældet i A.J. Kazinskis novelle Bentzon på broen, som efter min mening er den svageste af de syv historier.

Med novellen Gudinden, tager Jesper Stein os med ind i sit velkendte univers med Axel Steen i hovedrollen, dog befinder vi os denne gang i tiden før vi lærte Axel at kende i romanen Uro. En mildere udgave af Axel bor med kæresten Cecilie og deres 1-årige datter Emma på Nørrebro. Han sendes ud til et formodet selvmord på Amager, hvor en 32-årig kvinde har taget sit eget liv i garagen med gassen fra den tændte bil. Tilbage står hendes mand og deres 4-årige søn, som hurtigt kommer under huden på Axel. Og Axel bliver mere og mere overbevist om, at kvinden er blevet dræbt.

Det er syv hurtigt og let læste historier som passer udmærket til solvognen med en kold drik indenfor rækkevidde. Som sagt er det svært at mestre novellegenren, og trods et par enkelte undtagelser bliver det aldrig rigtigt spændende.

Over grænsen udkom den 1. juni.

★★★☆☆

Cilla og Rolf Börjlind: Den tredje stemme

Den tredje stemmeAndet bind i trilogien om det umage makkerpar Olivia og Tom, byder lige som første bog Springflod, på masser af visuelt drama fra de succesfulde manuskriptforfattere Cilla og Rolf Börjlind.

Handling: Olivia er blevet færdig på politiskolen og er rejst til Sydamerika for at finde ud af mere om sin biologiske mor, samt for at forsøge at affinde sig med sin egen dramatiske historie. Tilbage i Stockholm kommer en ung pige hjem og finde sin far hængt. Noget tyder på, at der er tale om et fingeret selvmord. Manden arbejde i toldvæsenet, og efterforskede en sag om en stor mængde beslaglagt narko der er forsvundet fra toldvæsenets depot. Olivia kender datteren til den hængte mand, og indleder sin egen uofficielle efterforskning. I Marseille, Frankrig, finder man et parteret lig. Det viser sig at være resterne af en blind kvinde, der tidligere har arbejdet som ”target girl” for en knivkaster i et cirkus. Ekspolitimanden Tom Stilton er så småt ved at have samlet sig selv op efter flere år i et dybt sort hul. Da hans gode ven Abbas beder ham om hjælp tøver han ikke, og sammen drager de mod Marseille.

Det er vanvittigt så godt Cilla og Rolf Börjlind skriver, og endnu mere vanvittigt, hvor helt igennem fantastiske de er til at opbygge en historie. Jeg kan lige så godt sige det som det er – man har svært ved at lægge Den tredje stemme fra sig! Hver eneste side driver med spænding, og plottet er så ufatteligt modbydeligt.

Man er tilbøjelig til at sige at Olivia og Tom er bogens hovedpersoner, men Börjlind-parret gør bipersonerne til lige så vigtige og helstøbte karakterer som Olivia og Tom. Den unge pige Sandra samt Olivia og Toms venner Abbas el Fassi og Mette Olsäter fylder også en pæn del i bogen, og man fatter stor sympati for dem alle – det føles næsten som om at man møder dem personligt.

Det kan sige kort Den tredje stemme er rigtig god – godt tredje bind Sort morgen er udkommet, så man ikke behøver at vente på en afslutning.

Den tredje stemme udkom i 2014.

★★★★★

Relaterede link:
Læs mit interview med Cilla og Rolf Börjlind fra 2015 i forbindelse med udgivelsen af Sort morgen.