Miranda July: Den første onde mand

Den føste onde mandMiranda Julys debutroman er en deprimerende og bizar fortælling om en forskruet kvinde med selvværdsproblemer, der passivt lader andre styre sit liv.

Handling: 43-årige Cheryl Glickman arbejder i en nonprofitorganisation, der laver selvforsvars/fitnessvideoer til kvinder. Hun bor alene og har udviklet et effektivt husholdningssystem, hvor hun kun bruger et sæt service og har analyseret sig frem til den mest tids- og energibesparende måde at gøre tingene på. Da Cheryl bliver påduttet at huse chefens 20-årige datter Clee, bliver hendes velorganiserede liv pludselig sprængt i tusind stykker.

I Miranda Julys novellesamling Ingen har hjemme her mere end du, handler alle fortællingerne om mennesker, der har intense fantasier, hvilket er deres eneste forsvar mod hverdagens ondskabsfuldheder, ensomhed og kaos. Samme tema hiver July med ind i debutromanen Den første onde mand, men med mindre held.

”Det lå ikke umiddelbart lige for, hvordan eller hvorfor vi skulle slås, efter at vi formelt var blevet enige om at gøre det. Et par gange fik jeg indtryk af, at hun var ved at indlede noget, men så skiftede hun mening. Jeg kunne i sagens natur ikke tage initiativ til det – det ville være perverst.”

Hovedpersonen Cheryl lever i to verdner – den vi alle kender og hendes egen fantasifulde en. Hun er barnløs, men allerede som 9-årig mødte hun ”sit” barn, Kubelko Bondy, som hun nu ser reinkarneret i fremmede babyer og mærker en særlig forbindelse med. Hun er forelsket i den 30 år ældre Phillip, som hun ikke kun mener er hendes sjæleven, men som også hun har været gift med tusindvis af gange i gennem århundreder. Desværre er Phillip på bedste Lolita-vis, mere interesseret i en 16-årig blondine. Da Clee flytter ind tager Cheryls liv og fantasier en ny drejning. Den mutte, utilpassede og ildelugtende Clee, med det skinnende blonde hår og store bryster, vækker en ukendt vrede i Cheryl, som hurtigt udvikler sig til fysiske aggressioner. Det fysiske forhold mellem Cheryl og Clee, giver Cheryl mental udløsning, men snart bruger hun også Clee i sine seksuelle fantasier for at få fysisk udløsning, hvorefter romanen tager flere mærkelige drejninger.

Det er mig en gåde, hvorfor Miranda July er så hypet og nærmest udråbt til at være ”The IT-girl”. Indrømmet, jeg har hverken set hendes film eller kunstværker, men hendes litterære stemme og stil, får mig ikke til at slutte mig til jubelkoret.

Det er tydeligt, at hun er fascineret af det grimme, det atypiske, af usædvanlige ikke-forhold og af forskellige former for angst. Hun lader sine karakterer selvmedicinere ved hjælp af deres fantasi, så de kan begrave sorger, lege med nye personas og forestille sig en bedre tilværelse, ja rent ud sagt, så de kan overleve i den verden de ikke rigtigt passer ind i. Problemet er, at jo mere hendes karakterer tager afstand fra den virkelige verden og lever i deres særegne og særlige indre verdner, jo svære er det som læser at skabe en forbindelse med disse personer. Det bliver simpelthen for bizart og kedeligt i længden.

Den første onde mand udkom den 27. august.

★★☆☆☆

Miranda July: Ingen har hjemme her mere end du

Ingen har hjemme mere end duFordelt på 176 sider er seksten noveller samlet under titlen Ingen har hjemme her mere end du. Enkelte af dem er gode mens andre mest af alt virker som et eksperiment der ikke fungerer.

Siger man navnet Miranda July opstår der et festfyrværkeri, for det 41-årige multitalent er stort set succesfuld med alt hun rører. Hun har udgivet albums, lavet forskellige kunstværker, vundet flere priser for filmen Me and You and Everyone We Know, som hun skrev, instruerede og spillede hovedrollen i, og tidligere i år udgav hun sin første roman Den første onde mand, der udkommer på dansk den 27. august.

Novellerne i Ingen har mere hjemme her end du, udkom i USA i 2007. Flere af novellerne har desuden været trykt i forskellige anerkendte tidsskrifter blandt andet The New Yorker og The Paris Review.

”På den ottende dag i resten af mit liv begyndte jeg at spekulere over, om dette mon virkelig var resten af mit liv eller bare en fortsættelse af det samme.” (fra Mon Plaisir)

Nogle af novellerne træder skarpere frem end andre blandt andet Hvordan man fortæller historier for børn, der er den sidste og længste i samlingen. Den beskriver venskabet mellem en enlig midaldrende kvinde og hendes gifte venners datter Lyon. “Undervurdér endelig ikke, hvor megen glæde en otteårig og en næsten fyrreårig kan have af hinanden.” Det er en kompleks fortælling der spænder over et par årtier, og glimrende viser, hvordan denne barnløse kvinde kun lever lidenskabeligt gennem hendes forhold til en andens barn. Da Lyon er 20 år er fortælleren alene og fortabt, hendes liv væk, hendes venner andre steder. “Tiden gik, uelegant og uden min tilladelse.”

Jeg havde forventning om nogle sjove, rørende og måske ligefrem skræmmende portrætter af ualmindelige, almindelige mennesker. Men selv om vi får et kort indblik ind i forskellige personers liv, er det ganske få af de seksten noveller der berører mig rigtigt og ingen af dem er morsomme. Alle historierne er befolket med triste, ensomme og ofte isolerede mennesker, der føler en forfærdelig utilfredshed med at deres liv ikke kan matche intensiteten af deres drømme. Men selv om det er skrevet i første person ental, har jeg svært ved at mærke karaktererne. Derudover er der ingen variation i fortællerstemmen, hvad enten det er en mand, kvinde, gammel, ung, homoseksuel eller ej, taler de alle i en meget lignende tone.

Kigger man dybt nok, kan man finde noget bizart ved alle mennesker, men Miranda July synes at tro at lesbianisme og seksuelle akter der rækker udover missionærstillingen, tilhører denne kategori – hun er i hvert fald meget optaget af netop dette. Problemet er bare at det ikke give noget ekstra til historierne – hverken kant eller provokation – og dermed bliver det hele blot lidt trække-på-skuldrene-agtigt. Det er med andre ord en hurtig læst og hurtig glemt novellesamling.

Ingen har hjemme her mere end du udkommer i dag den 13. august.

★★★☆☆