Sommergræs, vinterorm er en sproglig overlegen og sanselig roman om sorg, uforløste følelser og angst for fremtiden.
Billi Kruse er i krise. Inden for en uges tid er hendes far død, kæresten er gået fra hende, og kuvertfabrikken, hvor hun arbejdede for sin bedste ven og papbror Mark, lukker – hvilket han har besluttet helt uden at nævne for hende. Alle hendes trygge holdepunker er pludselig forsvundet. Men Billi vil ikke være patetisk og dvæle i sin egen elendighed, derfor beslutter hun sig for at rejse (eller flygte) til et sted, hvor folk har det langt værre end hende.
”På køkkenbordet ved siden af vasken ligger de tre kuverter. De er forskellige i størrelser og kvaliteter, men de har én ting til fælles. Ale tre indeholder et jordskælv. Jeg rører ved dem. Kuverter har været hele mit liv. Nu ligger ruinerne af mit liv i tre kuverter.”
Første stop på Billis rejse er Finland, hvor hun vil besøge papiret for at høre hvordan det går, for hvis kuverterne har det dårligt pga. digitalisering, må papiret have det endnu værre. I Helsinki møder hun My, en pensioneret kvinde der har et hus i skoven tæt på papirfabrikken. My tilbyder Billi husly og bliver første skridt på vejen til at sætte sine egne problemer lidt i perspektiv.
I det kriseramt Grækenland er der stadig brug for kuverter til både folkeafstemninger og til bestikkelser – en såkaldt fakelaki, en lillekuvert med penge der skifter hænder for en ”tjeneste”. Men i landet hvor politikerne kun tager sig af sig selv og sine ved hjælp af bestikkelse og nepotisme, er det den hjertevarme Alexis, der ifølge ham selv organisere solidaritet i stedet for velgørenhed, der skubber Billi videre i hendes accept af tingenes tilstand.
”Du er i krise. Vi er i krise. En krise kan ikke rangordnes. […] Kriser tager den tid, kriser tager.”
Sommergræs, vinterorm, slutter rejsen i Rumænien, hvor en af kuvertfabrikkens tidligere maskiner er havnet i Bukarest. Her synes digitaliseringen at være et ukendt fremtidsfænomen, kuverten har det stadig godt. Henrettelsen af diktatoren Ceauşescu og hans hustru i 1989 fylder lidt vel meget i Billis refleksioner, det bliver næsten til en historietime midt i fortællingen, hvor Billis formål med besøget i Rumænien også er, at opsøge farens gamle veninde og tilbeder Petro, som hun skal fortælle om dødsfaldet.
Det er en spændende rejse vi kommer på sammen med Billi, der ligesom Mette Søs tidligere karakterer har et lidt spøjst erhverv eller i dette tilfælde en ikke helt almindelig passion for kuverter – som passioneret notesbognørd føler jeg mig dog aldeles godt tilpas i hendes selskab. Og det indre kaos som Billi kæmper med af sorg, angst og uforløste følelser, tror jeg de fleste af os kan nikke genkendende til. Det er en del af livet.
Tempoet er langsom, til trods for at Billi hele tiden bevæger sig fra et land til det næste, hvor hun går rundt i gaderne. Måske er det Billis indre tilstand der sænker tempoet, måske er det de små mærkelig fantasier og alle tilbageblikkene om hendes far og om Mark, eller måske er det alt det der foregår mellem linjerne. Men jeg tilgiver det til tider lidt træge tempo, for Mette Sø kan noget med sproget. Det er simpelthen en fornøjelse at læse hendes sanselige og lyriske sprog folde sig ud side efter side.
Sommergræs, vinterorm udkom den 28. april.
★★★★☆