Tag-arkiv: Kvinden i toget

Paula Hawkins: Det dybe vand

Udgivet den af

Hendes debutthriller Kvinden i toget, har solgt næsten 20 millioner på verdensplan – jeg gav den selv fem store funklende stjerner, så mine forventninger til Paula Hawkins’ anden roman Det dybe vand, var tårnhøje – desværre lever bogen ikke helt op til det.

Lige meget hvilken vej man går i den lille by Beckford i det nordlige England, bliver man mødt af floden. Det dystre vand har gennem årene krævet flere ofre – alle kvinder. Senest er det Nel Abbott, en ikke særlig afholdt lokal kvinde, ja faktisk drager flere et lettelsens suk, den dag hun bliver fundet duknet. Hun efterlader sig en 15-årige datter, Lena, samt søsteren Jules. Jules har for mange år siden brudt kontakten med Nel, men da politiet fortæller at Nel er fundet død, drager Jules modvilligt tilbage til barndomshjemmet for at tage sig af Lena.

Alle formoder at Nel selv har taget springet ud i det mørke dyb, men Jules er overbevist om, at hendes søster er blevet myrdet. I sin søgen efter svar, både i deres egen barndom samt blandt de lokale, finder Jules ud af at Nel havde flere fjender. Ikke mindst moren til den kønne teenagepige (og Lenas nære veninde) Katie, der druknede sig i floden blot to måneder tidligere.

”Beckford er ikke et selvmordssted. Beckford er et sted, hvor man skiller sig af med besværlige kvinder.”

Forholdet mellem de to søstre, minder og bedrag, er en central del i historien, men det handler endnu mere og alle de kvinder som floden har taget. De fleste har fået stemplet selvmord på sig, men Nel var ved at skrive en bog om disse kvinder da hun døde, så måske er der nogen der ikke ønsker at der bliver kigget nærmere på deres skæbne.

Kvinden i toget var en simpel historie. Kvinde med alkoholproblem ser noget hun ikke skulle have set og så kørte toget, om jeg så må sige, og Paula Hawkins’ brug af tre kvindelige fortællerstemmer gav blot bogen endnu en dimension. Der er intet simpelt ved Det dybe vand. Antallet af fortællere er øget voldsomt, hvilket betyder at man skal holde styr på temmelig mange karakterer. For i stedet for at udvælge et par personer at se nærmere på, har forfatteren kastet nettet ud over det meste af byen. Der er mange tråde og synspunkter at holde styr på, og samtidig er man aldrig sikker på, hvem der fortæller sandheden – ja altså bortset fra byens synske gamle kvinde, som tilsyneladende kender alle hemmelighederne.

Det kan ikke siges pænt, jeg synes det er noget rod og at fortællingen desuden er frygtelig langtrukken. Og den uhygge det er meningen skal sprede sig på siderne, udebliver – i hvert fald for mig. Nettet af gamle og nye hemmeligheder der langsomt bliver knyttet til de forskellige karakterer er, for den vågne og fantasifulde læser, ikke særlig svær at gennemskue. Desværre. Jeg står på vippen mellem to og tre stjerner, og lander på tre små stjerner, for nogle af trådene i historien er ganske interessante. Jeg ville bare ønsker der ikke var så mange af dem, og at forfatteren i stedet havde valgt nogle enkelte og ladet dem udfolde sig meget mere.

Det dybe vand udkommer i dag den 17. august.

★★★☆☆

RELATERET LINK
Paula Hawkins: Kvinden i toget
Filmatisering: Kvinden i toget, manuskript af Paula Hawkins

Filmanmeldelse: Kvinden i toget

Udgivet den af
Svar
kvindenitogetfilm

Emily Blunt i rollen som Rachel i filmatiseringen af Kvinden i toget. Foto via Nordisk Film Distribution.

Paula Hawkins’ fremragende Domestic Noir-thriller Kvinden i toget, er blevet en ganske vellykket film takket være en velspillende Emily Blunt samt stemningsfulde og intense billeder af den danske filmfotograf Charlotte Bruus Christensen.

Handling: Rachels liv er i frit fald efter hendes skilsmisse og hun bruger nu dagene på at køre i tog, mens hun drikke vodka af sin vandflaske og fantaserer om det tilsyneladende perfekte par Megan og Scott, der bor i et smukt hus i hendes gamle nabolag, hvor toget dagligt passerer. En dag ser hun noget fra sin sædvanlige vinduesplads i toget, der chokerer hende og kaster hende ind i en ond ring af hændelser der er ude af hendes kontrol.

At filmatisere en roman er altid skræmmende, særligt hvis det er en succesfuld en af slagsen, for som regel må der skæres lidt i handlingen for at tilpasse historien til det store lærred. Det er de sluppet ret godt fra med Kvinden i toget. Handlingen i filmen holder sig nemlig ganske tæt til sit litterære forlæg – med undtagelse af lokaliteten, som er flyttet fra forstads London til forstads New York. Romanens særlige brug af synsvinkler fra fortællingens tre kvinder, Rachel, Megan og Anna, tager filmen også brug af og det fungerer egentlig fint. Men har du læst bogen, ja så er der ingen overraskelser i filmen. Plottet bliver ikke uventet drejet, som vi fx oplevede det i filmatiseringen af Kvinden der forsvandt, hvor Gillian Flynn selv havde skrevet filmmanuskriptet og tilføjet nye ting der ikke var med i bogen. Det kunne have været fint at benytte samme trick her.

Emily Blunt er god i rollen som den hjerteknuste og psykisk ustabile Rachel, der kigger lidt for dybt i flasken. Også Justin Theroux i rollen som Rachels eksmand Tom, gør det godt – især da hans sande ansigt viser sig (jeg synes generelt han ser lidt suspekt ud). Billederne er stemningsmættede og tempoet er forholdsvis langsomt, hvilket øger intensiteten af Rachels mentale tilstand med blackouts og tvangstanker, og bringer os helt tæt på hendes mareridt.

Alt i alt er den knap to timer lange film en vellykket filmatisering, hvor det er lykkedes instruktøren Tate Taylor (bl.a. Winter’s Bone og Niceville), at overføre romanens stemning med en konstant ulmende uhygge, til levende billeder.

Kvinden i toget har premiere i morgen torsdag den 3. november.

★★★★☆

Paula Hawkins: Kvinden i toget

Udgivet den af
20

Kvinden i togetKvinden i toget er verdens hurtigst sælgende debut og en af årets mest omtalte bøger – og den lever helt op til dens rygte. Det er en skræmmende spændende bog i den populære Domestic Noir-genre, der for alvor blev skudt i gang med Gillian Flynns Kvinden der forsvandt, hvilke bogen her har mange ligheder med.

Handling: Rachel er blevet forladt af sin mand og har mistet sit arbejde. Hun kommer igennem dagene ved at drikke for meget. Hver dag tager hun toget ind til London, og hver dag holder toget stille foran et bestemt hus – få huse fra det hus, hvor hun selv boede med sin mand. Rachel kan godt lide at betragte det unge smukke par, som bor i huset. Hun fantaserer om hvad de hedder og forestiller sig, hvor perfekt deres liv er. Men en dag ser hun noget fra togvinduet der chokere hende, og kort tid efter forsvinder kvinden fra huset. Rachel kontakter politiet og blander sig i efterforskningen, men Rachel er ikke noget pålideligt vidne – faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv.

”I morges, da jeg gik forbi den sværtede indgang til tunnelen, satte jeg farten i vejret. Jeg tænkte ikke over det, for jeg går altid lidt hurtigere på det sted. Hver aften jeg kom hjem, særligt om vinteren, satte jeg farten op og skævede hurtigt til højre, for at være sikker. Der var aldrig nogen der – ikke på nogen af de aftener og ikke i dag – og alligevel gik jeg helt i stå, da jeg så ind i mørket i morges, fordi jeg pludselig kunne se mig selv et par meter inde, sammensunken op ad muren med hovedet i hænderne og både hoved og hænder indsmurte i blod.”

Historien fortælles i dagbogslignende format af tre kvinder; Rachel, Anna og Megan, og springer mellem nutid og datid. Ingen af kvinderne er perfekte – langt fra. Rachel er den primære fortæller, temmelig upålidelig, for hun er beruset igennem det meste af bogen, så man kan ikke stole på hendes erindringer, ja faktisk stoler hun sjældent på sig selv – for hvad er rigtigt og hvad er fantasi? Hun er et glimrende eksempel på en kvinde, der i mange år har fået at vide, at hun intet er værd og kun skaber ballade, at hun nu er begyndt at tro på det.

Hun er besat af sin eksmand Tom, der forlod hende for den blonde skønhed Anna, som nu bor i Rachels gamle hus sammen med Tom og deres lille datter. Smukke Anna stjal Rachels mand og hovere over det. Hun er på sin egen måde besat af Rachel og vil gå langt for at få hende ud af deres liv. Megan er nabokvinden der forsvinder. Kvinden som Rachel hver morgen ser fra toget og forestiller sig have det perfekte liv med sin mand Scott. Men jo mere Rachel finder ud af om den utro Megan, jo mindre bryder hun sig om hende.

Den opmærksomme læser vil tidligt i bogen fange ledetrådene til plottet, men selv om man har regnet det ud, gør det ikke noget, for der lægges flere lag på historien og Rachels tilstand gør hele tiden læseren i tvivl om, hvad der er sandt og hvad der blot foregår i Rachels alkoholpåvirkede fantasi. Hvor Gillian Flynns Kvinden der forsvandt, gik et lille stykke over stregen på bedste amerikanske vis, er Paula Hawkins’ historie skræmmende realistisk. Du får ikke et roligt øjeblik før sidste side er vendt.

Kvinden i toget udkom i går den 24. september.

★★★★★

VIND ET EKSEMPLAR AF KVINDEN I TOGET
Du har mulighed for at vinde et eksemplar af Kvinden i toget – alt du skal gøre er:

1. Synes godt om KulturXpressen på Facebook.
2. Skriv en kommentar her på siden om, hvilken bog du har glædet dig mest til at læse i år.

Når du har gjort begge dele deltager du i lodtrækningen om en bog. Jeg trækker vinderen på onsdag den 30. september kl. 10.

Vinder Kvinden i togetOpdatering 30/10.
Vinderen er fundet! Tillykke til Line Nielsen, der er den heldige og har vundet et eksemplar af Kvinden i toget. Tak til Gyldendal for at sponsorere en bog.