Alice Munro: Min ungdomsveninde

Min ungdomsvenindeHun kaldes for novellekunstens ubestridte mester og blev i 2013 tildelt Nobelprisen i litteratur. Nu genudgiver Gyldendal Alice Munros novellesamling fra 1990, Min ungdomsveninde, der består af syv fortællinger der blandt andet berører temaerne skyld, skam og isolation.

”Hun var typen, som man ikke ville blive overrasket over at finde siddende alene i en afkrog af verden, hvor hun ikke hørte til, mens hun skrev i en notesbog for at forebygge panik.” (fra Hold fast i mig, giv ikke slip)

Alice Munro sætter i sine syv noveller fokus på relationer. Relationer mellem ægtefæller, elskere, familiemedlemmer og venner. De to første fortællinger Min ungdomsveninde og Meneseteung, er som de eneste fortalt i jeg-form af en unavngiven kvinde. Alligevel føler man som læser, at fortælleren forbliver et mysterium fordi der lægges en distance til historierne. Novellerne Hold mig fast, giv ikke slip, Æbler og appelsiner, Billeder af is, Til hvilken grav og Anderledes, fortælles alle af midaldrende kvinder, der ser tilbage på deres fortid samt i enkelte tilfælde giver glimt af deres fremtid, for at finde ind til kernes i deres liv.

Man kan ikke just påstå, at det er glade og positive historier. De gennemgående temaer i hele samlingen er skyld, skam og isolation. Hver historie har en dyster eller urolig undertone, nogle mere indlysende end andre, i det forfatteren viser læseren den mørke side af den menneskelige natur. Nogle er deprimeret, nogle er paranoid, og i flere af historierne kæmper kvinder med følelser af skyld og skam forårsaget af forræderiske handlinger. De er splittet mellem længslen efter hjemlighed og frihed.

”Hun skulle have taget kameraet og foreviget Austin – som er forsvundet. Han er forsvundet, ligesom isen, medmindre liget skyller op til foråret.” (fra Billeder af isen)

Den største udfordring for mig, når det gælder noveller er, at jeg sjældent når at lære hovedpersonen så godt at kende som jeg kunne ønske. Noveller er små øjebliksbilleder, hvor vi blot får et mikroskopisk glimt af et menneske og dets liv, og det kan være svært at give slip så hurtigt igen.

Munro skriver i et godt sprog og tillægger sine karaktere tyngde. Men man kan indimellem tabe pusten ved (og bliver lidt træt af) at sidde og analysere de mange lag i nogle af fortællingerne, der efter min mening ikke alle er lige interessante.

Min ungdomsveninde udkommer i dag den 16. marts.

★★★☆☆