Tove Alsterdal: Vend dig ikke om

Vend dig ikke om, viser glimt af ægte spænding, men historien hoster sig igennem et alt for stort net af sidehistorier, som er ved at kvæle den.

Handling: Engang var Beckomberga Europas største psykiatriske hospital. Nu er sporene af fortiden slettet og forvandlet til eksklusive boliger i den gamle park. Svante Levander er en af dem der er flyttet ind i idyllen med sin nye unge kæreste. En aften på vej hjem fra supermarkedet bliver Svante stukket ihjel efter en konfrontation med ekskonen Eva. Eva bliver efterfølgende mistænkt for drabet, og det eneste vidne til hændelsen, en tiggende romakvinde foran forretningen, er sporløst forsvundet. Da nogle børn fra kvarteret kort tid efter finder nogle ligdele tæt på drabsstedet, eksploderer rædslen.

”Han havde set noget der måtte have været hud, jordet og sort, hvor der stadig havde været noget tøj af en slags at se. Han havde kunnet skimte et hoved, med det var ikke et kranium fra en, der havde ligget død i længere tid, men helt tydeligt et ansigt, vansiret og helt indsunket og udspændt på samme tid, som det var på noppet til at briste. […] Så kunne han fornemme, hvordan det bevægede sig overalt i tøjstumperne, indefra, et kriblende mylder, som blev levende. Erindringen om, hvordan han selv havde rodet rundt i det hul og havde mærket det bløde mod fingrene og noget, der kravlede hen over hans hånd. Han ville aldrig kunne vaske sig nok.”

Det begynder godt i Vend dig ikke om – Eva har svært ved at give slip på eksmanden, selv om det var hende der forlod ham. Svante har til gengæld fundet sig en ny ung kæreste og mens de begynder livet sammen i det eksklusive rækkehus, står Eva i ly af mørke og træer og kigger på. Da hun en aften følger efter Svante, tilsyneladende for at tale med ham om hendes søn Filip, som Svante har været som en far for, reagerer Svante overdrevet aggressiv og pludselig bliver Eva slået ned bagfra. Da hun vågner er Svante knivdræbt og Eva bliver varetægtsfængslet mistænkt for drabet. Mens Eva sidder indespærret finder Svantes nabo Niklas et kranie fra et menneske under sin søns seng. Sammen med nogle kammerater har drengen fundet flere skeletdele, men da Niklas får ungerne til at vise hvor de har dem fra, viser der sig også at være ligrester af nyere karakter.

De to mysterier krydres af et tilbageblik på Beckomberga den sidste aften, da sygeplejersken Ulla for sidste gang lukker døren til det nedlagte hospital. Vi får også enkelte øjebliksbillede fra en åbenlys ikke helt rask person, som muligvis hiver fortiden ind i nutiden. Men så begynder det at gå galt. For pludselig tager Evas jagt efter vidnet, der kan bevise hendes uskyld, os på en tur gennem Stockholms underverden blandt romaer til det autonome miljø i Berlin og videre ned gennem Europa til romalejrer i Rumænien. Samtidig bliver vi lukket ind i Niklas’ fantasier om og flirten med Svantes efterladte kæreste samt livet hos sygeplejersken Ulla der nu er pensionist. Og ikke nok med det, får vi også det problematiske forhold mellem Eva og hendes søn Filip at føle samt et par andre små sidehistorier.

Det bliver simpelthen for meget og for rodet. For i stedet for en virkelig god og sammenhængende historie om et drab samt fundet af en massegrav der muligvis har forbindelse til hinanden, får vi flere overfladiske fortællinger der forsøges at knyttes sammen til en helhed uden større succes. Tove Alsterdal vil ikke blot servere knust hverdagsidyl men også storpolitik og den mørke side af internettet kaldet ”The deep web”. Det er brand ærgerligt, for som sagt begynder det så godt.

Vend dig ikke om udkom den 28. marts.

★★★☆☆

RELATERET LINK
Tove Alsterdal: Lad mig tage din hånd

Jo Nesbø: Tørst

Tørst bringer Harry Hole tilbage og Jo Nesbø har skrevet en bloddryppende bog med bid i, der ikke vil skuffe hardcore fans.

Handling: En kvinde findes myrdet i sit hjem efter at have været på en Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod og politiet finder bidemærker på hendes hals. Medierne og politiets ledelse skriger på en hurtig opklaring. En sag af denne kaliber kræver Harry Holes skarpe jagtinstinkt, men Hole ønsker ikke at vender tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op fra Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange.

”Han tog et par nypudsede cowboystøvler ned fra skohylden og kiggede et øjeblik på kvinden inde i skabet. Hun blev holdt oprejst af knagen på væggen bag sig, og hendes blik stirrede stift ud mellem tøjet. Hun lugtede svagt af den lavendelparfume, han havde smurt ud på hendes bryst. Han trak døren til igen.”

Det er fire år og tre selvstændige romaner siden, vi sidst befandt os i selskab med Oslo politiets mest sagnomspundne drabsefterforsker. Nu er Harry Hole tilbage. Tørlagt og gift med sit livs kærlighed Rakel. Han har sagt farvel til drabsafdelingen og har de sidste tre år levet et forholdsvis normalt liv med hus og fast arbejde som underviser på Politiskolen. Men selvfølgelig bliver Harry hevet tilbage på en sag – ikke af sin gode vilje, i hvert fald ikke før det går op for ham, at der er tale om en morder det aldrig er lykkedes ham at fange.

Det er blodigt, meget blodigt, for det er en såkaldt vampyrist der skaber utryghed i Oslos gader. Med jerntænder bider morderen sig igennem flere ofre og tømmer dem for blod for at få tilfredsstillet sin tørst. Harry træder til for at hjælpe med den bestialske sag, hvilket vækker nogle gamle dæmoner i ham samtidig med at både Rakel og bonussønnen Oleg trues af fare.

Det er de utroligste ting Harry Hole er blevet udsat for og har overlevet gennem nu elleve bøger. Vi har for længst passeret grænsen for virkelighedstro og alligevel tilgiver man Jo Nesbø, fordi han forstår at fastholde sine læsere med spænding, tempo og, lad os være ærlige, ekstreme detaljer. Denne gang synes der at være endnu mere whodunit over historien – jeg sad i hvert fald med mine egne teorier og gæt på, hvordan det net af tråde Nesbø har kastet ud over historien, hang sammen. Og selv om en af mine forudsigelser viste sig at være rigtige, har jeg ikke på noget tidspunkt kedet mig undervejs.

Men når det så er sagt, ja så skal jeg da indrømme, at opskriften er den samme gamle kending, og med en cliffhanger der næsten lover at der kommer endnu en bog med Harry Hole, begynder jeg at tænke, hvor meget suppe man kan koge på det samme ben? I Tørst er Holes bonussøn Oleg Fauke blevet elev på politiskolen, så måske er der lagt i kakkelovnen til en ny kommende hovedperson.

Tørst udkommer i dag den 21. marts.

★★★★☆

RELATEREDE LINKS
Jo Nesbø skriver andet end Harry Hole-bøger – læs mine anmeldelser af de to selvstændige bind i thriller-serien der har mafiabossen Fiskeren som fællesnævner.  Blod på sne samt Midnatssol.

Thomas Enger: Banesår

BanesårBanesår er femte og sidste bind i Thomas Engers krimiserie om journalisten Henning Juul. Desværre er slutspurten ikke lige så spændende som de tidligere bøger.

Handling: Henning Juul sidder i en båd ude på en lille sø. En mand med et våben i hænderne sidder over for ham. Ved mandens fødder ligger et lig, som snart skal smides i vandet. Henning er sikker på, at han skal lide samme skæbne. Og han ved, at det er hans egen skyld. Det er lidt over to år siden, Henning mistede sin søn i en brand, og lige siden har han kæmpet med gåden om, hvem der satte ild til lejligheden, hvor hans og Noras søn omkom. De spor, Henning følger, fører nu endelig til et svar.

Over fem bøger har vi ventet på at få løst gåden om, hvem der satte ild til Henning Juuls lejlighed og kostede hans søn livet. Det har været en spændende rejse, der i de fleste tilfælde har skubbet mig helt ud på stolekanten. Men der er mange tråde der skal samles i sidste bog – måske lidt for mange. I hvert fald bliver det næsten lidt uoverskueligt at holde styr på de mange navne der bliver slynget rundt, og hvad deres forbindelse er til den ene og den anden.

”[…] råbte hun. Hun fik ikke noget svar. Det fik hende til at gå nogle skridt hen mod stuen. Hun skubbede døren helt op og standsede som ramt af lynet. Tabte nøglerne. Tabte håndtasken. Og så begyndte hun at skrige.”

I Banesår begynder vi med slutningen. Henning sidder i en båd og venter på at blive slået ihjel, og derefter præsenteres vi for hændelserne der har ledt frem til, at vi nu befinder os midt på en skovsø med mørkt vand. En cliffhanger på første side…allerede der fornemmer man, at alt ikke er som det burde være. Den fremdrift der kendetegner de tidligere bøger er forsvundet. Grundstoffet i historien er blevet for tungt, og forfatteren må ty til billige tricks med mange drab og mordforsøg undervejs, for at holde læserens interesse.

Det gennemgående plot i bøgerne frem til nu, har været imponerende. Som læser har man fået mange ledetråde undervejs, som har knyttet sig til andre, og persongalleriet har været både interessant og troværdigt. Hver gang jeg har været færdig med en af de tidligere bøger, har jeg utålmodigt ventet på den næste. Men klimakset i sidste bog efterlader mig med en flad fornemmelse, og jeg kan ikke lade være med at være en smule skuffet. Det er en lidt trist afslutning på et ellers imponerende arbejde Thomas Enger har præsteret med de fire første bøger Skindød, Fantomsmerte, Blodrus og Våbenskjold.

Banesår udkommer i dag den 28. januar.

★★★☆☆

Thomas Enger: Våbenskjold

I denne julegavetid tænker jeg, at det vil være passende at gøre opmærksom på nogle af de bøger, der har givet mig store læseoplevelser. Denne gang er det en rigtig spændende og ondskabsfuld krimi fra 2014 jeg vil anbefale.

Fjerde bind i Thomas Engers nervepirrende serie om journalisten Henning Juul, der kæmper med dæmonerne omkring sin søns død, får igen læseren helt ud på stolekanten. Denne gang er det ekskonen Nora der træder frem i rampelyset, mens Henning går en gruligt masse igennem i kampen for at finde deres søns morder.

Handling: Nora Klemetsen, der lige som Henning Juul er journalist, opsøges af en mand der er gift med Noras tidligere studiekammerat og veninde Hedda Hellberg. Hedda er sporløst forsvundet efter at have sagt, at hun ville tage på en tre ugers ferie i Italien for at komme sig ovenpå sin fars død. Men Hedda nåede aldrig til Italien. Nora tror ikke, at Hedda frivilligt ville forlade sin mand og søn, så hun begynder at kigge nærmere på Hedda og hendes families historie. Det viser sig hurtigt, at den velhavende familie Hellberg har både lig og hemmeligheder i lasten. Jo tættere på sandheden Nora kommer, jo farligere bliver det for hende.

Det er tredje gang jeg tildeler Thomas Enger hele stjernepaletten for en af hans krimier. Gang på gang formår han at få adrenalinen til at pumpe rundt af bare spænding over, hvad der sker på næste side – og Våbenskjold er ingen undtagelse.

Det klæder serien virkeligt godt, at det denne gang er Nora der træder frem på scenen, og at føljetonen om Hennings jagt på sønnens morder, blot lægger sig som en bankende nerve i baggrunden. Sagen om Hedda er kompleks og utrolig spændende, og på raffineret vis kædes den alligevel sammen med Hennings gøren og laden.

Uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige, at man sidder med tilbageholdt åndedræt efter sidste side. Heldigvis får vi afslutningen på serien lige om lidt, når femte og sidste bind om Henning Juul Banesår, udkommer den 28. januar 2016. Det bliver ondt. Det bliver rigtigt ondt.

Våbenskjold udkom den 17. oktober 2014.

★★★★★

Jonas Jonasson: Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)

Morder-Anders og hans vennerHan er kendt for at skrive underholdningslitteratur og debutromanen Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt var virkelig morsom. Men tredjle bog fra Jonas Jonasson lever ikke op til de tidligere.

Handling: Den afsatte præst Johanna Kjellander forlader prædikestolen med salmebøger kastet efter hende. På en parkbænk møder hun tilfældigt Per Persson, der lever et tarveligt liv som receptionist på et faldefærdigt hotel, efter at hans farfar har formøblet den formue som var Pers retmæssige arv. På hotellet bor Morder-Anders, der er lige kommet ud af fængslet og nu tager imod bestillingsjob med at true og mishandle folk. Men indimellem drikker han lidt for meget, og hans arbejdsgivere er ikke altid helt tilfredse med jobudførelsen. Trioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i en langt fra moralsk forretningsidé. Det kører professionelt og godt, lige indtil Morder-Anders beder præsten fortælle om Gud, Jesus og Bibelen.

”To brækkede arme, der blev til en. Talte du forkert, eller hvad skete der? Jeg huggede en cykel og kørte hjem til ham tyveknægten med et boldtræ på bagagebæreren. Da jeg fik fat i ham, stod han med et nyfødt pigebarn på den ene arm og bad om nåde, eller hvad man siger. Jeg har et godt hjerte inderst inde, det sagde min mor altid, så jeg brækkede den anden arm to stedet i stedet for. Og jeg lod ham lægge ungen fra sig først, for at hun ikke skulle slå sig, hvis han dejsede om, når jeg udførte opgaven. Og dejsede om var lige, hvad han gjorde.”

Det har taget mig en evighed at komme igennem historien om Morder-Anders og hans venner. Jeg blev simpelthen ikke fanget af historien, selv om den har sine haha-morsomme øjeblikket. Jeg savner noget.

Måske er det fordi Jonas Jonasson lader som om han er sjov, i stedet for at være det. Måske er det fordi det er svært at gennemskue, om det samfundsperspektiv forfatteren lader sive ud gennem sprækkerne er ment ironisk eller ej. Eller måske er det fordi hans karakterer er karikaturer i stedet for mennesker.

Receptionisten og præsten ser sig selv som ofrer – det hele er de andres skyld. Men i deres selvretfærdighed og grådighed har de ingen problemer med selv at narre andre mennesker. Den mest sympatiske i persongalleriet er Morder-Anders selv. Det er sjældent at han tænker inden han reagerer, og han har faktisk ikke så meget i hovedet at tænke med. Men han har et godt hjerte.

Intentionerne er sikkert gode, men de rækker ikke hele vejen denne gang.

Morder-Anders og hans venner (samt et uven eller to) udkom den 27. november.

★★★☆☆

Jo Nesbø: Midnatssol

MidnatssolEn hurtigt læst bog der er mere kærligheds- og udviklingsroman end en thriller – men det gør bestemt ingenting.

Handling: Året er 1977. En mand stiger af bussen i det allernordligste Norge. Med sit halvlange hår og slidte storbytøj, er det tydeligt, at han ikke passer ind i det lille religiøse same-samfund Kåsund. Han hedder Jon Hansen, men kalder sig Ulf. Han er på flugt fra mafiaen i Oslo, hvor hans job er at skyde folk, men Jon kan ikke skyde nogen, så hans chef Fiskeren, er mildest talt ikke tilfreds. Jon finder natlogi i en ulåst kirke, hvor han næste morgen vækkes af drengen Knut og dennes mor. De møder ham med venlighed, men udtrykker samtidig, at han uden tvivl vil brænde i helvede for alle de fejltrin han gang på gang laver. Ikke desto mindre udvikler der sig en særlig forbindelse i det umage trekløver.

”To dage. Skyerne hang lavt, men der kom ingen regn. Jorden drejede, men jeg så ikke solen. Timerne var om muligt endnu mere ensformige. Jeg prøvede at sove dem væk, men uden valium lod det sig simpelthen ikke gøre. Jeg begyndte at blive skør. Mere skør. Knut havde ret ”Der findes ikke noget værre end en kugle, man ikke ved, hvornår kommer.”

Midnatssol er et selvstændigt bind i Jo Nesbøs seneste serie med mafiabossen Fiskeren som fællesnævner. Første bind Blod på sneen udkom i april i år. Denne gang er Oslos gader fra den første bog, byttet ud med Finnmarks vidder, jagtrifler, myg og et rensdyr. Plottet er som taget ud af en ugebladsnovelle; mand med broget fortid møder ung enke fra et samfund der aldrig vil acceptere ham. Sød musik opstår og det eneste spændende er, om de to får hinanden eller ej. Den historie kender vi allerede.

Det kan hurtigt komme til at lyde kedeligt, men det er det ikke. Nesbø fortæller en god historie om kærlighed og om tro. Sproget er godt, og trods de få siders spillerum, formår han hele tiden at have fremdrift i teksten. Miljøbeskrivelserne er medrivende, karaktererne spændende, og fortællingen har både dybde og et glimt i øjet.

Midnatssol udkom den 25. september.

★★★★☆

Kristina Ohlsson: Lotus Blues

Lotus BluesThriller i to dele, der forsøger at give os en True Detective-lignende historie, hvor man hele tiden er i tvivl om, hvem der fortæller sandheden – desværre med lidt for stereotype karakterer.

Handling: Den dag de hele går ad helvede tid regner det udenfor. Advokaten Martin Benner bliver opsøgt af en desperat mand, der fortæller at hans søster har brug for hjælp. Nu er det bare det, at søsteren er død og inden hun tog sit eget liv, tilstod hun fem mord. Aviserne kaldte hende for seriemorder og døbte hende Sara Texas. Nu vil hendes bror have oprejsning for hende, for han er sikker på at hun ikke har slået nogen ihjel, og han vil have hjælp til at findes hendes forsvundne søn Mio. Martin Benner har det meste. En karriere, penge, kvinder og et lille barn. Men han har også svagheder – han kan ikke sige nej til en udfordring. Da han vælger at se nærmere på Sara Texas-sagen, fejlvurderer han konsekvenserne af jagten på sandheden. Hurtigt forvandles han fra advokat til en brik i et livsfarligt spil, hvor han risikerer at miste alt.

”Kvalmen vendte tilbage. Rædslen er et uhyggeligt væsen, som kan antage en million forskellige former og farver. Hinsides angsten for, hvad det var for en aftale, jeg ville bliver nødt til at acceptere, lå en helt anden angst.”

Bogen er bygget op som en genfortælling til en journalist. Altså ved vi fra første side, at hovedpersonen Martin Benner er i live efter at have gennemgået det vi nu skal høre om. Martin Benner er ikke en særlig behagelig mand. Han er arrogant, selvoptaget og skammer sig ikke over sine macho-manerer. Han har forældremyndigheden over sin afdøde søsters datter Belle, som blot var ni måneder gammel, da forældrene blev dræbt i en flyulykke. Han klarer opgaven ved at købe sig til hjælp, og ved sin side har han desuden den tålmodige ekskæreste og kollega Lucy, som altid stiller op som både elskerinde og medarbejder.

Kristina Ohlsson skriver godt og historien forsøger ihærdigt at være hårdkogt og snedig, hvilket næsten lykkes, men der er alt for meget amerikansk tv-serie over det (i en sådan grad at hovedpersonen Martin Benner naturligvis er afroamerikaner med svensk mor og har en fortid som politimand i Texas), hvilket ikke rigtigt virker i bogform. Derudover er personerne så karikerede, at klichéerne står i kø for at komme til.

Der er lagt op til at manden i centrum, Martin Benner, modnes gennem det ydre og indre pres han udsættes for, mens trådene langsomt redes ud i næste bog – det er i hvert fald hvad jeg håber. Men det er svært at gennemskue om forfatteren forsvarer, kritiserer eller blot lidt distræt leger med disse forskellige stereotyper, vi kender så godt fra klassiske amerikanske detektivromaner og tv-serier.

Lotus Blues udkommer i dag den 18. september. Anden del Mios Blues udkommer til foråret.

★★★☆☆

David Lagercrantz: Det der ikke slår os ihjel

Det der ikke slår os ihjelSocialisten, feministen og aktivisten Stieg Larsson skabte med sin Millennium-trilogi noget kæmpe stort, som han desværre ikke nåede at opleve effekten af. Nu har den veluddannede aristokrat David Lagercrantz, i sit skræddersyede jakkesæt, taget over. Motivet bag denne bog lugter utvivlsomt af penge, og diskussionerne har været mange og heftige, men ikke desto mindre er Larssons ikoniske karakterer, Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander, nu tilbage – dog ikke helt stilrene.

Handling: Mikael Blomkvist er ved at være et overstået kapitel. Stjernejournalisten er blot en skygge af sig selv, det hævder i hvert fald onde tunger. Millennium er blevet opkøbt og magasinet trues med at skulle ændre kurs og helst uden Blomkvist. Lisbeth Salander medvirker i et risikabelt hackerangreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund, hvilket ikke ligner hende. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie, og da han afslører, at han har været i kontakt med en kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person Blomkvist så udmærket kender, begynder Mikael at håbe på det scoop, han så hårdt har brug for.

”TOMT. Det var sådan det føltes. Lisbeth Salander havde dårligt nok sovet i en hel uge, og formodentlig havde hun også både spist og drukket for lidt. Hun havde hovedpine, blodskudte øjne og rystede på hænderne. Det eneste hun havde lyst til, var at feje hele udstyret ned på gulvet.”

Sådan vender Lisbeth Salander tilbage, og de millioner af os (ca. 80 millioner på verdensplan), der grådigt slugte Stieg Larssons Millennium-trilogi og så filmatiseringerne, ved præcis hvordan hun ser ud og hvordan hun tænker. Men det synes ikke at bekymre David Lagercrantz. Tværtimod viser han helt nye og blødere sider af Blomkvist og Salander. Blomkvist, der altid havde jakken på og altid var på vej et sted hen, sidder nu ned, tager jakken af, lader sig opsluge af en krimi og sætter spørgsmålstegn ved det liv han lever, og den ellers så iskolde Salander virker næsten menneskelig.

Lagercrantz er mere pligtskyldig, når det kommer til bogens grundstamme – samfundsspørgsmålene, denne gang om overvågning, mediekrise og kunstig intelligens. Det bevises på alt for mange sider, at forfatteren forstår at lave dybdegående research. Der skrives side op og side ned om computerteknik, hacking og matematiske ligninger, hvilket jeg gerne havde set blive kogt væsentligt ned.

Stieg Larsson var fremragende til at skabe en næsten klaustrofobisk og påtrængende handling, der fik læserne til at hive efter vejret, det gør Lagercrantz ikke på samme niveau. Derimod udmærker han sig ved sit sprog, som ofte haltede lidt hos Larsson.

Er du interesseret i computerteknologi, hacking og hele overvågningsproblematikken, vil du uden tvivl blive underholdt, men for mig personligt, var det en lidt blandet oplevelse – dels forstyrrede ændringerne ved Blomkvist og Salander mig, og dels har jeg absolut ingen interesse i lange gennemgange af teori og teknologi.

Det der ikke slår os ihjel udkom den 27. august.

★★★☆☆

Efterårets nye bøger

Selvom temperaturen udenfor stadig leger sommer, kan vi ikke komme uden om, at efteråret snart banker på døren. Det betyder ofte at vejret inviterer til indendørshygge med varme drikke og en god bog, hvilket slet ikke er så tosset, hvis du spørger mig.

Her er et lille kig på nogle af efterårets nye bøger, som jeg glæder mig til at læse i de kommende måneder. Der er overvældende mange krimier på programmet – måske fordi vi går en mørkere tid i møde.

Efteraarsboger1September
Paula Hawkins: Kvinden i toget
– Nok en af årets mest omtalte bøger og en af verdens hurtigst solgte debutromaner. Du kan finde en gratis læseprøve her samt et interview med den britiske forfatter, der har taget verden med storm med sin parforholdsthriller.

Liza Marklund: Jernblod
– Igennem 18 år har Liza Marklund skrevet om journalisten Annika Bengtzon. Nu kommer 11. og allersidste bind i den populære krimiserie.

Jo Nesbø: Midnatssol
– For nyligt afslørede Jo Nesbø i et radiointerview, at hans antihelt Harry Hole vender tilbage. Ventetiden kan vi passende bruge på hans nye thriller, der også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro.

Kristina Ohlsson: Lotus Bluse
– Den svenske krimiforfatter, der er kendt for sin serie om Fredrika Bergman, udkommer med en nervepirrende thriller om strafferetsadvokaten Martin Benner. Bogen er første bind af to.

Nickolas Butler: Shotgun Lovesongs
– Det er altid spændende, når der kommer nye forfattere på banen, og denne romandebut glæder jeg mig rigtigt meget til. Det handler om fem venner og deres meget forskellige liv. Om deres tætte venskab, fortiden, jalousi og svigt, alt sammen krydret med et musikalsk bagtæppe.

Efteraarsboger2Oktober
Klas Östergren: Twist
– Det jeg kender til Östergren er, at han skrev filmmanuskriptet til filmen Ondskan baseret på Jan Guillous roman, og at han har været gift med Pernilla August. Men faktisk har han foruden en masse noveller og filmmanuskripter, skrevet 15 romaner. Hans seneste udkommer på dansk i oktober, så nu skal der stiftes bekendtskab med en (for mig) ny forfatter.

Harlan Coben: Seks år
– Den amerikanske krimiforfatter roses af mange af sine kolleger. Jeg har kun læst en enkelt bog af ham for en del år siden, så nu er det tid til at give ham en ny chance.

Jesper Stein (titel og cover ej oplyst)
– Den hårdkogte vicepolitikommissær Axel Steen vender tilbage.

Emilie Scnepp: Hvidt spor
– Hendes debutkrimi Mærket for livet blev vel modtaget, og nu er hun tilbage med endnu et bind om anklageren Jana Berzelius.

Michael Larsen: Mordet på øen
– Kan du huske krimien Slangen i Sydney fra 1997? Den er god nok, det er den Michael Larsen, som nu er tilbage med en ny krimi.

Erfteraarsboger3

November
Ian Rankin: Vilde køtere
– Han er en af mine absolutte yndlingskrimiforfattere, og dette er Ian Rankins 21. bog med politimanden John Rebus i hovedrollen, der nu er gået på pension men ikke trives med den nye tilværelse. Gensynsglæden er stor hver eneste gang jeg læser Rankin, der altid tager sine læsere med på en fantastisk tur i hans elskede Edinburgh. (dansk cover ej klart)

Jonas Jonasson: Morder-Anders og hans venner
– Første var det Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt, derefter Analfabeten der kunne regne, alene titlerne på Jonas Jonassons bøger gør, at jeg har lyst til at læse dem.

Patti Smith: M Train
– Dette er sangerindens første bog siden hendes bestseller memoirer Just Kids fra 2010. I omtalen af M Train står der, at det er en bog for alle, som elsker at tilbringe en eftermiddag på café, fordybet i en bog eller i verden omkring. Det gør jeg, så jeg glæder mig.

Manu Sareen: Manu
– Danmarks første mandlige ligestillingsminister, som også skriver sjove børnebøger, har denne gang skrevet en hudløs ærlig bog med sig selv i hovedrollen. Jeg gør mig det ikke meget med biografier, men lige netop denne her ser jeg meget frem til.

Lisbeth Salander vender tilbage

Som jeg tidligere har nævnt her på KulturXpressen, vender Stieg Larssons populære karakterer Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist tilbage i en fjerde bog skrevet af David Lagercrantz.

Nu er udgivelsesdatoen bekræftet fra forlaget Modtryk – det bliver som forventet den 27. august, at bogen med titlen Det der ikke slår os ihjel, udkommer simultant i 25 lande og altså også i Danmark.

Der er stadig megen hemmelighedskræmmeri omkring bogen, men nu er forsiden samt en lille flig af handlingen blevet offentliggjort.

Det der ikke slår os ihjel

Handling: Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et hackerangreb tilsyneladende uden nogen særlig grund. Hun tager chancer, hun normalt er omhyggelig med at undgå. Det ligner hende ikke. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder på afgørende information om den amerikanske efterretningstjeneste. Han har desuden haft kontakt med en ung kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt. Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Lisbeth Salanders og Mikael Blomkvists veje krydses. Endnu engang.

Forventningerne til bogen er skyhøje hos fans verden over, og jeg er lige som alle andre, meget spændt på om forventningerne bliver indfriet.