Bogjournal

Jeg har lavet en lille video til KulturXpressens YouTube-kanal – ja, sådan en findes der faktisk, den er bare ikke rigtig blevet brugt tidligere. Det vil jeg forsøge at lave om på nu, ved at lave små videoer indimellem. Den første handler om, hvordan jeg bruger en bogjournal for at huske de mange bøger jeg læser om året.

Jeg beklager billedkvaliteten – jeg optog videoen med min iPhone og troede egentlig at det ville blive okay. Det er blevet lidt uskarpt. Undskyld. Jeg skal nok øve mig lidt mere til næste gang. Er der noget bogrelateret du kunne tænke dig, at jeg lavede en video om, er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet nedenfor.

Cilla og Rolf Börjlind: Springflod

SpringflodDet føles næsten lidt uartigt at kalde to af Sveriges mest efterspurgte manuskriptforfattere for debutanter, men ikke desto mindre var det sandt, for Springflod var nemlig første gang at de udkom i bogform. Og sikke en debut!

Handling: I 1987 bliver en ung, gravid kvinde på sadistisk vis myrdet på stranden på den svenske ø Nordkoster. Trods politiets indsats bliver offeret aldrig identificeret og mordet aldrig opklaret, og for politimanden Tom Stilton får det katastrofale personlige konsekvenser. Næsten 24 år senere plages Stockholm af en række brutale overfald på hjemløse. Olivia Rönning går på Politiskolen. Da eleverne får til opgave at arbejde med en ”Cold Case”, vælger hun strandmordet fra Nordkoster. Som det første forsøger Olivia at få kontakt til Tom Stilton. Men den tidligere efterforskningsleder er sporløst forsvundet.

Efter en lidt langsom start, hvor vi får en masse navne kastet i ansigtet, tager handlingen i den grad til, og pludselig er det umuligt at lægge bogen fra sig. Hele tiden får historien et twist som man ikke er forberedt på. Beskrivelserne af de forskellige karakterer er eminente. Med få ord får vi som læsere et helt klart billede af personerne og tager dem hurtigt til os. Det er tydeligt at vi har med to garvede manuskriptforfattere at gøre, for teksten er generelt mættet med billeder på den virkelig gode måde.

Cilla & Rolf Börjlind står blandt andet bag manuskripter til hele 26 film om Martin Beck (samt flere afsnit af Wallander + filmene baseret på Arne Dahls serie om A-gruppen), og for den opmærksomme læser har Springflod et par morsomme henvisninger til netop Beck-serien.

Springflod fik i år premiere som tv-serie i 10 dele på SVT1 – og naturligvis stod Cilla og Rolf Börjlind selv for manuskriptet. I rollerne som Tom Stilton og Olivia Rönning ses Kjell Bergqvist og Julia Ragnarsson.

Bogen Springflod udkom i 2012 og er første bind i trilogien om det uortodokse makkerpar Rönning & Stilton. Andet bind Den tredje stemme udkom i 2014 og tredje bind Sort morgen i 2015.

★★★★★

I forbindelse med udgivelsen af Springflod i 2012 lavede jeg et interview med Cilla og Rolf Börjlind samt dette lille videoklip.

Relaterede links
Læs mit interview med Cilla og Rolf Börjlind fra 2015 i forbindelse med udgivelsen af Sort morgen.

 

Forfatterens skrivebord – Morten Pape

ARTIKEL: Forfatterens skrivebord er en artikelserie, hvor jeg hver måned besøger en forfatter til en snak om deres skriveproces, hvad der inspirerer dem i deres arbejde og ikke mindst, hvor de skriver deres bøger.

Det er ren nostalgi, da jeg en mandag morgen i april mødes med Morten Pape hos Nordisk Film i Valby. Som gammel filmanmelder har jeg været der mange gange for at se film inden de sendes ud til biograferne. Stedet emmer af historier om store og små stjerner, og giver en helt særlig stemning for to filmnørder som Pape og Melgaard. Første stop er kantinen, hvor vi forsyner os med kaffe og derefter går vi en lille tur rundt blandt de karakteristiske røde bygninger hos verdens ældste filmselskab – faktisk har Morten Pape været guide på rundvisninger for både turister og skoleklasser, så han ved stort set alt om stedet. Han har stadig sin daglig gang på Nordisk Film, hvor han er manuskriptforfatterelev på filmskolen Super 16 og er derudover en del af Nordisk Film / SPRING, hvor han i øjeblikket sidder og udvikler på en tv-serie.

Morten Pape foran skrivehytten "Håb" på Nordisk Film. Foto: Mette Camilla Melgaard

Morten Pape foran skrivehytten “Håb” på Nordisk Film. Foto: Mette Camilla Melgaard

At film har så stort en plads i Morten Papes liv er lidt sjovt, for historien om drengen fra Amager, der fra den ene dag til den anden skriver en bog om sit knapt så rosenrøde liv i ”ghettoen” og bliver en succesfuld forfatter, er som taget ud af en feelgood Hollywoodfilm. Derfor kan jeg da heller ikke lade være med at spørge Morten Pape, hvad han siger til selv at skrive manuskriptet til filmatiseringen af Planen.

”Jeg har virkelig tænk på det, efter jeg fik en henvendelse fra en producer. Men det bliver ikke mig der skal gøre det, ikke lige nu i hvert fald. Jeg er så, undskyld mig, røv træt af mig selv lige nu, så det gider jeg simpelthen ikke”, siger Morten Pape med en grin.

Inden vi går over mod hans midlertidige kontor i et gammel klipperum, stopper vi foran en af de små skrivehytter, som er placeret i et hjørne af området. De tre forreste hytter er opkaldt efter Bille Augusts fremragende film Tro, håb og kærlighed (1984), og meget passende var det i hytten Håb at Morten Pape færdiggjorde hans debutroman Planen.

Det er blot et år siden at han sad og tastede løs og man må sige, at det er gået hurtigt. Morten Pape havde ikke skrevet noget særligt, da han så at Politiken søgte efter nogle ukendte skribenter til at skrive noget autofiktion til en kronik i avisen.

”Jeg havde lige læst de to første bøger af Karl Ove Knausgård, og det var det vildeste jeg nogensinde havde læst og så satte jeg mig ned og skrev en kort tekst, som var en slags rødhætte-fortælling”, fortæller Morten Pape.

I fortællingen går han fra sit hjem i Urbanplanen efter at hans deprimerede og sofalagte mor har bedt ham om at hente nogle cigaretter. På vej fra centeret møder han først nogle typer der intimiderer ham og i blokken overfor hvor han bor, ser han sin far igennem vinduet siddende med sin nye familie. Han beskriver hvilke følelser det vækker i ham og hvad han har lyst til at gøre ved sin far.

”Jeg sendte teksten ind og den blev godkendt og trykt i avisen i september 2014. En uge-10 dage senere havde det tredje og næststørste forlag i Danmark skrevet til mig og spurgt om jeg ville komme til kaffe”, fortæller Morten Pape.

METHOD WRITING
Efter at have sendt en kort tekst til forlaget efter det første kaffemøde, lå der en forlagskontrakt til møde nummer to. Og så skulle der skrives. Han lånte en lejlighed i Urbanplanen og flyttede ind i det miljø han ville skrive om.

”Jeg havde ikke nogen erfaring med at skrive og nu skulle jeg skrive en bog. Jeg ville ikke have, at der skulle komme noget i vejen for det. Der måtte ikke være nogle undskyldninger eller forhindringer, så jeg tog ligesom alle forbehold og kastede alt over bord og satsede hele butikken på en eller anden form for method writing”, fortæller Morten Pape.

Han forlod kæresten og flyttede alene ind i en 100 kvm stor lejlighed med blot en seng, en stor opslagstavle og hans oldefars skrivebord. For at skabe en intim atmosfære pyntede han skrivebordet og den store opslagstavle med forskellige ting som gamle klassebilleder, et gammelt kærestebrev og en Oscar-statuette som han fik af sin mormor til sin konfirmation, hvor der står ”Årets konfirmant” (ja, med t.). En masse ting fyldt med minder – deriblandt skriblerier fra ungdomsårene i form af en dagbog og ikke mindst en rimmappe, som han skrev rigtigt meget i som teenager ”da jeg var en vred, hashrygende ung mand”.

”Det var faktisk ret fedt at kigge i den for at komme tilbage i stemningen fra dengang og genopdage hvem jeg var. Men det var også pinefuldt, for meget af det var forfærdeligt dårligt skrevet”, siger Morten Pape og griner.

Ved skrivebordet her startede Morten Pape arbejdet med debutromanen "Planen". Foto: Morten Pape

Ved skrivebordet her startede Morten Pape arbejdet med debutromanen “Planen”. Foto: Morten Pape

Med de mange minder omkring sig blev skrivebordet næsten som et lille alter, og det var med til at sætte ham i den rette stemning. Derefter satte Morten Pape sig selv en deadline. Han vidste at han kunne være i lejligheden i otte uger, så hvis han skrev fem sider om dagen, ville han sidde med et færdigt manuskript på knap 300 sider to måneder senere.

Hele skellet til historien havde han nøje skrevet ned på indekskort og sat op på tavlen foran sig, inden han gik i gang med selve skrivearbejdet. Han brugte med andre ord teknikken som manuskriptforfattere bruger når de skal skrive en film, for at skabe strukturen i historien. Han havde inddelt sin livsfortælling i otte sekvenser, som man gør i spillefilm. Der var et anslag, et første vendepunkt (forældres skilsmisse), et midtpunkt (morens indlæggelse) og så videre. Men da de otte uger var gået, havde han godt nok skrevet 300 sider, men han var kun nået halvvejs i historien på tavlen.

”Det var noget rigtigt lort. Så holdt jeg en måneds pause, for jeg var ved at blive sindssyg og stresset, og jeg synes det var noget lort jeg havde skrevet. Så jeg brugte en måned på at genoplade og forsøgte bare at finde ro”, siger Morten Pape.

Efter en måned hvor Morten Pape ikke så på det han havde skrevet, fik han mulighed for at låne en skrivehytte på Nordisk Film, og pludselige væltede det bare ud af ham.

”Skriveprocessen i hytten var meget bedre end uden i Urbanplanen. Set i bakspejlet, var det fuldkommen hul i hovedet at leve og arbejde derude alene i en stort set tom lejlighed. Ekkoet fra tasteslagene var forfærdelig. Det gav naturligvis noget at komme tilbage til området og sanse det hele, men det var for meget”, fortæller Morten Pape.

PlanenEN ÆRLIG FORTÆLLING
Planen er helt igennem selvbiografisk og når man blotter sig så meget omkring sit eget (og til dels andres) liv, er muligheden for at såre mennesker omkring sig når det bliver udgivet, i den grad til stede. Det vidste Morten Pape, men han ville ikke sætte begrænsninger for sig selv under skrivearbejdet.

”Det fedeste ved hele processen var at jeg var fuldstændig lige glad med andre. Hele min barndom har været et langt gruppepres. Men da jeg skrev, havde jeg ingen omtanke for andres følelser overhovedet, og det føltes bare så godt. Men det var også nødvendigt. Jeg kunne ikke censurere mig selv. Jeg gjorde det i et enkelt tilfælde i redigeringsfasen, hvor min familie fik manuskriptet som de første og sagde; ”vi tror altså at ham der bliver ked af det, hvis du kalder ham det”, og så droppede jeg det, for det var en unødvendig detalje. Men ellers har den bare fået fuld hammer. Jeg har ikke haft omtanke for nogen som helst – heller ikke mig selv. Jeg ville dykke ned i noget der var ærligt. Så jeg har sagt min helt klare og ærlige mening om alle jeg stort set nogensinde har mødt”, siger Morten Pape og griner.

Selv om langt de fleste i bogen hedder noget andet end i virkeligheden kan folk, ifølge Morten Pape selv, uden tvivl genkende sig selv. Egentlig havde han også givet dæknavne til sin mor, søster og bror, men da de læste manuskriptet syntes de at det var mærkeligt, at de hed noget andet i bogen, så Morten Pape spurgte dem om det var okay at bruge deres rigtige navne. Det sagde de ja til og sådan blev det.

Reaktionerne på Planen blev overvældende og bare fire dage efter bogen udkom modtog Morten Pape Debutantprisen på BogForum i Bella Centret. Men alt den ligegyldighed han havde haft med andres følelser undervejs i skriveprocessen, forsvandt lige før klokken ringede ind.

”På dagen for min reception, sådan cirka 5 minutter før jeg skulle ned i Boghallen, hvor folk ventede, kiggede jeg på min redaktør Helle (Stavnem, red.) og spurgte; ”Hvad er det jeg har gjort?””, fortæller Morten Pape.

Folk tæt på Morten Pape har reageret på forskellige måder. Der er dem der forholder sig fuldkommen tavst, som typisk er nogen i familien, der ikke ved, hvordan de skal håndtere det, hvilket han godt forstår, og fortæller at det altid er lidt akavet, hvis hans bog bliver bragt op til en fødselsdag eller anden familiesammenkomst. Men der er også nogle få som, uden rigtigt at sige noget, bare har cuttet forbindelsen til ham.

”Og så er der dem som ikke har læst bogen, men blot har hørt noget fra nogen, som har hørt noget fra nogle andre, som er lidt vrede – men det er også bare noget jeg har hørt fra nogle, som har hørt det fra nogle andre,” griner Morten Pape.

Det er da også blevet til en enkel trussel, men ellers modtager han mest af alt ros – ifølge ham selv, forbavsende meget ros.

”Jeg får dagligt mails fra folk som har læst bogen og bare skriver de sødeste ting til mig. Jeg modtager så meget kærlighed fra fremmede mennesker, hvilket er en meget speciel ting og meget underligt, men på en god måde. Det får mig til at smile og gør mig glad og stolt”, siger Morten Pape.

Morten Pape bruger en A4 notesbog til at skrive tanker og idéer ned i. Foto: Mette Camilla Melgaard

Morten Pape bruger en notesbog i A4 format til at skrive sine tanker og idéer ned i. Foto: Mette Camilla Melgaard

SUCCES OG HVAD SÅ
Morten Pape er endnu ikke fyldt 30 år så det ligger ikke fjernt at tænke, at det er meget ungt at skrive en selvbiografisk roman – mange venter til de er på den anden side af 50 år. Morten Pape fortæller at han altid har haft lyst til at skrive om det han oplevede i sin opvækst. Skrive om miljøet og sig selv som et produkt af det miljø. Men han indrømmer, at han troede det først ville ske om 10 år, for det har hele tiden været hans plan at etablere sig som manuskriptforfatter og lave film, og så ”lave en ”Kim Fupz” og skrive nogle bøger ved siden af”. Om det er en fordel eller ulempe at rækkefølgen blev omvendt vil tiden vise, men jeg tror nu ikke der er mange ulemper ved at have skabt sig et navn allerede ved den første romanudgivelse.

Det er nu heller ikke det Morten Pape bruger tid på at tænke over. Derimod har han været nervøs for at fylde siderne med sin egen historien som det første, og så ikke have mere i sig til endnu en roman.

”Jeg har været nervøs for at det var for ungt at udtømme alt mit eget og så måske være tom bagefter. Men så læste jeg Kim Leines Kalak (2007), som er hans første roman og som også er en selvbiografi. Og jeg hørte et interview med ham, hvor han fortalte at det var et privilegie for ham, at kunne starte med hans egen fortælling, fordi det var den mest presserende for ham at få ud. Så jeg tror, jeg føler mig lidt som ham, at jeg har skrevet mig ren, men ikke skrevet mig tom”, forklarer Morten Pape.

Tankerne omkring den næste bog er så småt begyndt at rumstere i hovedet på Morten Pape, som hurtigt sige, at den ikke kommer til at handle om ham selv, men om nogle han kendte, dog lavet om til fiktion. Han er desuden udmærket klar over, at med sin hurtige succes følger et kæmpe pres.

”Alle venter jo egentlig på at jeg skal fejle, fordi den første var så stor en succes. Men jeg bliver nødt til at tro på, at næste bog kan blive lige så god, hvis ikke bedre. Og jeg ved også allerede hvad den tredje roman skal handle om og den blive vildt”, fortæller Morten Pape entusiastisk.

Vi skal dog ikke forvente at der kommer en ny roman fra Morten Pape i år, og om det bliver i 2017 vil han ikke love noget om. Det seneste år har kørt derudaf med 180 km/t og efter at have sagt ja til stort set alle arrangementer, foredrag, bogmesser og interviews, er der ikke noget at sige til, hvis Morten Pape har brug for lidt ro.

”Det har været en slags selvtillidsmaskine, som jeg aldrig før har haft og jeg har næsten en slags tømmermænd ovenpå det hele, så jeg skal lige lande. Men så er det back-to-business med den næste roman og med den tv-serie jeg sidder og udvikler på. Det er tilbage i mørket og ensomheden. Det er tilbage med arbejdshandskerne på og det har jeg også brug for, kan jeg mærke”, siger Morten Pape.

Hvad enten det bliver en ny roman, en tv-serie eller en film vi næste gang ser fra Morten Papes hånd, er jeg sikker på at vi er mange der venter med spænding.

Fakta
Morten Pape (f. 1986)
Manuskriptforfatterelev på filmskolen Super 16 samt tilknyttet Nordisk Film / SPRING. Debuterede med romanen Planen i 2015, som han blev tildelt Debutantprisen for.

Relaterede links:
Forfatterens skrivebord 1 – Leonora Christina Skov
Forfatterens skrivebord 2 – Helle Vincentz
Forfatterens skrivebord 3 – Jakob Melander
Forfatterens skrivebord 4 – Manu Sareen

Godt nytår og hallo 2016

KulturXpressen Godt nytår 2015På årets sidste dag kigger jeg tilbage på året der er ved at rinde ud, inden jeg siger hallo 2016.

Det har på mange måder været et rigtigt godt læseår. Jeg fik læst 64 bøger + 2 jeg måtte opgive efter ca. 100 sider – livet er simpelthen for kort til at pine sig selv med en kedelig bog, når der er så mange andre der venter på at blive læst.

Langt de fleste bøger jeg har læst i år, har jeg anmeldt her på KulturXpressen. Jeg har med andre ord delt rigtig mange stjerner ud – og til alle nørderne (som jeg selv) kommer her lidt statistik.

★★★★★ = 8 gange

★★★★☆ = 19 gange

★★★☆☆ = 26 gange

★★☆☆☆ = 7 gange

★☆☆☆☆ = 1 gang

Der har været mange gode læseoplevelser, hvoraf flere af dem har sat dybe spor. Blandt andet Harper Lees Dræb ikke en sangfugl, som jeg læste for første gang. Som så mange andre, havde jeg hørt godt om bogen i mange år, men alligevel havde jeg ikke rigtigt fået taget mig sammen til at læse den, for der kommer jo så mange nye bøger. Men hold nu op! Det var virkelig en god oplevelse, og en der har gjort mig sulten efter at læse og genlæse flere klassikere og ældre bøger. En anden stærk oplevelse var Delphine De Vigans Alt må vige fra natten – utrolig barsk læsning, men også utroligt smukt.

Hallo 2016
Der er rigtigt meget godt at se frem til i det nye år, når jeg ser på listerne over kommende udgivelser. Personligt ser jeg meget frem til Thomas Enger der afslutter sin krimiserie om Henning Juul med bogen Banesår (28. januar) og for at blive ved krimigenren kommer der også nyt fra J.K. Rowlings alter ego Robert Galbraith, når Ondskabens høst udkommer i februar. Fra vores hjemlige himmelstrøg er der nyt fra Jakob Melander, der 5. marts udkommer med Det bedste til mig og mine venner.

En af det forgangne års meget omtalte forfattere var Garth Risk Hallberg, der slog benene væk under mange med sin 900-siders debutroman. Den udkommer på dansk 10. februar med titlen Byen brænder, og jeg er meget spændt på at læse den – selv om sidetallet gør mig lidt forpustet. En anden debutant der fik stor succes i USA i 2015, er Atticus Lish, hvis roman Forberedelser til næste liv nu udkommer på dansk. Det samme gør Hanya Yanagiharas roman A Little Life (endnu ingen dansk titel), som blev shortlisted til årets Man Booker Prize.

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse Jonas Hassen Khemiris roman Alt det jeg ikke kan huske, som har fået flotte anmeldelser i hjemlandet Sverige. Også Rune Skyum-Nielsens bog om Jakob Ejerbo, ligger højt på min ”må-læse-liste”.

2016 byder også på genudgivelser – blandt andet fra krimigenrens grand old lady P.D. James og har man ikke allerede fundet en kopi i et antikvariat et sted, kan man glæde sig over, at Ernest Hemingways bog Om at skrive bliver genudgivet i januar.

Sidst men ikke mindst søsættes et spændende Shakespeare-projekt i anledningen af 400-året for William Shakespeares død. I løbet af den kommende år, vil nogle af verdens bedste forfattere genfortælle nogle af Shakespeares fortællinger. På listen over forfattere ses blandt andet Anne Tyler, Margaret Atwood og Jeanette Winterson. Jo Nesbø skal genfortælle Macbeth, Gillian Flynn Hamlet og Edward St Aubyn vil kaste sig over Kong Lear. Forfatterne har fået fri hænder, så det bliver et utrolig spændende projekt at følge. Du kan læse mere om Shakespeare-projektet her.

Men det er jo ikke kun bøger man kan glæde sig til i det nye år. Krimimessen i Horsens fejrer 15-års jubilæum til marts med blandt anden Karin Slaughter og Gunnar Staalesen, og så åbner BogForum naturligvis igen dørene til masser af oplevelser til november.

Jeg vil gerne takke dig for at have læst med her på KulturXpressen – jeg håber, at du er blevet inspireret til gode læseoplevelser, og at du har lyst til at læse med igen i det nye år. Rigtig godt nytår!

Adventskalender 4

Det er blevet tid til fjerde og sidste afsnit af KulturXpressens adventskalender. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det er blevet tid til fjerde og sidste afsnit af KulturXpressens adventskalender. Foto: Mette Camilla Melgaard

Ingen adventskalender uden en overraskelse. Sidste afsnit af KulturXpressens adventskalender byder på en julegave til en heldig læser. Du kan nemlig vinde et eksemplar af årets nok bedste krimi, Aisha, af Jesper Stein.

AishaAisha er fjerde bind om machostrømeren Axel Steen, og efter min mening, den bedste bog i serien (indtil videre). Du kan sagtens læse den, uden at have læst de tre første, men som altid er det en fordel at have lidt baggrundsviden fra de tidligere bøger, da der henvises til flere af tingene i denne bog.

Historien begynder da en tidligere PET-agent findes dræbt på en temmelig bestialsk måde i sin penthouselejlighed på Amager. Det bliver Axel Steens første sag efter, at han knap to år tidligere var tæt på at miste livet under en undercoveroperation.

Axel har stadig både fysiske og psykiske men efter sin nedtur, og kæmper stadig mod lysten til at give efter for de gamle vaner med alkohol og stoffer, der tidligere har sendt ham direkte på kollisionskurs. Samtidig lider hans 8-årige datter af angst for at der sker Axel noget, hvilket hun har god grund til, for Axel Steen møder modstand i opklaringen af sagen om den lemlæstede og torturerede mand.

Der er mange overraskelser og ondskabsfulde drejninger i det geniale plot, og du skal være forberedt på, at det er meget svært at lægge bogen fra sig før sidste side er vendt.

For at deltage i konkurrencen, skal du nævne den bedste krimi du har læst i år. Jeg trækker en vinder tirsdag d. 22. december kl. 10 – vinderen bliver offentliggjort på KulturXpressens Facebook-side, så husk at tjekke om du er den heldige.

Hvis dit navn bliver udtrukket, og du vil have en chance for at få bogen inden jul, skal du sende din adresse til mig samme dag, så bogen hurtigt kan sendes af sted til dig.

Stor tak til Politikens Forlag, som har været så søde at sponsorere et eksemplar af Aisha.

BogForum 2015 – planlægning

BogForum 2015Om mindre end en måned løber landets største bogmesse, BogForum 2015, af stablen i Bella Center i København. Programmet for de tre dage i litteraturens navn er offentliggjort, så nu er jeg i gang med min egen planlægning – hvilket er lidt af et puslespil.

Jeg forsøger altid at være meget omhyggelig med at planlægge min tid på BogForum, for ellers ender det med, at jeg spilder tiden med at gå overvældet omkring blandt de tusindvis af andre besøgende og ikke får hørt noget som helst – jeg taler her af bitter erfaring.

Det kan være temmelig overvældende og uoverskueligt, når man ser programmet første gang. Jeg har nærlæst det online og har også fået fat på et trykt program, da det er det jeg render rundt med i hånden under selve messen, så jeg har alle oplysninger om hvor og hvornår, jeg skal være forskellige steder.

BogForum plan

Planlægningen er i fuld gang til årets BogForum. Foto: Mette Camilla Melgaard

Flere af forfatterne optræder flere gange, og nogle af dem jeg gerne vil høre overlapper hinanden, så for ikke at gå glip af noget, foregår selve min planlægning på papir – ja, jeg er gammeldags på det punkt, men jeg kan simpelthen ikke overskue det online. Jeg benytter mig af en form for “skoleskema”, for at bevare overblikket i planlægningen. Når alle programpunkter er på plads, bliver de enkelte ting streget ind i det trykte program, som derefter er min vigtigste følgesvend de tre dage det hele står på.

Min strategi er først og fremmest at høre udenlandske forfattere, af den simple grund, at jeg måske ikke får muligheden igen – i år er det især Lena Andersson og Caitlin Moran, jeg glæder mig rigtigt meget til. Derudover forsøger jeg i år at gå efter at høre forfattere, jeg ikke har hørt før, men der sniger sig naturligvis også nogle favoritter ind hist og pist. Og så planlægger jeg ”pauser” – for en af de ting jeg holder meget af ved BogForum er, at jeg genser en masse søde, sjove og interessante mennesker, hvoraf mange af dem kun er nogle jeg ser til bogmesser, og dem skal der være tid til at hilse på og snakke med.

Har du ikke selv mulighed for at deltage på årets BogForum, kan du følge mine daglige reportager direkte fra Bella Center, hvor jeg både vil tweete, lægge billeder på Instagram og lave opdateringer på KulturXpressens Facebook-side (husk at klikke Synes godt om siden, så du ikke går glip af noget) løbende under hele BogForum.

KulturXpressen på Facebook

KulturXpressen FacebookEfter mange forespørgsler fra herlige læsere (tak til jer alle!), lavede jeg for noget tid siden (endelig) en Facebook-side til KulturXpressen. Her lægger jeg links til alle anmeldelser, nyheder, interviews og andet der publiceres og lidt forskelligt andet, som ikke kommer på her på websitet.

Så hvis ikke du vil gå glip af noget, så skynd dig at klikke Synes godt om i boksen i højre side på KulturXpressens forside eller find KulturXpressen på Facebook.

 

Velkommen til KulturXpressen

cropped-KulturXpressenHeader.jpegDet har været i støbeskeen rigtigt længe, og nu er det endelig en realitet – mit nye litterære website KulturXpressen er online. Her vil jeg fremover anmelde bøger, lave forfatterinterviews og skrive om alt muligt andet der har med litteratur og bøger at gøre. Jeg håber du har lyst til at læse med.

/Mette Camilla

PS: Ældre anmeldelser osv. kan naturligvis stadig læses på textgirl.dk.