Bøger jeg har læst i år – en halvårlig status

Forleden dag sad jeg og kiggede ned over listen af bøger jeg har læst i år (ja, jeg skriver dem ned ellers kan jeg ikke huske det) og opdagede, at det dels allerede var blevet til en del og dels, at der har været rigtig meget lystlæsning i år.

Det kan lyde lidt mærkeligt, at alt jeg læser ikke er lystlæsning – for naturligvis har jeg lyst til at læse alle bøgerne, men i år har jeg læst flere bøger som jeg ikke nødvendigvis skriver en anmeldelse af. Jeg har blandt andet genlæst mange af Dan Turélls krimier om den navnløse journalist og flere bøger som jeg har fået anbefalet eller flere har nævnt.

Det er indtil videre blevet til 43 færdiglæste bøger. Derudover har jeg helt opgivet at læse fire bøger færdigt (jeg skal nok sige hvilke senere), og så er der en håndfuld jeg er begyndt på, men som jeg stadig ikke har læst færdig.

BØGER JEG HAR LÆST I ÅR (i den rækkefølge jeg har læst dem)
Anne Mette Hancock: Mercedessnittet
Katrine Engberg: Krokodillevogteren
Katrine Engberg: Blodmåne
Katrine Engberg: Glasvinge
Agnes Martin-Lugano: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe
Carolina Setterwall: Lad os håbe på det bedste
Jakob Melander: Fjenden iblandt os
Sara Paborn: En hustrus hævn
Mads Peder Nordbo: Pigen uden hud
Mads Peder Nordbo: Kold angst
Karen Fastrup: Hungerhjerte
Dan Turéll: Mord i myldretiden
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Erlend Loe: Status
Lotte Kaa Andersen: Syv sind
Lars Kjædegaard: Det der er værre
Cathrine Ryan Howard: Dødelig løgn
Ian Rankin: Et hus af løgne
Geir Gulliksen: Se på os nu
Jens Christian Grøndahl: Inde fra stormen
Kristin Roupenian: Kattemenneske
A.J. Finn: Kvinden i vinduet
Dan Turéll: Mord i september
Dorthe Nors: Kort over Canada
Lena Andersson: Sveas søn
Mathilde Walther-Clark: Gips
Dan Turéll: Mord på møntvaskeriet
Sally Rooney: Normale mennesker
Ane Riel: Harpiks
Jonas Hassen Khemiri: Farklausulen
Anne Mette Kirk: Knust
Marcus Winther-John: 16 tømmermænd
Dan Turéll: Mord i rendestenen
Dan Turéll: Mord på medierne
Helle Helle: Noveller
Stine Pilgaard: Min mor siger
Liane Moriarty: Et fængslende møde
Hallgrimur Helgason: Lejemorderens guide til et smukt hjem
Dan Turéll: Mord i mørket
Per Petterson: Jeg forbandet tidens flod
Kim Fupz Aakeson: Bådens navn

Der har været flere gode imellem dem men også en del middelmådige 3-stjernes-bøger. Og så har der været nogle enkelte som har skuffet mig. Jeg har anmeldt nogle enkelte af dem (klik på linket for at læse anmeldelsen) og jeg skal nok anmelde nogle flere af dem efterhånden.

Og så til de fire bøger jeg efter ca. 100 siders læsning lagde fra mig igen fordi mit liv er for kort til at kæmpe mig igennem dårlige bøger, når der er masser af andre der venter på at blive læst.

Stefan Ahnhem: Motiv X
– Jeg har været begejstret for de første bøger i Ahnhems krimiserie om Fabian Risk, men denne gang måtte jeg give op. Det var simpelthen for kedeligt. Men jeg anbefaler gerne hans bøger Offer uden ansigt, Den niende grav og Atten grader minus.

Vigdis Hjort: Arv og miljø
– Der var rigtig megen snak om denne bog da den udkom, ikke mindst i forfatterens hjemland Norge, for den skabte heftig diskussion. Flere anbefalede den til mig med ordene “fantastisk” og “virkelig god”, men jeg blev slet ikke fanget og da jeg havde kæmpet mig igennem knap 100 sider, kastede jeg håndklædet i ringen.

Harriet Tyce: Bitter frugt
– Jeg fik bogen tilsendt fra forlaget som en overraskelse og bagsideteksten fik den til at lyde spændende. Min tålmodighed blev virkelig sat på prøve og til sidst gav jeg op.

Renée Knight: Enhver lighed
– Igen en bog jeg fik tilsendt fra forlaget som en overraskelse. Havde ikke hørt om den men blev nysgerrig efter at have læst lidt om den. Desværre var tempoet dræbende langsomt og handlingen ikke videre interessant.

FERIELÆSNING

I morgen tager jeg på en uges afslappende ferie og med mig tager jeg følgende bøger.

Lisa Halliday: Asymmestri
– Jeg startede på bogen sidste år kort før den udkom i februar, men gik fuldstændig død i den. Flere synes den er vældig god, så jeg tænker at den skal have en chance mere. Da jeg skriv det på Instagram i går, opdagede jeg dog at der er andre end bare mig, der har haft det lidt svært med den. Nu må vi se hvor langt jeg kommer eller om den igen får dødsstødet.

Hallgrimur Helgason: Kvinden ved 1000˚
– Har hørt fra flere at bogen skulle være helt fantastisk, så den glæder jeg mig til.

Auđur Ava Ólafsdóttir: Ar
– Endnu en bog jeg har hørt meget godt om

Jeg har dem med mig som lydbøger, så fylder de ikke i tasken, men regner også med at jeg sikkert finder et par bøger i nogle af de mange gode genbrugsbutikker (Kirkens Korshær, Kræftens Bekæmpelse, Danmission) der er, der hvor jeg skal hen – sidst fandt jeg fx Gabriel García Márquez’ Hundrede års ensomhed til bare 5 kr. Herligt!

Hvordan har jeres læseår været indtil videre og hvilke bøger skal med på ferie? Rigtig dejlig sommer til jer alle.

Liane Moriarty: Et fængslende møde

Med Et fængslende møde tager Liane Moriarty os med til et afsides helsecenter, hvor ni fremmede får et anderledes kurophold end de havde regnet med.

Den midaldrende forfatter Frances Welty har ondt i sjælen. Hendes nye manuskript er blevet afvist og hun er fornyligt blevet svindlet af en mand hun mødte online, hvilket har kostet hende dyrt. På randen af et sammenbrud køber hun et 10 dages luksus kurophold på helsecentret Tranquillum House. Stedet drives af den dominerende og karismatiske Masha Dmitrichenko – en russisk emigrant der flygtede fra forretningsverdenen efter et hjerteanfald der kort efterlod hende klinisk død. Masha genoplivede sit liv og sin sundhed. Hendes engang kødfulde udseende er nu en supermodel værdig. Hun er som en krydsning mellem en guru og en general. Alt handler om resultater derfor må gæsterne dagligt igennem blodprøver, faste og deltage i ”den ædle stilhed” og vandreture ved daggry og nå ja, drikke smoothies med et lille twist de ikke kender til – hvilket i dette tilfælde betyder mikrodoser af LSD, overvåget af Mashas forblændede assistent, Yao.

Udover Francis ankommer Tony, en tidligere fodboldstjerne der nu er udstyret med ølmave. Jessica, en SoMe- og plastikkirurgi-besat lottovinder, der søger ægteskabsterapi med sin mand Ben. Carmel der er enlig mor til fire efter hun blev droppet af sin mand til fordel for en yngre kvinde. Lars, en smuk homoseksuel skilsmisseadvokat. Og sidst men ikke mindst ægteparret Heather og Napoleon samt deres datter, Zoe, der er flygtet til Tranquillum House for at udholde årsdagen for Zoes tvillingebror Zachs død. Masha lover sine gæster, at deres liv vil ændre sig, hvis de følger hendes program for deres wellness-rejse. Men allerede fra start brokker gæsterne sig over, at det ikke er hvad de forventede af et luksusophold og det bliver kun værre.

Liane Moriarty er bestsellerforfatter og kendt for at skrive knivskarpt om usikkerheden og jalousien i de australske forstæder som i særlig grad lykkedes i bøgerne Min mands hemmelighed og Store små løgne – sidstnævnte er på fremragende vis seriefiseret af HBO med et stjernespækket cast med blandt andet Nicole Kidman, Reese Witherspoon og Alexander Skarsgård og i den nuværende anden sæson også Meryl Streep. Se den! Desværre er Et fængslende møde ikke Moriarty når hun er bedst, beklager.

Da jeg hørte bogens originaltitel Nine Perfect Strangers, fik den mig til at tænke på Agatha Christies krimi And Then There Were None, hvor ni fremmede kommer ud på en ø og en efter en forsvinder (bliver dræbt), men Et fængslende møde er ikke en krimi – i hvert faldt ikke udover at den har et dræbende langsomt tempo. Det er et af problemerne. Vi skal næsten halvvejs igennem bogen før der endelig sker lidt. Et andet problem er at karaktererne ikke er videre interessante udover den lille familie, hvis søn/bror er død. Den historie kunne have været en rigtig god hovedfortælling, men sådan blev det desværre ikke.

Det er måske lidt barsk at sige men Et fængslende møde virker mest af alt som en bog der er blevet spyttet hurtigt ud for at give smør på brødet. Jeg svinger mellem at give den to og tre stjerner, og da jeg ikke kan give en halv stjerne, hiver jeg den op på tre. Okay, men uden at imponere og leve ikke op til de (fortjente) høje forventninger jeg har til Moriarty.

Nicole Kidman har sikret sig filmrettighederne til bogen, og det siges at hun selv vil spille rollen som Frances. Man kan jo håbe på at filmen får mere at byde på end bogen.

Et fængslende møde udkom den 6. juni.

★★★☆☆

RELEVANTE LINKS
Liane Moriarty: Hypnotisørens kærlighed
Liane Moriarty: Min mands hemmelighed

Liane Moriarty: Vanvittig skyldig

Australske Liane Moriarty trækker suspensen i romanen Vanvittig skyldig, i en sådan grad at man næsten begynder at kede sig.

Handling: Sam og Clementine lever et skønt liv, om end et travlt liv. De har to små piger, Sam er lige begyndt på sit drømmejob og Clementine forbereder sig til den audition, som kan få afgørende betydning for hendes karriere som cellist. Erika er Clementines ældste ven. Et enkelt blik mellem dem kan gøre det ud for en hel samtale, og da Erika og hendes mand Olivier inviterer den med til en barbecue hos deres naboer, Tiffany og Vid, tøver Clementine og Sam da heller ikke; Tiffany og Vid er farverige personligheder, som vil være en velkommen tilføjelse til selskabet. Seks ansvarsbevidste voksne. Tre søde børn og en hund. Hvad skulle der dog kunne gå galt på sådan en almindelig søndag eftermiddag?

”Men det virkelig ironiske var, at Erika nu tilsyneladende også havde den samme politik med ikke at dele noget vigtigt. Hun havde holdt på denne kæmpemæssige hemmelighed de sidste to år, og Clementines første reaktion havde været at føle sig såret over afsløringen.”

Fra første side får vi at vide, at der i løbet af barbecuen hos Tiffany og Vid, skete noget voldsomt og uventet der her to måneder efter stadig ryster dem alle, og får Clementine og Sam til at spørge sig selv og hinanden, om og om igen: ”Hvad nu, hvis vi ikke var taget med?”.

Mens vi venter på at finde ud af hvad det var der skete, der er så frygteligt at skylden æder dem alle op, bliver der kradset i den blanke overflade hos dem alle og vi får små fortællinger om dem hver især. Den smukke Tiffanys usikkerhed og Vids store kærlighed til hende trods hendes lidt blakkede fortid. Erika og Olivers kamp med barnløshed samt Erikas tossede hoarder-mor (har en sygelig samlermani). Clementine og Sams ægteskab som langsomt nedbrydes, og deres individuelle tvivl på egne evner. Og så er der Erika og Clementines livslang venskab som sættes på en alvorlig prøve.

Liane Moriarty skriver i et let og dejligt flydende sprog, der gør hendes bøger nemme at læse. Hun er kendt for at være god til at benytte sig af suspense og give handlingen en uventet drejning, men i Vanvittig skyldig trækker hun det i langdrag. Vi skal næsten 300 sider ind i bogen inden den første afsløring sker, og det er simpelthen for lang tid at vente – også selv om der kommer masser af kød på karaktererne. Jeg måtte kæmpe mig igennem bogen, og nåede kun i mål fordi jeg er kan være temmelig stædig. Men det holdt hårdt, og det var ikke helt det hele værd.

Vanvittig skyldig udkom den 28. december 2016.

★★★☆☆

RELATEREDE LINKS
Jeg har tidligere anmeldt to af Liane Moriartys andre romener, dem finder dem her:

Hypnotisørens kærlighed
Min mands hemmelighed