Thomas Enger: Banesår

BanesårBanesår er femte og sidste bind i Thomas Engers krimiserie om journalisten Henning Juul. Desværre er slutspurten ikke lige så spændende som de tidligere bøger.

Handling: Henning Juul sidder i en båd ude på en lille sø. En mand med et våben i hænderne sidder over for ham. Ved mandens fødder ligger et lig, som snart skal smides i vandet. Henning er sikker på, at han skal lide samme skæbne. Og han ved, at det er hans egen skyld. Det er lidt over to år siden, Henning mistede sin søn i en brand, og lige siden har han kæmpet med gåden om, hvem der satte ild til lejligheden, hvor hans og Noras søn omkom. De spor, Henning følger, fører nu endelig til et svar.

Over fem bøger har vi ventet på at få løst gåden om, hvem der satte ild til Henning Juuls lejlighed og kostede hans søn livet. Det har været en spændende rejse, der i de fleste tilfælde har skubbet mig helt ud på stolekanten. Men der er mange tråde der skal samles i sidste bog – måske lidt for mange. I hvert fald bliver det næsten lidt uoverskueligt at holde styr på de mange navne der bliver slynget rundt, og hvad deres forbindelse er til den ene og den anden.

”[…] råbte hun. Hun fik ikke noget svar. Det fik hende til at gå nogle skridt hen mod stuen. Hun skubbede døren helt op og standsede som ramt af lynet. Tabte nøglerne. Tabte håndtasken. Og så begyndte hun at skrige.”

I Banesår begynder vi med slutningen. Henning sidder i en båd og venter på at blive slået ihjel, og derefter præsenteres vi for hændelserne der har ledt frem til, at vi nu befinder os midt på en skovsø med mørkt vand. En cliffhanger på første side…allerede der fornemmer man, at alt ikke er som det burde være. Den fremdrift der kendetegner de tidligere bøger er forsvundet. Grundstoffet i historien er blevet for tungt, og forfatteren må ty til billige tricks med mange drab og mordforsøg undervejs, for at holde læserens interesse.

Det gennemgående plot i bøgerne frem til nu, har været imponerende. Som læser har man fået mange ledetråde undervejs, som har knyttet sig til andre, og persongalleriet har været både interessant og troværdigt. Hver gang jeg har været færdig med en af de tidligere bøger, har jeg utålmodigt ventet på den næste. Men klimakset i sidste bog efterlader mig med en flad fornemmelse, og jeg kan ikke lade være med at være en smule skuffet. Det er en lidt trist afslutning på et ellers imponerende arbejde Thomas Enger har præsteret med de fire første bøger Skindød, Fantomsmerte, Blodrus og Våbenskjold.

Banesår udkommer i dag den 28. januar.

★★★☆☆

Inger Wolf: Brændte sjæle

Brændte sjæleBrændte sjæle, er første bog i en ny krimiserie fra den århusianske forfatter Inger Wolf, og har psykiateren Christian Falk i hovedrollen.

Handling: En mand formodes død efter fundet af et afhugget øre i hans lejlighed, men politiet kan ikke finde hans lig. De søger assistance hos psykiater Christian Falk, som før har ydet faglig bistand i forbindelse med deres efterforskninger. Han er ved at afslutte et større forskningsprojekt om seriemorderes hjerner og har netop gjort den foruroligende opdagelse, at en deltager har opgivet falsk identitet. Alligevel indvilliger han i at hjælpe politiet. Han må gå utraditionelt til værks for at skaffe sig indsigt i den forsvundne mands sind, og han kommer til at sætte alt på spil både professionelt og privat.

”Det er ikke så tit, jeg får fornøjelsen af så meget blod på ét sted. Jeg må tilstå, at det unægtelig gør mit liv noget mere spændende, når nogen dør på den måde.”

Jeg har med fornøjelse læst hele Inger Wolfs krimiserie om politimanden Daniel Trokic, og synes altid at hun har været god til at lave spændende plots og skrive med en tilpas fremdrift i historien på et let og tilgængeligt sprog, der dog ikke gør det store væsen af sig. Så med det for øje, har jeg set frem til at læse første bog i hendes nye serie.

Det starter egentlig meget godt. En mand med falsk identitet i et forskningsprojekt, hvis scanning viser at han har psykopattræk. En politisag med en forsvundet mand, hvis badeværelse viser at der har foregået noget langt mere blodigt end blot et afhugget øre. Og en ung, smuk kvinde som muligvis er et farligt bekendtskab.

Desværre er der lidt for mange forudsigelige hændelser og flere uforklarlige detaljer der irriterer mig. Hovedpersonen Christian synes at skulle skille sig ud fra mængden ved at være potrygende, have en keltisk tatovering og en forhistorie som uregerlig knægt, der blev smidt ud af den ene skole efter den anden (men han blev alligevel optaget på medicinstudiet?). Han virker ikke som en helstøbt karakter, for der er flere glimt af modstridende træk hos ham i løbet af historien og han bliver derfor en smule utroværdigt.

Det er tydeligt, at forfatteren har brugt flere kræfter på plottet og sidehistorierne, men det sidste efterlader desværre læseren med flere ubesvarede spørgsmål – og ikke på en cliffhanger agtigt ”du-skal-læse-næste-bog-for-at-få-svar” måde.

Brændte sjæle udkommer i dag den 22. februar.

★★★☆☆

Adventskalender 4

Det er blevet tid til fjerde og sidste afsnit af KulturXpressens adventskalender. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det er blevet tid til fjerde og sidste afsnit af KulturXpressens adventskalender. Foto: Mette Camilla Melgaard

Ingen adventskalender uden en overraskelse. Sidste afsnit af KulturXpressens adventskalender byder på en julegave til en heldig læser. Du kan nemlig vinde et eksemplar af årets nok bedste krimi, Aisha, af Jesper Stein.

AishaAisha er fjerde bind om machostrømeren Axel Steen, og efter min mening, den bedste bog i serien (indtil videre). Du kan sagtens læse den, uden at have læst de tre første, men som altid er det en fordel at have lidt baggrundsviden fra de tidligere bøger, da der henvises til flere af tingene i denne bog.

Historien begynder da en tidligere PET-agent findes dræbt på en temmelig bestialsk måde i sin penthouselejlighed på Amager. Det bliver Axel Steens første sag efter, at han knap to år tidligere var tæt på at miste livet under en undercoveroperation.

Axel har stadig både fysiske og psykiske men efter sin nedtur, og kæmper stadig mod lysten til at give efter for de gamle vaner med alkohol og stoffer, der tidligere har sendt ham direkte på kollisionskurs. Samtidig lider hans 8-årige datter af angst for at der sker Axel noget, hvilket hun har god grund til, for Axel Steen møder modstand i opklaringen af sagen om den lemlæstede og torturerede mand.

Der er mange overraskelser og ondskabsfulde drejninger i det geniale plot, og du skal være forberedt på, at det er meget svært at lægge bogen fra sig før sidste side er vendt.

For at deltage i konkurrencen, skal du nævne den bedste krimi du har læst i år. Jeg trækker en vinder tirsdag d. 22. december kl. 10 – vinderen bliver offentliggjort på KulturXpressens Facebook-side, så husk at tjekke om du er den heldige.

Hvis dit navn bliver udtrukket, og du vil have en chance for at få bogen inden jul, skal du sende din adresse til mig samme dag, så bogen hurtigt kan sendes af sted til dig.

Stor tak til Politikens Forlag, som har været så søde at sponsorere et eksemplar af Aisha.

Robert Galbraith: Silkeorm

SilkeormI denne julegavetid tænker jeg, at det vil være passende at gøre opmærksom på nogle af de bøger, der har givet mig store læseoplevelser. Denne gang vil jeg anbefale en spændende og stilsikker krimi fra 2014 skrevet af J.K. Rowlings alias Robert Galbraith. Det er anden bog om den etbenede veteran, detektiven Cormoran Strike.

Handling: Comoran Strike holder live i sit lille detektivbureau med velbetalte job for skilsmissetruede, bedragne overklassefolk. Alligevel indvilliger han i at hjælpe den gråhårede og fattigtudseende kvinde Leonora der møder op på hans kontor, og vil have ham til at finde sin forsvundne forfattermand, Owen Quine. Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Forfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle han kender. Hvis romanen bliver udgivet, vil den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at gøre Quine tavs. Da Strike findes ham myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver.

“Selv gennem overfrakkens tykke uld kunne han lugte noget andet; noget, som det kraftige industrikemikalie ikke kunne overdøve, sødt, modbydeligt og harsk: lugten af rådnende kød.”

Et makabert mord bliver indgangen til en litterær labyrint betændt med had, kærlighed og jalousi blandt forfattere og forlagsfolk. Det er modbydeligt dragende og fyldt med interessante, forkvaklede bipersoner. Strike humper rundt på sin ømme knæstump i det kølige London for at få tankerne væk fra ekskæresten Charlotte, og hans assistent, Robin bliver mere og mere betaget af detektivarbejdet til stor frustration for hendes forlovede, Matthew. Silkeorm har det hele – en god historie, et gennemtænkt plot, og helstøbte, komplekse karakterer i form af hovedpersonerne Comoran Strike og Robin Ellacott. De er ”rigtige mennesker” på godt og ondt, og man knytter sig til dem.

Det er en god idé at rydde kalenderen før du går i gang med Silkeorm, for du lægger den ikke før sidste side er vendt. Rowling/Galbraith skriver i et levende sprog og benytter sig af både klassiske og moderne spændingselementer i fortællingen. Det er utrolig velskrevet og begavet underholdning på højt plan.

★★★★★

Jeg glæder mig allerede til tredje bind om Commoran Strike, Onskabens høst, der udkommer den 10. februar 2016.

Thomas Enger: Våbenskjold

I denne julegavetid tænker jeg, at det vil være passende at gøre opmærksom på nogle af de bøger, der har givet mig store læseoplevelser. Denne gang er det en rigtig spændende og ondskabsfuld krimi fra 2014 jeg vil anbefale.

Fjerde bind i Thomas Engers nervepirrende serie om journalisten Henning Juul, der kæmper med dæmonerne omkring sin søns død, får igen læseren helt ud på stolekanten. Denne gang er det ekskonen Nora der træder frem i rampelyset, mens Henning går en gruligt masse igennem i kampen for at finde deres søns morder.

Handling: Nora Klemetsen, der lige som Henning Juul er journalist, opsøges af en mand der er gift med Noras tidligere studiekammerat og veninde Hedda Hellberg. Hedda er sporløst forsvundet efter at have sagt, at hun ville tage på en tre ugers ferie i Italien for at komme sig ovenpå sin fars død. Men Hedda nåede aldrig til Italien. Nora tror ikke, at Hedda frivilligt ville forlade sin mand og søn, så hun begynder at kigge nærmere på Hedda og hendes families historie. Det viser sig hurtigt, at den velhavende familie Hellberg har både lig og hemmeligheder i lasten. Jo tættere på sandheden Nora kommer, jo farligere bliver det for hende.

Det er tredje gang jeg tildeler Thomas Enger hele stjernepaletten for en af hans krimier. Gang på gang formår han at få adrenalinen til at pumpe rundt af bare spænding over, hvad der sker på næste side – og Våbenskjold er ingen undtagelse.

Det klæder serien virkeligt godt, at det denne gang er Nora der træder frem på scenen, og at føljetonen om Hennings jagt på sønnens morder, blot lægger sig som en bankende nerve i baggrunden. Sagen om Hedda er kompleks og utrolig spændende, og på raffineret vis kædes den alligevel sammen med Hennings gøren og laden.

Uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige, at man sidder med tilbageholdt åndedræt efter sidste side. Heldigvis får vi afslutningen på serien lige om lidt, når femte og sidste bind om Henning Juul Banesår, udkommer den 28. januar 2016. Det bliver ondt. Det bliver rigtigt ondt.

Våbenskjold udkom den 17. oktober 2014.

★★★★★

Håkan Nesser: Levende og døde i Winsford

Levende og døde i WinsfordI denne julegavetid tænker jeg, at det vil være passende at gøre opmærksom på nogle af de bøger, der har givet mig store læseoplevelser. Denne gang er det en roman fra 2014.

Levende og døde i Winsford befinder sig i gråzonen mellem en roman og en krimi, og passer perfekt til en god kop te og et slumretæppe med regn og rusk uden for ruderne.

Handling: Maria Holinek rejser inkognito. Hun opgiver sin mors efternavn og kalder sig Miss Anderson. Der er kun hende og hunden. Hjemme i Sverige har hun været tv-vært. Hun er gift med litteraturprofessor og forfatter Martin Holinek, og han er for nyligt blevet anklaget for at have voldtaget en ung kvinde under en konference. Børnene og vennerne tror, at de nu er taget til Marokko for at komme væk fra mediernes opmærksomhed og give Martin fred til at skrive en roman – og det var også meningen, men tidligt står det klart, at der er sket noget dramatisk, som har ændret hele Marias liv, og hun er nu på flugt.

Historien om Maria, der må revurdere sit liv, fanger mig fra de første sider, og jeg fatter hurtigt sympati for hende og hepper bogen igennem på, at livet må arte sig for hende. Tempoet er langsomt, men selv om det ikke er en hæsblæsende krimi, ligger uhyggen hele tiden og ulmer som gløderne i den ild Maria dagligt må sørge for at holde i live i det gamle stenhug på heden.

Håkan Nesser imponerer med sine fantastiske miljøskildringer af hedelandskabet Exmoor i Sussex. Flere gange følte jeg nærmest, at jeg selv havde været der. Jeg kunne genkende den fugtige kulde med blæst og tåge, og længtes på forunderlig vis dertil. Håkan Nesser har efter sigende selv tilbragt en vinter med sin hund på det gudsforladte sted, og det mærkes tydeligt i de detaljerede beskrivelser.

Efter at have læst og syntes om bøger fra Håkan Nesser serier om Van Veeteren og vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti, der begge er mere klassiske krimier, må jeg siger, at jeg er langt mere imponeret over stilen i Levende og døde i Winsford. Uden at afsløre for meget, må jeg dog sige at slutningen ikke var efter mit hjerte, hvilket jeg er sikker på mange vil give mig ret i. Og selv om den er ganske raffineret, efterlader den flere spørgsmål. Men måske betyder det, at Hr. Nesser skriver endnu en bog om Maria. Man kan jo håbe.

Levende og døde i Winsford udkom i august 2014.

★★★★★

Ian Rankin: Vilde køtere

Vilde køtereIan Rankin er i topform. Gensynet med John Rebus og Edinburgh er trygt og rart, men tager alligevel pusten fra en, da det endelige mørke twist i plottet afsløres.

Handling: Tilværelsen som pensionist behager ikke rigtigt John Rebus, at være politimand ligger ham i blodet. Så da hans gamle protegé og makker, kriminalassistent Siobhan Clarke, beder om hjælp med en sag, skal der ikke meget overtalelse til. Clarke er i gang med at undersøge mordet på den pensionerede rigsadvokat David Minton. Tilsyneladende et banalt indbrud, som er gået galt, men i afdødes pung finder man et trusselsbrev. I den modsatte ende af Edinburgh bliver Rebus’ livslange nemesis, Big Ger Cafferty, beskudt i sit hjem, og det viser sig, at han har modtaget et trusselsbrev med samme ordlyd som Minton. Malcolm Fox er sat til at holde øje med nogle kolleger fra Glasgow, som overvåger de berygtede far og søn gangstere Joe og Dennis Stark, der er på besøg i Edinburgh og skaber utrygge forhold. Det er op til Rebus, Clarke og Fox, at finde sammenhængen mellem de forskellige hændelser

””Men et navn havde han jo, ikke sandt? Drengen, der døde.” ”Jeg fik det ikke at vide.” Rebus pustede tungt ud og rejste sig. Han gik ud af stuen et øjeblik og vendte tilbage med to glas single malt. Cafferty tog imod det ene med et nik til tak. Rebus gik hen til vinduet og så ud på den tyste, velordnede verden. ”Hvad fanden stiller vi op med det?” spurgte han.”

Ian Rankin leverer det han mestrer til perfektion – kombinationen af et udspekuleret plot, legende dialoger krydret med Rankins skæve sans for humor og ikke mindst stemningsfulde billeder fra et mørkt og tungsindigt Edinburgh…og så naturligvis et par musikalske referencer, blandt andet bogen titel (på engelsk) Even Dogs in the Wild, der er hentet fra en sang fra det skotske band The Associates – en sang om forældre der fejler i at beskytte deres børn.

Det gennemgående tema i Vilde køtere er fædre og deres sønner, og selv om Rebus ikke har en søn, er Malcolm Fox en ganske fortrinlig stand-in. Deres forhold er dobbelt – på den ene side rivaliserende og på den anden beskyttende og kærligt.

Historien flyder jævnt og plottet er fejlfrit med flere spændende drejninger. Karaktererne er nuancerede og interessante, og holder sammen med fortællingen et fast greb om læserens opmærksomhed indtil det endelige mørke og modbydelige twist, der tager pusten fra en. Der er en melankolsk følelse i historien, med hyppige refleksioner fra Rebus om tabte muligheder, tidens gang og om at blive ældre, hvilket efterlader mig med en form for utryghed og bekymring…for mon vi kommer til at møde John Rebus igen? Jeg håber det.

Vilde køtere udkommer i morgen den 19. november.

★★★★☆

Læs mit interview med Ian Rankin.

Jesper Stein: Aisha

AishaVicepolitikommissær Axel Steen er tilbage og bedre end nogensinde. Jesper Stein har skrevet en ondskabsfuld og nervepirrende krimi, med uhyggelige overraskelser undervejs og et genialt plot.

Handling: I en penthouselejlighed på Amager findes en dameglad sikkerhedsvagt dræbt. Han er blevet lemlæstet og torteret til døde, og så er han tidligere PET-ansat. Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var tæt på at miste livet under en undercoveroperation. Han er stadig mærket. Har fysiske men og hans datter lider af angst for at han skal dø. Han har forladt sit elskede Nørrebro, fået ny chef, ny kæreste og en ny omgangstone. Men han kæmper stadig mod lysten til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, og da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder endnu mere modstand end nogensinde før.

”Den døde havde grædt blod. Han sad bundet til en stol med gaffertape midt i penthouselejlighedens øverste stue. Axel Steen så på hans øjne, den størknede hornhinde, det stivnede sørgmodige blik, der intet så.”

Gennem tre bøger har Jesper Stein sendt sin machostrømer Axel Steen på en lang og udmattende nedtur, der kulminerede i forrige bind Akrash. Det var tydeligt, at hvis der skulle komme endnu en bog, måtte der nogle drastiske ændring til for Axel Steen. Dem har vi fået i Aisha og jeg er pjattet med den nye version af Axel. For selv om han nu klarer sig uden stoffer og alt for meget alkohol, og forsøger at tøjle sit temperament og være venlig, er essensen af Axel Steen den samme, blot langt mere troværdig end tidligere.

Som noget nyt hives Axels datter Emma, frem fra birollen og får en stemme, hvilket giver fine små afbræk fra de intense kapitler med Axel, men samtidig lægger de en baggrundsstemning der forstærker uhyggen.

Man når slet ikke at forberede sig, før ondskaben viser sit grimme ansigt allerede på første side. Det er et farligt udspil, for det kræver sit, at holde spændingsniveauet oppe fra side et. Men Stein synes at gøre det helt ubesværet, ved at drysse om sig med små twists og overraskelser, og et ondt og genialt plot. Sproget og de mange metaforiske vulkanudbrud, som Jesper Stein pyntede de tidligere bøger med, er (heldigvis) blevet strammet op, og en blanding af korte og lange kapitler øger fremdriften – det er simpelthen svært at lægge bogen fra sig.

Aisha udkom den 6. november.

★★★★★

Læs min anmeldelse af tidligere bøger i serien, Uro og Akrash.

Emelie Schepp: Hvide spor

Hvide sporSpændingsniveauet er skyhøjt i denne nye svenske krimi, hvor fortid og nutid udgør et avanceret puslespil, som til sidst danner en helhed i et imponerende net af intriger.

Handling: En iskold vinternat holder lyntoget fra København til Stockholm på stationen i Norrköping. En ung pige er fundet død på togets toilet, og samtidig forsvinder en anden pige derfra. Den dygtige og velansete Jana Berzelius bliver anklager i sagen, der efterforskes af kriminalkommissær Henrik Levin og hans kollega Mia Bolander. Allerede da de første spor dukker op, ved Jana, at hun står over for sit livs sværeste valg. Sporene peger nemlig i retning af en mand hun helst vil glemme – en mand, der kan ødelægge alt det, hun har kæmpet for at bygge op. For at beskytte sig selv og sin fortid må hun desperat sørge for at være et skridt foran politiet hele tiden.

”Han trak igen, men måtte kæmpe med det, trak og trak, mere og mere ivrig for hvert tag. Så fór han tilbage. Han mærkede en stærk kvalme, da han forstod, hvad det var, han så. I nettet hang der en død kvinde.”

Hvide spor er andet bind i serien om den lidt atypiske hovedperson Jana Berzelius der er dobbelt af natur. I sin profession som anklager er hun dygtig og upåklagelig, men privat tager hun loven i egen hånd og begår uden at blinke kriminalitet. Hun er smuk, klæder sig i dyre mærkevarer og oser af klasse, men hendes mørke fortid følger hende som en skygge. Denne kompleksitet fascinerer og gør hende interessant.

Denne gang retter forfatteren blikket mod narkotikahandel og begrebet ”Slugere” dukker op. Unge kvinder fra Asien der sluger indpakkede kugler af narkotika, og dermed bære det på tværs af grænserne. Plottet i bogen er avanceret og peger fremad i den forstand, at man hele tiden har lyst til at læse videre, og det er ganske imponerende og opfindsomt, hvordan Emelie Schepp får alle brikkerne kædet sammen.

Bogen er på 375 sider og der kunne måske godt strammes lidt op hist og pist, men fordi resten er så spændende, er det ikke noget man lægger voldsomt mærke til i længden. Derimod dukker der hele tre tilfælde af korruption op blandt de mennesker der arbejder med loven, og det virker lige i overkanten. Men når det er sagt, er jeg ganske godt underholdt hele vejen og ser frem til næste fortælling om Jana, Henrik, Mia og der andre fra Norrköping.

Hvide spor udkommer i dag den 30. oktober.

★★★★☆

Læs min anmeldelse af første bind i serien, Mærket for livet.

Paula Hawkins: Kvinden i toget

Kvinden i togetKvinden i toget er verdens hurtigst sælgende debut og en af årets mest omtalte bøger – og den lever helt op til dens rygte. Det er en skræmmende spændende bog i den populære Domestic Noir-genre, der for alvor blev skudt i gang med Gillian Flynns Kvinden der forsvandt, hvilke bogen her har mange ligheder med.

Handling: Rachel er blevet forladt af sin mand og har mistet sit arbejde. Hun kommer igennem dagene ved at drikke for meget. Hver dag tager hun toget ind til London, og hver dag holder toget stille foran et bestemt hus – få huse fra det hus, hvor hun selv boede med sin mand. Rachel kan godt lide at betragte det unge smukke par, som bor i huset. Hun fantaserer om hvad de hedder og forestiller sig, hvor perfekt deres liv er. Men en dag ser hun noget fra togvinduet der chokere hende, og kort tid efter forsvinder kvinden fra huset. Rachel kontakter politiet og blander sig i efterforskningen, men Rachel er ikke noget pålideligt vidne – faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv.

”I morges, da jeg gik forbi den sværtede indgang til tunnelen, satte jeg farten i vejret. Jeg tænkte ikke over det, for jeg går altid lidt hurtigere på det sted. Hver aften jeg kom hjem, særligt om vinteren, satte jeg farten op og skævede hurtigt til højre, for at være sikker. Der var aldrig nogen der – ikke på nogen af de aftener og ikke i dag – og alligevel gik jeg helt i stå, da jeg så ind i mørket i morges, fordi jeg pludselig kunne se mig selv et par meter inde, sammensunken op ad muren med hovedet i hænderne og både hoved og hænder indsmurte i blod.”

Historien fortælles i dagbogslignende format af tre kvinder; Rachel, Anna og Megan, og springer mellem nutid og datid. Ingen af kvinderne er perfekte – langt fra. Rachel er den primære fortæller, temmelig upålidelig, for hun er beruset igennem det meste af bogen, så man kan ikke stole på hendes erindringer, ja faktisk stoler hun sjældent på sig selv – for hvad er rigtigt og hvad er fantasi? Hun er et glimrende eksempel på en kvinde, der i mange år har fået at vide, at hun intet er værd og kun skaber ballade, at hun nu er begyndt at tro på det.

Hun er besat af sin eksmand Tom, der forlod hende for den blonde skønhed Anna, som nu bor i Rachels gamle hus sammen med Tom og deres lille datter. Smukke Anna stjal Rachels mand og hovere over det. Hun er på sin egen måde besat af Rachel og vil gå langt for at få hende ud af deres liv. Megan er nabokvinden der forsvinder. Kvinden som Rachel hver morgen ser fra toget og forestiller sig have det perfekte liv med sin mand Scott. Men jo mere Rachel finder ud af om den utro Megan, jo mindre bryder hun sig om hende.

Den opmærksomme læser vil tidligt i bogen fange ledetrådene til plottet, men selv om man har regnet det ud, gør det ikke noget, for der lægges flere lag på historien og Rachels tilstand gør hele tiden læseren i tvivl om, hvad der er sandt og hvad der blot foregår i Rachels alkoholpåvirkede fantasi. Hvor Gillian Flynns Kvinden der forsvandt, gik et lille stykke over stregen på bedste amerikanske vis, er Paula Hawkins’ historie skræmmende realistisk. Du får ikke et roligt øjeblik før sidste side er vendt.

Kvinden i toget udkom i går den 24. september.

★★★★★

VIND ET EKSEMPLAR AF KVINDEN I TOGET
Du har mulighed for at vinde et eksemplar af Kvinden i toget – alt du skal gøre er:

1. Synes godt om KulturXpressen på Facebook.
2. Skriv en kommentar her på siden om, hvilken bog du har glædet dig mest til at læse i år.

Når du har gjort begge dele deltager du i lodtrækningen om en bog. Jeg trækker vinderen på onsdag den 30. september kl. 10.

Vinder Kvinden i togetOpdatering 30/10.
Vinderen er fundet! Tillykke til Line Nielsen, der er den heldige og har vundet et eksemplar af Kvinden i toget. Tak til Gyldendal for at sponsorere en bog.