ARTIKEL: Forfatterens skrivebord er en artikelserie, hvor jeg hver måned besøger en forfatter til en snak om deres skriveproces, hvad der inspirerer dem i deres arbejde og ikke mindst, hvor de skriver deres bøger.

Manu Sareen ved sit spisebord, hvor mange af hans bøger om Iqbal Farooq er blevet til. Foto: Mette Camilla Melgaard

Det er næsten 10 år siden Manu Sareen og jeg mødte hinanden første gang. Dengang sad han i Københavns Borgerrepræsentation og var året inden debuteret som forfatter med bogen Iqbal Farooq og den sorte pjerrot, en humoristisk børnebog om den 13-årige dreng Iqbal, som bor med sin indisk-danske familie på indre Nørrebro i København. Det var politikeren Manu Sareen jeg mødte som journalist, men forfatteren Manu Sareen, jeg efterfølgende faldt i snak med om de hovedbrud han havde med den anden bog i Iqbal-serien, som han dengang var i gang med at skrive.

Siden da har Manu Sareen drønet af sted med hundrede kilometer i timen, i blot som populær børnebogsforfatter men endnu mere som politiker og sidenhen minister for Det Radikale Venstre. Og selvom han sidste år officielt vinkede farvel til livet som politiker, er der stadig fuld fart over Manu Sareen. Det opdager jeg hurtigt, den dag vi mødes hjemme hos ham på Frederiksberg. Han har nemlig allerede holdt et møde og har endnu et på dagens program efter vores snak. Samtidig er han netop begyndt at skrive på den niende bog i den populære serie om Iqbal Farooq, som han har vundet flere børnebogspriser for.

”Jeg skriver, når jeg har lyst. I går havde jeg helt vildt lyst og det har jeg også i dag, så jeg glæder mig til at komme i gang i aften”, fortæller Manu Sareen.

Manu Sareen er ikke fuldtidsforfatter og har ikke ambitioner eller drømme om at blive det. Forfatteriet er et hyggeprojekt, som han siger, og han har ingen skrupler ved at lukke det ned, hvis han ikke kan finde på noget at skrive eller ikke har lyst til at skrive.

”Jeg har aldrig set mig selv som forfatter, så hvis ikke jeg kan skrive, jamen så lukker jeg det ned. Det har jeg ingen problemer med. Det er i den grad lystbetonet, og hvis ikke der er noget at skrive, så er der ikke noget. Længere er den ikke. Jeg kan ikke tvinge mig selv til at skrive et eller andet og jeg gider heller ikke”, siger Manu Sareen.

I perioden hvor han var minister, var lysten til at skrive der stadig, men fritid var der af åbenlyse årsager ikke meget af. Alligevel lykkedes det ham at få skrevet endnu en Iqbal-bog i de sene nattetimer. Men selv om han selv siger, at han er udpræget B-menneske, og gennem årene med tre larmende småbørn, har lært at sætte pris på at arbejde i nattens ro, var det hårdt arbejde.

”For at være helt ærligt. Det var et helvede at skrive en Iqbal-bog mens jeg var minister. Det var så besværligt og ikke særligt fedt. For hvis du skal være kreativ, skal du ned og have fat i en nerve på en eller anden måde, og du skal have tid til det og fordybelse. Det kræver også at det kommer til dig, og det gjorde det bare ikke på samme måde som normalt”, fortæller Manu Sareen.

Selvom han stadig er en meget travl mand med mange projekter i støbeskeen, er der alligevel kommet en anden form for ro, der gør det nemmere at skrive og giver mere lyst til at skrive, og Manu Sareen er da heller ikke i tvivl om, at han kommer til at skrive meget bedre bøger nu end i tiden som toppolitiker.

Det er blevet til foreløbig otte bøger i Manu Sareens serie om Iqbal Farooq.

Atypisk arbejdsmetode
Bøgerne om Iqbal Farooq er blevet til næsten over alt i verden. For Manu Sareen kan skrive hvor som helst. Han har både siddet i cockpittet på et fly på vej til Thailand, på den lokale café nede om hjørnet og derhjemme, hvor der oftest skrives fra sofaen eller ved spisebordet og altid i selskab af Mozarts musik.

”Det eneste skriveritual jeg har er, at jeg altid hører Mozart. Alle mine bøger er skrevet til Mozart uden undtagelser. Da mine børn var små larmede de som ind i helvede, så der eksperimenterede jeg med musik i høretelefone,r og det eneste musik som ikke generede mig var Mozart, så det har jeg holdt ved”, siger Manu Sareen.

Børnebøger er sjældent research-tunge og Manu Sareen fortæller da også med et smil, at hans ”research” sker når han er hos frisøren, hvor han lytter til araberdrengene snakke med hinanden. Der fanger han detaljer i deres måde at tale sammen, og noterer ned. Han bøger om Iqbal Farooq er kendt for at være rigtig sjove, men de berører samtidig mange samfundsrelevante problematikker – selv om det måske ikke er alle der altid bemærker det. Sådan bliver det også i den kommende bog, som Manu Sareen netop at begyndt at skrive på. Hvert kapitel i hans bøger er næsten altid bygget op omkring noget sjovt, som så hænger sammen med noget mere alvorligt. Og denne gang er ingen undtagelse. Muhammad vil gerne være ”rigtig” dansker, og det var en sætning hørt fra en eller anden på en helt almindelig hverdag, fik bolden til at rulle.

”Når folk siger alt muligt åndsvagt, så skriver jeg det ned. Fx var der en, der på et tidspunkt havde nævnt, at de har en albinokanin der hedder Johnny. Det synes jeg bare er pisse sjovt. Så det har jeg faktisk brugt i et kapitel. Muhammad vil gerne være rigtig dansker, derfor har han afbleget sit hår så det er helt hvidt og går rundt i sejlersko, og der er en der siger til ham, at han ligner en albinokanin”, fortæller Manu Sareen.

Der er ikke meget der er på plads, når Manu Sareen sætter sig til at skrive en ny bog. Der er måske en overordnet idé, men alt andet kommer først, når han sætter sig foran computeren. Han bruger den samme recept til alle sine Iqbal-bøger, og siger selv at han nok skiller sig ret meget ud fra andre forfattere.

”Når jeg sætter mig ned ved computeren ved jeg ingenting. Det eneste jeg ved er, at der skal være 13 kapitler og de skal ca. fylde så og så meget. Der var 13 kapitler i den første bog og det har jeg bare holdt ved siden. Det bliver også altid mere eller mindre samme sideantal. Faktisk så havde jeg det på et tidspunkt sådan, at når jeg nåede til et vis antal anslag, så satte jeg et punktum lige meget hvad og så var bogen færdig”, griner Manu Sareen.

Han skriver et kapitel af gangen, så i teorien kan Manu Sareen skrive en Iqbal-bog på 13 dage, han indskyder da også, at han ofte har skrevet en bog i løbet af en sommerferie. Når han har skrevet et kapitel færdigt, bliver det sendt til hans faste tegner Lars-Ole Nejstgaard med besked om, hvilken scene han gerne vil have tegnet, og når alle 13 kapitler har fået illustrationer bliver det sendt til forlaget.

”Og så ser jeg det faktisk først igen, når bogen er udkommet. Men jeg læser den ikke. Når jeg har skrevet de 13 kapitler går jeg tilbage og læser og tilføjer. Man kan altid tilføje noget, men man er også nødt til at slippe det på et tidspunkt. Og så er jeg færdig, og så gider jeg ikke se det igen. Så må forlaget sætte kommaer og sådan noget”, fortæller Manu Sareen.

Manu Sareen sammen med skuespillerne fra filmen Iqbal & den hemmelige opskrift. Foto: Per Arnesen, Nordisk Film

Filmatisering
I december sidste år fik den første film baseret på Manu Sareens bøger præmiere i landets biografer. Iqbal & den hemmelig opskrift er baseret på bogen Iqbal Farooq og den sorte pjerrot. Manuskriptet stod Renée Toft Simonsen for, og jeg kan ikke lade være med at spørge, om Manu Sareen ikke selv havde lyst til at prøve kræfter med det. Svaret kommer hurtigt ”Nej. Renée er sindssyg dygtig til det, og jeg har ikke forstand på det.” Filmen var et andet univers end det han selv forestiller sig, når han skriver bøgerne, men det var han indstillet på fra starten.

”De har lavet deres eget og det er helt fint. Det eneste jeg var bange for, var om det blev en ”hvid film” og at historien mistede sin etniske nerve, men jeg synes de har bibeholdt meget af det, så det er helt klar godkendt fra min side. Det er sindssygt vildt at se, det blive til en film, og især når man er til præmieren. Det var meget rørende og noget af det største jeg har oplevet”, siger Manu Sareen.

De i forvejen utrolig populære bøger har fået endnu flere læsere efter filmen er kommet til. Det oplever Manu Sareen hele tiden, og han modtager næsten dagligt henvendelser fra folk der har læst bøgerne. Nogle fortæller endda, at de har været på ekskursion til Blågårds Plads for at opleve Iqbals verden. Til jul kan alle Iqbal-fans glæde sig til noget helt nyt. Manu Sareen arbejder nemlig på et Iqbal-brætspil til børn og barnlige sjæle.

”Man skal flytte rundt med biler, og der er kiosker og sådan noget. Så det bliver ret sjovt”, fortæller Manu Sareen.

Manu Sareen elsker at skrive bøger til børn og unge. Foto: Mette Camilla Melgaard

Ingen bøger til Voksne
Når den niende bog om Iqbal Farooq er færdig, har Manu Sareen allerede idéen til den tiende bog, som muligvis også bliver den sidste i serien. Hvad der skal så skal ske vides ikke. Sidste år udkom han med selvbiografien Manu, skrevet i samarbejde med Niels Ditlev, hvilket får mig til at spørge, om han aldrig har overvejet at skrive romaner til voksne.

”Nej det har jeg ikke. Jeg elsker børn og har lyst til at skrive til børn. Jeg kunne godt tænke mig at skrive en ungdomsbog om kærlighed, inspireret af Bjarne Reuter og film som Tro, håb og kærlighed, og jeg talte på et tidspunkt med Hassan Priesler om det. Jeg tror at vi kunne lave noget rigtigt godt sammen, men desværre måtte jeg droppe det, fordi jeg havde svært ved at finde tid til det. Måske en dag, men lige nu er det for langt at kigge frem. Jeg har haft så travlt de sidste mange år, så jeg prøver virkelig bare på at leve i nuet og tager en dag ad gangen”, siger Manu Sareen.

I marts måned meddelte Manu Sareen, at han skiftede fra De Radikale til Alternativet. Om han bliver opstilt som kandidat må tiden vise. Han vil gerne, men er lige nu blot glad for at være en del af et parti med gode, ærlige værdier og evnen til at tænke på nye måder.

Fakta
Manu Sareen (f. 1967)
Uddannet socialpædagog og konfliktmægler, tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Radikale Venstre) og forfatter til bl.a. otte børnebøger Iqbal Farooq og den sorte pjerrot (2006), Iqbal Farooq og kronjuvelerne (2007), Iqbal Farooq og den indiske superchip (2009) Iqbal Farooq og julesvineriet (2009), Iqbal Farooq på Bornholm (2011), Iqbal Farooq og den jyske forbandelse (2012), Iqbal Farooq og jagten på den lille havfrue (2013) og Iqbal Farooq i Indien (2015).

Relaterede links:
Forfatterens skrivebord 1 – Leonora Christina Skov
Forfatterens skrivebord 2 – Helle Vincentz
Forfatterens skrivebord 3 – Jakob Melander